EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 23.11.2022

COM(2021) 803 final/2

2021/0425(COD)

CORRIGENDUM

This document corrects document COM (2021) 803 final of 15.12.21

Concerns all language versions.

The text shall read as follows:

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om fælles regler for de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint (omarbejdning)

{SEC(2021) 431}
{SWD(2021) 455}
{SWD(2021) 456}
{SWD(2021) 457}
{SWD(2021) 458}

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

1.1 Indledning

Den Europæiske Union har sat sig et ambitiøst mål om at blive det første klimaneutrale kontinent senest i 2050. For at opnå dette er medlemsstaterne og Europa-Parlamentet i den europæiske klimalov blevet enige om at reducere drivhusgasemissionerne med mindst 55 % senest i 2030. For at nå disse mål og samtidig bidrage til konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse er der behov for en systemisk ændring i energisystemet: Vi er nødt til at reducere brugen af fossile brændsler — herunder fossil gas — og øge andelen af vedvarende energikilder. Vi er derfor nødt til på nuværende tidspunkt at udforme en ambitiøs omstilling af gassektoren til kulstoffattige og vedvarende gasser.

Fossil gas udgør ca. 95 % af de gasformige brændsler, der i dag forbruges i EU. Gasformige brændsler tegner sig p.t. for omkring 22 % af EU's samlede energiforbrug, (herunder ca. 20 % af elproduktionen og 39 % af varmeproduktionen i EU). Ifølge de relevante scenarier, der anvendes i konsekvensanalysen af klimaplanen, vil gasformige brændslers andel af EU's samlede energiforbrug i 2050 udgøre ca. 20 %. Gasformige brændsler vil spille en vigtig rolle i energimikset frem til 2050, hvilket gør det påkrævet at dekarbonisere gassektoren i kraft af en fremsynet udformning af konkurrencedygtige dekarboniserede gasmarkeder. På trods af deres mindre betydelige bidrag til EU's nuværende energimiks vil biogas, biomethan, vedvarende og kulstoffattig brint samt syntetisk metan (under ét vedvarende og kulstoffattige gasser) udgøre ca. 2/3 af de gasformige brændsler i energimikset i 2050, samtidig med at fossil gas med CCS/U (CO2-opsamling, -lagring og -udnyttelse) udgør resten. Dette initiativ udgør ligeledes en del af Fit for 55-pakken. Det omfatter udformningen af gasmarkedet, herunder brint. Det vil fjerne eksisterende lovgivningsmæssige hindringer og skabe grundlaget for, at dette kan ske på en omkostningseffektiv måde. Dette er en vigtig del af overgangen til et integreret energisystem, der minimerer omkostningerne ved omstillingen til klimaneutralitet, navnlig for forbrugerne, og giver dem nye muligheder for at opnå besparelser på deres energiregninger og aktivt deltage på markedet.

Brint forventes primært at blive anvendt inden for de områder, hvor elektrificering ikke er mulig, herunder nutidens energiintensive industri (f.eks. raffinaderier, kunstgødning og stålfremstilling) og visse sektorer inden for tung transport (søtransport, luftfart og tunge langturskøretøjer). Det er nødvendigt at udvikle en særlig brintinfrastruktur for at frigøre det fulde potentiale af brint til nærmere bestemte slutanvendelser. Formålet med at fremme vedvarende og kulstoffattige gasser er at dekarbonisere disse sektorer, øge elsystemets fleksibilitet takket være Power-to-X-teknologier, styrke forsyningssikkerheden ved at mindske afhængigheden af importeret naturgas og gøre det muligt at lagre (og producere) elektricitet. Derved kan forskellige økonomiske sektorer knyttes sammen — underbygget af andre former for lagring og fleksibilitet såsom batterier og prisfleksibelt elforbrug. Det vil ligeledes støtte egenproduktion og intelligent anvendelse af decentral energiforsyning og desuden bidrage til større forbrugerindflydelse. Forbrugerne har også brug for klare og lettilgængelige oplysninger, der kan bidrage til at ændre energiforbrugsmønstrene og skifte til vedvarende og kulstoffattige løsninger i lighed med, hvad de kan gøre på elmarkedet.

Selv om der sigtes mod mest mulig vedvarende brint fra 2030 og derefter, kan andre former for kulstoffattige gasser, navnlig kulstoffattig brint, på kort og mellemlang sigt spille en rolle, primært med henblik på hurtigt at reducere emissionerne fra den eksisterende brintproduktion og støtte den sideløbende og fremtidige udbredelse af vedvarende brint. I overensstemmelse med EU's brintstrategi forventes produktionen af vedvarende brint i EU at nå 1 mio. ton senest i 2024 og op til 10 mio. ton senest i 2030. Det forventes, at vedvarende brint derefter vil blive anvendt i stor skala og erstatte kulstoffattig brint.

En effektiv og bæredygtig udvikling af vedvarende og kulstoffattige gasser samt brintmarkedet kræver tilpasning af markedsrammerne. Dette skyldes, at vedvarende og kulstoffattige gasser på nuværende tidspunkt står over for lovgivningsmæssige hindringer for markedsadgang og netadgang, hvilket udgør en komparativ ulempe i forhold til naturgas. For at skabe et dekarboniseret gasmarked og bidrage til energiomstillingen er der desuden behov for betydeligt større andele af vedvarende energikilder i et integreret energisystem med forbrugernes aktive deltagelse på konkurrenceprægede markeder. Derved forventes forbrugerne at kunne drage fordel af overkommelige priser, gode servicestandarder og et effektivt udvalg af tilbud, der afspejler den teknologiske udvikling.

Ibrugtagningen af forskellige typer af vedvarende og kulstoffattige gasser vil sandsynligvis ske sideløbende og forventes at udvikle sig i et uensartet tempo i hele EU:

·en brintbaseret infrastruktur vil gradvist supplere naturgasnettet

·en gasinfrastruktur, hvori fossil gas gradvist vil blive erstattet af andre metankilder.

Desuden har episoder med stigende energipriser mindet os om, at det europæiske energisystems modstandsdygtighed får stadig større betydning, efterhånden som EU's energisystem integrerer større mængder decentraliseret vedvarende energi, og fossile brændsler gradvist udfases. Gassektorens ordninger for forsyningssikkerhed og risikoberedskab skal være egnede til at håndtere omstillingen til ren energi. I Kommissionens meddelelse om håndtering af stigende energipriser (en værktøjskasse for handling og støtte) 1 fremhæves samspillet mellem forsyningssikkerhed, optimal udnyttelse af lagringskapacitet og energiprisernes volatilitet.

1.2 Formål med forslaget

Formålet med dette initiativ er at lette udbredelsen af vedvarende og kulstoffattige gasser i energisystemet ved at muliggøre en omlægning fra naturgas og gøre det muligt for disse nye gasser at spille deres nødvendige rolle i opfyldelsen af målet om klimaneutralitet i EU i 2050.

I den forbindelse behandles følgende områder:

Lav grad af kundeengagement og -beskyttelse på detailmarkedet for grøn gas. For at nye gasser til fulde kan spille deres rolle i energiomstillingen, bør detailmarkedsreglerne give kunderne mulighed for at vælge vedvarende energi og kulstoffattige løsninger. Dette er ikke tilfældet i øjeblikket. Endvidere findes der ingen fælles EU-terminologi og ‑certificeringsordning for kulstoffattige brændsler og gasser. Desuden præges detailgasmarkederne af markedskoncentration og lave niveauer af ny adgang og innovation. Dette hindrer kunderne i at opnå en konkurrencemæssig fordel ved at vælge kulstoffattige løsninger.

For at kunne vælge bæredygtige energiformer har kunderne behov for tilstrækkelige oplysninger om deres energiforbrug og energiens oprindelse samt effektive værktøjer for at kunne deltage på markedet. Medlemsstaterne bør endvidere træffe de fornødne foranstaltninger for at beskytte sårbare og energifattige kunder. Det dekarboniserede gasmarked bør ikke udvikles på en sådan måde, at de ikke kan drage fuld fordel heraf.

Brintinfrastruktur og brintmarkeder. Den nuværende lovgivningsmæssige ramme for gasformige energibærere omhandler ikke ibrugtagningen af brint som en uafhængig energibærer via særskilte brintnet. Der findes ingen regler på EU-niveau om tarifbaserede investeringer i net eller om ejerskab og drift af særskilte brintnet. Desuden findes der ingen harmoniserede regler for (ren) brintkvalitet. Der findes derfor hindringer for udviklingen af en omkostningseffektiv, grænseoverskridende brintinfrastruktur og et konkurrencedygtigt brintmarked, hvilket er en forudsætning for udbredelsen af brintproduktion og -forbrug. Formålet med dette forslag er at afhjælpe disse mangler. Det indeholder et forslag til et terminologi- og certificeringssystem for kulstoffattig brint og kulstoffattige brændsler.

Vedvarende og kulstoffattige gasser i den eksisterende gasinfrastruktur og de eksisterende gasmarkeder og energiforsyningssikkerhed. For indeværende udgør vedvarende og kulstoffattige gasser en lille andel af EU's energimiks. For at udnytte deres potentiale er adgang til engrosmarkedet for gas, dvs. de virtuelle handelspunkter, en afgørende forudsætning. Afskaffes omkostningerne ved grænseoverskridende handel med disse gasser, og lettes tilkoblingen af produktionsfaciliteter, vil dette også forbedre forretningsgrundlaget. Forskelle i gaskvalitetsparametre og i mængden af brint, som iblandes naturgassystemet, kan påvirke udformningen af gasinfrastruktur, slutbrugerapplikationer og systeminteroperabilitet på tværs af landegrænser, hvilket indebærer en risiko for at fragmentere det indre marked. De nugældende regler for gaskvalitet er imidlertid uegnede til at håndtere den fremtidige udvikling. Med hensyn til LNG kunne en imødegåelse af de tilbageværende hindringer for adgang til LNG-terminaler bane vejen for at importere vedvarende og kulstoffattige gasser fra tredjelande og støtte dekarboniseringen af EU's gasmarked. Endelig kræver en opretholdelse og styrkelse af modstandsdygtigheden i omstillingen passende ordninger for forsyningssikkerhed.

Netplanlægning. Som skitseret i Kommissionens strategi for integration af energisystemet er koordineret planlægning og drift af hele EU's energisystem på tværs af flere energibærere, infrastrukturer og forbrugssektorer en forudsætning for at nå 2050-klimamålene. De nugældende netplanlægningsordninger og -praksisser er mangelfulde, fordi der er uoverensstemmelser mellem den EU-dækkende tiårige netudviklingsplan (TYNDP) og de nationale netudviklingsplaner (NDP). En bedre kobling mellem TYNDP og NDP ville muliggøre en tværnational udveksling af oplysninger om udnyttelsen af transmissionssystemer.

Forsyningssikkerhed og lagring. Som reaktion på de betydelige stigninger i energipriserne i hele EU i efteråret 2021 opfordrede Det Europæiske Råd Kommissionen til hurtigt at overveje mellem- og langsigtede foranstaltninger, der øger modstandsdygtigheden i EU's energisystem, herunder foranstaltninger, der øger forsyningssikkerheden. For at bidrage til en rettidig reaktion på denne krise og en eventuel ny krise på EU-plan omfatter dette forslag særskilte foranstaltninger med henblik på at forbedre samarbejdet og modstandsdygtigheden, navnlig for at sikre en mere effektiv og koordineret anvendelse af lagringsordninger og operationelle solidaritetsordninger. Foranstaltningerne tilsigter en rettidig styrkelse af EU's energisystems modstandsdygtighed over for fremtidige chok. De omfatter foranstaltninger i denne forordning og forordning (EU) 2017/1938 om gasforsyningssikkerhed. For at sikre en sammenhængende reaktion indgår foranstaltningerne vedrørende forsyningssikkerhed i dette lovgivningsforslag, og de fremsættes dermed ikke som et særskilt lovgivningsforslag. Som anført i meddelelsen om energipriser af 13. oktober 2021 med titlen "Håndtering af stigende energipriser: en værktøjskasse for handling og støtte" er koordineringen af forsyningssikkerheden på tværs af landegrænser en forudsætning for at sikre modstandsdygtighed over for fremtidige chok.

Med de foreslåede foranstaltninger pålægges medlemsstaterne udtrykkeligt at lade lagre indgå i deres forsyningssikkerhedsrisikovurderinger, både på nationalt og regionalt plan, herunder risici ved at enheder fra tredjelande har kontrol over lagre. Medlemsstaterne bør overveje lagringsforanstaltninger via regionalt samarbejde i tilfælde af risici, som der ikke er taget højde for. I forslaget fastlægges grundforudsætningerne for ibrugtagning af frivillige fælles indkøb af strategiske gaslagre, der skal anvendes i nødsituationer. Der indføres også foranstaltninger for at forbedre gennemsigtigheden og adgangen til lagre, imødegå cybersikkerhedsrelaterede risici ved gas og fremme bilaterale solidaritetsordninger mellem medlemsstaterne i krisetilfælde. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til uden tøven at gå videre med solidaritetsordninger, så husholdningerne selv i en alvorlig krise får den gas, de har brug for.

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Det foreslåede initiativ hænger tæt sammen med og supplerer de lovgivningsforslag, der er fremsat i forbindelse med Fit for 55-pakken til gennemførelse af den europæiske grønne pagt, herunder:

Det reviderede direktiv om vedvarende energi (RED II), som er det vigtigste EU-instrument til fremme af energi fra vedvarende energikilder. Det har til formål at fremskynde udbredelsen af vedvarende energi, herunder vedvarende gasser, i energisystemet. Den foreslåede ændring øger målet for andelen af vedvarende energikilder i EU's energimiks til 40 % og fremmer med supplerende mål udbredelsen af vedvarende brændsler såsom vedvarende brint inden for industri og transport. I forbindelse med dette initiativ definerer RED II vedvarende brint som "vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse" og "biomassebrændsler", der indebærer en reduktion af drivhusgasemissionerne på 70 % sammenholdt med fossile brændsler, idet der fastsættes specifikke delmål for forbruget af vedvarende brint (50 % af det samlede brintforbrug til energi- og råstofformål i industrien senest i 2030 og 2,6 % af den energi, der leveres til transportsektoren).

Direktivet om energieffektivitet (EED) og det tilhørende direktiv om bygningers energimæssige ydeevne (EPBD), herunder forslagene til ændring heraf, hænger sammen med nærværende initiativ, idet de påvirker niveauet af og strukturen i gasefterspørgslen. Energieffektivitetsforanstaltningerne kan afhjælpe energifattigdom og mindske forbrugernes sårbarhed. Da gasformige brændsler i øjeblikket dominerer den europæiske varme- og køleforsyning og kraftvarmeværkerne, udgør den effektive anvendelse heraf kernen i energieffektivitetsforanstaltningerne. Gasdirektivet og gasforordningen følger princippet om energieffektivitet først: Et åbent og konkurrencedygtigt EU-marked med priser, der afspejler energibærernes produktionsomkostninger og kulstofomkostninger samt eksterne omkostninger og fordele, vil på effektiv vis levere ren og sikker brint til de slutbrugere, som værdsætter det mest.

TEN-E-forordningen, som Kommissionen foreslog i december 2020, har til formål bedre at støtte moderniseringen af Europas grænseoverskridende energiinfrastruktur med den europæiske grønne pagt for øje. Herved indføres brintinfrastruktur som en ny infrastrukturkategori med henblik på udviklingen af det europæiske net. Nærværende initiativ supplerer den foreslåede TEN-E-forordning, da det fokuserer på at tilpasse de nationale planer til kravene i den EU-dækkende tiårige netudviklingsplan.

Som bebudet i EU-strategien for reduktion af metanemissioner vil Kommissionen foreslå lovgivning til reduktion af metanemissioner i energisektoren. Initiativet har til formål at forbedre oplysningsniveauet om alle energirelaterede metanemissioner. Dette initiativ er et supplement, da det har til formål at fremme udbredelsen af vedvarende og kulstoffattige gasser, hvilket åbner mulighed for en omlægning fra naturgas.

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Emissionshandelssystemet (ETS) gør det dyrere at anvende fossile brændsler i forhold til vedvarende og kulstoffattige gasser, og derved fremmes efterspørgslen efter sådanne gasser og investeringer i relateret produktionsteknologi. Kommissionen har foreslået en udbygning, herunder en intensivering inden for og udvidelse til sektorerne luftfart-, sø- og vejtransport samt bygninger. I denne ordning medregnes alle brintproduktionsfaciliteter samt elektrolysatorer med en produktionskapacitet på mere end 25 ton/dag. Innovationsfonden, som blev oprettet ved direktivet om EU's emissionshandelssystem (EU ETS) for perioden 2021-2030, er et af de finansieringsinstrumenter, der støtter omstillingen til et klimaneutralt Europa senest i 2050. Innovationsfonden, som blev oprettet ved EU ETS-direktivet for perioden 2021-2030, er et af de finansieringsinstrumenter, der støtter omstillingen til et klimaneutralt Europa senest i 2050.

Med revisionen af energibeskatningsdirektivet tilstræbes det at tilpasse beskatningen af energiprodukter til EU's energi- og klimapolitikker, hvilket omfatter fremme af renere teknologier og afskaffelse af forældede undtagelser og reducerede satser, der i øjeblikket tilskynder til anvendelse af fossile brændsler. Ifølge det reviderede direktiv grupperes og rangordnes produkter, der er omfattet af direktivet, efter deres miljøpræstationer. Derved fastsættes der i revisionen en mindste præferenceafgiftssats på 0,15 EUR/GJ (sammenholdt med 10,75 EUR/GJ for fossile brændstoffer) for vedvarende og kulstoffattige brintbrændstoffer, der anvendes som motorbrændstof. For vedvarende og kulstoffattige brintbrændsler, der anvendes som brændsel til opvarmning, fastsættes der en mindste præferenceafgiftssats på 0,15 EUR/GJ (sammenholdt med 0,6 EUR/GJ for naturgas).

Den reviderede forordning om infrastruktur for alternative brændstoffer (AFIR), som ifølge Kommissionens forslag af juli 2021 vil ophæve direktiv 2014/94/EU om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer (AFID), har til formål at imødegå de stigende emissionsmængder inden for vejtransport for at støtte omstillingen til en bilpark af køretøjer med næsten ingen emissioner senest i 2050. Ved forordningen pålægges medlemsstaterne at udvide deres net af opladnings- og optankningsinfrastruktur i overensstemmelse med salget af nulemissionsbiler og installere ladestandere og tankstandere med regelmæssige mellemrum på hovedfærdselsårer. I forbindelse med revisionen af forordningen om infrastruktur for alternative brændstoffer vil der blive indført et krav om én tankstander (min. 2 t/dag, 700 bar) for hver 150 km langs TEN-T-hovednettet og i hvert byknudepunkt senest i 2030. Dette vil resultere i ca. 700 brinttankstationer langs transportknudepunkter og 88 brinttankstationer i byknudepunkter.

Ændringen af forordningen om fastsættelse af CO2-emissionsstandarder for personbiler og varevogne har til formål at sikre en klar vej frem mod nulemissionstransport fra 2025. I forordningen defineres bl.a. nulemissionskøretøjer som batteridrevne køretøjer, brændselscellekøretøjer og andre brintdrevne køretøjer, og der fastsættes et mål om, at de nye køretøjsflåders gennemsnitlige emissioner skal være nul senest i 2030.

FuelEU Maritime-forslaget har til formål at øge andelen af bæredygtige alternative lav- og nulemissionsbrændstoffer i den internationale søtransports brændstofmiks, herunder: flydende biobrændstoffer, e-væsker, dekarboniseret gas (herunder flydende biogas og e-gas), dekarboniseret brint og dekarboniserede brintbaserede brændstoffer (herunder metan og ammoniak). Fokus på brændstoffer og elteknologi forventes at skabe grundlaget for betydelige og hurtige emissionsreduktioner ved fuldt ud at udnytte de eksisterende teknologier og infrastrukturer sideløbende med incitamenter fra andre foranstaltninger, der gøres til genstand for forslag fremover. Det vil også lette fastlæggelsen af dekarboniseringsveje for den samlede maritime klynge.

ReFuel EU Aviation-forslaget, som sigter mod at fremme bæredygtige flybrændstoffers potentiale med hensyn til at mindske luftfartens drivhusgasfodaftryk, er endnu i vid udstrækning uudnyttet. For at luftfartssektoren kan reducere sine emissioner betydeligt, vil den være nødt til at mindske sin nuværende afhængighed af fossile jetbrændstoffer og i stigende grad benytte bæredygtige flybrændstoffer i de kommende år. Ved forslaget fastsættes en minimumsandel på 0,7 % af "syntetiske flybrændstoffer" i de flybrændstoffer, der leveres til luftfartøjsoperatører, hvor der ved "syntetiske flybrændstoffer" forstås vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, jf. definitionen i direktivet om vedvarende energi.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

Målene for dette initiativ kan ikke nås på nationalt plan. De planlagte foranstaltninger i dette initiativ har til formål at fremme de fire mål, der er fastsat i artikel 194 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), samtidig med at de bidrager til at dekarbonisere EU's økonomi. De planlagte foranstaltninger skal vedtages på grundlag af artikel 194, stk. 2, i TEUF sammen med artikel 114, stk. 1, i TEUF. På energiområdet har EU delt kompetence i henhold til artikel 4, stk. 2, litra i), i TEUF.

Dette initiativ bygger desuden på en omfattende lovgivning, der er vedtaget eller opdateret igennem de seneste to årtier. Med det formål at skabe et indre marked i energisektoren har EU i årene fra 1996 til 2019 vedtaget fire successive lovgivningspakker med det overordnede mål at få integreret markederne og liberaliseret de nationale elektricitets- og gasmarkeder. Disse bestemmelser dækker en bred vifte af aspekter, lige fra markedsadgang til gennemsigtighed, forbrugerrettigheder, forøgelse af gasmarkedernes likviditet og de regulerende myndigheders uafhængighed.

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Der findes i øjeblikket ingen regler på EU-niveau om regulering af særskilte brintnet eller ‑markeder, kulstoffattig brint og kulstoffattige brændsler. I lyset af den nuværende indsats på EU-niveau og nationalt niveau for at fremme anvendelsen af vedvarende brint som erstatning for fossile brændsler vil medlemsstaterne blive tilskyndet til at vedtage regler for transport via brintspecifik infrastruktur på nationalt plan. Dette skaber risiko for fragmenterede lovgivningsmæssige rammer i hele EU, hvilket kan hæmme integrationen af nationale brintnet og -markeder og dermed hindre eller afskrække handel med brint på tværs af landegrænser.

En harmonisering af reglerne for brintinfrastruktur på et senere tidspunkt (dvs. efter at den nationale lovgivning er på plads) vil påføre medlemsstaterne øgede administrative byrder og højere reguleringsomkostninger, og der skabes uvished for virksomhederne, navnlig når der er tale om langsigtede investeringer i brintproduktion og transportinfrastruktur.

Det, at der skabes en lovgivningsmæssig ramme på EU-plan for særskilte brintnet og ‑markeder, forventes at fremme integrationen og sammenkoblingen af nationale brintmarkeder og -net. Regler på EU-niveau om planlægning, finansiering og drift af sådanne særskilte brintnet vil skabe forudsigelighed på lang sigt for potentielle investorer i denne type langsigtet infrastruktur, navnlig hvad angår grænseoverskridende sammenkoblinger (som ellers ville være underlagt forskellige og potentielt divergerende nationale lovgivninger).

Med hensyn til biomethan er det i fraværet af et initiativ på EU-plan sandsynligt, at der i 2030 stadig vil eksistere en uensartet lovgivning vedrørende adgang til engrosmarkeder, tilslutningsforpligtelser og koordineringsforanstaltninger mellem transmissionssystemoperatører (TSO) og distributionssystemoperatører (DSO). Uden en vis harmonisering på EU-niveau vil producenter af vedvarende og kulstoffattige gasser ligeledes stå over for meget uensartede tilslutnings- og tilførselsomkostninger i EU, hvilket vil føre til ulige konkurrencevilkår.

Uden yderligere lovgivning på EU-niveau vil medlemsstaterne fortsat anvende forskellige gaskvalitetsstandarder og -regler om brintblandingsniveauer, hvilket indebærer en risiko for begrænsninger af grænseoverskridende flow samt markedssegmentering. Gaskvalitetsstandarderne vil fortsat primært være fastlagt ud fra kvalitetsparametrene for naturgas, hvilket hæmmer integrationen af vedvarende gasser i nettet.

Alle disse aspekter vil sandsynligvis mindske den grænseoverskridende handel med vedvarende og kulstoffattige gasser, hvilket kan udmønte sig i en større import af naturgas. Anvendelsen af LNG-terminalerne og importen kan fortsat være begrænset til naturgas, selv om der ikke ville være behov for at tilpasse LNG-terminaler, hvis der var adgang til konkurrencedygtig biomethan eller syntetisk metan fra kilder uden for EU.

National netplanlægning vil kun skulle udarbejdes i medlemsstater, hvor certificerede uafhængige transmissionsoperatører (ITO) og uafhængige systemoperatører (ISO) opererer. De fleste medlemsstater har en fælles national gasudviklingsplan, inden for hvilken gasoperatørerne samarbejder, men det tværsektorielle samarbejde er stadig begrænset.

EU's koordinerede nødberedskab for den nuværende gassektor har vist sig at være mere effektivt end en indsats på nationalt plan.

•Proportionalitetsprincippet

Initiativet overholder proportionalitetsprincippet. Det henhører under anvendelsesområdet for artikel 194 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde: Den politiske intervention er proportional med dimensionen og karakteren af ​de udpegede problemer og opnåelsen af de fastsatte mål.

Forslaget går ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå det overordnede mål om at lette dekarboniseringen af gasformige brændsler på en konkurrencepræget måde til de lavest mulige økonomiske omkostninger, samtidig med at energiforsyningssikkerheden opretholdes, og forbrugerne sættes i centrum for energimarkederne. De foretrukne løsninger anses for at være forholdsmæssige og bygger i videst muligt omfang på eksisterende tilgange. Afvejningen mellem forpligtelser og hensyntagen til de forskellige muligheder for at agere mellem medlemsstaterne og private enheder anses for at være passende i betragtning af, at det er bydende nødvendigt at opnå klimaneutralitet senest i 2050.

•Valg af retsakt

På grundlag af den overordnede evaluering af de nuværende lovgivningsmæssige rammer for gasmarkedet er de valgte instrumenter et direktiv om omarbejdning af direktiv 2009/73/EF og en forordning om omarbejdning af forordning nr. 715/2009. En omarbejdning af disse eksisterende retsakter er valgt for at øge den juridiske klarhed. En ændringsretsakt er på grund af de mange nye bestemmelser skønnet uhensigtsmæssig. Valget af instrumenter nødvendiggør derfor en revision af de allerede vedtagne og gennemførte regler som en naturlig videreudvikling af den nuværende lovgivning i lyset af disse ændringer. Yderligere retsakter vil skulle ændres i kraft af gasforordningen, f.eks.: forordningen om forsyningssikkerhed (EU) 2017/1938, ACER-forordningen (EU) 2019/942 og REMIT-forordningen (EU) nr. 1227/2011.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

Ikrafttrædelsen af den tredje energipakke har bidraget positivt til konkurrencen og resultaterne på de indre energimarkeder. Ikke desto mindre fokuserer den nugældende lovgivningsmæssige ramme for gas på fossilbaseret naturgas og foregriber ikke fuldt ud fremkomsten af alternativer til metangasser (herunder naturgas og biomethan), f.eks. brint.

Der er behov for en revurdering af den nugældende lovgivningsmæssige ramme for gasmarkedet, og dette er allerede bebudet i Kommissionens meddelelse om en strategi for brint med henblik på et klimaneutralt Europa. I betragtning af EU-medlemsstaternes uensartede potentiale for produktion af vedvarende og kulstoffattig brint kan en egnet markedsramme gøre det lettere for brint at spille sin rolle som energibærer og katalysator for energisystemets integration.

På dette grundlag er der udpeget fire hoveddrivkræfter under konsekvensanalysens problemområde I: i) Dekarbonisering vil føre til, at der opstår en europæisk brintværdikæde, der bygger på et grænseoverskridende brintmarked, ii) manglende investeringer i brintinfrastruktur hæmmer markedsudviklingen, iii) brintinfrastruktur må forventes at udgøre et naturligt monopol, hvilket resulterer i markedsstrukturer, der ikke præges af konkurrence, iv) uensartede regler for brintkvalitet kan hæmme grænseoverskridende strømme, og yderligere omkostninger kan påløbe.

I de eksisterende gasregler, der fokuserer på fossilbaseret naturgas, der primært importeres fra lande uden for EU, tages der ikke højde for de særlige kendetegn ved decentral produktion af vedvarende og kulstoffattige gasser i EU. Desuden påvirker de voksende mængder biomethan og brint, men også LNG, gaskvaliteten og dermed udformningen af gasinfrastruktur og slutbrugerapparatur. Konsekvensanalysen anerkender navnlig fem hoveddrivkræfter i forbindelse med dette problemområde: i) begrænset markeds- og netadgang for lokale producenter af biomethan, der er tilsluttet distributionsnettene, uensartethed i reglerne vedrørende tilslutningsforpligtelse og omkostninger til nettilslutning for vedvarende og kulstoffattige gasser samt indfødnings- og udtagstariffer inden for EU hindrer etableringen af et fuldt integreret, likvidt og interoperabelt indre gasmarked i EU, ii) forskelle i gas- og brintblandingsniveauer kan have en ugunstig indvirkning på grænseoverskridende strømme og slutbrugere, mens de nuværende regler for gaskvalitet er uegnede til at håndtere den fremtidige udvikling, iii) LNG-terminaler, der primært er udstyret til at modtage naturgas, og deraf følgende begrænset adgang for nye gasser til LNG-terminaler, iv) langfristede forsyningskontrakter for naturgas, der ikke omfatter CO2-reduktion, kan resultere i en fastlåsning af naturgas og hindre forsyningen af vedvarende gasser frem mod 2050, v) de nuværende energiforsyningssikkerhedsordninger imødegår kun risici i forbindelse med forsyning med naturgas og ikke vedvarende og kulstoffattige gasser.

I henseende til netplanlægningen er der behov for at videreudvikle samarbejdet mellem TSO'er og reguleringsmyndigheder. En øget udbredelse af de intermitterende kilder forudsætter, at hele energisystemet integreres bedre, og at infrastrukturen sammenkobles yderligere på grundlag af en mere helhedsorienteret og inklusiv tilgang. I konsekvensanalysen skitseres tre hoveddrivkræfter for dette problemområde: i) Netplanlægningen varierer fra medlemsstat til medlemsstat og mellem TSO'er, planlægningen af el og gas foretages separat, ii) manglende gennemsigtighed med hensyn til den eksisterende infrastrukturs potentiale til at blive anvendt anderledes eller blive dekommissioneret, iii) DSO'erne inddrages ikke udtrykkeligt i TSO'ernes planlægning. Desuden vil en mere harmoniseret systemudviklingsstrategi yderligere styrke de indbyrdes forbindelser mellem el- og gassystemerne, herunder brint.

Det fremgik af evalueringen, at konkurrencen skal forbedres for at sikre, at de fulde fordele ved markedsintegration kommer forbrugerne i EU til gode. Desuden har forbrugerne stadig ikke adgang til de nødvendige værktøjer for at kunne engagere sig aktivt på markedet. Forbrugerbeskyttelsesbestemmelserne i den analyserede lovgivning viser sig kun delvist egnet til formålet. Navnlig er beskyttelsen af sårbare kunder stadig ujævn mellem medlemsstaterne, og der hersker fortsat betydelig energifattigdom i hele EU. Sideløbende blev der i problemområde IV påpeget tre problemkilder: i) uudnyttet konkurrencepotentiale på detailmarkederne, ii) utilstrækkelig styrkelse af kundernes indflydelse med hensyn til skift af leverandør, prissammenligningsværktøjer, faktureringsoplysninger, energifællesskaber og adgang til data, og iii) utilstrækkelig forbrugerbeskyttelse, navnlig for sårbare og energifattige personer.

•Høringer af interesserede parter

I overensstemmelse med retningslinjerne for bedre regulering gennemførte Kommissionen en omfattende og inklusiv høring af de interesserede parter baseret på en høringsstrategi, der omfattede en række metoder og -værktøjer. Formålet med denne strategi var at sikre, at der blev taget hensyn til al relevant dokumentation, herunder data om omkostninger, samfundsmæssige virkninger og fordele ved initiativet. Der blev anvendt flere høringsværktøjer: en høring om den indledende konsekvensanalyse (køreplan), en offentlig onlinehøring baseret på et spørgeskema, en præsentation ved Kommissionen og tilbagemeldinger fra interessenter, herunder gasreguleringsforummet, drøftelser med medlemsstaterne, medlemmer af Europa-Parlamentet og nationale regulerende myndigheder og drøftelser med interesserede parter ved en stor interessentworkshop.

Kommissionen modtog 263 svar i forbindelse med den åbne offentlige høring. Overordnet set bekræftede respondenterne behovet for at revidere gasdirektivet og gasforordningen for at bidrage til at nå dekarboniseringsmålene. Derudover forventer over 60 % af respondenterne, at de teknologiske og reguleringsmæssige ændringer, der er nødvendige for at dekarbonisere gasmarkedet, vil kunne skabe nye arbejdspladser frem mod 2030.

Med hensyn til udviklingen af brintinfrastruktur og -markeder støtter et flertal af respondenterne indførelsen af regulering på et tidligt tidspunkt for at sikre, at brintmarkedet og -infrastrukturen er velfungerende og konkurrencepræget. Respondenterne slog til lyd for en EU-lovgivningsmæssig ramme, der fastlægger centrale reguleringsprincipper og anvender en trinvis tilgang. Et stort flertal støtter f.eks. tredjepartsadgang, regler for adgang til brintrørledninger, importterminaler og lagre og udtaler sig til fordel for adskillelse af netaktiviteter. De fleste respondenter fandt det vigtigt på et tidligt tidspunkt at fastlægge de private parters rolle i udviklingen af brintinfrastruktur. Et stort flertal af respondenterne finder ligeledes, at eksisterende og fremtidige private net (midlertidigt) kan undtages fra visse reguleringskrav, men at der er behov for at sikre konvergens med hensyn til en fælles lovgivningsmæssig ramme. Langt størstedelen af respondenterne er af den opfattelse, at rettigheder og godkendelseskrav vedrørende ny brintinfrastruktur bør svare til de vilkår, der pt. gælder for metangasrørledninger.

Med hensyn til at fremme adgangen for vedvarende og kulstoffattige gasser til det eksisterende gasmarked og den eksisterende gasinfrastruktur er de interesserede parter enige om, at der er behov for at revidere den nuværende lovgivningsmæssige ramme for at bidrage til at nå dekarboniseringsmålene. Et flertal af de interesserede parter finder, at det er vigtigt at sikre fuld markedsadgang og lette tilførslen af vedvarende og kulstoffattige gasser til gasnettet. Mange respondenter slår til lyd for at pålægge netoperatører en pligt til at tilslutte producenter af vedvarende og kulstoffattige gasser og indføre en nedsættelse af tilførselsafgiften. Flertallet af respondenterne støtter også forbedringen af rammerne for gennemsigtighed angående LNG-terminaler. Der er også udtalt støtte til en harmoniseret anvendelse af gaskvalitetsstandarder i hele EU, øget koordinering på tværs af landegrænser og øget gennemsigtighed. Respondenternes opfattelser er delte med hensyn til iblanding af brint, men flertallet er enige i, at det kan udgøre et omkostningseffektivt og hurtigt virkende første skridt til at dekarbonisere energisystemet på trods af de høje tekniske omkostninger. Kun få interesserede parter støtter afskaffelsen af grænseoverskridende tariffer inden for EU. Flertallet af respondenterne finder, at gasspecifikke sikkerhedsudfordringer og cybersikkerhedsforanstaltninger er vigtige.

Med hensyn til integreret netværksplanlægning støtter de fleste interessenter en tilpasning af tidsplanen for netudviklingsplanen (NDP) til TYNDP og en fælles gasplan, uanset hvilken model for adskillelse der vælges. Et flertal af respondenterne gav udtryk for en endnu mere udtalt støtte til et fælles el- og gasscenarie. Et betydeligt antal interesserede parter anmoder om, at brintprojekter medtages i de nationale udviklingsprogrammer. De fleste interessenter er enige om DSO'ernes rolle med hensyn til at levere og dele oplysninger, og flere respondenter støtter også, at distributionssystemoperatørerne forelægger deres egen plan, herunder systemoptimering på tværs af forskellige sektorer. Respondenterne foretrak også en fælles gas- og elplan frem for fælles scenarier med separate planer. Flere interesserede parter påpegede, at en fælles plan for metan og brint samt en særskilt elplan ville være den foretrukne løsning.

Med hensyn til kundernes engagement og beskyttelse på detailmarkedet for grøn gas opfordrede flertallet af de interesserede parter til større ambitioner med hensyn til borger-/forbrugerrelaterede bestemmelser ved at overtage de bestemmelser, som gælder for elmarkedet. Bestemmelserne om energifattigdom bør også bidrage til at sikre, at det ikke er forbrugerne, der skal betale omkostningerne ved at skifte til rene gasbaserede løsninger. Repræsentanter for den private sektor støtter planerne om at udfase regulerede priser, hvorimod nogle forbrugerorganisationer ville vælge at opretholde dem for at beskytte energifattige og sårbare forbrugere. Næsten halvdelen af alle respondenter ønsker en styrkelse af bestemmelserne om sammenlignelighed af tilbud og adgang til data, gennemsigtighed, intelligente målersystemer og skift af leverandør. Ingen af respondenterne støttede den ikkelovgivningsmæssige tilgang.

•Indhentning og brug af ekspertbistand

Det foreslåede initiativ og den tilhørende konsekvensanalyse bygger på dokumentation fra de interesserede parters input til de omfattende høringer, der er gennemført i denne forbindelse, samt litteraturgennemgang og modellering. Litteraturgennemgangen omfattede resultaterne af en række aktuelle undersøgelser af centrale elementer såsom brint og dekarboniseret gasinfrastruktur, marked og produktion, der blev gennemført i forbindelse med konsekvensanalysen, eller som bidrog til dens omfang, samt vurderinger foretaget i forbindelse med Kommissionens øvrige relevante initiativer. Konklusioner vedtaget inden for rammerne af flere interessentfora, især om gasregulering (Madridforummet) og om elregulering (Firenzeforummet), blev også taget i betragtning i analysen. Der blev også taget hensyn til drøftelser med medlemsstaterne, med medlemmer af Europa-Parlamentet, med de nationale regulerende myndigheder, ACER og drøftelser med andre interessenter.

•Konsekvensanalyse

I overensstemmelse med retningslinjerne for bedre regulering har Kommissionen gennemført en konsekvensanalyse af flere politiske løsningsmodeller. Dette arbejde blev underbygget af høringer inden for Kommissionens tjenestegrene gennem en tværtjenstlig styringsgruppe.

Konsekvensanalysen blev forelagt og drøftet med Udvalget for Forskriftskontrol. Udvalget for Forskriftskontrol afgav en positiv udtalelse med forbehold. Der blev navnlig taget højde for forbeholdet ved at: i) integrere evalueringens konklusioner i problembeskrivelsen, ii) præcisere initiativets rolle som en del af den befordrende ramme for pakken "Fit for 55", iii) præcisere grundlaget for virkningen af de politiske løsningsmodeller, iv) skelne mere mellem forskellige aktører, navnlig mellem naturgas- og brintproducenter og mellem forbrugere, v) give en vurdering af, hvordan initiativet kan have anderledes virkninger for SMV'er, end det er tilfældet for andre (større) virksomheder, vi) bedre afspejle afvigende synspunkter og mindretalssynspunkter i hele rapporten, herunder i problemafgrænsningen, opbygningen af løsningsmulighederne, konsekvensanalysen og valget af den foretrukne løsning, vii) forbedre den beskrivende del af rapporten og viii) udfylde tabellerne over omkostninger og fordele i det rette format.

Under hele arbejdet med konsekvensanalysen blev der overvejet en række foranstaltninger på fire problemområder for at afhjælpe de konstaterede problemer og problemkilder med henblik på at nå initiativets mål. Efter en vurdering af deres effektivitet, virkningsfuldhed, sammenhæng og proportionalitet er en pakke af foretrukne løsninger blevet fundet bedst egnet til at bidrage til opfyldelsen af de fastsatte mål.

Problemområde I: Brintinfrastruktur og brintmarkeder

I problemområde I tages følgende politiske muligheder op til overvejelse: udbud af rettighederne til at drive brintnettet (løsningsmodel 1), indførelse af de vigtigste reguleringsprincipper inspireret af de principper, der i øjeblikket gælder for naturgasmarkedet, men tilpasset det forhold, at brintmarkederne befinder sig på et udviklingsstadium (løsningsmodel 2), og etablering af en fuldt udviklet reguleringsordning for brint (svarende til den, der i øjeblikket gælder for naturgassektoren) uden behov for at omstille til et mere modent brintmarked (løsningsmodel 3). Den foretrukne løsningsmodel går ud på at indføre centrale reguleringsprincipper fra begyndelsen, samtidig med at der skabes klarhed om den endelige (fremtidige) reguleringsordning. (Løsningsmodel 2b "Vigtigste reguleringsprincipper med en vision"). Hovedfordelen ved denne løsningsmodel er, at den fremmer markedsintegration, skaber klarhed for investorerne, modvirker ikkekonkurrencedygtige markedsstrukturer samt sparer omkostninger ved efterfølgende tilpasning af reglerne, når markedet er modent, men rummer fleksibilitet til at skræddersy reguleringen til brintsektorens gradvise den gradvise udbygning af brintsektoren.

Problemområde II: Vedvarende og kulstoffattige gasser i den eksisterende gasinfrastruktur og de eksisterende gasmarkeder og energiforsyningssikkerhed

Problemområde II indeholder løsningsmodeller, der fremmer integrationen af vedvarende og kulstoffattige gasser i det eksisterende gasmarked og den eksisterende infrastruktur. Alle løsningsmodeller omfatter også et progressivt interventionsniveau til håndtering af betænkeligheder vedrørende energiforsyningssikkerheden, navnlig udbygning af eksisterende redskaber, standarder og procedurer til at omfatte vedvarende og kulstoffattige gasser, reel solidaritet og håndtering af de risici, der er forbundet med cybersikkerhed for gassektoren. Løsningsmodel 3 "Godkendelse og fremme af fuld markedsadgang for vedvarende og kulstoffattige gasser" er den foretrukne løsning for problemområde II. Denne løsningsmodel omfatter foranstaltninger til støtte for vedvarende og kulstoffattige gassers adgang til engrosmarkedet, LNG-terminaler og transmissionsnettet (uanset tilslutningssted), herunder tarifrabatter for tilførsel til nettet og grænseoverskridende transport. Gaskvaliteten vil blive styret af en harmoniseret EU-tilgang til grænseoverskridende sammenkoblingspunkter, samtidig med at medlemsstaterne overlades fleksibilitet. Det tilladte loft for brintblandinger fastsættes til 5 % for alle grænseoverskridende punkter — et niveau, der er omkostningseffektivt med hensyn til tilpasnings- og reduktionsomkostninger.

Godkendelse og fremme af det samlede marked for vedvarende og kulstoffattige gasser: De planlagte foranstaltninger er i overensstemmelse med Unionens bestræbelser på at bekæmpe klimaændringer og er nødvendige for at nå de tilstræbte mål i den europæiske grønne pagt. Hovedfordelen er, at foranstaltningerne vil mindske produktionsomkostningerne for producenter af vedvarende og kulstoffattige gasser, øge konkurrencen og likviditeten samt handelen med vedvarende gasser og samtidig tilskynde til en reduktion af drivhusgasemissionerne. På denne måde vil forbrugerne og skatteyderne drage fordel af, at støtten kan mindskes. Det vil også begrænse risiciene for energiforsyningssikkerheden og spare tid og ressourcer, mindske usikkerheden, forbedre effektiviteten af nødforanstaltninger og styrke sikkerhedsspecifikke krav til gasvirksomheder.

Problemområde III: Netplanlægning

I problemområde III tages mulighederne for integreret netplanlægning op til overvejelse. Den foretrukne løsning for problemområde III er løsningsmodel 2 "National planlægning baseret på europæiske scenarier". Løsningsmodellen åbner mulighed for national planlægning, men kræver, at den er baseret på fælles scenarier for gas og elektricitet, der er tilpasset TYNDP og knyttet til den relevante nationale energi- og klimaplan. Den omfatter alle relevante aktører (DSO'er) og gør det muligt at udpege rørledninger, der kan anvendes til et ændret anvendelsesformål fra metan til H2 med en detaljeringsgrad, som ikke let vil kunne opnås på europæisk plan.

Etablering af national planlægning baseret på europæiske scenarier: Hovedfordelen er, at dette vil fjerne risikoen for, at TSO'er for elektricitet og gas planlægger udviklingen af deres systemer på grundlag af uforenelige antagelser. Dette muliggør sektorintegration og en konceptuel systemplan, samtidig med at fordelene ved mere udførlige sektorspecifikke netudviklingsplaner opretholdes. Derved sikres en fælles vision for de forskellige interesserede parter, hvilket indebærer, at der i netplanlægningen tages hensyn til dekarboniseringsstrategierne på nationalt niveau og EU-niveau, og risikoen for potentielle fastlåste eller strandede aktiver mindskes.

Problemområde IV: Lav grad af kundeengagement og -beskyttelse på detailmarkedet for grøn gas

Problemområde IV rummer muligheder, der ansporer til en ikkelovgivningsmæssig tilgang for at tage hånd om konkurrencen og forbrugernes engagement eller i stedet kræver, at der tages fat på problemkilderne gennem ny lovgivning, som oftest afspejler, hvad der allerede var indført i elsektoren. Ud fra analysen er den foretrukne løsningsmodel 2 "Fleksibel lovgivning", som afspejler forbrugerbeskyttelsen på elmarkedet og bestemmelserne om indflydelse. Denne løsningsmodel vil sandsynligvis være den mest virkningsfulde og i overensstemmelse med andre problemområder.

Hovedfordelen er, at den vil indebære et betydeligt besparelsespotentiale, hjælpe nye leverandører og tjenesteudbydere med at komme ind på markedet, udvikle innovative produkter, hvilket vil føre til øget konkurrence, forbrugerengagement og økonomiske fordele. Det vil også sætte borgere og lokalsamfund i stand til at øge den sociale accept, mobilisere privat kapital og lette ibrugtagningen af vedvarende og kulstoffattige gasser. Risikoen for overinvesteringer mindskes, hvilket vil få en gunstig indvirkning på miljøet.

•Målrettet regulering og forenkling

Forslagene til ændring af den gældende lovgivning er udformet i overensstemmelse med de mest omkostningseffektive politiske løsningsmodeller, der er gransket i konsekvensanalysen. Nogle af de foretrukne løsningsmodeller forventes at øge tilsynsorganernes og markedsoperatørernes administrations-, gennemførelses- og håndhævelsesomkostninger. Eksempelvis kan de foreslåede foranstaltninger resultere i flere administrative udvekslinger mellem de nationale tilsynsmyndigheder og naturgastransportører, en øget koordineringsindsats mellem DSO'er og TSO'er og en større regulerings- og gennemførelsesindsats for medlemsstaterne og de nationale myndigheder. Der forventes dog også lavere og mere effektive reguleringsomkostninger som følge af de ændrede rammebestemmelser.

Konsekvensanalysen viser endvidere, at de foreslåede foranstaltninger indebærer de mest omkostningseffektive reguleringsmuligheder for at nå initiativets overordnede mål, nemlig fastsættelse af regler for transmission, distribution, forsyning og lagring af metan- og brintgasser, der kan støtte dekarboniseringen af energisystemet og samtidig tilvejebringe sikker energi til rimelige priser.

De kortsigtede reguleringsomkostninger, der er forbundet med nogle af de foretrukne foranstaltninger, må vurderes i forhold til de omkostninger og bestræbelser, som en sen integration og dekarbonisering af energisystemet vil afstedkomme på lang sigt. De fordele, som løsningsmodellerne forventes at give i form af støtte til vedvarende energikilder, integration af energisystemet, forbrugerbeskyttelse og energiforsyningssikkerhed, vil langt overstige de umiddelbare administrations- og gennemførelsesomkostninger.

Med forslaget bidrages der yderligere til at forenkle de gældende lovgivningsmæssige rammer ved at harmonisere bestemmelserne om gasinfrastrukturen og -markedet med den nye reguleringsstruktur, der er udformet i pakken om ren energi for elsektorens vedkommende. En højere grad af tilpasning mellem sektorerne forventes at gavne mange reguleringsområder, navnlig forbrugerindflydelse og -beskyttelse samt styring og de regulerende myndigheders tilsyn. Der forventes også lignende bidrag i forbindelse med den tidlige indførelse af lovgivningsmæssige rammer for brintinfrastrukturer og -markeder. Selv om disse regler sandsynligvis vil øge de nationale myndigheders og markedsoperatørernes umiddelbare administrationsomkostninger og reguleringsmæssige byrder, forventes harmoniseringen af reguleringsprincipperne for brint i en tidlig fase at mindske de fremtidige overholdelsesomkostninger betydeligt og forebygge risikoen for større reguleringsmæssige forskelle og gennemførelsesomkostninger.

•Grundlæggende rettigheder

Det er af afgørende betydning at værne om EU's værdier og borgernes grundlæggende rettigheder og sikkerhed under udviklingen af et grønt og digitalt energimiljø. De foreslåede politiske foranstaltninger vedrørende dataforvaltning blev udviklet med dette for øje med henblik på at sikre udbredt adgang til og brug af digitale teknologier og datadrevne tjenester og samtidig sikre et højt niveau for retten til privatlivets fred og til beskyttelse af personoplysninger som fastsat i artikel 7 og 8 i EU's charter om grundlæggende rettigheder og den generelle forordning om databeskyttelse.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

De budgetmæssige virkninger for EU-budgettet, der er knyttet til forslaget i denne pakke, vedrører de menneskelige ressourcer i Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) og Europa-Kommissionens Generaldirektorat (GD) for Energi, som er beskrevet i finansieringsoversigten til forslaget, der ledsager Kommissionens forslag til omarbejdning af [gasforordningen]. De nye opgaver, som ACER skal varetage, navnlig med hensyn til regler, der letter udviklingen af en konkurrencedygtig brintsektor, men også gasmarkedernes voksende kompleksitet som følge af en stigende andel af andre gasser end naturgas, kræver en indfasning af yderligere 21 fuldtidsækvivalenter i ACER fra 2023 og derefter. For at gennemføre de foreslåede nye regler for en ny sektor i vækst, for at integrere nye gastyper i gasmarkedet og infrastrukturen samt for at håndhæve de styrkede forbrugerbestemmelser er det desuden nødvendigt at styrke personalet i GD for Energi med yderligere 5 fuldtidsækvivalenter.

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

Overvågningen af fremskridtene vil bestå af en tostrenget tilgang i form af ACER's årlige rapportering og en evaluering foretaget af Kommissionen.

ACER's mandat til årlig overvågning og rapportering af markedsresultater i dets årlige markedsovervågningsrapport (forpligtelse i henhold til forordning (EF) nr. 715/2009) vil blive opretholdt, og dets anvendelsesområde vil blive udvidet til også at omfatte brint. Senest et år efter vedtagelsen af forslagene vil Kommissionen opfordre ACER til at gennemgå og ajourføre sine nuværende overvågningsindikatorer (under medvirken af berørte interesserede parter) for at sikre, at de fortsat er relevante for overvågningen af fremskridtene hen imod opfyldelsen af de mål, der ligger til grund for de aktuelle forslag. ACER vil fortsat basere sig på de allerede etablerede datakilder, der anvendes til at udarbejde markedsovervågningsrapporten, suppleret med relevante data om brint.

ACER's årlige rapportering vil træde i stedet for Kommissionens stadig gældende rapporteringsforpligtelser i henhold til gasdirektivet. De detaljerede forslag vil sikre, at ACER's overvågning supplerer andre overvågningstiltag (navnlig overvågning som led i forvaltningen af energiunionen og klimaindsatsen), idet overlapninger undgås.

Kommissionen vil foretage en fuldstændig evaluering af virkningerne af de foreslåede initiativer, herunder forslagenes virkningsfuldhed, effektivitet, vedvarende sammenhæng og relevans, inden for en given frist efter de vedtagne foranstaltningers ikrafttræden (vejledende frist på fem år). Kommissionen gennemgår senest den 31. december 2030 dette direktiv og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport.

•Forklarende dokumenter (for direktiver)

Efter Domstolens dom i sagen Kommissionen mod Belgien (sag C-543/17) skal medlemsstaterne vedlægge deres meddelelser om nationale gennemførelsesforanstaltninger tilstrækkeligt klare og præcise oplysninger med angivelse af, hvilke bestemmelser i national ret der gennemfører hvilke bestemmelser i et direktiv. Dette skal angives for hver enkelt forpligtelse, ikke kun på "artikelniveau". Hvis medlemsstaterne opfylder denne forpligtelse, vil de i princippet ikke skulle fremsende forklarende dokumenter om gennemførelsen til Kommissionen.

Forordningen gennemføres direkte og ensartet i medlemsstaterne og kræver derfor ikke et forklarende dokument.

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Det foreslåede reviderede direktiv består af ti kapitler, der indeholder 90 artikler.

Kapitel 1 – Genstand, anvendelsesområde og definitioner

I dette kapitel fastsættes genstanden og anvendelsesområdet angående reglerne for transmission, distribution, forsyning og lagring af gasser ved anvendelse af naturgassystemet, samt reglerne for transport af, forsyning med og lagring af brint ved anvendelse af brintsystemet. Heri defineres endvidere de vigtigste begreber, der anvendes i det foreslåede direktiv.

Kapitel 2 — Generelle regler for, hvorledes sektoren skal organiseres

I dette kapitel fastsættes regler med henblik på at sikre konkurrencedygtige, forbrugerorienterede, fleksible og ikkediskriminerende gasmarkeder. Det indeholder bestemmelser om markedsadgang såsom frit valg af leverandør, markedsbaserede forsyningspriser, offentlige serviceforpligtelser, bæredygtighed, certificering af vedvarende og kulstoffattige gasser, fremme af regionalt samarbejde og tekniske regler.

Kapitel 3 — Forbrugernes indflydelse og forbrugerbeskyttelse og detailmarkeder

I dette kapitel fastsættes navnlig en række rettigheder for forbrugeren: Det uddyber grundlæggende kontraktlige rettigheder, ret til og gebyr for at skifte leverandør og regler om sammenligningsværktøjer, aktive kunder og borgerenergifællesskaber. Det indeholder også bestemmelser om fakturering, intelligent og konventionel måling samt dataforvaltning.

Det indeholder endvidere bestemmelser om fælles kontaktpunkter, ret til udenretslig tvistbilæggelse samt sårbare kunder og detailmarkeder.

Kapitel 4 — Tredjeparts adgang til infrastruktur

Dette kapitel er opdelt i 3 afsnit, der dækker følgende: adgang til naturgasinfrastruktur, adgang til brintinfrastruktur og nægtelse af adgang og tilslutning. 

Kapitel 5 — Regler for transmissions-, lager- og systemoperatører, hvad angår naturgas

I dette kapitel uddybes transmissions-, lager- og LNG-systemoperatørernes opgaver, fortrolighed og beslutningsbeføjelser.

Kapitel 6 — Distributionssystemoperatører for naturgas

I dette kapitel fastsættes udpegningen af distributionssystemoperatører, deres opgaver, beslutningsbeføjelserne med hensyn til tilslutning af nye faciliteter, der producerer vedvarende og kulstoffattige gasser, til distributionssystemet, adskillelse af distributionssystemoperatører, distributionssystemoperatørers tavshedspligt, bestemmelser om lukkede distributionssystemer og kombinerede operatører.

Kapitel 7 — Regler for de særskilte brintnet

Dette kapitel omhandler navnlig opgaver, der påhviler brintnet-, brintlager- og brintterminaloperatører, forsyning på eksisterende brintnet, geografisk afgrænsede brintnet, sammenkoblingslinjer med tredjelande og fortrolighed for operatører.

Kapitel 8 — Integreret netplanlægning

Dette kapitel omhandler netudvikling og beføjelser til at træffe investeringsbeslutninger, rapportering om udvikling af brintnet samt finansiering af grænseoverskridende brintinfrastruktur.

Kapitel 9 — Adskillelse af transmissionssystemoperatører

Dette kapitel er opdelt i seks afsnit, der dækker følgende: ejerskabsmæssig adskillelse, uafhængige systemoperatører, uafhængige transmissionsoperatører, adskillelse af operatører af særskilte brintnet og udpegning, certificering af operatører af naturgas- og brintsystemer samt regnskabsmæssig adskillelse og gennemsigtighed.

Kapitel 10 — De regulerende myndigheder

I dette kapitel fokuseres på udpegningen af regulerende myndigheder og disses uafhængighed, på de regulerende myndigheders generelle mål og deres opgaver og beføjelser, på reguleringsordningen for grænseoverskridende spørgsmål, på overholdelsen af netregler og retningslinjer såvel som på registrering.

Kapitel 11 — Afsluttende bestemmelser

I det sidste kapitel fokuseres på afsluttende bestemmelser, og det omfatter navnlig artikler om beskyttelsesforanstaltninger, lige konkurrencevilkår, tekniske aftaler, undtagelser, bemyndigelsesprocedure, udøvelse af delegerede beføjelser, udvalgsprocedure, rapportering, ophævelse, gennemførelse i national ret, ikrafttræden og adressater.

Bilag 1 omhandler mindstekravene til fakturering og faktureringsoplysninger.

Bilag 2 omhandler intelligent måling for så vidt angår naturgas.

Bilag 3 indeholder en sammenligningstabel.

Den foreslåede reviderede forordning består af fem kapitler, der indeholder 69 artikler.

Kapitel 1 – Genstand, anvendelsesområde og definitioner

I dette kapitel fastsættes genstanden og anvendelsesområdet for reglerne angående målene for energiunionen, klima- og energirammen samt forbrugerne. Heri defineres endvidere de vigtigste begreber, der anvendes i den foreslåede forordning.

Kapitel 2 — Generelle regler for, hvorledes sektoren skal organiseres, samt adgangen til infrastrukturen

I dette kapitel fastlægges de almene principper samt adskillelsen af regulerede aktivgrundlag, tjenester med tredjepartsadgang, markedsvurdering for vedvarende og kulstoffattige gasser, principperne for kapacitetstildelingsmekanismer og proceduren for håndtering af kapacitetsbegrænsninger, handel med kapacitetsrettigheder, balanceringsregler og gebyrer for ubalancer, certificering og samarbejde mellem transmissionssystemoperatører.

Kapitel 3 — Netadgang

Dette kapitel omhandler tariffer for netadgang og rabatter.

Kapitel 4 — Drift af transmissions-, lager-, LNG- og brintterminalsystemet

Dette kapitel indeholder bestemmelser om uafbrydelig kapacitet for vedvarende og kulstoffattige gasser, koordinering af gaskvaliteten på tværs af landegrænser, brintblandinger, det europæiske net af transmissionssystemoperatører for gas, ACER's overvågning, regulerende myndigheder, høringer, omkostninger, regionalt samarbejde, TYNDP, gennemsigtighedskrav og registrering.

Kapitel 5 — Drift af distributionssystemer

I dette kapitel fastsættes reglerne for uafbrydelig kapacitet for vedvarende og kulstoffattige gasser, samarbejde mellem DSO'er og TSO'er, gennemsigtighedskrav og den europæiske enhed for distributionssystemoperatører. Det omfatter procedurer og opgaver.

Kapitel 6 — Adgang til særskilte brintnet

I dette kapitel fokuseres på koordinering af brintkvaliteten på tværs af landegrænser, det europæiske net af netoperatører for brint og dettes opgaver, TYNDP for brint, omkostninger og høring, ACER's overvågning, regionalt samarbejde og gennemsigtighedskrav.

Kapitel 7 — Netregler og retningslinjer

Dette kapitel indeholder bestemmelser om vedtagelse af netregler og retningslinjer, fastlæggelse af netregler, ændringer af netregler og retningslinjer, medlemsstaternes ret til at fastsætte mere udførlige foranstaltninger, tilvejebringelse af oplysninger og fortrolighed samt sanktioner. Alle tre regler er tilpasset brint.

Kapitel 8 — Afsluttende bestemmelser

I dette kapitel fokuseres på afsluttende bestemmelser, og det omfatter navnlig artikler om ny naturgas- og brintinfrastruktur, udvalgsprocedure, undtagelser, fritagelser, udøvelse af delegerede beføjelser, ændring af forordninger, ændring med henblik på at udvide forordningen om gasforsyningssikkerhed til at omfatte vedvarende og kulstoffattige gasser og indarbejde foranstaltninger vedrørende cybersikkerhed, solidaritet og lagring samt ophævelse og ikrafttræden.

Bilag 1 indeholder retningslinjer.

Bilag 2 indeholder en sammenligningstabel.

🡻 2009/73/EF (tilpasset)

⇨ nyt

2021/0425 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om fælles regler for de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint (omarbejdning)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab ⌦ Den Europæiske Unions funktionsmåde ⌫ , særlig artikel 47, stk. 2 og artikel 55 og 95 ⌦ artikel 194, stk. 2 ⌫,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 2 ,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget 3 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

⇩ nyt

(1)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF 4 er blevet ændret væsentligt flere gange 5 . Da der skal foretages yderligere ændringer, bør direktivet af klarhedshensyn omarbejdes.

🡻 2009/72/EF betragtning 1 (tilpasset)

(2)Formålet med det indre marked for naturgas, som siden 1999 gradvist har taget form i Fællesskabet ⌦ Unionen ⌫, er at stille reelle valgmuligheder til rådighed for alle forbrugere i Den Europæiske Union, privatpersoner som erhvervsdrivende, åbne nye forretningsmuligheder og fremme handelen over grænserne, så der derved kan opnås effektiviseringsgevinster, konkurrencedygtige priser og højere servicestandarder, og at bidrage til øget forsyningssikkerhed og bæredygtighed.

🡻 2009/73/EF betragtning 2 (tilpasset)

(3)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/55/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for naturgas 6  ⌦ og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF ⌫ har bidraget væsentligt til skabelsen af et sådant indre marked for naturgas.

⇩ nyt

(4)Som led i pakken "Ren energi til alle europæere", som Kommissionen foreslog den 30. november 2016, blev der med forordning (EU) 2019/943 7 og direktiv (EU) 2019/944 8 opnået endnu et fremskridt med hensyn til udviklingen af det indre marked for elektricitet med borgerne i centrum, hvilket bidrog til Unionens mål om omstilling til et rent energisystem og reduktion af drivhusgasemissioner. Det indre marked for naturgas bør bygge på de samme principper og navnlig sikre et ensartet forbrugerbeskyttelsesniveau.

(5)Unionen har til hensigt at nedbringe drivhusgasemissionerne. Den har derfor vedtaget en række initiativer for at nå dette mål, herunder strategien for integration af energisystemet og strategien for brint, som Kommissionen offentliggjorde i juli 2020, og hvori det fastsættes, hvordan energimarkederne skal moderniseres, herunder dekarboniseringen af gasmarkederne samt forordning (EU) 2018/1999 og forordning (EU) 2021/1119. Nærværende direktiv bør bidrage til at nå disse mål og sikre forsyningssikkerheden og et velfungerende indre marked for gasser, herunder for brint.

(6)Sigtet med dette direktiv er at lette udbredelsen af vedvarende og kulstoffattige gasser i energisystemet ved at muliggøre en omlægning fra fossil gas og sørge for, at disse nye gasser kan spille en vigtig rolle med hensyn til at nå EU's 2030-klimamål og målet om klimaneutralitet i 2050. Sigtet med direktivet er ligeledes at etablere en lovgivningsmæssig ramme, der giver alle markedsdeltagerne mulighed for og tilskynder dem til under planlægningen af deres aktiviteter at tage hensyn til fossile gassers rolle i omstillingsperioden, for at undgå fastlåsningsvirkninger og sikre en gradvis og rettidig udfasning af fossil gas, navnlig i alle relevante industrisektorer og til opvarmningsformål.

(7)I EU's strategi for brint anerkendes det, at eftersom EU-medlemsstaternes potentiale for produktion af vedvarende brint er uensartet, har et åbent og konkurrencedygtigt EU-marked med uhindret handel på tværs af landegrænserne betydelige fordele for konkurrencen, prisoverkommeligheden og forsyningssikkerheden. Det understreges endvidere, at omstillingen til et likvidt marked, hvor brint handles som en råvare, vil gøre det lettere for nye producenter at komme ind på markedet og være nyttigt for en dybere integration med andre energibærere. Det vil skabe levedygtige prissignaler for investeringer og operationelle beslutninger. Bestemmelserne i dette direktiv bør således fremme brintmarkeder, handel med brint som en råvare og likvide handelsknudepunkter, og medlemsstaterne bør fjerne uberettigede hindringer i denne henseende. De iboende forskelle anerkendes, men de eksisterende regler, der har åbnet mulighed for de effektive kommercielle operationer, der er udviklet til el- og gasmarkederne, og handel, bør dog finde anvendelse på Unionens brintmarkeder i det omfang, det er hensigtsmæssigt og inden for en passende tidsramme.

(8)I overensstemmelse med EU's strategi for brint forventes vedvarende brint at blive anvendt i stor skala fra 2030 og derefter med henblik på at dekarbonisere visse sektorer, bl.a. luftfart og skibsfart samt industrisektorer, der er vanskelige at dekarbonisere. Alle slutkunder, der er tilsluttet brintsystemer, vil drage fordel af de grundlæggende forbrugerrettigheder, der gælder for slutkunder, der er tilsluttet naturgassystemet, f.eks. retten til at skifte leverandør samt nøjagtige faktureringsoplysninger. I de tilfælde, hvor kunderne er tilsluttet brintnettet, f.eks. industrikunder, vil de drage fordel af de samme forbrugerbeskyttelsesrettigheder, som gælder for naturgaskunder. Forbrugerrelaterede bestemmelser, der har til formål at fremme husholdningernes deltagelse på markedet, f.eks. prissammenligningsværktøjer, aktive kunder og borgerenergifællesskaber, finder imidlertid ikke anvendelse på brintsystemet.

(9)I tråd med EU's strategi for brint lægger EU hovedvægten på at udvikle vedvarende brint, der primært produceres ved hjælp af vind- og solenergi. Vedvarende brint er den mest kompatible løsning set i forhold til EU's mål om klimaneutralitet og nulforurening på lang sigt og den mest kohærente med et integreret energisystem. Imidlertid kan kulstoffattige brændsler såsom kulstoffattig brint spille en rolle i energiomstillingen, navnlig på kort og mellemlang sigt for hurtigt at mindske emissionerne fra eksisterende brændsler og støtte udbredelsen af vedvarende brændsler såsom vedvarende brint. Til støtte for omstillingen bør der fastsættes en tærskel relateret til reduktion af drivhusgasemissioner for kulstoffattig brint og syntetiske gasformige brændsler. Denne tærskel bør skærpes for brint produceret i anlæg, der sættes i drift fra den 1. januar 2031, for at tage hensyn til den teknologiske udvikling og i højere grad stimulere de dynamiske fremskridt hen imod reduktion af drivhusgasemissioner fra brintproduktion. I EU-strategien for integration af energisystemet blev der sat fokus på behovet for at indføre et EU-dækkende certificeringssystem for også at lade kulstoffattige brændsler indgå, således at medlemsstaterne kan sammenligne dem med andre dekarboniseringsalternativer og overveje dem i deres energimiks som en rentabel løsning. For at sikre, at kulstoffattigt brændsel har samme dekarboniseringseffekt som andre VE-alternativer, er det vigtigt, at de certificeres, ved at der anvendes en tilsvarende metodisk tilgang baseret på en livscyklusvurdering af deres samlede drivhusgasemissioner. Dette vil gøre det muligt at indføre et omfattende EU-dækkende certificeringssystem, der dækker hele Unionens energimiks. I betragtning af at kulstoffattigt brændsel og kulstoffattig brint ikke er vedvarende brændsler, kan deres terminologi og certificering ikke medtages i forslaget til revision af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 9 . Derfor afbøder deres medtagelse i dette direktiv denne mangel.

🡻 2009/73/EF betragtning 3

(10)De rettigheder, der er sikret EU-borgerne i traktaten, herunder fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser og fri etableringsret, kan kun udøves i et helt åbent marked, hvor alle forbrugere frit kan vælge leverandør, og alle leverandører frit kan levere til deres kunder.

🡻 2009/73/EF betragtning 4

(4)På nuværende tidspunkt er der dog hindringer for salget af gas på lige vilkår og uden diskrimination eller ugunstige betingelser i Fællesskabet. Navnlig kan endnu ikke alle medlemsstaterne sikre ikke-diskriminerende netadgang og myndighedstilsyn på samme effektive niveau.

🡻 2009/73/EF betragtning 5

(5)Kommissionens meddelelse af 10. januar 2007 "En energipolitik for Europa" fremhæver, hvor vigtigt det er at fuldføre det indre marked for naturgas og skabe lige vilkår for alle naturgasvirksomheder, der er etableret i Fællesskabet. Meddelelserne fra Kommissionen af 10. januar 2007 "Udsigterne for det indre gas- og elmarked" og "Undersøgelse i henhold til artikel 17 i forordning (EF) nr. 1/2003 af den europæiske gas- og elsektor (endelig rapport)" viste, at de nuværende regler og foranstaltninger ikke skaber de fornødne rammer for, at målet om et velfungerende indre marked kan opfyldes.

🡻 2009/73/EF betragtning 48 (tilpasset)

⇨ nyt

(11)Dette direktiv bør fokusere på forbrugernes interesser, og tjenesteydelsernes kvalitet bør være en central del af naturgasvirksomhedernes ansvar. Det er nødvendigt at styrke og sikre forbrugernes eksisterende rettigheder ⇨ , retten til adgang til væsentlige tjenester, herunder energi, og beskyttelse mod energifattigdom som anført i meddelelsen om den europæiske søjle for sociale rettigheder ⇦ , og dette bør indebære øget gennemsigtighed. Forbrugerbeskyttelsen bør sikre, at alle europæiske  ⌦ Unionens ⌫ forbrugere drager fordel af et konkurrencebaseret ⌦ gas ⌫marked. Forbrugerrettighederne bør håndhæves af medlemsstaterne eller, når en medlemsstat har fastsat dette, de regulerende myndigheder.

⇩ nyt

(12)Den europæiske søjle for sociale rettigheder angiver energi blandt de væsentlige tjenester, som alle skal have adgang til, og opfordrer til støtteforanstaltninger for dem, der har behov for det (princip 20). FN's mål for bæredygtig udvikling nr. 7 (SDG 7) opfordrer også til at sikre adgang til økonomisk overkommelig, pålidelig, bæredygtig og moderne energi for alle.

🡻 2009/73/EF betragtning 47 (tilpasset)

(13)Kravene til offentlig service og de fælles mindstenormer, der følger af dem, må styrkes yderligere for at sikre, at alle forbrugere, navnlig de sårbare, får gavn af konkurrencen og rimelige priser. Kravene til offentlig service bør fastsættes på nationalt plan under hensyntagen til de nationale forhold; medlemsstaterne bør dog respektere fællesskabs ⌦ EU- ⌫retten. Unionsborgerne og, når medlemsstaterne anser det for hensigtsmæssigt, små virksomheder bør kunne gives forsyningspligtgarantier, især med hensyn til forsyningssikkerhed og rimelige tariffer.

⇩ nyt

(14)Medlemsstaterne bør have vide skønsbeføjelser til at pålægge gasvirksomheder forpligtelser til offentlig service for at forfølge mål af almen økonomisk interesse. Dog udgør forpligtelser til offentlig service i form af fastsættelse af priserne for naturgasforsyning en grundlæggende forvridende foranstaltning, der ofte fører til akkumulering af tarifunderskud, begrænsning af forbrugernes valgmuligheder, ringere incitamenter til energibesparelser og investeringer i energieffektivitet, lavere serviceniveau, lavere forbrugerengagement og -tilfredshed, og konkurrencebegrænsning samt færre innovative produkter og tjenesteydelser på markedet. Derfor bør medlemsstaterne anvende andre politiske foranstaltninger, navnlig målrettede socialpolitiske foranstaltninger, for at sikre borgerne en prismæssigt overkommelig naturgasforsyning. Offentlige indgreb i fastsættelse af priserne for naturgasforsyning bør kun gennemføres som en forpligtelse til offentlig service og bør være underlagt specifikke betingelser. Et fuldt liberaliseret og velfungerende detailmarked for naturgas vil fremme både prismæssig konkurrence og anden konkurrence mellem eksisterende leverandører og være et incitament for nye markedsdeltagere og vil dermed øge forbrugernes valgmuligheder og tilfredshed.

(15)Forpligtelse til offentlig service i form af fastsættelse af priserne for naturgasforsyning bør anvendes uden at påvirke princippet om åbne markeder i klart fastlagte tilfælde og for klart fastlagte begunstigede og bør være af begrænset varighed. For at afbøde de forvridende virkninger, som forpligtelser til offentlig service har på fastsættelse af prisen på naturgasforsyningen, bør medlemsstater, der benytter sig af denne form for indgreb, træffe yderligere foranstaltninger, herunder foranstaltninger til forebyggelse af forvridninger i prisfastsættelsen på engrosmarkedet. Medlemsstaterne bør sikre, at alle, der begunstiges af regulerede priser, kan drage fuld nytte af de tilbud, der er tilgængelige på konkurrencemarkedet, efter eget valg. Til dette formål bør de informeres direkte og regelmæssigt om tilbuddene og de mulige besparelser på konkurrencemarkedet, og de bør tilbydes bistand til at besvare og udnytte markedsbaserede tilbud.

(16)Offentlige indgreb i fastsættelse af priserne for naturgasforsyning bør ikke føre til direkte krydssubsidiering mellem forskellige kategorier af kunder. I henhold til dette princip må prissystemer ikke eksplicit pålægge visse kategorier af kunder at bære omkostningerne ved prisindgreb, der berører andre kategorier af kunder.

🡻 2009/73/EF betragtning 49 (tilpasset)

⇨ nyt

(17)Forbrugerne bør råde over klare og forståelige oplysninger om deres rettigheder inden for energisektoren. Kommissionen bør ⌦ har ⌫ efter høring af de berørte parter, herunder medlemsstaterne, de nationale regulerende myndigheder, forbrugerorganisationerne og naturgasvirksomhederne, forelægge ⌦ forelagt ⌫ en tilgængelig, brugervenlig tjekliste for energiforbrugere, der giver forbrugerne praktiske oplysninger om deres rettigheder. Alle forbrugere bør modtage denne tjekliste, ⇨ som bør holdes ajour, ⇦ og den bør være offentligt tilgængelig.

⇩ nyt

(18)Medlemsstaterne bør tage hensyn til, at en vellykket omstilling forudsætter øgede investeringer i uddannelse og færdigheder for arbejdstagere i gasindustrien, bl.a. i forbindelse med infrastrukturudvikling. En sådan henvisning vil stemme overens med forslaget til revision af direktivet om energieffektivitet (2021/0203 (COD)).

(19)Markedsreglerne bør beskytte og give kunderne mulighed for at vælge kulstoffattige løsninger, således at de nye vedvarende og kulstoffattige gasser integreres fuldt ud i energiomstillingen.

(20)Naturgas spiller stadig en central rolle i energiforsyningen, da husholdningernes energiforbrug stadig i højere grad hidrører fra naturgas end fra elektricitet. Selv om elektrificering er et centralt element i den grønne omstilling, vil husholdningerne også i fremtiden forbruge naturgas, herunder stigende mængder af vedvarende gas.

(21)Da naturgassektoren, herunder detailmarkedet for naturgas, ikke indgik i pakken om ren energi for alle europæere, er de relaterede bestemmelser om forbrugerinddragelse og -beskyttelse ikke blevet tilpasset behovene i relation til energiomstillingen; de svarer i stedet til situationen for over ti år siden, da den tredje energipakke blev vedtaget.

(22)Naturgasmarkedet præges af lav kundetilfredshed og -engagement samt langsom udbredelse af nye vedvarende og kulstoffattige gasser, hvilket alt sammen er tegn på begrænset konkurrence i mange medlemsstater. I modsætning til de faldende priser på engrosmarkederne er naturgaspriserne for privatkunder steget i det seneste årti, hvilket har ført til, at privatkunder har betalt to eller tre gange mere for deres naturgasforbrug end industrikunder.

(23)Ligesom det er tilfældet i elsektoren, er markedsfleksibilitet og en velegnet EU-lovramme for forbrugerrettigheder i naturgassektoren afgørende for at sikre, at forbrugerne kan deltage i energiomstillingen og drage fordel af overkommelige priser, gode servicestandarder og et virkningsfuldt udvalg af tilbud, der afspejler den teknologiske udvikling.

(24)Skiftet fra fossil gas til alternative vedvarende kilder vil konkretiseres, hvis energi fra vedvarende energikilder bliver en attraktiv valgmulighed, som der ikke diskrimineres mod, for forbrugerne baseret på reelt gennemsigtige oplysninger, hvor omstillingsomkostningerne fordeles retfærdigt mellem forskellige grupper af forbrugere og markedsaktører.

(25)For at afhjælpe de nuværende mangler på detailmarkedet for gas er det nødvendigt at imødegå de eksisterende konkurrencemæssige og tekniske hindringer for etableringen af nye tjenester, bedre serviceniveauer og lavere forbrugerpriser, samtidig med at der sikres beskyttelse af energifattige og sårbare forbrugere.

(26)Med henblik på at sikre et højt niveau af forbrugerbeskyttelse og en ensartet forbrugerindflydelse på tværs af energisektorerne bør den lovgivningsmæssige ramme om dekarboniserede gasmarkeder afspejle forbrugerbeskyttelsen på elmarkedet og, hvis det er relevant, dens bestemmelser om indflydelse.

(27)Af hensyn til sammenhængen og virkningsfuldheden bør denne parallelitet mht. tilgangen omfatte alle bestemmelser om forbrugerbeskyttelse og -indflydelse, når det kan gennemføres og tilpasses gasmarkedet. Dette bør spænde fra grundlæggende kontraktlige rettigheder til regler for fakturering, skift af energileverandør, adgang til pålidelige sammenligningsværktøjer, beskyttelse af sårbare og energifattige forbrugere, sikring af tilstrækkelig databeskyttelse for intelligente målere og dataforvaltning og virkningsfulde alternative tvistbilæggelsesregler.

(28)I bestræbelserne på at sikre konsekvens i bestemmelserne på tværs af sektorer bør de nationale forvaltningers og virksomhedernes byrder være begrænsede og rimelige, idet der også bygges videre på erfaringerne med pakken om ren energi til alle europæere.

(29)Moderniseringen af gassektoren forventes at medføre betydelige økonomiske fordele i form af både forbedret konkurrence i detailleddet og de tilknyttede sociale og fordelingsmæssige fordele og forbrugerindflydelse, herunder styrkede kontraktlige rettigheder og bedre tilgængelige oplysninger om forbrug og energikilder, hvilket udmønter sig i grønnere valgmuligheder. Energiinteressefællesskaber bør bidrage til udbredelsen af vedvarende gas.

(30)Leverandørskift er en vigtig indikator for forbrugernes engagement og et vigtigt redskab til at øge konkurrencen på både naturgas- og brintmarkedet. Antallet af leverandørskift er fortsat uensartet fra medlemsstat til medlemsstat, og forbrugerne afskrækkes fra at skifte via exit- og opsigelsesgebyrer. Selv om ophævelsen af sådanne gebyrer kan begrænse forbrugernes valgmuligheder, fordi produkter baseret på belønning af forbrugerloyalitet udgår, burde en yderligere begrænsning af brugen af gebyrer forbedre forbrugernes velfærd og engagement samt konkurrencen på markedet.

(31)Kortere skiftetider vil sandsynligvis tilskynde kunderne til at søge bedre energiaftaler og skifte leverandør. Med øget anvendelse af informationsteknologi bør det senest i 2026 være muligt, at den tekniske skifteproces med registrering af en ny leverandør ved et målepunkt hos markedsoperatøren typisk kan afsluttes inden for 24 timer på enhver hverdag. Sikres det, at det senest på det nævnte tidspunkt er muligt, at den tekniske proces med at skifte leverandør finder sted inden for 24 timer, vil dette minimere skiftetiden og bidrage til at øge forbrugerdeltagelsen og konkurrencen på detailmarkedet.

(32)Der er flere faktorer, der afholder forbrugerne fra at tilgå, forstå og reagere på de forskellige kilder til markedsoplysninger, der er til rådighed. Derfor bør tilbuddenes sammenlignelighed forbedres, og hindringerne for at skifte leverandør bør minimeres i videst muligt omfang, uden at forbrugernes valgmuligheder begrænses unødigt.

(33)Uafhængige sammenligningsværktøjer, herunder websteder, er et effektivt middel for mindre kunder til at kunne vurdere forskellige energitilbud på markedet. De bør sigte mod at omfatte det bredest mulige udvalg af tilbud og mod at dække markedet så fuldstændigt som muligt for at give kunderne et repræsentativt overblik. Det er afgørende, at mindre kunder har adgang til mindst ét sammenligningsværktøj, og at de oplysninger, som sådanne værktøjer giver, er troværdige, upartiske og gennemsigtige. Med henblik herpå kan medlemsstaterne sikre dette med et sammenligningsværktøj, der drives af en national myndighed eller af en privat virksomhed.

(34)Slutkunderne bør også kunne forbruge, lagre og sælge egenproduceret vedvarende gas og deltage på alle naturgasmarkeder ved at levere hjælpefunktioner, f.eks. gennem energilagring. Medlemsstaterne bør i deres nationale ret kunne have forskellige bestemmelser vedrørende skatter og afgifter for aktive kunder, der handler individuelt eller i fællesskab.

(35)I anerkendelse af den rolle, de kan spille i dekarboniseringen af energisystemet, bør visse kategorier af borgerenergiinitiativer på EU-niveau anerkendes som "borgerenergifællesskaber". Disse fællesskaber bør lette anvendelsen af vedvarende gas i naturgassystemet. For at give dem en befordrende ramme, bør der fastsættes bestemmelser om retfærdig behandling, lige vilkår og et veldefineret katalog over rettigheder og forpligtelser, der generelt afspejler medlemsstrukturen, forvaltningskravene og formålet med borgerenergifællesskaber i direktiv (EU) 2019/944.

(36)Bestemmelserne om borgerenergifællesskaber udelukker ikke eksistensen af andre borgerinitiativer, f.eks. VE-fællesskaber, jf. direktiv (EU) 2018/2001, eller borgerinitiativer i henhold til privatretlige aftaler. Medlemsskab af et borgerenergifællesskab bør være åbent for alle kategorier af enheder. Beslutningsbeføjelserne i et borgerenergifællesskab bør dog begrænses til de medlemmer eller partshavere, som ikke deltager i omfattende kommercielle aktiviteter, og for hvem energisektoren ikke er et primært område for økonomisk aktivitet. Dette indebærer, at borgerenergifællesskaber og individuelle medlemmer eller aktionærer skal være finansielt og økonomisk uafhængige af enheder, der medvirker i sådanne aktiviteter, uanset muligheden for, at borgerenergifællesskaber kan uddelegere forvaltningen af de anlæg, der er nødvendige for deres aktiviteter, herunder installation, drift, databehandling og vedligeholdelse.

(37)Fakturaer og faktureringsoplysninger er et vigtigt middel til at informere slutkunderne og give dem indflydelse. Energiregninger er fortsat det mest almindelige problem for forbrugerne og den mest almindelige årsag til forbrugerklager — en faktor, som bidrager til vedvarende lav forbrugertilfredshed og lavt forbrugerengagement i gassektoren. Bestemmelserne om faktureringsoplysninger i gassektoren halter også bagefter de rettigheder, som indrømmes forbrugerne i elsektoren. Det er derfor nødvendigt at tilpasse dem og fastsætte mindstekrav til fakturaer og faktureringsoplysninger i gassektoren, således at forbrugerne har adgang til gennemsigtige og letforståelige oplysninger. Fakturaer bør formidle oplysninger til de endelige forbrugere om deres forbrug og omkostninger og dermed gøre det lettere at sammenligne tilbud og skifte leverandør samt oplysninger om deres forbrugerrettigheder (f.eks. om alternativ tvistbilæggelse). Desuden bør regninger være et redskab til aktivt at skabe engagement blandt forbrugerne på markedet, således at forbrugerne kan styre deres forbrugsmønstre og træffe grønnere valg.

(38)Regelmæssig levering af nøjagtige faktureringsoplysninger baseret på faktisk gasforbrug, som lettes af intelligent måling, er vigtig for at hjælpe forbrugerne med at styre deres gasforbrug og -udgifter. Kunderne, navnlig privatkunder, bør alligevel have adgang til fleksible ordninger for den konkrete betaling af deres regninger.

🡻 2009/73/EF betragtning 47 (tilpasset)

⇨ nyt

(39)For at kunne forsyne kunderne er det vigtigt at have adgang til objektive og gennemsigtige forbrugsdata. Forbrugerne bør således have adgang til deres forbrugsdata og associerede priser og serviceomkostninger, så de kan opfordre konkurrerende virksomheder til at give et tilbud på grundlag af disse data ⌦ oplysninger ⌫. Forbrugerne bør også have ret til at få fyldestgørende oplysninger om deres energiforbrug. Forudbetalinger bør ⇨ ikke stille deres brugere uforholdsmæssigt ugunstigt, og ⇦ afspejle det anslåede naturgasforbrug, og de forskellige betalingssystemer bør være ikkediskriminerende. Hvis kunderne tilstrækkeligt ofte får oplysninger om deres energiudgifter, tilskyndes de ⌦ forventes de at blive tilskyndet ⌫ til energibesparelser, fordi de får direkte feedback om virkningerne af investeringer i energieffektiv teknik og af adfærdsændringer.

🡻 2009/73/EF betragtning 52 (tilpasset)

⇨ nyt

40)⇨ Når det på nationalt plan besluttes, om der skal indføres intelligente målersystemer, ⇦ Der børbør der være mulighed for, at indførelsen af intelligente målesystemer ⌦ en sådan beslutning ⌫ baseres på en økonomisk vurdering. ⇨ Denne økonomiske vurdering bør tage hensyn til de langsigtede fordele ved indførelsen af intelligente målersystemer for forbrugere og hele værdikæden. ⇦ Hvis det fremgår af vurderingen, at indførelsen af sådanne målersystemer kun er økonomisk forsvarligt og omkostningseffektivt for forbrugere med et vist ⇨ natur ⇦gasforbrug, kan medlemsstaterne tage hensyn til dette ved gennemførelsen af intelligente målesystemer ⌦ , når ibrugtagningen iværksættes ⌫. ⇨ Denne vurdering bør dog i betragtning af den hurtige teknologiske udvikling gennemgås jævnligt som reaktion på væsentlige ændringer i de underliggende antagelser eller mindst hvert fjerde år. ⇦

⇩ nyt

(41)For at lette slutkundernes aktive deltagelse på markedet bør de intelligente målersystemer, der skal tages i brug, tage behørigt hensyn til anvendelsen af foreliggende relevante standarder, herunder standarder, der muliggør interoperabilitet på datamodel- og applikationslagsniveau, til bedste praksis og vigtigheden af at udvikle dataudveksling samt til fremtidige og innovative energitjenesteydelser. De intelligente målersystemer, som tages i brug, bør endvidere ikke udgøre en hindring for skift af leverandør, og de bør være udstyret med formålstjenlige funktioner, som gør det muligt for slutkunderne at få rettidig adgang til deres forbrugsdata, tilpasse deres energiforbrug, blive belønnet for det og opnå besparelser på deres regninger.

(42)Medlemsstater, der ikke systematisk indfører intelligente målersystemer i naturgassystemet, bør give forbrugerne mulighed for at få installeret en intelligent måler efter anmodning og på rimelige vilkår og bør forsyne dem med alle relevante oplysninger.

(43)Forskellige modeller for forvaltning af data er blevet udviklet eller er under udvikling i medlemsstaterne efter indførelse af intelligente målersystemer. Uafhængigt af dataforvaltningsmodellen er det vigtigt, at medlemsstaterne indfører gennemsigtige regler om adgang til data på ikkediskriminerende vilkår, sikrer det højeste niveau af cybersikkerhed og databeskyttelse og sikrer, at de enheder, der behandler data, er upartiske.

🡻 2009/73/EF betragtning 51 (tilpasset)

(44)Bedre forbrugerbeskyttelse sikres ved at give alle forbrugere adgang til effektiv tvistbilæggelse. Medlemsstaterne skal indføre ⌦ bør sørge for, at der findes ⌫ hurtige og effektive klagebehandlingssystemer.

🡻 2009/73/EF betragtning 50 (tilpasset)

(50)Energifattigdom er et voksende problem i Fællesskabet. Medlemsstater, der er berørt heraf, og som endnu ikke har gjort det, bør derfor udarbejde nationale handlingsplaner eller andre hensigtsmæssige rammer til bekæmpelse af energifattigdom med henblik på at mindske det antal af personer, som er ramt af dette fænomen. Medlemsstaterne bør under alle omstændigheder sikre den nødvendige energiforsyning til sårbare forbrugere. Med henblik herpå kan der benyttes en integreret tilgang, f.eks. inden for rammerne af socialpolitikken, og foranstaltningerne bør omfatte socialpolitikker eller energieffektivitetsforbedringer til boliger. Dette direktiv bør som et mindstemål muliggøre nationale politikker til fordel for sårbare kunder.

⇩ nyt

(45)Medlemsstaterne bør træffe egnede foranstaltninger, f.eks. ved at bringe deres sociale sikringsordninger i spil for at sikre den nødvendige forsyning af sårbare kunder, eller yde støtte til forbedringer af energieffektiviteten, for derigennem at bekæmpe energifattigdom, hvor den konstateres i henhold til artikel 3, stk. 3, litra d), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 10 , herunder generelt i forbindelse med fattigdom. Sådanne foranstaltninger kan være forskellige alt efter de særlige omstændigheder i den pågældende medlemsstat og kan eventuelt omfatte social- eller energipolitiske foranstaltninger vedrørende betaling af gasregninger, investering i energieffektivitet i boligbyggeri eller forbrugerbeskyttelse, f.eks. sikkerhedsforanstaltninger mod afbrydelse af energileveringen. 

(46)I henhold til forordning (EU) 2018/1999 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 11 gav Kommissionen vejledende retningslinjer 12 for passende indikatorer til måling af energifattigdom og definition af "et betydeligt antal husstande, der er ramt af energifattigdom".

(47)Med forenklingen og strømliningen af de administrative tilladelsesprocedurer og klare frister for de afgørelser, der skal træffes af de myndigheder, der er kompetente til at udstede en bemyndigelse, bør det sikres, at brintproduktionsfaciliteter og brintsysteminfrastruktur kan tages i brug i et tilstrækkeligt tempo. Medlemsstaterne bør anmodes om at aflægge rapport om de opnåede fremskridt. Der er behov for at beskytte erhvervede rettigheder i henseende til godkendelser (såsom licenser, tilladelser, koncessioner eller godkendelser), der er udstedt efter national lovgivning til anlæg og drift af eksisterende naturgasrørledninger og andre netaktiver, når den transporterede gasformige energibærer i en gasrørledning skifter fra naturgas til (ren) brint. Dette bør forebygge unødige forsinkelser i ændringen af anvendelsesformålet for eksisterende naturgasrørledninger og andre netaktiver til brinttransport. Det bør undgås, at betingelserne for udstedelse af godkendelser til brintsysteminfrastruktur afviger i væsentlig grad, medmindre dette er tilstrækkeligt begrundet. Tekniske sikkerhedshensyn kan berettige en differentieret tilgang til beskyttelsen af erhvervede eksisterende henholdsvis udstedelsen af nye godkendelser. Bestemmelserne om godkendelsesprocedurer bør finde anvendelse med forbehold af folkeretten og EU-retten, herunder bestemmelser om beskyttelse af miljøet og menneskers sundhed. Hvis dette er behørigt begrundet i usædvanlige omstændigheder, bør det være muligt at forlænge fristerne i godkendelsesprocedurerne med op til et år.

(48)Formålet med at yde vejledning til ansøgere gennem hele deres administrative tilladelses- og tildelingsprocedurer ved hjælp af et administrativt kontaktpunkt er at mindske kompleksiteten for projektudviklere og øge effektiviteten og gennemsigtigheden. Hvis ansøgerne får mulighed for at indsende relevante dokumenter i digital form, og der findes en procedurehåndbog for ansøgere, kan dette bidrage til effektiviteten. Medlemsstaterne bør sikre, at de myndigheder, der gennemfører godkendelsesprocedurerne, medvirker aktivt i at fjerne de resterende hindringer, herunder ikkefinansielle hindringer såsom utilstrækkelig viden og utilstrækkelige digitale og menneskelige ressourcer, der hindrer dem i at behandle et stigende antal godkendelsesprocedurer.

🡻 2009/73/EF betragtning 6

(49)Uden effektiv adskillelse mellem net på den ene side og produktions- og forsyningsvirksomhed på den anden side ("effektiv adskillelse") er der risiko for forskelsbehandling, ikke kun hvad angår netdriften, men også hvad angår incitamentet for vertikalt integrerede virksomheder til at investere tilstrækkeligt i deres net.

🡻 2009/73/EF betragtning 7

(50)De regler om selskabsretlig og funktionel adskillelse, der er fastsat i direktiv 2003/55/EF, har dog ikke ført til effektiv adskillelse for transmissionssystemoperatørernes vedkommende. På mødet den 8. og 9. marts 2007 opfordrede Det Europæiske Råd derfor Kommissionen til at udarbejde lovgivningsforslag om "effektiv adskillelse af forsynings- og produktionsaktiviteter fra netdrift".

🡻 2009/73/EF betragtning 8 (tilpasset)

(51)Effektiv adskillelse kan kun sikres ved at fjerne de vertikalt integrerede virksomheders incitament til at diskriminere mod konkurrenter, hvad netadgang og investeringer angår. Ejerskabsmæssig adskillelse, der indebærer udpegning af netejeren som systemoperatør og dennes uafhængighed af alle forsynings- og produktionsinteresser, er klart en effektiv og stabil måde at løse den iboende interessekonflikt på og sikre forsyningssikkerheden. Derfor betegnede Europa-Parlamentet i sin beslutning af 10. juli 2007 om udsigterne for det indre gas- og elmarked 13 ejerskabsmæssig adskillelse på transmissionsniveauet som det mest effektive middel til at fremme investeringer i infrastruktur på en ikkediskriminerende måde, fair netadgang for nytilkomne virksomheder og markedsgennemsigtighed. Medlemsstaterne bør derfor i forbindelse med ejerskabsmæssig adskillelse forpligtes til at sikre, at den eller de samme personer ikke har ret til at udøve kontrol over en produktions- eller forsyningsvirksomhed, samtidig med, at vedkommende udøver kontrol eller rettigheder over en transmissionssystemoperatør eller et transmissionssystem. Omvendt bør kontrol over et transmissionssystem eller en transmissionssystemoperatør udelukke muligheden for at udøve kontrol eller rettigheder over en produktions- eller forsyningsvirksomhed. En produktions- eller forsyningsvirksomhed bør inden for disse grænser have mulighed for at have en minoritetskapitalandel i en transmissionssystemoperatør eller et transmissionssystem.

🡻 2009/73/EF betragtning 9

(52)Enhver ordning for adskillelse bør effektivt kunne løse eventuelle interessekonflikter mellem producenter, leverandører og transmissionssystemoperatører for at skabe incitamenter til de nødvendige investeringer og sikre nye markedsdeltagere adgang i et gennemskueligt og effektivt reguleringssystem og bør ikke føre til en alt for kostbar reguleringsordning for de nationale regulerende myndigheder.

🡻 2009/73/EF betragtning 10

(53)Definitionen af ordet "kontrol" er taget fra Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (EF-fusionsforordningen) 14 .

🡻 2009/73/EF betragtning 11

(54)Da ejerskabsmæssig adskillelse i nogle tilfælde kræver, at virksomhederne omstruktureres, bør de medlemsstater, der beslutter at gennemføre denne adskillelse, indrømmes ekstra tid til at gennemføre de relevante bestemmelser. Da der er vertikale forbindelser mellem elektricitets- og gassektoren, bør bestemmelserne om adskillelse gælde på tværs af de to sektorer.

⇩ nyt

(55)Med hensyn til brintsektoren kan det derimod undgås, at der overhovedet opstår vertikalt integrerede virksomheder, ved at der fastsættes klare regler på forhånd. Dette må foretrækkes frem for bekostelige krav om efterfølgende adskillelse, som det vil være tidskrævende at gennemføre.

🡻 2009/73/EF betragtning 12

(56)For at sikre, at netdriften foregår i fuld uafhængighed af forsynings- og produktionsinteresser og for at hindre, at der udveksles fortrolige oplysninger, bør den samme person i forbindelse med ejerskabsmæssig adskillelse ikke være medlem af de ledende organer for både en transmissionssystemoperatør eller et transmissionssystem og en virksomhed, der varetager produktions- eller forsyningsopgaver. Af samme grund bør den samme person ikke have ret til at udpege medlemmer til en transmissionssystemoperatørs eller et transmissionssystems ledende organer og til at udøve kontrol eller rettigheder over en produktions- eller forsyningsvirksomhed.

🡻 2009/73/EF betragtning 13

(57)Ved at oprette en system- eller transmissionsoperatør, der er uafhængig af forsynings- og produktionsinteresser, bør det kunne sikres, at adskillelsen af interesser bliver effektiv, selv om en vertikalt integreret virksomhed fortsat ejer netaktiverne, forudsat at en sådan uafhængig system- eller transmissionsoperatør varetager alle de opgaver, der påhviler en systemoperatør, og forudsat at der indføres detaljeret regulering og et omfattende myndighedstilsyn.

🡻 2009/73/EF betragtning 14 (tilpasset)

(58)Når en virksomhed, der ejer et transmissionssystem, den 3. september 2009 indgår ⌦ indgik ⌫ i en vertikalt integreret virksomhed, bør medlemsstaterne have mulighed for at vælge mellem ejerskabsmæssig adskillelse og oprettelse af en system- eller transmissionsoperatør, der er uafhængig af forsynings- og produktionsinteresser.

🡻 2009/73/EF betragtning 15 (tilpasset)

(59)For at interesserne for aktionærer i vertikalt integrerede virksomheder ⌦ til fulde ⌫ kan ydes fuld beskyttelse, bør medlemsstaterne have mulighed for at gennemføre ejerskabsmæssig adskillelse, enten ved direkte afhændelse eller ved opdeling af den integrerede virksomheds aktier i aktier i netvirksomheden og aktier i de tilbageværende forsynings- og produktionsvirksomheder, forudsat at de krav, ejerskabsmæssig adskillelse indebærer, opfyldes.

🡻 2009/73/EF betragtning 16 (tilpasset)

(60)Det bør gennem specifikke tillægsregler sikres, at løsningerne med en uafhængig system- eller transmissionsoperatør bliver fuldt ud effektive. Reglerne om uafhængige transmissionsoperatører skaber en hensigtsmæssig reguleringsramme, der kan sikre fair konkurrence, tilstrækkelige investeringer, adgang for nytilkomne og integration af gasmarkederne. Effektiv adskillelse gennem bestemmelserne om uafhængige transmissionsoperatører bør bygge på et sæt organisatoriske foranstaltninger og foranstaltninger vedrørende forvaltningen af transmissionssystemoperatørerne og på et sæt foranstaltninger, der vedrører investeringer, tilslutning af ny produktionskapacitet til nettet og markedsintegration gennem regionalt samarbejde. Transmissionsoperatørens uafhængighed bør bl.a. også sikres gennem visse "afkølingsperioder", hvor der ikke udøves nogen ledelse eller anden relevant aktivitet i den vertikalt integrerede virksomhed, der giver adgang til samme oplysninger som dem, der kunne opnås i en ledelsesfunktion. Systemet med effektiv adskillelse af uafhængige transmissionssystemoperatører er i overensstemmelse med de krav, som Det Europæiske Råd fastlagde på sit møde den 8. og 9. marts 2007.

🡻 2009/73/EF betragtning 17

⇨ nyt

(61)For at styrke konkurrencen på det indre marked for gas bør store erhvervskunder ⇨ , som deltager i omfattende kommercielle aktiviteter, ⇦ kunne vælge deres leverandører og indgå kontrakt om gasleverancer med flere leverandører. Disse kunder bør beskyttes mod eneretsklausuler, hvis sigte er at udelukke konkurrerende og/eller supplerende tilbud.

🡻 2009/73/EF betragtning 18 (tilpasset)

(62)En medlemsstat ⌦ bør have ⌫ har ret til at vælge fuld ejerskabsmæssig adskillelse på sit område. Når en medlemsstat har benyttet sig af denne ret, ⌦ bør en virksomhed ikke have ⌫ har en virksomhed ikke ret til at oprette en uafhængig system- eller transmissionsoperatør. Desuden kan ⌦ bør ⌫ en virksomhed, der varetager produktions- eller forsyningsopgaver, ikke direkte eller indirekte udøve kontrol eller rettigheder over en transmissionssystemoperatør fra en medlemsstat, der har valgt fuld ejerskabsmæssig adskillelse.

🡻 2009/73/EF betragtning 19 (tilpasset)

(63)Der vil med dette direktiv forekomme fForskellige former for organisation af markederne forekommer i det indre marked for naturgas. De foranstaltninger, som medlemsstaterne kan træffe for at sikre ensartede vilkår, bør være begrundet i tvingende almene hensyn. Kommissionen bør høres om foranstaltningernes forenelighed med traktaten ⌦ TEUF ⌫ og fællesskabs ⌦ EU- ⌫retten.

🡻 2009/73/EF betragtning 20

(64)Ved gennemførelsen af effektiv adskillelse bør princippet om ikkediskrimination mellem den offentlige og den private sektor respekteres. Derfor bør en og samme person ikke, hverken alene eller i fællesskab med andre, kunne udøve kontrol eller rettigheder, i strid med bestemmelserne om ejerskabsmæssig adskillelse eller løsningen med den uafhængige systemoperatør, over organerne i både transmissionssystemoperatøren eller transmissionssystemet og produktions- eller forsyningsvirksomhederne, hvad sammensætning, afstemning eller beslutningsproces angår. Forudsat at den pågældende medlemsstat kan påvise, at kravet er overholdt, bør to separate offentlige organer, hvad angår ejerskabsmæssig adskillelse og løsningen med den uafhængige systemoperatør, have mulighed for at kontrollere produktions- og forsyningsaktiviteter på den ene side og transmissionsaktiviteter på den anden side.

🡻 2009/73/EF betragtning 21 (tilpasset)

(65)Der bør være fuldstændig effektiv adskillelse af netaktiviteter og forsynings- og produktionsaktiviteter i hele Fællesskabet ⌦ Unionen ⌫ både for fællesskabs- ⌦ EU- ⌫ og ikke-fællesskabs ⌦ ikke-EU ⌫-virksomheder. For at sikre, at netaktiviteter og forsynings- og produktionsaktiviteter i hele Fællesskabet⌦ Unionen ⌫ forbliver adskilt fra hinanden, bør de regulerende myndigheder have beføjelse til at afvise certificering af transmissionssystemoperatører, som ikke overholder reglerne om adskillelse. For at sikre ensartet anvendelse af disse bestemmelser i hele Fællesskabet ⌦ Unionen ⌫ bør de regulerende myndigheder tage videst muligt hensyn til Kommissionens udtalelse, når de træffer certificeringsafgørelser. For tillige at sikre overholdelse af Fællesskabets ⌦ Unionens ⌫ internationale forpligtelser og solidaritet og energisikkerhed i Fællesskabet ⌦ Unionen ⌫ bør Kommissionen have ret til at afgive en udtalelse om en certificeringsafgørelse over for en transmissionssystemejer eller transmissionssystemoperatør, der kontrolleres af en eller flere personer fra et eller flere tredjelande.

⇩ nyt

(66)Rørledningsnet for brint bør udgøre et vigtigt redskab til en virkningsfuld og bæredygtig brinttransport både onshore og offshore. Som følge af de høje kapitaludgifter, der er nødvendige for at anlægge dem, kan brintrørledningsnet udgøre naturlige monopoler. Erfaringerne med reguleringen af naturgasmarkederne har vist, hvor vigtigt det er at sikre en åben og ikkediskriminerende adgang til rørledningsnet med henblik på at beskytte konkurrencen på råvaremarkederne. Derfor bør veletablerede principper for netdrift, f.eks. tredjepartsadgang, finde anvendelse på onshore- og offshore-brintnet i Unionen

(67)Driften af brintnet bør adskilles fra energiproduktions- og energiforsyningsrelaterede aktiviteter for at undgå risikoen for interessekonflikter på netoperatørernes vegne. Den strukturelle adskillelse af ejerskab af brintnet og deltagelse i energiproduktion og ‑forsyning garanterer fraværet af sådanne interessekonflikter. Medlemsstaterne bør kunne benytte den alternative model for adskillelse "integreret brintnetoperatør" frem til 2030 for at tilvejebringe en overgangsperiode for eksisterende vertikalt integrerede brintnet. Medlemsstaterne bør også kunne tillade brugen af modellen "uafhængig brintnetoperatør", således at vertikalt integrerede ejere af brintnet kan bevare ejerskabet til deres net og samtidig sikre ikkediskriminerende drift af sådanne net efter 2030.

(68)Den fælles drift af brintnet og gas- eller elnet kan skabe synergier og bør derfor tillades, men aktiviteterne i forbindelse med driften af brintnettet bør organisatorisk holdes i en særskilt juridisk enhed for at sikre gennemsigtighed med hensyn til finansiering og anvendelse af tariffer for adgang.

(69)Driften af brintnet bør adskilles fra energiproduktions- og energiforsyningsrelaterede aktiviteter for at undgå risikoen for interessekonflikter på netoperatørernes vegne. Den strukturelle adskillelse af ejerskab af brintnet og deltagelse i energiproduktion og ‑forsyning bør garantere fraværet af sådanne interessekonflikter. Medlemsstaterne bør kunne benytte den alternative model for adskillelse "integreret brintnetoperatør" frem til 2030 for at tilvejebringe en overgangsperiode for eksisterende vertikalt integrerede brintnet. Medlemsstaterne bør også kunne tilbyde brugen af en "uafhængig brintnetoperatør", således at vertikalt integrerede ejere af brintnet kan bevare ejerskabet til deres net og samtidig sikre ikkediskriminerende drift af sådanne net efter 2030.

(70)For at sikre gennemsigtighed med hensyn til omkostninger og finansiering af regulerede aktiviteter bør aktiviteterne i forbindelse med driften af brintnettet adskilles fra andre netdriftsaktiviteter for andre energibærere — i det mindste i forhold til netoperatørernes retlige form og regnskaber.

(71)Brintnet bør være underlagt tredjepartsadgang for at sikre konkurrence og lige vilkår på markedet for brintforsyning. Reguleret tredjepartsadgang på grundlag af regulerede tariffer for adgang bør være standardreglen på lang sigt. For at sikre operatørerne den nødvendige fleksibilitet og mindske de administrative omkostninger i brintmarkedets vækstfase bør medlemsstaterne kunne tillade brug af forhandlet tredjepartsadgang frem til 2030.

(72)Tilgængeligheden af underjordiske brintlagerfaciliteter i stor skala er begrænset og ujævnt fordelt på tværs af medlemsstaterne. I betragtning af den potentielt gavnlige rolle for brinttransportens og -markedernes funktion, som adgangen til sådanne store underjordiske lagre kan spille, bør den være underlagt reguleret tredjepartsadgang for at sikre lige vilkår for markedsdeltagerne.

(73)Brint kan importeres via terminaler til omdannelse af flydende brint eller flydende ammoniak til gasformig brint, men de konkurrerer med andre former for brinttransport. Tredjepartsadgang til sådanne terminaler bør sikres, men medlemsstaterne bør have mulighed for at indføre et system med forhandlet tredjepartsadgang med henblik på at mindske de administrative omkostninger for operatører og regulerende myndigheder.

(74)Eksisterende vertikalt integrerede brintnet bør integreres i den lovgivningsmæssige ramme efter en overgangsperiode.

(75)Lokale brintklynger bør udgøre et vigtigt element i den europæiske brintøkonomi. Sådanne klynger kan drage fordel af forenklede reguleringskrav i brintmarkedets vækstfase.

(76)Rørledninger, som udgør sammenkoblingslinjer med tredjelande, kan anvendes som transportmiddel i forbindelse med import eller eksport af brint. Driftsreglerne for sådanne brintsammenkoblingslinjer med tredjelande og reglerne for certificering af vedvarende og kulstoffattig brint bør fastsættes i en mellemstatslig aftale for at sikre en sammenhængende lovgivningsmæssig ramme og en konsekvent anvendelse heraf for den samlede infrastruktur.

(77)Af hensyn til de europæiske brintnets effektive drift bør brintnetoperatører være ansvarlige for driften, vedligeholdelsen og udviklingen af brinttransportnettet i tæt samarbejde med andre brintnetoperatører samt med andre systemoperatører, med hvilke deres net er tilsluttet eller kan tilsluttes, herunder for at lette energisystemets integration.

(78)Brintnetoperatører bør få til opgave at opbygge en tilstrækkelig grænseoverskridende brinttransportkapacitet, der imødekommer enhver økonomisk rimelig og teknisk gennemførlig efterspørgsel efter en sådan kapacitet, hvorved markedsintegrationen muliggøres.

(79)I nogle tilfælde kan det, afhængigt af bl.a. brintnettenes topografi og populationen af slutbrugere, der er tilsluttet brintnettene, blive nødvendigt for brintnetoperatørerne at styre brintkvaliteten (f.eks. ved rensning). Derfor kan de regulerende myndigheder pålægge brintnetoperatørerne at sikre en effektiv styring af brintkvaliteten i deres net, hvis det er nødvendigt af hensyn til styringen af systemet. Når brintnetoperatørerne udfører sådanne aktiviteter, bør de overholde de gældende standarder for brintkvalitet.

(80)Afviser systemoperatører for naturgas eller brintnetoperatører anmodninger om adgang eller tilslutning på grund af manglende kapacitet, bør afvisninger begrundes behørigt, og operatørerne bør pålægges at forbedre deres system, så der gives mulighed for de ønskede forbindelser eller adgang, hvor det er rentabelt.

🡻 (EU) 2019/692 betragtning 3 (tilpasset)

(81)Dette direktiv tilstræber at tackleHhindringer for fuldførelsen af det indre marked for naturgas, som skyldes ikkeanvendelsen af Unionens markedsregler på gastransmissionslinjer til og fra tredjelande ⌦ bør ligeledes imødegås ⌫. Ændringerne i dette direktiv har til formål at sikre⌦  Det bør sikres ⌫, at de regler, som gælder for gastransmissionslinjer, der forbinder to eller flere medlemsstater, ligeledes gælder for gastransmissionslinjer inden for Unionen til og fra tredjelande. Det vil ⌦ bør ⌫ skabe sammenhæng i den retlige ramme inden for Unionen og forhindre konkurrenceforvridning på det indre energimarked i Unionen og negativ indvirkning på forsyningssikkerheden. Det vil ⌦ bør ⌫ ligeledes øge gennemsigtigheden og give retssikkerhed for markedsdeltagerne, navnlig investorer i gasinfrastruktur og systembrugere, med hensyn til hvilke regler der gælder.

⇩ nyt

(82)Medlemsstaterne og de kontraherende parter i traktaten om oprettelse af energifællesskabet 15 bør arbejde tæt sammen om alle spørgsmål, der vedrører udviklingen af et integreret gasmarked, og bør ikke træffe foranstaltninger, som hæmmer en yderligere integration af gasmarkederne eller bringer medlemsstaternes og de kontraherende parters forsyningssikkerhed i fare. Dette kan omfatte samarbejde om lagerkapacitet og indbydelse af eksperter til relevante regionale gasrisikogrupper.

🡻 (EU) 2019/692 betragtning 5

(83)Rørledninger, der forbinder et olie- eller gasproduktionsanlæg i et tredjeland med et behandlingsanlæg eller med en endelig kystlandingsterminal i en medlemsstat, bør betragtes som opstrømsrørledningsnet. Rørledninger, der forbinder et olie- eller gasproduktionsanlæg i en medlemsstat med et behandlingsanlæg eller med en endelig kystlandingsterminal i et tredjeland, bør ikke betragtes som opstrømsrørledningsnet med henblik på dette direktiv, da det er usandsynligt, at sådanne rørledninger har væsentlig indvirkning på det indre energimarked.

🡻 (EU) 2019/692 betragtning 6

(84)Transmissionssystemoperatører bør frit kunne indgå tekniske aftaler med transmissionssystemoperatører eller andre enheder i tredjelande om spørgsmål vedrørende drift og sammenkobling af transmissionssystemer, forudsat at indholdet af sådanne aftaler er foreneligt med EU-retten.

🡻 (EU) 2019/692 betragtning 7

(85)Tekniske aftaler mellem transmissionssystemoperatører eller andre enheder om drift af transmissionslinjer bør forblive i kraft, forudsat at de overholder EU-retten og den nationale regulerende myndigheds relevante afgørelser.

🡻 (EU) 2019/692 betragtning 8

(86)Når sådanne tekniske aftaler er indgået, kræves der efter dette direktiv ikke indgåelse af en international aftale mellem en medlemsstat og et tredjeland eller en aftale mellem Unionen og et tredjeland om drift af den berørte gastransmissionslinje.

🡻 (EU) 2019/692 betragtning 9 (tilpasset)

(87)Anvendelsen af direktiv 2009/73/EF ⌦ dette direktiv ⌫ på gastransmissionslinjer til og fra tredjelande er fortsat begrænset ⌦ bør fortsat begrænses ⌫ til medlemsstaternes område. Hvad angår offshore-gastransmissionslinjer, bør direktiv 2009/73/EF⌦ dette direktiv ⌫ finde anvendelse på søterritoriet i den medlemsstat, hvor det første sammenkoblingspunkt med medlemsstaternes net er beliggende.

🡻 (EU) 2019/692 betragtning 10

(88)Det bør være muligt for eksisterende aftaler indgået mellem en medlemsstat og et tredjeland om drift af transmissionslinjer at forblive i kraft i overensstemmelse med dette direktiv.

🡻 (EU) 2019/692 betragtning 11

(89)For så vidt angår aftaler eller dele af aftaler med tredjelande, som kan berøre Unionens fælles regler, bør der fastlægges en sammenhængende og gennemsigtig procedure, hvorved en medlemsstat på dennes anmodning kan gives tilladelse til at ændre, forlænge, tilpasse, forny eller indgå en aftale med et tredjeland om drift af en transmissionslinje eller et opstrømsrørledningsnet mellem denne medlemsstat og et tredjeland. Proceduren bør ikke forsinke dette direktivs gennemførelse, bør ikke berøre kompetencefordelingen mellem Unionen og medlemsstaterne og bør finde anvendelse på eksisterende og nye aftaler.

🡻 (EU) 2019/692 betragtning 12

(90)Hvis det er åbenbart, at genstanden for en aftale delvis henhører under Unionens kompetence og delvis under en medlemsstats kompetence, er det afgørende at sikre et tæt samarbejde mellem den pågældende medlemsstat og Unionens institutioner.

🡻 (EU) 2019/692 betragtning 14 (tilpasset)

(91)For at ⌦ sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af dette direktiv, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at ⌫ vedtage afgørelser om bemyndigelsetilladelse eller afslag på tilladelse for en medlemsstat til at ændre, forlænge, tilpasse, forny eller indgå en aftale med et tredjeland bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 16 .

🡻 2009/73/EF betragtning 22 (tilpasset)

⇨ nyt

(92)Energiforsyningssikkerhed er af stor betydning for den offentlige sikkerhed og hænger derfor tæt sammen med et velfungerende indre marked for gas og integreringen af de isolerede gasmarkeder i medlemsstaterne. Gas kan kun bringes ud til EU-borgerne gennem nettet. Velfungerende åbne gasmarkeder, og navnlig net og andre gasforsyningsanlæg, spiller en afgørende rolle for den offentlige sikkerhed, økonomiens konkurrenceevne og EU-borgernes velfærd. Personer fra tredjelande bør derfor kun få tilladelse til at kontrollere et transmissionssystem eller en transmissionssystemoperatør, hvis de opfylder kravene om effektiv adskillelse, som finder anvendelse i Fællesskabet ⌦ Unionen ⌫. Uden at det berører Fællesskabets ⌦ Unionens ⌫ internationale forpligtelser, er det Fællesskabets ⌦ Unionens ⌫ opfattelse, at gastransmissionssystemsektoren er af stor betydning for Fællesskabet ⌦ Unionen ⌫, hvorfor der er behov for supplerende beskyttelsesforanstaltninger til fortsat sikring af energiforsyningen til Fællesskabet ⌦ Unionen ⌫ for at undgå trusler mod den offentlige orden og den offentlige sikkerhed i Fællesskabet ⌦ Unionen ⌫ og mod EU-borgernes velfærd. Energiforsyningssikkerheden i Fællesskabet ⌦ Unionen ⌫ kræver især en vurdering af uafhængigheden af netdriften, af graden af Fællesskabets ⌦ Unionens ⌫ og de enkelte medlemsstaters afhængighed af energiforsyning fra tredjelande og af, hvordan både indenrigs- og udenrigshandel samt investering i energi behandles i et bestemt tredjeland. Forsyningssikkerheden bør derfor vurderes på grundlag af de faktiske omstændigheder i hvert enkelt tilfælde samt rettigheder og forpligtelser efter international ret, især de internationale aftaler mellem Fællesskabet ⌦ Unionen ⌫ og det pågældende tredjeland. Kommissionen ⇨bør⇦ opfordres til, når det er relevant, at forelægge henstillinger til at forhandle om relevante aftaler med tredjelande vedrørende sikring af energiforsyningen til Fællesskabet ⌦ Unionen ⌫ eller til at medtage de nødvendige spørgsmål i andre forhandlinger med disse tredjelande.

🡻 2009/73/EF betragtning 23

(93)Der bør træffes yderligere foranstaltninger for at sikre gennemsigtige og ikkediskriminerende tariffer for adgang til transport. Disse tariffer bør gælde for alle systembrugere på et ikkediskriminerende grundlag. Hvis lagerfaciliteter, linepack eller hjælpefunktioner opererer på et marked med tilstrækkelig konkurrence, kan der gives adgang på grundlag af gennemsigtige og ikkediskriminerende markedsbaserede mekanismer.

🡻 2009/73/EF betragtning 24 (tilpasset)

(94)Det er nødvendigt at sørge for, at lagersystemoperatørerne er uafhængige, for således at forbedre tredjeparters adgang til lagerfaciliteter, som er en teknisk og/eller økonomisk forudsætning for at kunne få effektiv adgang til det system, der varetager forsyningen af kunderne. Derfor bør lagre drives af selskabsretligt uafhængige enheder, som har reel beslutningskompetence, for så vidt angår aktiver, der er nødvendige for at vedligeholde, drive og udvikle lagerfaciliteter. Det er også nødvendigt at øge åbenheden om, hvilken lagerkapacitet der tilbydes tredjeparter, ved at forpligte medlemsstaterne til at tilrettelægge og offentliggøre en ikkediskriminerende og klar ramme for, hvilket regelsæt der gælder for lagerfaciliteter. Denne forpligtelse bør ikke kræve en ny afgørelse om adgangsordninger, men bør forbedre gennemsigtigheden, hvad angår ordningen for adgang til lagerfaciliteter. Fortrolighedskravene vedrørende forretningsmæssigt følsomme oplysninger er særligt betydningsfulde, hvis det drejer sig om data af strategisk art, eller hvis der kun er en enkelt bruger af en lagerfacilitet.

🡻 2009/73/EF betragtning 25 (tilpasset)

(95)Ikkediskriminerende adgang til distributionsnettet er afgørende for downstream-adgangen til detailkunderne. Mulighederne for at forskelsbehandle tredjeparter, hvad adgang og investeringer angår, er imidlertid mindre betydningsfulde på distributionsniveauet end på transmissionsniveauet, hvor overbelastningskapacitetsbegrænsningsrelaterede problemer og indflydelse fra produktionsinteresser i almindelighed er større end på distributionsniveauet. Dertil kommer, at selskabsretlig og funktionel adskillelse af distributionssystemoperatører i overensstemmelse med direktiv 2003/55/EF først blev obligatorisk fra den 1. juli 2007, hvorfor det stadig står tilbage at vurdere virkningerne af denne regel på det indre marked for naturgas. De nuværende regler for selskabsretlig og funktionel adskillelse kan føre til effektiv adskillelse, forudsat at de defineres tydeligere, gennemføres korrekt og overvåges nøje. For at sikre ⌦ fastsætte  ⌫ lige vilkår i detailleddet bør distributionssystemoperatørernes aktiviteter derfor overvåges, så de hindres i at udnytte deres vertikale integration til at styrke deres stilling i konkurrencen på markedet, i særdeleshed i forhold til privatkunder og små erhvervskunder.

🡻 2009/73/EF betragtning 26

(96)Medlemsstaterne bør iværksætte konkrete foranstaltninger for at fremme en mere udbredt anvendelse af biogas og gas fra biomasse, og producenterne heraf bør have ikkediskriminerende adgang til gassystemet på betingelse af, at en sådan adgang til enhver tid er forenelig med de relevante tekniske regler og sikkerhedsstandarder.

⇩ nyt

(97)Producenter af vedvarende og kulstoffattige gasser er ofte tilsluttet distributionsnettet. For at lette deres udbredelse og markedsintegration er det afgørende, at de får uhindret adgang til engrosmarkedet og de relevante virtuelle handelspunkter. Deltagelse på engrosmarkedet afhænger af den måde, hvorpå indfødnings-udtags-systemet fastlægges. I flere medlemsstater er producenter, der er tilsluttet distributionsnettet, ikke en del af indfødnings-udtags-systemet Derfor bør adgangen for vedvarende og kulstoffattige gasser til engrosmarkedet lettes ved at fastlægge en definition af et indfødnings-udtags-system og i sidste ende sikre, at produktionsfaciliteter, der er tilsluttet distributionssystemet, er en del af det. Desuden fastsættes det i forordning [den omarbejdede gasforordning som foreslået i COM(2021) xxx], at distributionssystemoperatører og transmissionssystemoperatører skal samarbejde om at muliggøre tilbagegående strømme fra distributions- til transmissionsnettet eller alternative midler med henblik på at lette markedsintegrationen af vedvarende og kulstoffattige gasser.

🡻 2009/73/EF betragtning 27 (tilpasset)

(98)For ikke at pålægge små distributionssystemoperatører en uforholdsmæssig stor finansiel og administrativ byrde bør medlemsstaterne om nødvendigt kunne undtage de pågældende virksomheder fra kravene om selskabsretlig adskillelse vedrørende distribution.

🡻 2009/73/EF betragtning 28

(99)Anvendes der et lukket distributionssystem til at sikre, at en integreret energiforsyning er så effektiv som muligt, og hvor der er særlige krav til funktion, eller opretholdes et lukket distributionssystem først og fremmest til systemejerens brug, bør det være muligt at fritage distributionssystemoperatøren fra forpligtelser, der vil udgøre en unødvendig administrativ byrde på grund af det særlige forhold mellem distributionssystemoperatøren og brugerne af systemet. Industrielle eller kommercielle anlæg eller anlæg til delte tjenester såsom jernbanestationer, lufthavne, hospitaler, store campingpladser med integrerede faciliteter eller kemiske industrianlæg kan omfatte lukkede distributionssystemer som følge af den særlige karakter af deres drift.

⇩ nyt

(100)Med integrationen af voksende mængder af vedvarende og kulstoffattige gasser i naturgassystemet vil kvaliteten af de gasser, der transporteres og forbruges i Europa, ændre sig. Af hensyn til naturgassystemets effektive drift bør transmissionssystemoperatørerne være ansvarlige for styringen af gaskvaliteten i deres faciliteter. Hvis tilførslen af vedvarende og kulstoffattige gasser finder sted på distributionsniveau, kan de regulerende myndigheder, hvis det er nødvendigt for at styre deres indvirkning på gaskvaliteten, pålægge distributionssystemoperatørerne at sikre en effektiv styring af gaskvaliteten i deres faciliteter. Hvis transmissions- og distributionssystemoperatørerne udfører gaskvalitetsstyringsopgaver, bør de overholde gældende gaskvalitetsstandarder.

🡻 2009/73/EF betragtning 29

(29)Med direktiv 2003/55/EF er der indført krav om, at medlemsstaterne skal udpege reguleringsmyndigheder med nærmere bestemte beføjelser. I mange tilfælde viser erfaringerne imidlertid, at reguleringens effektivitet ofte hæmmes af, at reguleringsmyndighederne ikke er tilstrækkelig uafhængige af regeringen og ikke har tilstrækkelige beføjelser og handlemuligheder. Derfor opfordrede Det Europæiske Råd på mødet den 8. og 9. marts 2007 Kommissionen til at udarbejde lovgivningsforslag om yderligere harmonisering af nationale energireguleringsmyndigheders beføjelser og styrkelse af deres uafhængighed. Der bør være mulighed for, at disse nationale regulerende myndigheder omfatter både elektricitets- og gassektoren.

🡻 2009/73/EF betragtning 30 (ny)

(101)Det er nødvendigt, at energireguleringsmyndigheder kan træffe afgørelser i alle reguleringsspørgsmål og være fuldt uafhængige af alle andre offentlige og private interesser, hvis det indre marked for naturgas skal kunne fungere efter hensigten. Dette udelukker hverken domstolskontrol eller parlamentstilsyn i overensstemmelse med medlemsstaternes forfatningsmæssige lovgivning. Endvidere er den nationale lovgivers godkendelse af reguleringsmyndighedens budget ikke en hindring for budgetmæssig autonomi. Bestemmelserne vedrørende autonomi i forbindelse med gennemførelsen af det tildelte budget bør gennemføres inden for de rammer, der er fastsat i de nationale budgetlovgivninger og -regler. Det bør være muligt for medlemsstaterne at tage behørigt hensyn til tilgængeligheden af personaleressourcer eller tilaf størrelsen af de ledende organer, samtidig med at de bidrager til de nationale regulerende myndigheders uafhængighed fra politiske eller økonomiske interesser gennem en hensigtsmæssig rotationsordning.

🡻 2009/73/EF betragtning 31 (tilpasset)

(102)For at sikre en effektiv markedsadgang for alle markedsdeltagere, herunder nye virksomheder, er det nødvendigt at indføre ikkediskriminerende og omkostningsrelaterede balanceringsmekanismer. Dette bør opnås ved indførelse af gennemsigtige markedsbaserede mekanismer for forsyning og køb af gas, som der er behov for inden for rammerne af balanceringskravene. De nationale regulerende myndigheder bør spille en aktiv rolle for at sikre, at ⌦ priserne ⌫ tarifferne for balanceringsydelser er ikkediskriminerende og afspejler omkostningerne. Samtidig bør der opstilles passende incitamenter til at balancere produktionen og forbruget af gas og til ikke at bringe systemet i fare.

🡻 2009/73/EF betragtning 32 (adapted)

(103)De nationale regulerende myndigheder bør selv kunne fastsætte eller godkende tariffer eller de metoder, der ligger til grund for beregningen af tarifferne, på grundlag af et forslag fra transmissionssystemoperatører, distributionssystemoperatører eller flydende naturgas (LNG)-systemoperatører eller på grundlag af et forslag, som disse operatører og brugerne af nettene er enige om. Ved udførelsen af disse opgaver bør de nationale regulerende myndigheder sikre, at transmissions- og distributionstarifferne er ikkediskriminerende og afspejler omkostningerne, og tage hensyn til de langsigtede, marginale, sparede netomkostninger som følge af foranstaltninger til efterspørgselsstyring.

⇩ nyt

(104)De regulerende myndigheder bør i tæt samarbejde med Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 942/2019 17 , fremme et åbent, konkurrencedygtigt, sikkert og miljømæssigt bæredygtigt indre marked for brint med uhindrede grænseoverskridende strømme. Det er nødvendigt, at regulerende myndigheder kan træffe afgørelser i alle reguleringsspørgsmål, hvis det indre brintmarked skal kunne fungere efter hensigten.

🡻 2009/73/EF betragtning 33

⇨ nyt

(105)Energireguleringsmyndigheder bør have beføjelse til at træffe bindende afgørelser i forhold til naturgas⇨ - eller brint ⇦virksomheder og til at pålægge naturgas⇨ - eller brint ⇦virksomheder, der ikke opfylder deres forpligtelser, sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, eller til at foreslå en kompetent domstol at pålægge dem sådanne sanktioner. Energireguleringsmyndigheder bør også, uanset anvendelsen af konkurrencereglerne, have beføjelse til at træffe afgørelse om passende foranstaltninger til at sikre kundefordele gennem fremme af den effektive konkurrence, der er en forudsætning for et velfungerende indre marked for naturgas ⇨ og brint ⇦.Oprettelsen af programmer for frigivelse af gas er én af de mulige foranstaltninger, der kan anvendes til at fremme effektiv konkurrence og sikre, at markedet fungerer korrekt.

🡻 2009/73/EF betragtning 33 (tilpasset)

(106)Energireguleringsmyndigheder bør også bemyndiges til at bidrage til at sikre høje standarder for offentlig service under hensyntagen til markedsåbningen, beskyttelsen af sårbare kunder samt den fulde effektivitet af forbrugerbeskyttelsesreglerne. Disse bestemmelser bør hverken indskrænke Kommissionens beføjelser, hvad anvendelsen af konkurrencereglerne angår, herunder dens beføjelse til at undersøge fusioner med en fællesskabs ⌦ EU- ⌫dimension, eller reglerne for det indre marked, som f.eks. de frie kapitalbevægelser. Det uafhængige organ, ved hvilket en part, der er berørt af en afgørelse truffet af en national reguleringsmyndighed ⌦ regulerende myndighed ⌫, har klageret, kunne være en domstol eller en lignende instans, som har kompetence til at foretage domstolskontrol.

🡻 2009/73/EF betragtning 34

(107)Enhver harmonisering af de nationale regulerende myndigheders beføjelser bør omfatte beføjelsen til at tilbyde naturgasvirksomheder incitamenter og pålægge naturgasvirksomheder sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning, eller til at foreslå, at en kompetent domstol pålægger sådanne sanktioner. Endvidere bør de regulerende myndigheder have beføjelse til at indhente relevante oplysninger fra naturgasvirksomhederne gennem passende og fyldestgørende undersøgelser og til at bilægge tvister.

⇩ nyt

(108)De regulerende myndigheder og ACER bør forelægge oplysninger om brintmarkedet for at sikre gennemsigtighed, herunder aspekter såsom udbud og efterspørgsel, transportinfrastruktur, servicekvalitet, grænseoverskridende handel, investeringer, forbrugerpriser og markedslikviditet.

(109)Transmissionssystemoperatørerne spiller en vigtig rolle med hensyn til at sikre omkostningseffektive investeringer i gasnet. For at optimere planlægningen på tværs af energibærere og for at slå bro over kløften mellem de forskellige tilgange til netplanlægning på nationalt plan og EU-plan indføres der yderligere krav om konsekvent planlægning. Ved netplanlægningen bør der også tages hensyn til de styrkede indbyrdes forbindelser mellem naturgas og elektricitet samt brint.

(110)Ved udarbejdelsen af netudviklingsplanen er det vigtigt, at infrastrukturoperatørerne tager hensyn til princippet om energieffektivitet først 18 , navnlig det forventede forbrug, der anvendes til udviklingen af det fælles scenarie.

(111)I strategien for integration af energisystemet understreges betydningen af en koordineret planlægning og drift af energisystemet med henblik på at nå dekarboniseringsmålene. Det er derfor nødvendigt at opstille en netudviklingsplan baseret på et fælles scenarie, der udarbejdes på tværs af sektorerne. Selv om de særskilte sektorplaner opretholdes, bør infrastrukturoperatørerne arbejde hen imod en højere grad af integration, idet der tages hensyn til systembehov ud over specifikke energibærere.

(112)Netudviklingsplaner er et vigtigt element til at afdække infrastrukturmangler og tilvejebringe oplysninger om infrastruktur, som enten skal anlægges, eller som kan dekommissioneres og anvendes til andre formål såsom brinttransport. Dette gælder uanset hvilken adskillelsesmodel, der er valgt for netoperatørerne.

(113)Tilvejebringelse af oplysninger om infrastruktur, der kan dekommissioneres som led i netudviklingsplanen, kan indebære, at infrastrukturen enten ligger ubrugt hen, demonteres eller anvendes til andre formål såsom brinttransport. Formålet med denne øgede gennemsigtighed i infrastrukturen tager i betragtning, at infrastrukturer med ændret anvendelsesformål er forholdsvis billigere end nyopførte infrastrukturer og derfor bør muliggøre en omkostningseffektiv overgang.

(114)I medlemsstater, hvor der vil blive udviklet et brintnet, bør det med rapportering om brintinfrastrukturudviklingen sikres, at opbygningen af et brintsystem bygger på realistiske og fremadrettede efterspørgselsprognoser, herunder potentielle behov set ud fra et elsystemperspektiv. Beslutter medlemsstaterne at tillade særlige afgifter som et middel til at samfinansiere ny brintinfrastruktur, bør rapporten støtte den regulerende myndighed i sin vurdering af disse afgifter. Rapporten bør forelægges den regulerende myndighed med jævne mellemrum, som fastsættes af den regulerende myndighed. I lyset af, at brintmarkedet er ved at blive opbygget, bør en uforholdsmæssig og kontinuerlig sekvensering af rapporteringsforpligtelsen dog undgås.

(115)Oplysningerne i netudviklingsplanen bør gøre det muligt at forudsige virkningerne for tariffer på grundlag af den planlægning og dekommissionering, der påvirker det regulerede aktivgrundlag som nævnt i dette direktivs artikel 51.

(116)I stedet for at udarbejde en national netudviklingsplan på medlemsstatsniveau bør medlemsstaterne have mulighed for at vælge at udarbejde en netudviklingsplan på regionalt plan, der omfatter mere end én medlemsstat, i overensstemmelse med en frivillig regional integration af gasmarkedet.

(117)I modsætning til elektricitet forventes naturgas at spille en gradvist mindre rolle, hvilket også påvirker efterspørgslen efter infrastrukturinvesteringer. Netudviklingsplanen skal derfor afveje konkurrenceproblemerne og undgå strandede aktiver. Derfor bør ejermæssigt adskilte transmissionssystemoperatører ikke være omfattet af artikel 51, stk. 7.

🡻 2009/73/EF betragtning 35 (tilpasset)

⇨ nyt

(118)Investeringer i store nye infrastrukturanlæg bør fremmes kraftigt, og samtidig bør det sikres, at det indre marked for ⇨ gasser ⇦ naturgas er fuldt funktionsdygtigt. For at øge den positive effekt af undtagne infrastrukturprojekter på konkurrencen og forsyningssikkerheden, bør markedets interesse afprøves i projektplanlægningsfasen, og der bør gennemføres regler om håndtering af situationer, hvor kapaciteten viser sig for begrænset. Hvis jævnstrømssamkøringslinjerne findes på mere end én medlemsstats territorium, bør ACER som en sidste udvej behandle undtagelsesanmodningen for i højere grad at tage hensyn til konsekvenserne heraf på tværs af grænserne og for at lette den administrative behandling heraf. I betragtning af den usædvanlige risikoprofil ved gennemførelsen af sådanne store undtagne infrastrukturprojekter, bør det være muligt at fritage virksomheder med forsynings- og produktionsinteresser midlertidigt og delvis ⇨ eller helt ⇦ fra at anvende reglerne om adskillelse i forbindelse med de pågældende projekter. Af hensyn til forsyningssikkerheden bør dette navnlig gælde for nye rørledninger i Fællesskabet ⌦ Unionen ⌫, der transporterer gas fra tredjelande til Fællesskabet ⌦ Unionen ⌫. Fritagelser ⇨ og undtagelser ⇦, der gives i henhold til direktiv 2003/55/EF ⇨og 2009/73/EF med ændringer⇦ ⌦ , bør ⌫ gælder fortsat indtil den udløbsdato, der er fastsat i afgørelsen om den givne fritagelse ⇨ eller undtagelse ⇦.

⇩ nyt

(119)Det er nødvendigt at opnå fremskridt i retning af indbyrdes sammenkoblede brintmarkeder i Unionen og dermed fremme investeringer i grænseoverskridende brintinfrastruktur. Når den regulerede ordning for tredjeparts adgang anvendes fuldt ud i alle medlemsstater efter den 31. december 2030 og i fraværet af tariffer for grænseoverskridende transport bør en økonomisk kompensationsordning give markedsdeltagerne finansielle incitamenter til at udvikle grænseoverskridende sammenkoblingslinjer.

🡻 2009/73/EF betragtning 36 (tilpasset)

(120)Det indre marked for naturgas lider under mangel på likviditet og gennemsigtighed, hvilket hindrer effektiv ressourceallokering, begrænser mulighederne for risikodækning og spærrer vejen for nye investorer.. Der er behov for at øge tilliden til markedet, dets likviditet og antallet af markedsdeltagere, og derfor må myndighedstilsynet med virksomheder, der er aktive inden for gasforsyning, intensiveres. Sådanne krav bør ikke indskrænke, men være forenelige med gældende fællesskabslovgivning⌦ EU-ret ⌫ om finansmarkeder. Energireguleringsmyndighederne og finansmarkedsmyndighederne bør samarbejde, så de kan bistå hinanden med at få overblik over de pågældende markeder.

🡻 2009/73/EF betragtning 37 (tilpasset)

(121)Naturgas indføres i overvejende — og stigende — grad i Fællesskabet ⌦ Unionen ⌫ fra tredjelande. Fællesskabs ⌦ EU- ⌫retten bør tage hensyn til naturgassens egenskaber såsom visse former for manglende strukturel fleksibilitet, der skyldes koncentration af leverandører, langtidskontrakter eller mangel på downstream-likviditet. Der er derfor behov for mere gennemskuelighed, herunder vedrørende prisfastsættelsen.

🡻 2009/73/EF betragtning 38 (tilpasset)

(122)Inden Kommissionen vedtager retningslinjer for journalføringskravene, bør agenturet ⌦ ACER ⌫ og Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg (CESR), oprettet ved Kommissionens afgørelse 2009/77/EF 19 , rådføre sig med og rådgive Kommissionen om, hvad de bør indeholde. Agenturet ⌦ ACER ⌫ og CESR bør også i samarbejde yderligere undersøge og rådgive om, hvorvidt transaktioner med gasforsyningskontrakter og gasderivater bør omfattes af krav om gennemsigtighed før og/eller efter handelen, og hvad disse krav i så fald bør indeholde.

🡻 2009/73/EF betragtning 39

(123)Medlemsstaterne eller, når en medlemsstat har fastsat dette, den regulerende myndighed bør fremme udviklingen af afbrydelige forsyningskontrakter.

🡻 2009/73/EF betragtning 40

(40)Af hensyn til forsyningssikkerheden må balancen mellem udbud og efterspørgsel overvåges i hver enkelt medlemsstat, efterfulgt af en rapport om situationen på fællesskabsplan, under hensyntagen til sammenkoblingskapaciteten mellem de forskellige områder. Denne overvågning bør finde sted i tilstrækkelig god tid, så der kan træffes passende foranstaltninger, hvis forsyningssikkerheden er truet. Etablering og vedligeholdelse af den nødvendige netinfrastruktur, herunder sammenkoblingskapacitet, bør bidrage til at sikre en stabil gasforsyning.

🡻 2009/73/EF betragtning 41 (adapted)

⇨ nyt

(124)Medlemsstaterne sørger for, idet der tages højde for de nødvendige kvalitetskrav, at sikre biogas og gas fremstillet af biomasse ⇨, navnlig biomethan, ⇦ eller andre typer gas ikkediskriminerende adgang til gasnettet på betingelse af, at en sådan adgang er fuldt forenelig med de relevante tekniske regler og sikkerhedsstandarder. Disse regler og standarder bør sikre, at disse gasser teknisk set og sikkert kan injiceres i og transporteres gennem naturgassystemet og bør også vedrøre deres kemiske egenskaber.

🡻 2009/73/EF betragtning 42 (tilpasset)

⇨ nyt

(125)Langsigtede kontrakter vil fortsat være ⌦ Langtidskontrakter er ⌫ en vigtig del af medlemsstaternes gasforsyning ⇨ . De bør dog ikke udgøre en hindring for vedvarende og kulstoffattige gassers adgang, hvorfor varigheden af kontrakter om forsyning med fossil gas ikke vil kunne løbe ud over 2049. Sådanne kontrakter skal altid være i overensstemmelse ⇦ og bør fortsat være en mulighed for gasforsyningsvirksomhederne i det omfang, de ikke er i modstrid med dette direktivs målsætninger og er i overensstemmelse med traktaten ⌦ TEUF ⌫, herunder konkurrencereglerne. Der skal derfor tages hensyn til langsigtede kontrakterlangtidskontrakter ved naturgasvirksomhedernes planlægning af forsyning og transportkapacitet.

🡻 2009/73/EF betragtning 43 (tilpasset)

(126)For at sikre, at der opretholdes høje standarder for offentlig service i ⌦ Unionen ⌫ Fællesskabet, bør alle foranstaltninger truffet af medlemsstaterne med henblik på at opfylde målsætningerne for dette direktiv regelmæssigt meddeles Kommissionen. Kommissionen offentliggør regelmæssigt en rapport, der analyserer de foranstaltninger, der er truffet på nationalt plan for at opfylde målsætningerne for offentlig service, og sammenligner deres effektivitet med henblik på at fremsætte anbefalinger vedrørende foranstaltninger på nationalt plan for at opnå høje standarder for offentlig service.

🡻 2009/73/EF betragtning 44 (tilpasset)

(127)Overholdelse af kravene til offentlig service er et grundlæggende krav i dette direktiv, og det er vigtigt, at der i direktivet opstilles fælles minimumsstandarder, som alle medlemsstater skal overholde, og hvormed der tages hensyn til målsætningerne om forbrugerbeskyttelse, forsyningssikkerhed, miljøbeskyttelse og ensartede konkurrenceniveauer i alle medlemsstater. Det er vigtigt, at kravene til offentlig service kan fortolkes nationalt på baggrund af nationale forhold, idet det forudsættes, at fællesskabslovgivningen ⌦ EU-retten ⌫ overholdes.

🡻 2009/73/EF betragtning 45 (tilpasset)

(128)Foranstaltninger, der træffes af medlemsstaterne med henblik på at opfylde målsætningerne om social og økonomisk samhørighed, bør navnlig kunne omfatte relevante økonomiske incitamenter, eventuelt ved at benytte alle eksisterende ordninger i medlemsstaterne og i Fællesskabet ⌦ Unionen ⌫. Sådanne ordninger kan omfatte mekanismer til sikring af den nødvendige investering.

🡻 2009/73/EF betragtning 46 (tilpasset)

(129)I det omfang foranstaltninger truffet af medlemsstaterne til opfyldelse af offentlige serviceforpligtelser er statsstøtte i henhold til traktatens artikel 87, stk. 1 ⌦ 107, stk. 1, ⌫, skal Kommissionen underrettes i henhold til traktatens artikel 88, stk. 3 ⌦ 108, stk. 3 ⌫.

🡻 2009/73/EF betragtning 53

(130)Markedspriserne bør skabe de rette incitamenter til udvikling af nettet.

🡻 2009/73/EF betragtning 54

⇨ nyt

(131)Fremme af konkurrence og let adgang for forskellige leverandører bør være af afgørende betydning for medlemsstaterne for at gøre det muligt for forbrugerne fuldt ud at udnytte de muligheder, der vil være på et liberaliseret indre marked for natur gas⇨ser⇦.

🡻 2009/73/EF betragtning 55 (tilpasset)

(132)For at sikre forsyningerne og opretholde en solidarisk ånd mellem medlemsstaterne, ikke mindst under en energiforsyningskrise, er det vigtigt at tilrettelægge rammer for ⌦ et ⌫ regionalt samarbejde i solidarisk ånd. Dette samarbejde kan, hvis medlemsstaterne beslutter det, først og fremmest at bygge på markedsbaserede mekanismer. Samarbejde om fremme af regional og bilateral solidaritet bør ikke pålægge markedsaktørerne uforholdsmæssigt store byrder eller diskriminere mod dem.

🡻 2009/73/EF betragtning 56 (tilpasset)

(133)Med henblik på etableringen af et indre marked for naturgas bør medlemsstaterne fremme integrationen af deres nationale markeder og samarbejdet mellem systemoperatører på fællesskabs ⌦ EU- ⌫plan og regionalt plan under inddragelse af de isolerede gasøer, der fortsat eksisterer i Fællesskabet ⌦ Unionen ⌫.

⇩ nyt

(134)Frivillig regional markedsintegration, navnlig markedsfusioner, kan tilvejebringe forskellige fordele afhængigt af de særlige forhold på markederne. Markedsintegration kan være en mulighed for at udnytte infrastrukturen bedst muligt, forudsat at den ikke påvirker nabomarkederne negativt, f.eks. gennem øgede grænseoverskridende tariffer. Det er også en mulighed for at øge konkurrencen, likviditeten og handelen til gavn for regionens slutforbrugere ved at tiltrække leverandører, som ellers ikke ville komme på grund af markedets beskedne størrelse. Markedsintegrationen gør det også muligt at etablere større områder, der får adgang til flere forsyningskilder. En sådan diversificering kan påvirke engrospriserne takket være en forbedret konkurrence mellem kilderne, og den kan også forbedre forsyningssikkerheden, hvis der ikke længere er nogen intern kapacitetsbegrænsning i det nye fusionerede område. Markedsintegration kan danne grundlag for yderligere støtte til omstillingen af naturgasmarkedet, herunder ibrugtagningen af vedvarende og kulstoffattige gasser. Medlemsstaterne, de regulerende myndigheder og transmissionssystemoperatørerne bør samarbejde om at fremme regional integration.

🡻 2009/73/EF betragtning 57 (tilpasset)

(135)Et af hovedmålene for dette direktiv bør være etablering af et reelt indre marked for naturgas gennem et europæisk forbundetnet⌦ , der forbinder hele Unionen ⌫, og reguleringsspørgsmål vedrørende grænseoverskridende sammenkoblinger og regionale markeder bør derfor være en af hovedopgaverne for de regulerende myndigheder i tæt samarbejde med ⌦ ACER ⌫ agenturet, hvor det er muligt.

🡻 2009/73/EF betragtning 58

⇨ nyt

(136)Sikring af fælles regler for et reelt indre marked og en bred gasforsyning bør også være et af hovedmålene for dette direktiv. Med henblik herpå vil ikkeforvredne markedspriser udgøre det bedste incitament til grænseoverskridende ⇨ handel ⇦ sammenkoblinger og samtidig på længere sigt føre til priskonvergens.

🡻 2009/73/EF betragtning 59

(137)De regulerende myndigheder bør også formidle oplysninger om markedet for at give Kommissionen mulighed for at spille sin rolle som observatør og vogter af det indre marked for naturgas og dets udvikling på kort, mellemlangt og langt sigt, bl.a. hvad angår udbud og efterspørgsel, anlæg i transmissions- og distributionsinfrastruktur, tjenesteydelsernes kvalitet, grænseoverskridende handel, håndtering af kapacitetsbegrænsning, investeringer, engros- og forbrugerpriser, markedslikviditet og miljø- og effektivitetsmæssige forbedringer. Nationale rRegulerende myndigheder bør indberette de medlemsstater, i hvilke priserne hindrer konkurrencen og et velfungerende marked, til konkurrencemyndighederne og Kommissionen.

🡻 2009/73/EF betragtning 60 (tilpasset)

⇨ nyt

(138)Målet for dette direktiv, nemlig oprettelse af et velfungerende indre marked for naturgas ⇨ og brint ⇦, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, og ⌦ men ⌫ kan derfor ⌦ på grund af handlingens omfang eller virkninger, ⌫ bedre nås på fællesskabs ⌦ EU- ⌫plan; Fællesskabet ⌦ Unionen ⌫ kan derfor træffevedtage foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsnærhedsprincippet, jf. traktatens artikel 5 i traktaten ⌦ om Den Europæiske Union ⌫. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over,videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

🡻 2009/73/EF betragtning 61 (tilpasset)

⇨ nyt

(139)I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2009 20 af 13. juli 2009 om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet 21 kan Kommissionen vedtage retningslinjer ⌦ eller netregler ⌫ med det formål at nå den nødvendige grad af harmonisering. Sådanne retningslinjer ⌦ eller netregler ⌫, der udgør bindende gennemførelsesforanstaltninger ⇨ regler, der er vedtaget som forordninger fra Kommissionen ⇦, er også med hensyn til visse bestemmelser i dette direktiv et nyttigt redskab, der om nødvendigt kan tilpasses hurtigt.

🡻 2009/73/EF betragtning 62

22 De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af nærværende direktiv i overensstemmelse med Rådets beslutning 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen, bør vedtages.

🡻 2009/73/EF betragtning 63

(140)Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelse til at vedtage de retningslinjer, der er nødvendige for at tilvejebringe det mindstemål af harmonisering, som er nødvendigt for at nå målet med dette direktiv. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

🡻 2009/73/EF betragtning 64 (tilpasset)

23 I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning tilskyndes medlemsstaterne til, både i egen og i Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne.

(141)⌦ I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. Med hensyn til dette direktiv finder lovgiveren, at fremsendelsen af sådanne dokumenter er berettiget, navnlig efter Domstolens dom i sag Kommissionen mod Belgien (sag C-543/17). ⌫ 

🡻 2009/73/EF betragtning 65 (tilpasset)

(65)Da de ændringer, der skal foretages i direktiv 2003/55/EF, er omfattende, er det af klarheds- og rationalitetshensyn ønskeligt, at de pågældende bestemmelser omarbejdes ved at samle dem i et nyt direktiv.

🡻 2009/73/EF betragtning 66

⇨ nyt

(142)Dette direktiv respekterer de fundamentale rettigheder og overholder de principper, der er nedfældet navnlig i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder —. ⇨ Dette direktiv bør følgelig fortolkes og anvendes i overensstemmelse med nævnte rettigheder og principper, navnlig retten til beskyttelse af personoplysninger, som sikres ved chartrets artikel 8. Det er afgørende, at behandling af personoplysninger i henhold til dette direktiv foregår i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 24 . ⇦ 

⇩ nyt

(143)For at fastsætte det mindstemål af harmonisering, som er nødvendigt opfylde dette direktivs tilsigtede mål, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår ikkevæsentlige bestemmelser på visse bestemte områder af grundlæggende betydning for at opfylde dette direktivs målsætninger. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning 25 . For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(144)For at sikre ensartede betingelser for gennemførelse af dette direktiv bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at fastlægge interoperabilitetskrav og ikkediskriminerende og gennemsigtige procedurer for adgang til data. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011.

(145)Forpligtelsen til at gennemføre nærværende direktiv i national ret bør kun omfatte de bestemmelser, hvori der er foretaget indholdsmæssige ændringer i forhold til det tidligere direktiv. Forpligtelsen til at gennemføre de bestemmelser, der er uændrede, følger af det tidligere direktiv.

(146)For at sikre en gnidningsløs og virkningsfuld gennemførelse af bestemmelserne i dette direktiv støtter Kommissionen medlemsstaterne gennem instrumentet for teknisk støtte 26 , der yder skræddersyet teknisk ekspertise til at udforme og gennemføre reformer, herunder dem, der fremmer et konkurrencepræget indre marked for naturgas og brint, muliggør integration af vedvarende energikilder og kulstoffattige gasser og øger samarbejdet og koordineringen mellem transmissions- og distributionssystemoperatørerne. Den tekniske støtte omfatter eksempelvis styrkelsen af den administrative kapacitet, harmonisering af den lovgivningsmæssige ramme og deling af bedste praksis.

(147)Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de frister for gennemførelse i national ret og den dato for anvendelse af direktiverne, der er angivet i bilag III, del B —

🡻 2009/73/EF (tilpasset)

⇨ nyt

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Kapitel I

Genstand, anvendelsesområde og definitioner

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1.    I dette direktiv fastsættes fælles regler for transmission, distribution, forsyning og oplagring af ⇨ gasser som omhandlet i artikel 2, nr. 2), under anvendelse af det naturgassystem, der er defineret i nævnte artikels nr. 3) ⇦ naturgas. Det fastlægger regler for, hvordan ⌦ denne ⌫ sektoren for naturgas skal organiseres og fungere, hvordan der opnås adgang til markedet, samt hvilke kriterier og procedurer der skal anvendes ved udstedelse af godkendelser til transmission, distribution, forsyning og oplagring af naturgas ⇨ gasser ved hjælp af naturgassystemet ⇦, samt hvorledes systemerne skal drives.

2.De regler, der fastsættes i dette direktiv om naturgas, som også omfatter LNG, gælder ligeledes på en ikke-diskriminerende måde for biogas og gas fra biomasse eller andre typer gas, i det omfang sådanne gasser teknisk set og sikkert kan injiceres og transporteres gennem naturgassystemet.

⇩ nyt

2.Ved dette direktiv fastsættes regler for transport, forsyning og lagring af naturgas og for omstillingen af naturgassystemet til et system baseret på vedvarende og kulstoffattige gasser.

3.Ved dette direktiv fastsættes fælles regler for transport, forsyning og lagring af brint ved hjælp af brintsystemet. Det fastlægger regler for, hvordan denne sektor skal organiseres og fungere, hvordan der opnås adgang til markedet, samt hvilke kriterier og procedurer der skal anvendes ved udstedelse af godkendelser til net tillige med forsyning og lagring af brint, samt hvorledes systemerne skal drives.

4.Ved dette direktiv fastsættes regler for gradvis etablering af et EU-dækkende sammenkoblet brintsystem, der bidrager til at nedbringe nettodrivhusgasemissionerne fra sektorer, der er vanskelige at dekarbonisere, og derved støtter dekarboniseringen af EU's energisystem.

🡻 2009/73/EF

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

⇩ nyt

(1)"naturgas": alle gasser, der primært består af metan, herunder biogas og gas fra biomasse, navnlig biomethan, eller andre gastyper, som rent teknisk og på sikker vis kan tilføres og transporteres gennem naturgassystemet

(2)"vedvarende gas": biogas som defineret i artikel 2, nr. 28), i direktiv (EU) 2018/2001, herunder biomethan, og vedvarende gasformige brændstoffer, der indgår i brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse (RFNBO) som defineret i artikel 2, nr. 36), i nævnte direktiv

(3)"gasser": naturgas og brint

(4)"naturgassystem": et system af infrastrukturer, herunder rørledninger, LNG-terminaler og lagerfaciliteter, som benyttes til transport af gasser, der primært består af metan og omfatter biogas og gas fra biomasse, navnlig biomethan, eller andre gastyper, som rent teknisk og på sikker vis kan tilføres og transporteres gennem naturgasrørledningssystemet

(5)"brintsystem": et system af infrastrukturer, herunder brintnet, brintlagre og brintterminaler, som indeholder brint af en høj renhedsgrad

(6)"brintlagerfacilitet": en facilitet, der anvendes til lagring af brint af en høj renhedsgrad

a)herunder den del af en LNG-terminal, der benyttes til lagring, bortset fra den del, der benyttes til produktionsformål, og bortset fra faciliteter, der udelukkende er forbeholdt brintnetoperatører, således at de kan udføre deres hverv

b)herunder store, navnlig underjordiske, brintlagre, bortset fra let reproducerbare brintlageranlæg

(7)"brintlinepack": lagring af brint af en høj renhedsgrad ved kompression i brintnet, bortset fra faciliteter, der er forbeholdt brintnetoperatører, således at de kan udføre deres hverv

(8)"brintterminal": et anlæg, der anvendes til omdannelse af flydende brint eller flydende ammoniak til gasformig brint med henblik på tilførsel til brintnettet eller flydendegørelse af gasformig brint, herunder hjælpefunktioner og midlertidig lagring, der er nødvendig for omdannelsesprocessen og den efterfølgende tilførsel til brintnettet, men bortset fra de dele af brintterminalen, som anvendes til lagring

(9)"brintkvalitet": brintrenhed og forurenende stoffer i overensstemmelse med gældende brintkvalitetsstandarder for brintsystemet

(10)"kulstoffattig brint": brint, hvis energiindhold stammer fra ikkevedvarende energikilder, og som opfylder en tærskel for reduktion af drivhusgasemissioner på 70 %

(11)"kulstoffattig gas": den del af gasformige brændsler, der indgår i genanvendt kulstofbrændsel som defineret i artikel 2, nr. 35), i direktiv (EU) 2018/2001, samt kulstoffattig brint og syntetiske gasformige brændsler, hvis energiindhold stammer fra kulstoffattig brint, og som opfylder tærsklen for reduktion af drivhusgasemissioner på 70 %

(12)"kulstoffattige brændsler": genanvendt kulstofbrændsel som defineret i artikel 2 i direktiv (EU) 2018/2001, samt kulstoffattig brint og syntetiske gasformige og flydende brændsler, hvis energiindhold stammer fra kulstoffattig brint, og som opfylder tærsklen for reduktion af drivhusgasemissioner på 70 %

(13)"brintvirksomhed": enhver fysisk eller juridisk person, som driver mindst en af følgende former for virksomhed: brintproduktion, brinttransport, forsyning, køb eller lagring af brint, eller drift af en brintterminal, og som er ansvarlig for de kommercielle, tekniske eller vedligeholdelsesmæssige opgaver i forbindelse med disse aktiviteter, bortset fra slutkunder

🡻 2009/73/EF (tilpasset)

⇨ nyt

(141)"naturgasvirksomhed": enhver fysisk eller juridisk person, der driver mindst en af følgende former for virksomhed: ⌦ varetager ⌫ produktion, transmission, distribution, forsyning, køb eller oplagring af naturgas, herunder LNG, og som er ansvarlig for de kommercielle, tekniske og/eller vedligeholdelsesmæssige opgaver i forbindelse med disse aktiviteter, men som ikke er endelig kunde ⌦ bortset fra slutkunder ⌫

(152)"opstrømsrørledningsnet": enhver rørledning eller ethvert net af rørledninger, der drives og/eller er anlagt som en del af et olie- eller ⇨ natur ⇦gasproduktionsanlæg eller anvendes til at lede naturgas fra et eller flere af sådanne anlæg til et behandlingsanlæg, en behandlingsterminal eller en endelig kystlandingsterminal

(163)"transmission": transport af naturgas gennem net, der hovedsagelig består af højtryksrørledninger, bortset fra opstrømsrørledningsnet og bortset fra den del af højtryksrørledninger, der hovedsagelig anvendes i forbindelse med lokal distribution af naturgas, med henblik på levering af naturgas til kunder, men ikke forsyning

(174)"transmissionssystemoperatør": enhver fysisk eller juridisk person, der varetager transmissionsopgaven og er ansvarlig for driften, vedligeholdelsen og om nødvendigt udbygningen af transmissionssystemet i et givet område samt i givet fald dets sammenkoblinger med andre systemer, og for at sikre, at systemet på lang sigt kan tilfredsstille en rimelig efterspørgsel efter transport af ⇨ natur ⇦gas

(185)"distribution": transport af naturgas gennem lokale eller regionale ledningsnet med henblik på levering af naturgas til kunder, men ikke forsyning

(196)"distributionssystemoperatør": enhver fysisk eller juridisk person, der varetager distributionsopgaven og er ansvarlig for driften, vedligeholdelsen og om nødvendigt udbygningen af distributionssystemet i et givet område samt i givet fald dets sammenkoblinger med andre systemer, og for at sikre, at systemet på lang sigt kan tilfredsstille en rimelig efterspørgsel efter distribution af ⇨ natur ⇦gas

⇩ nyt

(20)"brintnet": et rørledningsnet, der benyttes til at transportere brint af en høj renhedsgrad med henblik på levering af brint til kunder, men ikke forsyning

(21)"brinttransport": transport af brint via et brintnet med henblik på levering af brint til kunder, men ikke forsyning, uanset trykniveauet, den geografiske dækning eller den nettilsluttede kundegruppe

(22)"brintnetoperatør": enhver fysisk eller juridisk person, der varetager brinttransporten og er ansvarlig for driften, vedligeholdelsen og om nødvendigt udbygningen af brintnettet i et givet område samt i givet fald dets sammenkoblinger med andre brintnet, og for at sikre, at systemet på lang sigt kan tilfredsstille en rimelig efterspørgsel efter transport af brint

🡻 2009/73/EF (tilpasset)

⇨ nyt

(237)"forsyning": salg, herunder videresalg, af naturgas, herunder af LNG, ⇨ eller brint, herunder flydende brint, ⇦ til kunder

(248)"forsyningsvirksomhed": enhver fysisk eller juridisk person, der varetager forsyningsopgaven

(259)"lagerfacilitet": et anlæg, der anvendes til oplagring af naturgas, og som ejes og/eller drives af en naturgasvirksomhed, herunder den del af LNG-faciliteter, der benyttes til oplagring, bortset fra den del, der benyttes til produktionsformål, og bortset fra faciliteter, der udelukkende er forbeholdt transmissionssystemoperatører, således at de kan udføre deres hverv

(2610)"lagersystemoperatør": enhver fysisk eller juridisk person, der foretager oplagring ⇨ af naturgas ⇦ og er ansvarlig for driften af en lagerfacilitet

(2711)"LNG-facilitet": en terminal, som anvendes til flydendegørelse af naturgas eller import, losning og forgasning af LNG, herunder ⌦ herunder ⌫ de hjælpefunktioner og de midlertidige lagerfaciliteter, der er nødvendige for forgasningsprocessen og den efterfølgende levering til transmissionssystemet, ⌦ men ⌫ bortset fra de dele af LNG-terminaler, der benyttes til oplagring

(2812)"LNG-systemoperatør": enhver fysisk eller juridisk person, der foretager flydendegørelse af naturgas eller import, losning og forgasning af LNG og er ansvarlig for driften af en LNG-facilitet

(2913)"system": alle transmissionsnet, distributionsnet, LNG-faciliteter og/eller lagerfaciliteter, som ejes og/eller drives af en naturgasvirksomhed, herunder linepack og virksomhedens eller tilknyttede virksomheders tilknyttede faciliteter, som leverer hjælpefunktioner, der er nødvendige for at give adgang til transmission, distribution og LNG

(3014)"hjælpefunktioner": alle funktioner, der er nødvendige for adgang til og drift af transmissionsnet, distributionsnet, LNG-faciliteter og/eller lagerfaciliteter, herunder mængdebalancerings- og blandingsanlæg samt anlæg til injicering af inerte gasser, men ikke faciliteter, der udelukkende er forbeholdt transmissionssystemoperatører, således at de kan udføre deres hverv

(3115)"⇨ naturgas ⇦linepack": oplagring af ⇨ natur ⇦gas ved kompression i gastransmissions- og distributionssystemer, men ikke faciliteter, der er forbeholdt transmissionssystemoperatører, således at de kan udføre deres hverv

(3216)"sammenkoblet system": en række systemer, der er indbyrdes forbundne

🡻 2019/692 Artikel 1,1

(3317)"sammenkoblingslinje": transmissionslinje, som krydser en grænse mellem medlemsstater med det formål at forbinde disse medlemsstaters nationale transmissionssystem, eller en transmissionslinje mellem en medlemsstat og et tredjeland op til medlemsstaternes område eller den pågældende medlemsstats søterritorium

⇩ nyt

(34)"brintsammenkoblingslinje": brintnet, som krydser en grænse mellem medlemsstater eller mellem en medlemsstat og et tredjeland op til medlemsstaternes område eller den pågældende medlemsstats søterritorium

🡻 2009/73/EF (tilpasset)

⇨ nyt

(3518)"direkte linje": en naturgasrørledning, der supplerer det sammenkoblede system

(3619)"integreret naturgasvirksomhed": en vertikalt eller horisontalt integreret virksomhed

(3720)"vertikalt integreret virksomhed": en naturgasvirksomhed eller en gruppe af naturgasvirksomheder ⇨ eller en brintvirksomhed eller en gruppe af brintvirksomheder ⇦, som den samme person eller de samme personer har ret til direkte eller indirekte at udøve kontrol over, og som driver mindst en af følgende former for virksomhed: transmission, distribution, ⇨ brinttransport, brintterminaldrift, ⇦ LNG eller ⇨ naturgas- eller brint ⇦oplagring og mindst en af følgende former for virksomhed: produktion af eller forsyning med naturgas ⇨ eller brint ⇦

(3821)"horisontalt integreret virksomhed": en virksomhed, der driver mindst en af følgende former for virksomhed: produktion, transmission, distribution, forsyning eller oplagring af naturgas, sideløbende med en ikke⇨ natur ⇦gasrelateret aktivitet

(3922)"tilknyttet virksomhed": en tilknyttet virksomhed , som defineret i artikel 41 i Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 på grundlag af traktatens artikel 44, stk. 2, litra g) 27 , om konsoliderede regnskaber 28 og/eller en associeret virksomhed, som defineret i artikel 33, stk. 1, i nævnte direktiv ⌦ som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU, artikel 2, nr. 12) 29 , ⌫ og/ eller en virksomhed, som tilhører samme selskabsdeltagere

4023)"systembruger": en fysisk eller juridisk person, der forsyner eller forsynes fra et system

(4124)"kunde": en grossist eller slutkunde, der køber naturgas ⇨ gasser ⇦, samt en naturgas⇨ - eller brint ⇦virksomhed, der køber naturgas ⇨ gasser ⇦

(4225)"privatkunde": en kunde, der køber naturgas ⇨ gasser ⇦ til eget husholdningsforbrug

(4326)"erhvervskunde": en kunde, som køber naturgas ⇨ gasser ⇦, der ikke er til brug i egen husholdning

(4427)"slutkunde": en kunde, der køber naturgas ⇨ gasser ⇦ til eget brug

(28)"privilegeret kunde": en kunde, som frit kan købe gas fra en leverandør efter eget valg, jf. artikel 37

(4529)"grossist": en fysisk eller juridisk person, der køber naturgas ⇨ gasser ⇦ med henblik på videresalg inden for eller uden for det system, hvor den pågældende er etableret, bortset fra transmissionssystemoperatører og distributionssystemoperatører

⇩ nyt

(46)"mikrovirksomhed" : en virksomhed, som beskæftiger færre end ti personer og har en årlig omsætning og/eller en samlet årlig balance på højst 2 mio. EUR

(47)"lille virksomhed": en virksomhed, som beskæftiger færre end 50 personer og har en årlig omsætning og/eller en samlet årlig balance på højst 10 mio. EUR

🡻 2009/73/EF (tilpasset)

⇨ nyt

(30)"langtidsplanlægning": naturgasvirksomheders langsigtede forsyningsplanlægning og planlægning af transportkapacitet med henblik på at tilfredsstille systemets efterspørgsel efter naturgas, diversificere kilderne og sikre forsyninger til kunderne

(31)"marked under opbygning": en medlemsstat, hvor den første kommercielle forsyning i henhold til dens første langtidskontrakt om naturgasforsyning har fundet sted for mindre end ti år siden

(4832)"sikkerhed": såvel sikkerhed med hensyn til naturgasforsyning som teknisk sikkerhed

(33)"ny infrastruktur": en infrastruktur, der ikke er fuldt ud etableret senest den 4. august 2003

(4934)"gasforsyningskontrakt": en kontrakt om levering af naturgas ⇨ gasser ⇦, dog ikke gasderivater

(5035)"gasderivat": et finansielt instrument som anført i punkt 5, 6 eller 7 i afsnit C i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter [65] ⌦ afsnit C i bilag I til direktiv 2014/65/EU om markeder for finansielle instrumenter 30  ⌫ , for så vidt som instrumentet vedrører naturgas

(5136)"kontrol": rettigheder, aftaler eller andre midler, som enkeltvis eller tilsammen, under hensyn til alle faktiske og retlige forhold, giver mulighed for udøvelse af afgørende indflydelse på en virksomhed, særlig ved:

a)ejendoms- eller brugsret til virksomhedens samlede aktiver eller dele deraf

b)rettigheder eller aftaler, som sikrer afgørende indflydelse på sammensætningen af virksomhedens organer, deres afstemninger eller beslutninger.

⇩ nyt

(52)"langtidskontrakt": en forsyningskontrakt på mere end et år

(53)"indfødnings-udtags-system": aggregeringen af alle transmissions- og distributionssystemer inden for en specifik balanceringsordning

(54)"balanceringszone": et indfødnings-udtags-system, for hvilket der gælder en specifik balanceringsordning

(55)"virtuelt handelspunkt": et ikkefysisk handelspunkt inden for et indfødnings-udtags-system, hvor gasser udveksles mellem en sælger og en køber, uden at der er behov for at reservere transmissions- eller distributionskapacitet

(56)"indfødningspunkt": et punkt, der er underlagt reservationsprocedurer for netbrugere eller producenter og giver adgang til et indfødnings-udtags-system

(57)"udtagspunkt": et punkt, der er underlagt reservationsprocedurer for netbrugere eller slutkunder og muliggør gasstrømme ud af indfødnings-udtags-systemet

(58)"sammenkoblingspunkt": et fysisk eller virtuelt punkt, som forbinder indfødnings-udtags-systemer, der støder op til hinanden, eller et indfødnings-udtags-system med en sammenkoblingslinje, hvis disse punkter er omfattet af reservationsprocedurerne for netbrugere

(59)"virtuelt sammenkoblingspunkt": to eller flere sammenkoblingspunkter, som forbinder de samme to tilstødende indfødnings-udtags-systemer, og som er integreret med henblik på at yde én enkelt kapacitetstjeneste

(60)"markedsdeltager": en fysisk eller juridisk person, som køber, sælger eller producerer gasser, eller som er en operatør af lagringstjenester, herunder ved afgivelse af handelsordrer, på et eller flere gasmarkeder, herunder på balancemarkeder

(61)"kontraktopsigelsesgebyr": et gebyr eller en bøde, som leverandører eller markedsdeltagere pålægger en kunde for opsigelse af en gasforsynings- eller tjenesteydelseskontrakt

(62)"skifterelateret gebyr": et gebyr eller en bøde for skift af leverandør eller markedsdeltagere, herunder kontraktopsigelsesgebyrer, som leverandører, markedsdeltagere eller systemoperatører direkte eller indirekte pålægger en kunde

(63)"faktureringsoplysninger": oplysningerne på en slutkundes regning, bortset fra en betalingsanmodning

(64)"konventionel måler": en analog eller elektronisk måler, der ikke både kan sende og modtage data

(65)"intelligent målersystem": et elektronisk system, som kan måle den gas, der leveres til nettet, eller den gas, der forbruges, og give flere oplysninger end en konventionel måler, og som kan sende og modtage data til informations-, overvågnings- og kontrolformål ved hjælp af en form for elektronisk kommunikation

(66)"interoperabilitet": i forbindelse med intelligent måling, evnen hos to eller flere energi- eller kommunikationsnet, -systemer, -apparater, -applikationer eller ‑komponenter til at arbejde sammen med henblik på at udveksle og gøre brug af information for at kunne udføre bestemte funktioner

(67)"senest tilgængelige": i relation til intelligente målerdata, at de tilvejebringes inden for en periode, der modsvarer den korteste afregningsperiode på det nationale marked

(68)"den bedste tilgængelige teknik": i forbindelse med databeskyttelse og sikkerhed i et intelligent målingsmiljø, den mest effektive, avancerede og praktisk egnede teknik til i princippet at danne grundlag for overholdelse af Unionens databeskyttelses- og sikkerhedsregler

(69)"energifattigdom": energifattigdom som defineret i artikel 2, nr. 49), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/0203 COD

(70)"borgerenergifællesskab": en retlig enhed:

a)der er baseret på frivillig og åben deltagelse og reelt kontrolleres af medlemmer eller partshavere, der er fysiske personer, lokale myndigheder, herunder kommuner, eller små virksomheder

b)hvis primære formål er at give sine medlemmer eller partshavere eller de lokalområder, hvor det drives, miljømæssige, økonomiske eller sociale fællesskabsfordele frem for at give økonomisk gevinst, og

c)som beskæftiger sig med produktion, forsyning, forbrug eller lagring af vedvarende gas i naturgassystemet, energieffektivitetstjenesteydelser eller vedligeholdelsestjenesteydelser til sine medlemmer eller partshavere

(71) "aktiv kunde": en naturgasslutkunde eller en gruppe af naturgasslutkunder, som handler i fællesskab, og som forbruger eller lagrer vedvarende gas, der er produceret på kundens eget område, der befinder sig inden for afgrænsede skel, eller, hvis en medlemsstat tillader det, på andre områder, eller der sælger egenproduceret vedvarende gas under anvendelse af naturgassystemet eller deltager i energieffektivitetsordninger, forudsat at disse aktiviteter ikke udgør kundens primære forretnings- eller erhvervsmæssige virksomhed

🡻 2009/73/EF (tilpasset)

⇨ nyt

Kapitel II

Generelle regler for, hvorledes sektoren ⌦ markedet ⌫ skal organiseres

Artikel 337

Markedsåbning og gensidighed ⌦ Konkurrencedygtigt, forbrugerorienteret, fleksibelt og ikkediskriminerende marked for gasser ⌫ 

1.Medlemsstaterne sikrer, at de privilegerede kunder omfatter: ⇨ alle kunder frit kan købe gasser fra en leverandør efter eget valg og sikrer, at alle kunder kan have mere end én forsyningskontrakt for naturgas eller brint på samme tid, forudsat at den krævede tilslutning og de nødvendige målepunkter er etableret. ⇦

⇩ nyt

2.Medlemsstaterne sikrer, at deres nationale ret ikke virker urimeligt hæmmende for grænseoverskridende handel med gasser, etableringen af en likvid samhandel med gasser og dennes virkemåde, forbrugerdeltagelse, investeringer, navnlig i vedvarende og kulstoffattige gasser, eller energilagring mellem medlemsstaterne, og de sikrer, at gaspriserne afspejler de reelle forhold med hensyn til efterspørgsel og udbud.

3.Medlemsstaterne sikrer, at der på det indre marked for gasser ikke findes unødige hindringer for markedsadgang og -udtræden samt handel og drift.

4.Medlemsstaterne sikrer, at energivirksomheder er omfattet af gennemsigtige, forholdsmæssigt afpassede og ikkediskriminerende regler, gebyrer og behandling, navnlig med hensyn til adgang til engrosmarkeder, adgang til data, skifteprocesser og faktureringssystemer og, hvis det er relevant, i forbindelse med udstedelse af tilladelser.

5.Medlemsstaterne sikrer, at markedsdeltagere fra tredjelande, når de opererer på det indre gasmarked, overholder gældende EU-ret og national ret.

🡻 2009/73/EF artikel 37

a)indtil den 1. juli 2004: privilegerede kunder i henhold til artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/30/EF af 22. juni 1998 om fælles regler for det indre marked for naturgas 31 . Medlemsstaterne offentliggør inden den 31. januar hvert år kriterierne for definitionen af disse privilegerede kunder

b)fra den 1. juli 2004: alle erhvervskunder

c)fra den 1. juli 2007: alle kunder.

2.    For at undgå ubalance i åbningen af gasmarkederne:

a)må gasforsyningskontrakter med en privilegeret kunde i en anden medlemsstats system ikke være forbudt, hvis kunden betragtes som privilegeret i begge systemer og

b)kan Kommissionen, når transaktioner som beskrevet i litra a) afvises, fordi kunden kun er privilegeret i et af de to systemer, under hensyn til markedssituationen og den fælles interesse pålægge den transaktionsafvisende part at gennemføre den ønskede gasforsyning på anmodning af en af de to systemers medlemsstater.

⇩ nyt

Artikel 4

Markedsbaserede forsyningspriser

1.Leverandørerne skal frit kunne fastsætte den pris, til hvilken de forsyner kunderne med gas. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger for at sikre en effektiv konkurrence mellem leverandørerne.

2.Medlemsstaterne sikrer beskyttelse af energifattige og sårbare privatkunder, jf. artikel 25, via socialpolitiske foranstaltninger eller ved hjælp af andre midler, som ikke består i offentlige indgreb i fastsættelsen af priserne for gasforsyning.

3.Uanset stk. 1 og 2 kan medlemsstaterne regulere fastsættelsen af priser for naturgasforsyning til energifattige og sårbare privatkunder ved hjælp af offentlige indgreb. Sådanne offentlige indgreb er underlagt betingelserne i stk. 4 og 5.

4.Offentlige indgreb i forbindelse med prisfastsættelse for naturgasforsyning:

a)skal forfølge mål af almen økonomisk interesse og må ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at nå denne almene økonomiske interesse

b)skal være klart definerede, gennemsigtige, ikkediskriminerende og kontrollerbare

c)skal sikre EU-gasvirksomheder lige adgang til kunderne

d)skal være tidsbegrænsede og stå i et rimeligt forhold til de begunstigedes behov

e)må ikke på en diskriminerende måde medføre yderligere omkostninger for markedsdeltagere.

5.En medlemsstat, der anvender offentlige indgreb i forbindelse med prisfastsættelsen for naturgasforsyning i overensstemmelse med denne artikels stk. 3, skal også overholde artikel 3, stk. 3, litra d), og artikel 24 i forordning (EU) 2018/1999, uanset om den pågældende medlemsstat har et betydeligt antal husstande, der lider under energifattigdom.

6.Med henblik på en overgangsperiode for at sikre effektiv konkurrence i forbindelse med naturgasforsyningskontrakter mellem leverandører og for at opnå fuldstændig effektiv markedsbaseret detailprisfastsættelse på gas i overensstemmelse med stk. 1 kan medlemsstaterne anvende offentlige indgreb i prisfastsættelsen for naturgasforsyning til privatkunder og til mikrovirksomheder, der ikke drager fordel af offentlige indgreb i henhold til stk. 3.

7.Offentlige indgreb i henhold til stk. 6 skal være i overensstemmelse med de i stk. 4 fastsatte betingelser og:

a)ledsages af en række foranstaltninger for at opnå effektiv konkurrence og en metode til vurdering af fremskridt i forbindelse med disse foranstaltninger

b)fastsættes ved anvendelse af en metode, der sikrer ikkediskriminerende behandling af leverandører

c)fastsættes til en pris, der er højere end omkostningerne, på et niveau, hvor der kan opstå en virkningsfuld priskonkurrence

d)være udformet således, at de ikke indvirker negativt på engrosmarkedet for gas

e)sikre, at alle, der begunstiges ved et sådant offentligt indgreb, har mulighed for at vælge tilbud på konkurrencemarkedet og informeres direkte mindst hvert kvartal om tilgængeligheden af tilbud og besparelser på konkurrencemarkedet, og sikre, at de får bistand til at skifte til et markedsbaseret tilbud

f)i henhold til artikel 18 og 19 sikre, at alle, der begunstiges ved et sådant offentligt indgreb, har ret til og får tilbud om at få intelligente målere installeret uden ekstra udgift for disse kunder, at de informeres direkte om muligheden for at få installeret intelligente målere, og at de tilbydes den nødvendige bistand

g)ikke føre til direkte krydssubsidiering mellem kunder, der forsynes til markedspriser, og kunder, der forsynes til regulerede leveringspriser.

8.Medlemsstaterne anmelder de foranstaltninger, som de træffer i overensstemmelse med stk. 3 og 6, til Kommissionen inden for en måned efter vedtagelsen heraf og kan anvende dem umiddelbart. Anmeldelsen ledsages af en redegørelse for, hvorfor det tilstræbte mål ikke kunne nås i tilstrækkelig grad med andre midler, hvordan kravene i stk. 4 og 7 er opfyldt, og hvilke virkninger de anmeldte foranstaltninger har på konkurrencen. Anmeldelsen skal beskrive, hvilke støttemodtagere der er omfattet, foranstaltningernes varighed og antallet af privatkunder, der berøres af foranstaltningerne, og skal forklare, hvordan de regulerede priser er fastsat.

9.Medlemsstaterne forelægger fra den 15. marts 2025 og hvert andet år derefter som led i de integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter Kommissionen rapporter om gennemførelsen af denne artikel, om nødvendigheden og proportionaliteten af offentlige indgreb i medfør af denne artikel og med en vurdering af de fremskridt, der er gjort i retning af at opnå effektiv konkurrence mellem leverandører og overgangen til markedsbaserede priser. Medlemsstater, der anvender regulerede priser i overensstemmelse med stk. 6, aflægger rapport om overholdelsen af betingelserne i stk. 7, herunder om overholdelsen hos de leverandører, der skal anvende sådanne indgreb, samt om indvirkningerne af regulerede priser på disse leverandørers økonomi.

10.Kommissionen gennemgår og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen af denne artikel med henblik på at opnå markedsbaseret detailprisfastsættelse for naturgas sammen med eller efterfulgt af et eventuelt lovgivningsmæssigt forslag. Denne rapport kan kombineres med rapporten om gennemførelsen af artikel 5 i direktiv (EU) 2019/944. Dette lovgivningsmæssige forslag kan omfatte en slutdato for regulerede priser.

🡻 2009/73/EF (tilpasset)

⇨ nyt

Artikel 53

Offentlige serviceforpligtelser og forbrugerbeskyttelse

1.Medlemsstaterne påser på grundlag af deres institutionelle opbygning og under behørig iagttagelse af subsidiaritetsprincippet, at naturgas⇨ - og brint ⇦virksomheder drives efter dette direktivs principper, jf. dog stk. 2, med henblik på at etablere et konkurrencebaseret, sikkert og miljømæssigt bæredygtigt naturgas marked ⇨ for gasser ⇦. De afstår fra at forskelsbehandle disse virksomheder for så vidt angår såvel rettigheder som forpligtelser.

2.Medlemsstaterne kan under fuld iagttagelse af de relevante bestemmelser i ⌦ TEUF ⌫traktaten, særlig artikel 86 ⌦ artikel 106 ⌫, ud fra almindelig økonomisk interesse pålægge ⇨ naturgas- og brint ⇦virksomheder i gassektoren offentlige serviceforpligtelser, som kan omfatte leveringernes sikkerhed, herunder forsyningssikkerhed, regelmæssighed,⌦  og ⌫ kvalitet og pris samt miljøbeskyttelse, herunder energieffektivitet, energi fra vedvarende energikilder og klimabeskyttelse. Disse forpligtelser skal være klart definerede, og de skal være gennemsigtige, ikkediskriminerende og kontrollerbare, og de skal sikre naturgas⇨ virksomheder og brint ⇦virksomheder i Fællesskabet ⌦ Unionen ⌫ lige adgang til de nationale forbrugere. I relation til forsyningssikkerhed, energieffektivitet gennem efterspørgselsstyring og opfyldelse af miljømålsætningerne og målene for energi fra vedvarende energikilder, som omhandlet i dette stykke, kan medlemsstaterne indføre langtidsplanlægning, idet de tager hensyn til, at tredjeparter eventuelt ønsker at få adgang til systemet.

⇩ nyt

3.Offentlige serviceforpligtelser med relevans for forsyningssikkerheden må ikke gå videre, end hvad der er nødvendigt for at sikre overensstemmelse med gasforsyningsstandarderne i medfør af artikel 6 i forordning (EU) 2017/1938, og de skal hænge sammen med resultaterne af de nationale risikovurderinger, der er foretaget i overensstemmelse med artikel 7, stk. 3, som beskrevet i de forebyggende handlingsplaner, der er udarbejdet i henhold til artikel 9, stk. 1, litra c), d) og k), i nævnte forordning.

4.Såfremt der ydes økonomisk kompensation, eller andre former for kompensation indrømmes af en medlemsstat til opfyldelse af forpligtelserne i denne artikel, skal dette ske på en ikkediskriminerende og gennemsigtig måde.

🡻 2009/73/EF (tilpasset)

⇨ nyt

3.Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger til at beskytte de endelige kunder og sikrer navnlig, at der er passende sikkerhedsforanstaltninger, der beskytter sårbare kunder. I den forbindelse fastlægger hver medlemsstat en definition af begrebet sårbare kunder, som kan henvise til energifattigdom og bl.a. til forbuddet mod afbrydelser af forsyning for disse kunder i kritiske perioder. Medlemsstaterne sikrer, at de rettigheder og forpligtelser, der er knyttet til sårbare kunder, gøres gældende. De træffer navnlig hensigtsmæssige foranstaltninger til at beskytte endelige kunder i fjerntliggende områder, som er tilsluttet gassystemet. Medlemsstaterne kan med henblik herpå udpege en forsyningspligtig leverandør for kunder, der er tilsluttet gassystemet. De sikrer et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, især for så vidt angår gennemsigtighed i kontraktbetingelser og -vilkår, almindelig information og ordninger for bilæggelse af tvister. Medlemsstaterne sikrer, at privilegerede kunder reelt let kan skifte til en ny leverandør. Med hensyn til i det mindste privatkunder omfatter disse foranstaltninger de tiltag, der omhandles i bilag I.

4.Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger, f.eks. formulering af nationale energihandlingsplaner, ydelser i de sociale sikringsordninger til sikring af den nødvendige gasforsyning til sårbare kunder eller støtte til forbedringer af energieffektivitet, for at bekæmpe energifattigdom, hvor den konstateres, herunder generelt i forbindelse med fattigdom. Sådanne foranstaltninger må ikke hæmme den effektive åbning af markedet, jf. artikel 37, eller markedets funktion, og Kommissionen underrettes, hvor det er relevant, herom i overensstemmelse med stk. 11 i nærværende artikel. Denne underretning omfatter ikke foranstaltninger, der træffes inden for den generelle sociale sikringsordning.

5.Medlemsstaterne sikrer, at alle kunder, der er tilsluttet gasnettet, er berettiget til at få leveret deres gas af en leverandør, dog med forbehold af dennes indforståelse, uanset i hvilken medlemsstat den pågældende er registreret som leverandør, så længe leverandøren følger de gældende regler om handel og balancering og er underlagt kravene om forsyningssikkerhed. Med henblik herpå træffer medlemsstaterne alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de administrative procedurer ikke udgør en hindring for forsyningsselskaber, der allerede er registreret i en anden medlemsstat.

6.Medlemsstaterne sikrer:

a)at ændringen gennemføres af de(n) pågældende operatør(er) inden for tre uger, hvis en kunde, der overholder kontraktbestemmelserne, ønsker at skifte leverandør, og

b)at kunder har ret til at modtage alle relevante forbrugsdata.

Medlemsstaterne sikrer, at de i første afsnit, litra a) og b), omhandlede rettigheder gælder for alle kunder på et ikke-diskriminerende grundlag, hvad angår omkostninger, indsats eller tid.

7.Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger med henblik på at opfylde målsætningerne for social og økonomisk samhørighed og miljøbeskyttelse, herunder eventuelt midler til bekæmpelse af klimaændringer, samt forsyningssikkerhed. Sådanne foranstaltninger kan især omfatte passende økonomiske incitamenter, eventuelt ved at benytte alle eksisterende ordninger i medlemsstaterne og i Fællesskabet til vedligeholdelse og etablering af den nødvendige netinfrastruktur, herunder sammenkoblingskapacitet.

8.For at fremme energieffektiviteten henstiller medlemsstaterne eller, hvis en medlemsstat har fastsat dette, den regulerende myndighed kraftigt til, at naturgasvirksomhederne optimerer gasforbruget, f.eks. ved at yde energistyringstjenester, udvikle innovative prismodeller eller intelligente målesystemer eller intelligente net, når det er relevant.

9.Medlemsstaterne sikrer, at der oprettes fælles kontaktpunkter, hvor forbrugerne kan indhente alle nødvendige oplysninger om deres rettigheder, gældende lovgivning og de tilgængelige tvistbilæggelsesmuligheder i tilfælde af tvister. Sådanne kontaktpunkter kan være en del af de almindelige forbrugeroplysningsinstanser.

Medlemsstaterne sikrer, at der oprettes en uafhængig klageinstans, såsom en energiombudsmand eller et forbrugerorgan, med henblik på at sikre effektiv behandling af indbragte klager og udenretslig tvistbilæggelse.

10.Medlemsstaterne kan beslutte ikke at anvende bestemmelserne i artikel 4 på distribution, for så vidt anvendelsen af disse bestemmelser retligt eller faktisk ville hindre opfyldelsen af de forpligtelser, der er pålagt naturgasvirksomheder under hensyn til almen økonomisk interesse, og for så vidt angår udviklingen af samhandelen ikke påvirkes i et sådant omfang, at det strider mod Fællesskabets interesse. I henhold til dette direktiv og til traktatens artikel 86 omfatter Fællesskabets interesse bl.a. konkurrence i forbindelse med privilegerede kunder.

511.Medlemsstaterne underretter efter gennemførelsen af dette direktiv Kommissionen om alle de foranstaltninger, der er truffet med henblik på at opfylde offentlige serviceforpligtelser, herunder forbrugerbeskyttelse og miljøbeskyttelse, og deres mulige virkninger på den nationale og internationale konkurrence, uanset om sådanne foranstaltninger kræver en undtagelse fra dette direktiv. De underretter derefter hvert andet år Kommissionen om enhver ændring, der foretages i sådanne foranstaltninger, uanset om sådanne foranstaltninger kræver en undtagelse fra dette direktiv.

12.Kommissionen forelægger i samråd med de berørte parter, herunder medlemsstaterne, de nationale regulerende myndigheder, forbrugerorganisationer og naturgasvirksomhederne, en klar og kortfattet tjekliste for energiforbrugere med praktiske oplysninger om energiforbrugernes rettigheder. Medlemsstaterne sikrer, at gasleverandører eller distributionssystemoperatører i samarbejde med de regulerende myndigheder tager de nødvendige skridt til at sende en kopi af tjeklisten for energiforbrugere til alle deres kunder og sikre, at den er offentligt tilgængelig.

Artikel 67

Fremme af det regionale samarbejde ⌦ og integration ⌫ 

1.Medlemsstaterne såvel som de regulerende myndigheder samarbejder med hinanden om at integrere deres nationale markeder på et eller flere regionale planer som et første skridt hen imod ⇨ skabelsen af regionale markeder, hvis medlemsstaterne og de regulerende myndigheder har truffet beslutning herom, og desuden hen imod skabelsen af ⇦ et fuldt liberaliseret indre marked. De regulerende myndigheder, hvis medlemsstaterne har fastsat dette, eller medlemsstaterne fremmer og letter navnlig samarbejdet på regionalt plan mellem ⇨ naturgas ⇦transmissionsoperatører ⇨ og brintnetoperatører, ⇦ bl.a. om grænseoverskridende forhold, med henblik på at skabe et konkurrencedygtigt indre marked for ⇨ gasser ⇦ naturgas, stræber efter at opnå ensartethed i deres retlige, administrative og tekniske rammer og letter integrationen af de isolerede gasøer, der fortsat eksisterer i Fællesskabet ⌦ Unionen ⌫. De geografiske områder, der er omfattet af dette regionale samarbejde, omfatter de geografiske områder, der er fastlagt i overensstemmelse med artikel 2812, stk. 3, i ⌦ den omarbejdede gasforordning som foreslået i COM(2021) 804 ⌫ forordning (EF) nr. 715/2009. Dette samarbejde kan omfatte andre geografiske områder. ⇨ Finder Kommissionen, at reglerne på EU-plan er relevante for den regionale integration af gasmarkederne, yder den en hensigtsmæssig vejledning under hensyntagen til disse markeders særlige karakteristika og indvirkningen på nabomarkederne. ⇦ 

2.Agenturet ⌦ for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) ⌫ samarbejder med de nationale regulerende myndigheder og transmissionssystemoperatører for at sikre, at reguleringsordningerne ⇨ på tværs af og ⇦ i de forskellige regioner er forenelige med det sigte at skabe et konkurrencebaseret indre marked for naturgas ⇨ gasser ⇦. Hvor der efter ⌦ ACER's ⌫ agenturets opfattelse er behov for bindende regler for et sådant samarbejde, fremsætter det passende anbefalinger.

3.Medlemsstaterne sikrer ved gennemførelse af dette direktiv, at transmissionssystemoperatørerne har et eller flere integrerede systemer på regionalt plan, som omfatter to eller flere medlemsstater med henblik på allokering af kapacitet og kontrol af nettets sikkerhed.

34.Såfremt vertikalt integrerede transmissionssystemoperatører deltager i en fælles virksomhed, der er oprettet for at gennemføre et sådant samarbejde, opstiller og gennemfører den fælles virksomhed et overvågningsprogram, der beskriver de foranstaltninger, der skal træffes for at sikre, at diskriminerende og konkurrencebegrænsende adfærd er udelukket. Dette overvågningsprogram fastlægger de ansattes specifikke forpligtelser for at opfylde målet om udelukkelse af diskriminerende og konkurrencebegrænsende adfærd. Det skal godkendes af ⌦ ACER ⌫ agenturet. Overvågningsprogrammet kontrolleres uafhængigt af de overvågningsansvarlige hos de vertikalt integrerede transmissionssystemoperatører.

Artikel 74

Godkendelsesprocedure

1.I tilfælde, hvor der stilles krav om bemyndigelsegodkendelse (f.eks. bevilling, tilladelse, koncession, samtykke eller godkendelse) til at etablere eller drive naturgasfaciliteter, ⇨ brintproduktionsfaciliteter og brintsysteminfrastruktur, ⇦ udsteder medlemsstaterne eller den kompetente myndighed, som de udpeger hertil, i overensstemmelse med stk. 2-114 godkendelse til at etablere og/eller drive sådanne faciliteter, ⇨ infrastrukturer, ⇦ rørledninger og tilhørende udstyr på deres område. Medlemsstaterne eller den kompetente myndighed, som de udpeger hertil, kan også på samme grundlag udstede godkendelse til at levere naturgas ⇨ gasser ⇦ samt godkendelse til grossister.

2.Anvender medlemsstaterne en godkendelsesordning, fastsætter de objektive og ikkediskriminerende kriterier, som skal opfyldes af den virksomhed, der ansøger om godkendelse til at ⇨ levere gasser eller ⇦ ⌦ anlægge ⌫ etablere og/eller drive naturgasfaciliteter ⇨ , brintproduktionsfaciliteter eller brintsysteminfrastruktur ⇦ , eller som ansøger om godkendelse til at levere naturgas. De ikkediskriminerende kriterier og procedurerne for udstedelse af godkendelser offentliggøres. Medlemsstaterne sikrer, at der i procedurerne for udstedelse af godkendelseautorisation til ⌦ sådanne ⌫ faciliteter, ⇨ infrastrukturer, ⇦ rørledninger og dertil hørende nødvendigt udstyr tages højde for projektets betydning for det indre marked for naturgas ⇨ gasser ⇦.

⇩ nyt

3.Godkendelsesprocedurerne for de aktiviteter, der er omhandlet i stk. 1, må ikke overstige to år, iberegnet alle de kompetente myndigheders relevante procedurer. Hvis dette er behørigt begrundet i usædvanlige omstændigheder, kan denne toårsperiode forlænges med op til et år.

4.Medlemsstaterne vurderer, hvilke lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger der er nødvendige for at strømline godkendelsesprocedurerne, herunder eventuelle proceduremæssige skridt i forbindelse med procedurerne for miljøkonsekvensvurdering. Medlemsstaterne aflægger rapport til Europa-Kommissionen om resultaterne af en sådan vurdering som led i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner som omhandlet i og efter proceduren i artikel 3 og artikel 7-12 i forordning (EU) 2018/1999 og som en del af deres integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2018/1999.

5.De frister, der er fastsat i stk. 3, finder anvendelse, uden at det berører forpligtelser i henhold til gældende EU-miljøret til søgsmål, retsmidler og andre sager ved en domstol eller ret og til alternative tvistbilæggelsesmekanismer, herunder klageprocedurer og udenretslige klager og midler, og kan forlænges med varigheden af sådanne procedurer.

6.Medlemsstaterne opretter eller udpeger et eller flere kontaktpunkter. Disse kontaktpunkter skal efter anmodning fra ansøgeren og gratis vejlede og lette den samlede godkendelsesprocedure for de aktiviteter, der er omhandlet i stk. 1, frem til de ansvarlige myndigheders levering ved procedurens afslutning. Ansøgeren må ikke pålægges at kontakte mere end ét kontaktpunkt under den samlede proces.

7.Medlemsstaterne sikrer, at godkendelser i henhold til national ret af anlæg og drift af naturgasrørledninger og andre netaktiver, der anvendes til transport af naturgas, også gælder for rørledninger og netaktiver til transport af brint.

8.Medlemsstaterne sikrer, at eksisterende kontraktlige brugsrettigheder til jord med henblik på anlæg og drift af naturgasrørledninger og andre netaktiver tolkes således, at de også gælder for rørledninger og netaktiver til transport af brint.

🡻 2009/73/EF

⇨ nyt

93.Medlemsstaterne påser, at begrundelsen for at afslå en ansøgning om godkendelse er objektiv og ikkediskriminerende, og at den meddeles ansøgeren. Begrundelsen for et sådant afslag meddeles Kommissionen til orientering. Medlemsstaterne indfører en procedure, hvorefter ansøgeren kan indbringe en klage over afslaget.

104.Med henblik på udbygning af nyforsynede områder og en effektiv drift i almindelighed kan medlemsstaterne med forbehold af artikel 3038 afslå yderligere godkendelser til at etablere og drive distributionsrørledningsnet ⇨ for naturgas ⇦ i et bestemt område, hvis der allerede er etableret eller er planer om ⇨ foreligger en godkendelse til ⇦ at etablere sådanne rørledningsnet i det pågældende område, og hvis den eksisterende eller foreslåede kapacitet ikke er opbrugt.

⇩ nyt

Artikel 8

Certificering af vedvarende og kulstoffattige brændsler

1.Vedvarende gasser certificeres i overensstemmelse med artikel 29 og 30 i direktiv (EU) 2018/2001

2.For at sikre, at besparelserne i drivhusgasemissionerne ved anvendelse af brændsler med lavt kulstofindhold og kulstoffattig brint udgør mindst 70 % i overensstemmelse med definitionerne i artikel 2, nr. 10) og 12), pålægger medlemsstaterne de økonomiske aktører at påvise overholdelsen af denne tærskel og kravene i den metode, der er omhandlet i denne artikels stk. 5. Til dette formål pålægger de de økonomiske aktører at anvende et massebalancesystem i overensstemmelse med artikel 30, stk. 1 og 2, i direktiv (EU) 2018/2001.

3.Medlemsstaterne sikrer, at de økonomiske aktører forelægger pålidelige oplysninger om overholdelsen af tærsklen for drivhusgasemissionsbesparelser på 70 %, der er fastsat i stk. 2, og af den metode til besparelse af drivhusgasemissioner, der er omhandlet i stk. 5, og at de økonomiske aktører efter anmodning stiller de data, der blev anvendt til at udarbejde oplysningerne, til rådighed for den relevante medlemsstat. Medlemsstaterne kræver af de økonomiske aktører, at de indfører en tilstrækkelig standard for en uafhængig kontrol af de oplysninger, de forelægger, og at de dokumenterer, at dette er blevet gjort. Det skal kontrolleres, at de systemer, der anvendes af de økonomiske aktører, er nøjagtige, pålidelige og sikret mod svindel.

4.Forpligtelserne i stk. 2 finder anvendelse, uanset om de kulstoffattige brændsler produceres i Unionen eller importeres. Oplysninger om geografisk oprindelse og typen af råprodukt for de kulstoffattige brændsler eller den kulstoffattige brint for hver brændselsleverandør stilles til rådighed for forbrugerne på operatørernes, leverandørernes eller de relevante kompetente myndigheders websteder og ajourføres en gang om året.

5.Senest den 31. december 2024 vedtager Kommissionen delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 83 med henblik på at supplere dette direktiv ved at præcisere metoden til vurdering af besparelser i drivhusgasemissioner fra brændsler med lavt kulstofindhold. Metoden skal sikre, at der ikke sker godskrivning for undgåede emissioner for CO2, hvis opsamling allerede har modtaget en emissionskredit i henhold til andre retlige bestemmelser.

6.Kommissionen kan beslutte, at frivillige nationale eller internationale ordninger, der fastsætter standarder for produktion af kulstoffattige brændsler eller kulstoffattig brint, leverer nøjagtige data om besparelser i drivhusgasemissionerne med henblik på denne artikel og påviser overensstemmelse med den metode, der er omhandlet i denne artikels stk. 5.

7.Såfremt en økonomisk aktør forelægger dokumentation eller data, der er opnået i overensstemmelse med en ordning, der har været genstand for en anerkendelse i henhold til stk. 6, kan en medlemsstat ikke kræve, at den økonomiske aktør forelægger yderligere dokumentation for overholdelsen af de kriterier, der er omfattet af ordningen, og som Kommissionen har anerkendt ordningen for.

8.Medlemsstaternes kompetente myndigheder fører tilsyn med driften af certificeringsorganer, som foretager uafhængig revision i henhold til en frivillig ordning. Certificeringsorganerne forelægger på anmodning af de kompetente myndigheder alle relevante oplysninger, der er nødvendige for at føre tilsyn med auditeringen, herunder den nøjagtige dato og det nøjagtige tidspunkt og sted for revisionen. Hvor medlemsstaterne konstaterer problemer med manglende overholdelse, underretter de straks den frivillige ordning.

9.Efter anmodning fra en medlemsstat, som kan bygge på en økonomisk aktørs anmodning, undersøger Kommissionen ud fra al tilgængelig dokumentation, om de kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner, der er fastsat i denne artikel, den metode, der er opstillet i overensstemmelse med denne artikels stk. 5, og tærsklerne for drivhusgasemissionsbesparelser, jf. artikel 2, nr. 9) og 10), er overholdt. Senest seks måneder efter modtagelsen af en sådan anmodning træffer Kommissionen afgørelse om, hvorvidt den pågældende medlemsstat må:

a)acceptere den dokumentation, der allerede er forelagt for at påvise overensstemmelse med kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner for brændsler med lavt kulstofindhold, eller

b)uanset stk. 7 pålægge leverandører af kilden til de kulstoffattige brændsler at forelægge yderligere dokumentation for, at disse overholder kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner og tærsklen for drivhusgasemissionsbesparelser på 70 %.

10.Medlemsstaterne pålægger også de relevante økonomiske aktører at indføre oplysninger i EU-databasen om de foretagne transaktioner og bæredygtighedskarakteristikaene for brændsler med lavt kulstofindhold i overensstemmelse med kravene i artikel 28 i direktiv (EU) 2018/2001.

🡻 2009/73/EF (tilpasset)

⇨ nyt

Artikel 98

Tekniske forskrifter

De regulerende myndigheder, hvis medlemsstaterne har fastsat dette, eller medlemsstaterne påser, at der defineres tekniske sikkerhedskriterier, og at der udarbejdes og offentliggøres tekniske forskrifter, der fastlægger de mindstekrav med hensyn til konstruktion og drift, som LNG-faciliteter, lagerfaciliteter, andre transmissions- eller distributionssystemer, og direkte linjer ⇨ og brintsystemet ⇦ skal opfylde for at kunne blive tilsluttet systemet. Disse tekniske forskrifter skal sikre systemernes interoperabilitet, og de skal være objektive og ikkediskriminerende. ⌦ ACER ⌫ Agenturet kan fremsætte passende anbefalinger med henblik på at opnå overensstemmelse med disse forskrifter, hvis det er relevant. Disse forskrifter meddeles Kommissionen i overensstemmelse med artikel 58 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 32 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester 33 .

⇩ nyt

Medlemsstaterne pålægger, når det er relevant, transmissions- og distributionssystemoperatører samt brintnetoperatører på deres område at offentliggøre de tekniske forskrifter i overensstemmelse med artikel 9, navnlig hvad angår nettilslutningsregler, der omfatter krav til gaskvalitet, gaslugt og gastryk. Medlemsstaterne pålægger endvidere transmissions- og distributionssystemoperatører at offentliggøre tilslutningstarifferne i forbindelse med tilslutning af gas fra vedvarende energikilder baseret på gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier.

KAPITEL III

FORBRUGERNES INDFLYDELSE OG FORBRUGERBESKYTTELSE OG DETAILMARKEDER

Artikel 10

Grundlæggende kontraktlige rettigheder

1.Medlemsstaterne sikrer, at alle slutkunder har ret til at få leveret deres gasser af en leverandør, med forbehold af dennes indforståelse, uanset i hvilken medlemsstat leverandøren er registreret, forudsat at leverandøren overholder de gældende regler for handel og balancering. Med henblik herpå træffer medlemsstaterne alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at administrative procedurer ikke indebærer forskelsbehandling af leverandører, som allerede er registreret i en anden medlemsstat.

2.Med forbehold af Unionens bestemmelser om forbrugerbeskyttelse, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU og Rådets direktiv 93/13/EØF, sikrer medlemsstaterne, at slutkunderne har de i denne artikels stk. 3-12 fastsatte rettigheder.

3.Slutkunder har ret til en kontrakt med deres leverandør, idet der i kontrakten skal angives følgende:

a)leverandørens navn og adresse

b)hvilke tjenesteydelser der leveres og på hvilket kvalitetsniveau, samt tidspunkt for første tilslutning

c)hvilke typer vedligeholdsservice der tilbydes

d)hvordan aktuel information om gældende tariffer, vedligeholdelsesgebyrer og bundtede produkter eller -tjenesteydelser kan indhentes

e)kontraktens løbetid, betingelserne for fornyelse og opsigelse af kontrakten og tjenesteydelserne, herunder produkter eller -tjenesteydelser, der er bundtet med disse tjenesteydelser, og hvorvidt det er muligt at opsige kontrakten uden omkostninger

f)eventuel erstatning eller tilbagebetaling, hvis det i kontrakten fastsatte kvalitetsniveau ikke overholdes, herunder unøjagtig og forsinket fakturering

g)hvordan en procedure til udenretslig bilæggelse af tvister, jf. artikel 24, iværksættes

h)oplysninger om forbrugerrettigheder, herunder oplysninger om alle de i dette stykke omhandlede oplysninger, som videreformidles ved fakturering og via naturgasvirksomhedernes websteder på en klar og letforståelig måde.

Betingelserne skal være rimelige og velkendte på forhånd. Under alle omstændigheder skal der gives oplysninger herom forud for kontraktens indgåelse eller bekræftelse. Hvis kontrakterne indgås via mellemmænd, afgives de i litra a)-f) omhandlede oplysninger også forud for kontraktens indgåelse.

Slutkunder skal have et resumé af de vigtigste kontraktbetingelser på en fremtrædende måde i et præcist og enkelt sprog.

4.Slutkunder underrettes med passende varsel om en hensigt om at ændre kontraktbestemmelser og orienteres om deres ret til at opsige kontrakten, når de modtager denne underretning. Leverandører giver direkte og på en gennemsigtig og forståelig måde deres slutkunde meddelelse om enhver justering af leveringsprisen og om årsagerne hertil og forudsætningerne herfor samt om justeringens omfang senest to uger, eller for så vidt angår privatkunder senest én måned, før justeringens ikrafttræden. Medlemsstaterne sikrer, at slutkunderne kan opsige kontrakten, hvis de ikke godkender de nye kontraktvilkår eller justeringer af leveringsprisen, som leverandøren har underrettet dem om.

5.Leverandører skal give slutkunder gennemsigtige oplysninger om gældende priser og tariffer og om standardvilkår og betingelser for adgang til og brug af gastjenester

6.Leverandører skal tilbyde slutkunder et bredt udvalg af betalingsmetoder. Sådanne betalingsmetoder må ikke indebære urimelig forskelsbehandling af kunder. Eventuelle forskelle i gebyrer i forbindelse med betalingsmetoder eller forudbetalingssystemer skal være objektive, ikkediskriminerende og forholdsmæssige og må i henhold til artikel 62 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 34 ikke overstige de direkte omkostninger, som afholdes af betalingsmodtageren for brug af den pågældende betalingsmetode eller et forudbetalingssystem

7.Privatkunder, som har adgang til forudbetalingssystemer, må ikke stilles ufordelagtigt som følge af forudbetalingssystemerne.

8.Leverandører skal tilbyde slutkunder rimelige og gennemsigtige generelle vilkår og betingelser, som skal anføres i et letforståeligt og utvetydigt sprog, og som ikke må indeholde ikkekontraktmæssige hindringer for at udøve kundernes rettigheder såsom overdreven kontraktmæssig dokumentation. Kunderne skal beskyttes mod urimelige eller vildledende salgsmetoder.

9.Slutkunder har ret til ydelser og klagebehandling af god standard fra deres leverandørs side. Leverandører skal behandle klager på en enkel, retfærdig og hurtig måde.

10.Leverandører giver naturgasprivatkunder fyldestgørende oplysninger om alternative foranstaltninger til afbrydelse af forsyningen i tilstrækkelig god tid før den planlagte afbrydelse. Sådanne alternative foranstaltninger, der ikke må medføre ekstra omkostninger for kunderne, kan omfatte oplysninger om kilder til støtte for at undgå afbrydelser, forudbetalingssystemer, energisyn, energikonsulentydelser, alternative betalingsplaner, rådgivning om gældsforvaltning eller udsættelse af afbrydelser og må ikke medføre yderligere omkostninger for kunder, der står over for en afbrydelse.

11.Leverandører giver slutkunder en endelig kontoopgørelse efter ethvert skift af leverandør senest seks uger efter, at et sådant skift har fundet sted.

Artikel 11

Ret til at skifte og regler for skifterelaterede gebyrer

1.Kunderne skal have ret til at skifte gasleverandør eller markedsdeltager. Medlemsstaterne sikrer, at kunder, der ønsker at skifte leverandør eller markedsdeltager, har ret til, at et sådant skift sker senest tre uger efter datoen for anmodningen under overholdelse af kontraktvilkårene. Senest i 2026 må den tekniske proces vedrørende skift af leverandør eller markedsdeltager ikke tage mere end 24 timer, og det skal være muligt på enhver hverdag.

2.Medlemsstaterne sikrer, at retten til at skifte leverandør eller markedsdeltager gælder for alle kunder på en ikkediskriminerende måde for så vidt angår omkostninger, indsats og tidsfrister.

3.Medlemsstaterne sikrer, at i det mindste privatkunder og små virksomheder ikke opkræves skifterelaterede gebyrer for gasser. Medlemsstaterne må dog tillade leverandører eller markedsdeltagere at opkræve kontraktopsigelsesgebyrer af kunder, der frivilligt opsiger tidsbegrænsede fastprisforsyningskontrakter før deres udløb, forudsat at sådanne gebyrer:

a)er en del af en kontrakt, som en kunde frivilligt har indgået, og

b)at der informeres tydeligt om gebyrerne, inden kontrakten indgås.

Sådanne gebyrer skal være forholdsmæssige og må ikke overstige de direkte økonomiske tab for leverandøren eller markedsdeltageren som følge af kundens opsigelse af kontrakten, herunder omkostningerne ved eventuelle bundtede investeringer eller tjenesteydelser, der allerede er leveret til kunden som led i kontrakten. Bevisbyrden for det direkte økonomiske tab påhviler leverandøren eller markedsdeltageren. Lovligheden af kontraktopsigelsesgebyrer overvåges af den regulerende myndighed eller af enhver anden kompetent national myndighed.

4.Privatkunder, der køber gasser, har ret til at deltage i kollektive skifteordninger. Medlemsstaterne fjerner alle lovgivningsmæssige eller administrative hindringer for kollektive skift og tilvejebringer en ramme, som sikrer forbrugerbeskyttelsen for at undgå enhver form for misbrug.

Artikel 12

Sammenligningsværktøjer

1.Medlemsstaterne sikrer, at i det mindste privatkunder og mikrovirksomheder har gratis adgang til mindst ét værktøj til sammenligning af leverandørers tilbud, herunder bundtede tilbud. Kunder underrettes på eller sammen med deres regninger eller på anden måde om, at sådanne værktøjer er til rådighed. Værktøjerne skal som minimum opfylde følgende betingelser:

a)de skal være uafhængige af alle markedsaktører og sikre, at alle naturgasvirksomheder behandles lige i søgeresultaterne

b)de skal tydeligt angive, hvem der er indehaver af værktøjerne, og den fysiske eller juridiske person, der forvalter og kontrollerer værktøjerne, samt oplysninger om, hvordan værktøjet finansieres

c)de skal fastsætte klare og objektive kriterier, som sammenligningen bygger på, herunder tjenesteydelser, og offentliggøre dem

d)de skal anvende et letforståeligt og utvetydigt sprog

e)de skal give præcise og ajourførte oplysninger med angivelse af tidspunktet for den seneste ajourføring af oplysningerne

f)de skal være tilgængelige for personer med handicap ved at være let opfattelige, anvendelige, forståelige og robuste

g)de skal stille en effektiv procedure til rådighed for indberetning af forkerte oplysninger om offentliggjorte tilbud

h)de skal udføre sammenligninger, samtidig med at personoplysninger begrænses til at omfatte de oplysninger, der er strengt nødvendige for sammenligningen.

Medlemsstaterne sikrer, at mindst ét værktøj giver et overblik over hele naturgasmarkedet. Hvis flere værktøjer dækker markedet, skal disse værktøjer omfatte et så fuldstændigt som muligt udvalg af gastilbud, der dækker en væsentlig del af markedet, og, såfremt disse værktøjer ikke dækker markedet fuldstændigt, skal dette oplyses klart, inden resultaterne vises.

2.Værktøjerne kan drives af en hvilken som helst enhed, herunder private virksomheder og offentlige myndigheder eller organer.

3.Medlemsstaterne kan kræve, at de i stk. 1 omhandlede sammenligningsværktøjer omfatter sammenlignende kriterier vedrørende arten af de tjenesteydelser, der tilbydes af leverandørerne.

4.Medlemsstaterne udpeger en kompetent myndighed til at varetage ansvaret for at udstede tillidsmærker til sammenligningsværktøjer, som opfylder de i stk. 1 fastsatte betingelser, og for at sikre, at sammenligningsværktøjer, der bærer et tillidsmærke, til enhver tid opfylder disse krav. Denne myndighed skal være uafhængig af alle markedsdeltagere og operatører af sammenligningsværktøjer.

5.Det skal være muligt at søge om et tillidsmærke for ethvert værktøj til sammenligning af markedsdeltagere i overensstemmelse med denne artikel på et frivilligt og ikkediskriminerende grundlag.

6.Uanset stk. 4 og 5 kan medlemsstaterne vælge ikke at fastsætte bestemmelser om udstedelsen af tillidsmærker til sammenligningsværktøjer, hvis en offentlig myndighed eller et offentligt organ stiller et sammenligningsværktøj til rådighed, der opfylder de i stk. 1 fastsatte krav.

Artikel 13

Aktive kunder

1.Medlemsstaterne sikrer, at slutkunder har ret til at handle som aktive kunder uden at være underlagt uforholdsmæssige eller diskriminerende tekniske krav, administrative krav, procedurer og gebyrer, samt netgebyrer, der ikke afspejler omkostningerne.

2.Medlemsstaterne sikrer, at aktive kunder:

a)har ret til at udøve aktivitet direkte

b)har ret til at sælge egenproduceret vedvarende gas under anvendelse af naturgassystemet

c)har ret til at deltage i energieffektivitetsordninger

d)har ret til at delegere forvaltningen af de anlæg, der er nødvendige for deres aktiviteter, til en tredjepart, herunder installation, drift, databehandling og vedligeholdelse, uden at denne tredjepart anses som en aktiv kunde

e)er omfattet af netgebyrer, der afspejler omkostningerne, er gennemsigtige og ikkediskriminerende, idet det sikres, at de bidrager på en passende og afbalanceret måde til systemets samlede omkostningsdeling

f)er økonomisk ansvarlige for de ubalancer, som de skaber i gassystemet, eller at de pålægges at delegere deres balanceansvar i overensstemmelse med artikel 3, litra e), i [den omarbejdede gasforordning, jf. forslaget i COM(2021) xx].

3.Medlemsstaterne kan i deres nationale ret have forskellige bestemmelser, der finder anvendelse på individuelle aktive kunder og aktive kunder, der handler i fællesskab, forudsat at alle rettigheder og forpligtelser som fastsat i medfør af denne artikel finder anvendelse på alle aktive kunder. Enhver forskel i behandling af aktive kunder, der handler i fællesskab, skal være forholdsmæssig og behørigt begrundet.

4.Medlemsstaterne sikrer, at aktive kunder, der ejer faciliteter, hvori der lagres vedvarende gas:

a)har ret til nettilslutning inden for et rimeligt tidsrum, efter at de har anmodet herom, forudsat at alle nødvendige betingelser såsom balanceansvar er opfyldt

b)ikke er underlagt noget dobbeltgebyr, herunder netgebyr, for lagret vedvarende gas, der forbliver i deres egne anlæg

c)ikke omfattes af uforholdsmæssige licenskrav og gebyrer

d)har lov til at levere flere tjenesteydelser samtidig, hvis det er teknisk muligt.

Artikel 14

Borgerenergifællesskaber

1.Medlemsstaterne opstiller gunstige lovgivningsmæssige rammer for borgerenergifællesskaber, idet det sikres, at:

a)deltagelse i borgerenergifællesskaber er åben og frivillig

b)medlemmer af eller partshavere i et borgerenergifællesskab har ret til trække sig ud af fællesskabet, i hvilket tilfælde artikel 11 finder anvendelse

c)medlemmer af eller partshavere i et borgerenergifællesskab ikke mister deres rettigheder eller forpligtelser som privatkunder eller aktive kunder

d)relevante distributionssystemoperatører under forudsætning af rimelig kompensation som vurderet af den regulerende myndighed samarbejder med borgerenergifællesskaber om at lette overførsel af vedvarende naturgasser inden for borgerenergifællesskaber

e)borgerenergifællesskaber er omfattet af ikkediskriminerende, rimelige, forholdsmæssige og gennemsigtige procedurer og gebyrer, herunder med hensyn til nettilslutning, registrering og udstedelse af tilladelse, samt til netgebyrer, der er gennemsigtige, ikkediskriminerende og afspejler omkostningerne, idet det sikres, at de bidrager på en passende og afbalanceret måde til naturgassystemets samlede omkostningsdeling.

2.Medlemsstaterne kan i den gunstige lovgivningsmæssige ramme fastsætte, at borgerenergifællesskaber:

a)er åbne for grænseoverskridende deltagelse

b)har ret til at eje, etablere, købe eller leje distributionsnet og til selvstændigt at forvalte dem på de betingelser, der er fastsat i denne artikels stk. 4

c)er omfattet af undtagelserne i artikel 28, stk. 2.

3.Medlemsstaterne sikrer, at borgerenergifællesskaber:

a)kan få adgang til alle naturgasmarkeder på en ikkediskriminerende måde

b)behandles på en ikkediskriminerende og forholdsmæssigt afpasset måde for så vidt angår deres aktiviteter, rettigheder og forpligtelser som slutkunder, producenter, leverandører, distributionssystemoperatører eller markedsdeltagere

c)er økonomisk ansvarlige for de ubalancer, som de skaber i gassystemet, eller at de pålægges at delegere deres balanceansvar i tråd med artikel 3, litra e), i [den omarbejdede gasforordning, jf. forslaget i COM(2021) xx].

d)behandles som aktive kunder i overensstemmelse med artikel 13, stk. 2, litra e), og stk. 4, litra a), c) og d)

e)har ret til inden for borgerenergifællesskabet at foranstalte deling af vedvarende gas, der produceres af de af fællesskabet ejede produktionsenheder, med forbehold af de andre betingelser i denne artikel og under forudsætning af, at fællesskabsmedlemmerne bevarer deres rettigheder og forpligtelser som slutkunder.

Hvis vedvarende naturgasser deles, berører dette med henblik på første afsnit, litra e), ikke de gældende netgebyrer, -tariffer og -afgifter i overensstemmelse med en gennemsigtig cost-benefit-analyse af distribuerede energiressourcer udviklet af den kompetente nationale myndighed.

4.Medlemsstaterne kan beslutte at give borgerenergifællesskaber ret til at forvalte distributionsnet i deres driftsområde og fastlægge de relevante procedurer med forbehold af kapitel VI eller andre regler og forskrifter, der gælder for distributionssystemoperatører.

Hvis en sådan ret gives, sikrer medlemsstaterne, at borgerenergifællesskaber:

a)har lov til at transportere ikkevedvarende gas, hvis gassen er beregnet til en naturgaskunde, der ikke er medlem af det pågældende borgerenergifællesskab, eller hvis det er nødvendigt at hensyn til en sikker systemdrift

b)har ret til at indgå en aftale om driften af deres net med den relevante distributionssystem- eller transmissionssystemoperatør, som deres net er tilsluttet

c)er underlagt passende netgebyrer ved tilslutningspunkterne mellem deres net og distributionsnettet uden for borgerenergifællesskabet

d)ikke forskelsbehandler eller skader kunder, der fortsat er tilsluttet distributionssystemet.

Artikel 15

Regninger og faktureringsoplysninger

1.Medlemsstaterne sikrer, at regninger og faktureringsoplysninger er nøjagtige, letforståelige, klare, koncise og brugervenlige og præsenteres på en måde, der gør det let for slutkunder at foretage sammenligninger, og at de opfylder de mindstekrav, der er fastsat i bilag I. Slutkunder skal på anmodning modtage en klar og forståelig redegørelse for, hvordan deres regning er fremkommet, navnlig hvis regningen ikke er baseret på faktisk forbrug.

2.Medlemsstaterne sikrer, at slutkunder modtager alle regninger og faktureringsoplysninger omkostningsfrit.

3.Medlemsstaterne sikrer, at slutkunder har mulighed for at vælge elektroniske regninger og faktureringsoplysninger og har mulighed for at vælge fleksible ordninger for faktisk betaling af regningerne.

4.Hvis kontrakten fastsætter en fremtidig ændring af et produkt eller en pris eller rabat, skal dette angives på regningen sammen med den dato, hvorpå ændringen finder sted.

5.Medlemsstaterne rådfører sig med forbrugerorganisationer, når de overvejer at ændre kravene til regningers indhold.

Artikel 16

Intelligente målersystemer i naturgassystemet

1.For at fremme energieffektiviteten og styrke slutkundernes rolle, henstiller medlemsstaterne eller, hvis en medlemsstat har fastsat bestemmelse herom, den regulerende myndighed kraftigt til, at naturgasvirksomheder optimerer deres anvendelse af naturgas, bl.a. ved at levere energistyringstjenesteydelser og indføre intelligente målersystemer, der navnlig er interoperable med forbrugerenergistyringssystemer og intelligente net i overensstemmelse med gældende EU-regler om databeskyttelse.

2.Medlemsstaterne sikrer, at der på deres område indføres intelligente målersystemer. En sådan indførelse kan underkastes en cost-benefit-analyse, som skal være i overensstemmelse med de principper, der er fastlagt i bilag II.

3.Medlemsstater, der påbegynder indførelse af intelligente målersystemer, vedtager og offentliggør et minimumssæt af funktionskrav og tekniske krav til de intelligente målersystemer, der skal indføres på deres område, i overensstemmelse med artikel 18 og bilag II. Medlemsstaterne sikrer disse intelligente målersystemers interoperabilitet, og at de kan levere output til forbrugerenergistyringssystemer. I den forbindelse tager medlemsstaterne behørigt hensyn til anvendelsen af foreliggende relevante standarder, herunder standarder, der muliggør interoperabilitet, samt bedste praksis og vigtigheden af at udvikle intelligente net og at udvikle det indre marked for naturgas.

4.Medlemsstater, der påbegynder indførelse af intelligente målersystemer, sikrer, at slutkunderne bidrager til de omkostninger, der er forbundet med indførelsen, på en gennemsigtig og ikkediskriminerende måde, samtidig med at der tages højde for de langsigtede fordele for hele værdikæden. Medlemsstaterne eller, hvis en medlemsstat har fastsat bestemmelse herom, de udpegede kompetente myndigheder overvåger regelmæssigt en sådan indførelse på deres område for at følge leveringen af fordele for forbrugerne.

5.Hvis indførelse af intelligente målersystemer er bedømt negativt som følge af cost-benefit-analysen, jf. stk. 2, sikrer medlemsstaterne, at analysen ajourføres mindst hvert fjerde år som reaktion på væsentlige ændringer i de underliggende antagelser og som reaktion på den teknologiske og markedsmæssige udvikling. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om resultatet af deres ajourførte cost-benefit-analyse, efterhånden som den foreligger.

6.Bestemmelserne i dette direktiv om intelligente målersystemer finder anvendelse på fremtidige installationer og installationer, der erstatter ældre intelligente målere. Intelligente målersystemer, som allerede er installeret, eller for hvilke "projektets påbegyndelse" skete forud for den [ikrafttrædelsesdatoen], må forblive i drift i deres driftslevetid. Intelligente målersystemer, som ikke opfylder kravene i artikel 20 og bilag II, må dog ikke forblive i drift efter den [12 år efter dette direktivs ikrafttræden].

7.I stk. 6 forstås ved "projektets påbegyndelse": enten påbegyndelsen af arbejdet på investeringsprojektet eller det første bindende tilsagn om køb af udstyr eller indgåelse af andre forpligtelser, som gør investeringen irreversibel, alt efter hvad der indtræffer først. Køb af grunde og forberedende arbejde såsom indhentning af tilladelser og indledende gennemførlighedsundersøgelser betragtes ikke som en påbegyndelse af projektet. I forbindelse med virksomhedsovertagelser er "arbejdets påbegyndelse" tidspunktet for erhvervelsen af de aktiver, der er direkte knyttet til den erhvervede virksomhedsenhed.

Artikel 17

Intelligente målersystemer i brintsystemet

1.Medlemsstaterne skal på deres område sikre indførelse af intelligente målersystemer, som nøjagtigt måler energiforbruget, angiver det faktiske forbrugstidspunkt, og som kan sende og modtage data til informations-, overvågnings- og kontrolformål ved hjælp af en form for elektronisk kommunikation.

2.Medlemsstaterne sørger for målersystemernes og den tilknyttede datakommunikations sikkerhed og interoperabilitet under hensyntagen til anvendelsen af hensigtsmæssige standarder, og slutkunderne skal sikres beskyttelse af privatlivets fred i overensstemmelse med relevante EU-regler om databeskyttelse og privatlivets fred.

3.Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter interoperabilitetskrav for intelligente målersystemer og procedurer for at sikre adgangen for berettigede parter til de data, der hidrører fra disse målersystemer. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011.

Artikel 18

Intelligente målersystemers funktioner i naturgassystemet

Hvis indførelsen af intelligente målersystemer bedømmes positivt som følge af cost-benefit-analysen, jf. artikel 16, stk. 2, eller hvis intelligente målersystemer indføres systematisk efter den [ikrafttrædelsesdatoen], indfører medlemsstaterne disse systemer i overensstemmelse med europæiske standarder, følgende krav og bilag II:

a)de intelligente målersystemer skal nøjagtigt måle det faktiske naturgasforbrug og skal kunne give slutkunderne oplysninger om det faktiske forbrugstidspunkt, herunder validerede historiske forbrugsdata, som skal gøres let og sikkert tilgængelige og synlige for slutkunderne på anmodning og uden yderligere omkostninger, og ikkevaliderede senest tilgængelige forbrugsdata, som også skal gøres let og sikkert tilgængelige for slutkunderne uden yderligere omkostninger, gennem en standardiseret grænseflade eller fjernadgang for at støtte automatiserede energieffektivitetsprogrammer og andre tjenesteydelser

b)sikkerheden i forbindelse med de intelligente målersystemer og datakommunikation skal være i overensstemmelse med relevante EU-regler om sikkerhed, idet der tages behørigt hensyn til de bedste tilgængelige teknikker til sikring af den højest mulige grad af cybersikkerhedsbeskyttelse under hensyntagen til omkostningerne og proportionalitetsprincippet

c)slutkunderne skal sikres beskyttelse af privatlivets fred, og beskyttelsen af deres data skal være i overensstemmelse med relevante EU-regler om databeskyttelse og privatlivets fred

d)hvis slutkunderne anmoder herom, skal data om deres naturgasforbrug i overensstemmelse med de gennemførelsesretsakter, der vedtages i henhold til artikel 23, stilles til rådighed for dem via en standardiseret kommunikationsgrænseflade eller via fjernadgang eller for tredjemand, der handler på deres vegne, i en letforståelig form, der giver dem mulighed for at sammenligne tilbud på et ensartet grundlag

e)passende rådgivning og oplysninger skal gives til slutkunder før eller på det tidspunkt, hvor intelligente målere installeres, navnlig om alle deres muligheder med hensyn til måleraflæsning og overvågning af energiforbruget samt om indsamling og behandling af personoplysninger i overensstemmelse med gældende EU-regler om databeskyttelse

f)intelligente målersystemer skal give slutkunderne mulighed for at få foretaget afmåling og afregning med samme tidsopløsning som for den korteste afregningsperiode på det nationale marked.

Med henblik på første afsnit, litra d), skal det ligeledes være muligt for slutkunder at hente deres målerdata eller overføre dem til en anden part uden ekstra omkostninger og i overensstemmelse med deres ret til dataportabilitet i henhold til EU-regler om databeskyttelse

Artikel 19

Ret til at få installeret en intelligent naturgasmåler

1.Hvis indførelsen af intelligente målersystemer er blevet bedømt negativt som følge af cost-benefit-analysen, jf. artikel 16, stk. 2, og hvis intelligente målersystemer ikke bliver indført systematisk, sikrer medlemsstaterne, at alle slutkunder mod betaling af de dermed forbundne omkostninger på fair, rimelige og omkostningseffektive betingelser har ret til at få installeret eller, hvor det er relevant, opgraderet en intelligent måler, der:

a)når det er teknisk muligt, er udstyret med de funktioner, der er omhandlet i artikel 18, eller med et minimumssæt af funktioner, der fastlægges og offentliggøres af medlemsstaterne på nationalt plan, og i overensstemmelse med bilag II

b)er interoperabel og i stand til at sikre konnektivitet med forbrugerenergistyringssystemer.

2.Anmoder en kunde om en intelligent måler i medfør af stk. 1, skal medlemsstaterne eller, hvis en medlemsstat har fastsat bestemmelse herom, de udpegede kompetente myndigheder:

a)sikre, at tilbuddet til den slutkunde, der anmoder om installation af en intelligent måler, udtrykkeligt og klart beskriver:

i)de funktioner og den interoperabilitet, som den intelligente måler tilbyder, samt de tjenesteydelser, der kan tilbydes, og de fordele, som realistisk set kan opnås ved at få installeret en intelligent måler på det pågældende tidspunkt

ii)alle dermed forbundne omkostninger, der skal afholdes af slutkunden

b)sikre, at den intelligente måler installeres inden for en rimelig frist og under alle omstændigheder senest fire måneder efter kundens anmodning

c)regelmæssigt og mindst hvert andet år vurdere og offentliggøre de omkostninger, der er forbundet med systemet, og registrere udviklingen af disse omkostninger som følge af den teknologiske udvikling og eventuelle opgraderinger af målersystemet.

Artikel 20

Konventionelle målere for naturgas

1.Medlemsstaterne sikrer, at naturgasslutkunder, der ikke har intelligente målere, udstyres med individuelle konventionelle målere, der nøjagtigt måler deres faktiske forbrug.

2.Medlemsstaterne sikrer, at naturgasslutkunderne uden videre er i stand til at aflæse deres konventionelle målere, enten direkte eller indirekte via en onlinegrænseflade eller en anden passende grænseflade.

Artikel 21

Dataforvaltning

1.Medlemsstaterne eller, hvis en medlemsstat har fastsat bestemmelse herom, de udpegede kompetente myndigheder fastsætter i forbindelse med opstilling af regler for forvaltning og udveksling af data regler om berettigede parters adgang til slutkunders data i overensstemmelse med denne artikel og med Unionens gældende retlige rammer. Data omfatter med henblik på dette direktiv målerdata og forbrugsdata samt data, der er nødvendige for kunders skifte af leverandør og andre tjenesteydelser.

2.Medlemsstaterne tilrettelægger forvaltningen af data med henblik på at sikre en effektiv og sikker adgang til og udveksling af data samt databeskyttelse og datasikkerhed.

Uafhængigt af den dataforvaltningsmodel, der anvendes i den enkelte medlemsstat, giver de parter, der har ansvar for dataforvaltning, enhver berettiget part adgang til slutkundens data på baggrund af udtrykkeligt samtykke fra slutkunden i overensstemmelse med stk. 1. De ønskede data stilles til rådighed for de berettigede parter på en ikkediskriminerende måde og samtidigt. Der skal være nem adgang til data, og de relevante procedurer herfor skal offentliggøres.

3.Reglerne om adgang til data og datalagring med henblik på dette direktiv skal være i overensstemmelse med relevant EU-ret.

Behandling af personoplysninger, der foretages inden for rammerne af dette direktiv, skal foretages i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679.

4.Medlemsstaterne eller, hvis en medlemsstat har fastsat bestemmelse herom, de udpegede kompetente myndigheder bemyndiger og certificerer eller, hvis det er relevant, fører tilsyn med de parter, der er ansvarlige for dataforvaltning, for at sikre, at de overholder kravene i dette direktiv.

Uden at det berører databeskyttelsesrådgivernes opgaver i henhold til forordning (EU) 2016/679, kan medlemsstaterne beslutte at kræve, at parter, der er ansvarlige for dataforvaltning, udpeger en overvågningsansvarlig, som skal føre tilsyn med gennemførelsen af de foranstaltninger, der træffes af disse parter, for at sikre ikkediskriminerende adgang til data og overholdelse af kravene i dette direktiv.

Medlemsstaterne kan udpege overvågningsansvarlige eller organer som omhandlet i dette direktivs artikel 44, stk. 2, litra d), for at opfylde forpligtelserne i medfør af nærværende stykke.

5.Slutkunderne må ikke pålægges ekstra omkostninger i forbindelse med at få adgang til deres data eller i forbindelse med en anmodning om at få stillet deres data til rådighed.

Medlemsstaterne er ansvarlige for at fastsætte de relevante gebyrer i forbindelse med berettigede parters adgang til data.

Medlemsstaterne eller, hvis en medlemsstat har fastsat bestemmelse herom, de udpegede kompetente myndigheder sikrer, at gebyrer, der pålægges af regulerede enheder, der leverer dataydelser, er rimelige og behørigt begrundede.

Artikel 22

Interoperabilitetskrav og procedurer for adgang til data

1.For at fremme konkurrencen på naturgasdetailmarkedet og undgå uforholdsmæssigt store administrative omkostninger for de berettigede parter fremmer medlemsstaterne fuldstændig interoperabilitet mellem energiydelser i Unionen.

2.Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter interoperabilitetskrav og ikkediskriminerende og gennemsigtige procedurer for adgang til de data, der er omhandlet i artikel 21, stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011.

3.Medlemsstaterne sikrer, at naturgasvirksomheder anvender interoperabilitetskravene og procedurerne for adgang til data som omhandlet i stk. 2. Disse krav og procedurer skal bygge på eksisterende national praksis.

Artikel 23

Fælles kontaktpunkter

Medlemsstaterne sikrer, at der etableres fælles kontaktpunkter, hvor kunderne kan indhente alle nødvendige oplysninger om deres rettigheder, gældende ret og de tilgængelige tvistbilæggelsesordninger i tilfælde af tvister. Sådanne fælles kontaktpunkter kan være en del af de almindelige forbrugeroplysningsinstanser og være de samme enheder som det fælles kontaktpunkt for elektricitet, der er omhandlet i artikel 26 i direktiv (EU) 2019/944 [om fælles regler for det indre marked for elektricitet].

Artikel 24

Ret til udenretslig bilæggelse af tvister

1.Medlemsstaterne sikrer, at slutkunder har adgang til enkle, retfærdige, gennemsigtige, uafhængige og effektive ordninger til udenretslig bilæggelse af tvister vedrørende rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i dette direktiv, gennem en uafhængig ordning som f.eks. en energiombudsmand eller et forbrugerorgan eller gennem en regulerende myndighed. Hvis slutkunden er en forbruger som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/11/EU(23), skal sådanne ordninger til udenretslig bilæggelse af tvister opfylde kvalitetskravene i nævnte direktiv, og skal, når det er berettiget, omfatte refusions- og erstatningsordninger.

2.Om nødvendigt sikrer medlemsstaterne, at alternative tvistbilæggelsesinstanser samarbejder om at sikre en enkel, retfærdig, gennemsigtig, uafhængig og effektiv ordning til udenretslig bilæggelse af tvister i forbindelse med enhver tvist, der hidrører fra produkter eller tjenesteydelser, der er knyttet til eller er bundtet med ethvert produkt eller enhver tjenesteydelse, der er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde.

3.Det er obligatorisk for gasvirksomheder at deltage i ordninger til udenretslig bilæggelse af tvister for privatkunder, medmindre den pågældende medlemsstat over for Kommissionen godtgør, at andre ordninger er tilsvarende effektive.

Artikel 25

Beskyttelse af sårbare kunder og forsyningspligtige leverandører

Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger til at beskytte slutkunder og sikrer navnlig, at der er passende sikkerhedsforanstaltninger, der beskytter sårbare kunder. I den forbindelse fastlægger hver medlemsstat en definition af begrebet sårbare kunder, som kan henvise til energifattigdom. Foranstaltningerne til at beskytte de sårbare kunder kan bl.a. omfatte et forbud mod at afbryde forsyningen for disse kunder i kritiske perioder.

Medlemsstaterne træffer navnlig hensigtsmæssige foranstaltninger til at beskytte slutkunder i fjerntliggende områder, som er tilsluttet naturgas- eller brintsystemet. Medlemsstaterne kan udpege en forsyningspligtig leverandør for privatkunder og, hvis medlemsstaterne finder det relevant, små virksomheder, der er tilsluttet naturgas- eller brintsystemet. De sikrer et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, især for så vidt angår gennemsigtighed i kontraktbetingelser og ‑vilkår, almindelig information og ordninger for bilæggelse af tvister.

🡻 2009/73/EF

Artikel 45

Detailmarkeder

For at fremme udviklingen af velfungerende og gennemsigtige detailmarkeder i Fællesskabet sørger medlemsstaterne for, at transmissionssystemoperatørernes, distributionssystemoperatørernes, forsyningsvirksomhedernes og kundernes og om nødvendigt andre markedsdeltageres opgaver og forpligtelser fastlægges for så vidt angår kontraktbestemmelser, forpligtelser over for kunderne, regler om dataudveksling og afregning, ejendomsretten til data og ansvaret for forbrugsmåling.

Disse regler, der offentliggøres, udformes med henblik på at lette kundernes og leverandørernes adgang til nettene, og de skal gennemgås af de regulerende myndigheder eller andre relevante nationale myndigheder.

⇩ nyt

Kapitel IV

Tredjeparts adgang til infrastruktur

Afdeling I

Adgang til naturgasinfrastruktur

Artikel 26

Markedsadgang for vedvarende og kulstoffattige gasser

Medlemsstaterne letter adgangen for vedvarende og kulstoffattige gasser til markedet og infrastrukturen, uanset om faciliteterne til produktion af de vedvarende og kulstoffattige gasser er tilsluttet distributions- eller transmissionsnet.

🡻 2009/73/EF (tilpasset)

⇨ nyt

Artikel 2732

Tredjeparters adgang ⌦ til naturgas-, distributions- og transmissions- samt LNG-terminaler ⌫ 

1.Medlemsstaterne sikrer, at der indføres en ordning for tredjeparts adgang til transmissions- og distributionssystemerne samt LNG-faciliteter, som bygger på offentliggjorte tariffer, der gælder alle privilegerede kunder, herunder forsyningsvirksomheder, og som anvendes objektivt og uden at diskriminere mellem systembrugere. Medlemsstaterne sikrer, at tarifferne eller de metoder, de er baseret på, er godkendt forud for deres ikrafttræden i overensstemmelse med artikel 7241 af en i artikel 7039, stk. 1, omhandlet regulerende myndighed, og at disse tariffer — og metoderne, hvor kun disse godkendes — offentliggøres, inden de træder i kraft. ⇨ Tarifrabatter må kun gives, hvis EU-lovgivningen rummer mulighed for dette. ⇦

2. Transmissionssystemoperatører skal, hvis det er nødvendigt for, at de kan udøve deres hverv, bl.a. i forbindelse med grænseoverskridende transmission, have adgang til andre transmissionssystemoperatørers net.

23Bestemmelserne i dette direktiv er ikke til hinder for, at der indgås langtidskontrakter ⇨ for vedvarende og kulstoffattige gasser ⇦ såfremt de overholder Fællesskabets ⌦ Unionens ⌫ konkurrenceregler ⇨ og bidrager til dekarboniseringen. Langfristede forsyningskontrakter for naturgas med uformindsket kulstofudledning må ikke indgås med en varighed, der udløber efter udløbet af år 2049 ⇦.

⇩ nyt

3.Denne artikel finder anvendelse på borgerenergifællesskaber, der forvalter distributionsnet.

🡻 2009/73/EF (tilpasset)

⇨ nyt

Artikel 2834

Adgang til ⌦ naturgas ⌫ opstrømsrørledningsnet

1.Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at naturgasvirksomheder og privilegerede kunder, uanset hvor de er placeret, kan få adgang til opstrømsrørledningsnet, herunder faciliteter, som yder tekniske tjenester i forbindelse med sådan adgang, i overensstemmelse med denne artikel, bortset fra de dele af sådanne net og faciliteter, der benyttes til lokale produktionsaktiviteter ved et felt, hvor gassen produceres. Kommissionen underrettes om foranstaltningerne i overensstemmelse med artikel 8854.

2.Medlemsstaterne beslutter i overensstemmelse med de relevante retsakter, hvordan den i stk. 1 omhandlede adgang gives. Medlemsstaterne skal have som målsætninger, at der foreligger en rimelig og åben adgang, at der skabes et konkurrencepræget marked for naturgas, og at ethvert misbrug af dominerende stilling undgås, idet de tager hensyn til sikre og regelmæssige forsyninger, kapacitet, der er eller hurtigt kan stilles til rådighed, og beskyttelse af miljøet. Der kan tages hensyn til følgende ⌦ følgende behov ⌫:

a)nødvendigheden af at nægte adgang, hvis de tekniske specifikationer er indbyrdes uforenelige, og dette problem ikke kan løses rimelig let

b)nødvendigheden af at undgå vanskeligheder, som ikke kan overvindes rimelig let, og som kan være til skade for en effektiv eksisterende og planlagt fremtidig kulbrinteproduktion, herunder fra felter med marginal økonomisk rentabilitet

c)nødvendigheden af at respektere behørigt dokumenterede rimelige behov hos ejeren eller operatøren af opstrømsrørledningsnet for transport og forarbejdning af gas og de interesser, som alle andre potentielt berørte brugere af opstrømsrørledningsnettet eller relevante forarbejdnings- eller håndteringsfaciliteter har, og

d)nødvendigheden af i overensstemmelse med fællesskabs ⌦ EU- ⌫lovgivningen at anvende deres love og administrative procedurer i forbindelse med tildelingen af autorisationer til produktion eller opstrømsudvikling.

3.Medlemsstaterne sikrer, at der er indført en ordning til bilæggelse af tvister, der omfatter en af parterne uafhængig myndighed, der har adgang til alle relevante oplysninger, således at tvister vedrørende adgang til opstrømsrørledningsnet kan bilægges hurtigt under hensyn til kriterierne i stk. 2 og antallet af parter, der måtte være involveret i at forhandle adgang til sådanne net.

🡻 2019/692 Artikel 1,4

4.I tilfælde af grænseoverskridende tvister gælder tvistbilæggelsesordningen i den medlemsstat, der har jurisdiktion over det opstrømsrørledningsnet, hvortil der nægtes adgang. Når det pågældende net henhører under mere end én medlemsstat i grænseoverskridende tvister, skal de pågældende medlemsstater rådføre sig med hinanden for at sikre, at bestemmelserne i dette direktiv anvendes overensstemmende. Hvis opstrømsrørledningsnettet har sin oprindelse i et tredjeland og er koblet til mindst én medlemsstat, skal de pågældende medlemsstater rådføre sig med hinanden, og den medlemsstat, hvor det første indfødningsentrypunkt til medlemsstaternes net er beliggende, skal rådføre sig med det pågældende tredjeland, hvor opstrømsrørledningsnettet har sin oprindelse, for at sikre, at dette direktiv finder ensartet anvendelse på medlemsstaternes område for så vidt angår det pågældende net.

🡻 2009/73/EF (tilpasset)

Artikel 2933 

Adgang til oplagring ⌦ af naturgas ⌫ 

1.Hvis det er teknisk og/eller økonomisk nødvendigt for at yde effektiv systemadgang med henblik på forsyning af kunderne samt for tilrettelæggelse af adgang til hjælpefunktioner, kan medlemsstaterne ved tilrettelæggelse af adgang til lagerfaciliteter og linepack vælge en af eller begge procedurerne i stk. 3 og 4. Disse procedurer baseres på objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier.

⇩ nyt

Når medlemsstaterne vælger proceduren for adgang til oplagring i henhold til denne artikel, tager de hensyn til resultaterne af de fælles og nationale risikovurderinger, der er foretaget i henhold til artikel 7 i forordning (EU) 2017/1938.

🡻 2009/73/EF (tilpasset)

De regulerende myndigheder, når medlemsstater har bestemt dette, eller medlemsstaterne fastsætter og offentliggør kriterier for, hvilken ordning, der skal gælde for adgang til lagerfaciliteter og linepack. De offentliggør eller forpligter lager- og transmissionssystemoperatørerne til at offentliggøre, hvilke lagerfaciliteter eller hvilke dele af disse faciliteter og hvilken linepack, der tilbydes under de forskellige procedurer, som er nævnt i stk. 3 og 4.

Den i andet afsnit, andet punktum, omhandlede forpligtelse berører ikke medlemsstaternes valgfrihed i henhold til første afsnit.

2.Bestemmelserne i  Sstk. 1 finder ikke anvendelse på de hjælpefunktioner og de midlertidige lagerfaciliteter i forbindelse med LNG-faciliteter, der er nødvendige for forgasningsprocessen og den efterfølgende levering til transmissionssystemet.

3.Ved forhandlet adgang træffer medlemsstaterne eller, når medlemsstater har bestemt dette, de regulerende myndigheder de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at naturgasvirksomheder og privilegerede kunder inden for eller uden for det område, som dækkes af det sammenkoblede system, kan forhandle om adgang til lagerfaciliteter og linepack, hvis dette er teknisk og/eller økonomisk nødvendigt for at sikre effektiv systemadgang samt for at skaffe adgang til andre hjælpefunktioner. Parterne er forpligtet til at forhandle om adgang til lagre, linepack og andre hjælpefunktioner i god tro.

Aftaler om adgang til lagerfaciliteter, linepack og andre hjælpefunktioner forhandles med den pågældende lagersystemoperatør eller de pågældende naturgasvirksomheder. De regulerende myndigheder, når medlemsstater har bestemt dette, eller medlemsstaterne skal kræve, at lagersystemoperatørerne og naturgasvirksomhederne offentliggør deres kommercielle hovedvilkår for brug af lagerfaciliteter, linepack og andre hjælpefunktioner senest den 1. januar 2005 og herefter en gang om året.

Ved fastsættelsen af ⌦ disse ⌫ de i andet afsnit nævnte vilkår, skal lageroperatørerne og naturgasvirksomhederne høre systembrugerne.

4.Ved reguleret adgang, træffer de regulerende myndigheder, når medlemsstater har bestemt dette, eller medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til at give naturgasvirksomheder og privilegerede kunder inden for eller uden for det område, som er dækket af det sammenkoblede system, en adgangsret til lagerfaciliteter, linepack og andre hjælpefunktioner på grundlag af offentliggjorte tariffer og/eller andre betingelser og forpligtelser knyttet til brugen af lagerfaciliteter og linepack, hvis dette teknisk og/eller økonomisk er nødvendigt for at sikre effektiv adgang til systemet samt for etablering af adgang til andre hjælpefunktioner. De regulerende myndigheder, når medlemsstater har bestemt dette, eller medlemsstaterne hører systembrugerne ved fastsættelsen af disse tariffer eller metoderne for fastsættelse af disse tariffer. Denne adgangsret for privilegerede kunder kan gives ved at sætte dem i stand til at indgå forsyningsaftaler med andre konkurrerende naturgasvirksomheder end systemets ejer og/eller operatør eller en tilknyttet virksomhed.

🡻 2009/73/EF (tilpasset)

⇨ nyt

Artikel 3038

Direkte linjer ⌦ for naturgas ⌫

1.Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på at muliggøre:

a)at naturgasvirksomheder, der er etableret på deres område, kan forsyne privilegerede kunder via en direkte linje, og

b)at enhver af disse privilegerede kunder på deres område kan blive forsynet med gas fra naturgasvirksomheder via en direkte linje.

2.I tilfælde, hvor der stilles krav om bemyndigelse, (f.eks. bevilling, tilladelse, koncession, samtykke eller godkendelse), til at etablere eller drive direkte linjer, fastlægger medlemsstaterne eller den kompetente myndighed, som de udpeger hertil, kriterierne for udstedelse af godkendelse til at etablere eller drive sådanne linjer på deres område. Disse kriterier skal være objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende.

3.Medlemsstaterne kan udstede en godkendelse til at etablere en direkte linje betinget af, enten at systemadgang er blevet nægtet på grundlag af artikel 3435, eller at der indledes en tvistbilæggelsesprocedure i henhold til artikel 7341.

⇩ nyt

AFDELING II

Adgang til brintinfrastruktur

Artikel 31

Tredjepartsadgang til brintnet

1.Medlemsstaterne drager omsorg for, at der indføres en ordning for reguleret tredjepartsadgang til brintnettene, som bygger på offentliggjorte tariffer, og som anvendes objektivt og uden forskelsbehandling mellem brintnetbrugerne.

2.Medlemsstaterne sikrer, at tarifferne eller de metoder, de er baseret på, er godkendt forud for deres ikrafttræden i overensstemmelse med artikel 72 af en i artikel 70, omhandlet regulerende myndighed, og at disse tariffer — og metoderne, hvor kun disse godkendes — offentliggøres, inden de træder i kraft.

3.Brintnetoperatørerne skal, hvis det er nødvendigt for, at de kan udøve deres hverv, bl.a. i forbindelse med grænseoverskridende nettransport af brint, have adgang til andre brintnetoperatørers net.

4.En medlemsstat kan fastsætte, at stk. 1 ikke tages i anvendelse før den 31. december 2030. I så fald sikrer medlemsstaten, at der gennemføres et system med forhandlet tredjepartsadgang til brintnet efter objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier. De regulerende myndigheder træffer de nødvendige foranstaltninger således, at brintnetbrugerne kan forhandle om adgang til brintnet. Parterne er forpligtet til at forhandle om adgang til brintnet i god tro.

5.Når der anvendes forhandlet adgang, skal de regulerende myndigheder vejlede brintnetbrugerne om, hvordan forhandlede tariffer vil blive påvirket, når der indføres reguleret tredjepartsadgang.

Artikel 32

Tredjepartsadgang til brintnetterminaler

1.Medlemsstaterne sikrer gennemførelsen af et system med tredjepartsadgang til brintterminaler baseret på forhandlet adgang på en objektiv, gennemsigtig og ikkediskriminerende måde, hvorved de regulerende myndigheder træffer de nødvendige foranstaltninger således, at brintterminalbrugere kan forhandle om adgang til sådanne terminaler. Parterne er forpligtet til at forhandle om adgang i god tro.

2.De regulerende myndigheder overvåger betingelserne for tredjeparts adgang til brintterminaler og deres indvirkning på brintmarkederne og træffer, hvis det er nødvendigt for at beskytte konkurrencen, foranstaltninger til at forbedre adgangen i overensstemmelse med kriterierne i stk. 1.

Artikel 33

Adgang til brintlagring

Medlemsstaterne drager omsorg for, at der indføres en ordning for reguleret tredjepartsadgang til brintlagring og linepack, når det er teknisk og/eller økonomisk nødvendigt for at sikre effektiv adgang til systemet for forsyning af kunder samt for tilrettelæggelse af adgang til hjælpefunktioner, som bygger på offentliggjorte tariffer, og som anvendes objektivt og uden forskelsbehandling mellem brintnetbrugerne. Medlemsstaterne sørger for, at de regulerende myndigheder godkender disse tariffer eller de metoder, de er beregnet efter, forud for deres ikrafttræden i overensstemmelse med artikel 72.

AFDELING III

NÆGTELSE AF ADGANG OG TILSLUTNING

🡻 2009/73/EF (tilpasset)

⇨ nyt

Artikel 3435

Nægtelse af adgang ⌦ og tilslutning ⌫

1.Naturgas⇨ - og brint ⇦virksomheder kan nægte adgang ⇨ eller tilslutning ⇦ til systemet ⇨ naturgas- eller brintsystemet ⇦, hvis de ikke råder over den fornødne kapacitet, eller hvis adgang til systemet ville hindre dem i at opfylde de i artikel 3, stk. 2, omhandlede offentlige serviceforpligtelser, som er blevet pålagt dem, eller på grund af alvorlige økonomiske og finansielle problemer med take-or-pay-kontrakter under hensyn til kriterierne og procedurerne i artikel 48 og til den løsning, medlemsstaten har valgt i medfør af artikel 48, stk. 1. Ethvert sådant afslag skal være behørigt begrundet.

2.Medlemsstaterne ⇨ skal ⇦ kan ⇨ under hensyntagen til de nationale og Unionens dekarboniseringsmål  ⇦ træffe de ⇨ hensigtsmæssige ⇦ nødvendige foranstaltninger til at sikre, at en naturgas⇨ - eller brint ⇦virksomhed, som nægter adgang ⇨ eller tilslutning ⇦ til ⇨ naturgas ⇦systemet ⇨ eller brintsystemet ⇦, fordi det ikke råder over den fornødne kapacitet, eller der mangler sammenkobling, foretager de nødvendige udbygninger, for så vidt dette er rentabelt, eller en potentiel kunde er villig til at betale for dem. Såfremt medlemsstaterne anvender artikel 4, stk. 4, træffer de sådanne foranstaltninger.

⇩ nyt

3.Vedvarende og kulstoffattige gasser må kun nægtes adgang til systemet med forbehold af bestemmelserne i artikel 18 og 33 i [den omarbejdede gasforordning, jf. forslaget i COM(2021) xxx].

🡻 2009/73/EF

Artikel 36

Ny infrastruktur

1.    Større nye anlæg i gasinfrastrukturen, dvs. sammenkoblingslinjer, LNG-faciliteter og lagerfaciliteter, kan på anmodning undtages fra bestemmelserne i artikel 9, 32, 33 og 34 samt artikel 41, stk. 6, 8 og 10, for en bestemt periode og på følgende betingelser:

a)investeringen skal øge konkurrencen i gasforsyningen og øge forsyningssikkerheden

b)risikoen i forbindelse med investeringen er så stor, at investeringen ikke ville finde sted, medmindre en undtagelse blev indrømmet

c)infrastrukturen skal være ejet af en fysisk eller juridisk person, der i det mindste hvad angår retlig form, er adskilt fra de systemoperatører, i hvis systemer denne infrastruktur vil blive bygget

d)der opkræves afgifter af brugerne af denne infrastruktur, og

🡻 2019/692 Artikel 1, nr. 5), litra a)

e)undtagelsen må ikke være til skade for konkurrencen på de relevante markeder, der sandsynligvis vil blive berørt af investeringen, eller for, at det indre marked for naturgas fungerer effektivt, eller for, at de berørte regulerede systemer fungerer effektivt, eller for sikkerheden af naturgasforsyningen i Unionen.

🡻 2009/73/EF

2.    Stk. 1 finder også anvendelse i forbindelse med markante kapacitetsforøgelser i eksisterende infrastruktur og ændringer af sådan infrastruktur, der muliggør udvikling af nye gasforsyningskilder.

🡻 2019/692 Artikel 1, nr. 5), litra b)

3.    Den i kapitel VIII omhandlede regulerende myndighed kan fra sag til sag træffe afgørelse om den undtagelse, der er omhandlet i stk. 1 og 2.

Inden afgørelsen om undtagelsen vedtages, hører den nationale regulerende myndighed eller, hvis det er hensigtsmæssigt, en anden kompetent myndighed i den pågældende medlemsstat:

a)de nationale regulerende myndigheder i de medlemsstater, hvis markeder sandsynligvis vil blive berørt af den nye infrastruktur, og

b)de relevante myndigheder i de tredjelande, hvor den pågældende infrastruktur er tilkoblet Unionens net under en medlemsstats jurisdiktion og har sin oprindelse i eller ender i et eller flere tredjelande.

Hvis de hørte tredjelandsmyndigheder ikke besvarer høringen inden for en rimelig tidsramme eller en fastsat frist på højst tre måneder, kan den pågældende nationale regulerende myndighed vedtage den nødvendige afgørelse.

🡻 2009/73/EF

4.    Når det pågældende infrastrukturanlæg strækker sig over et område, der berører mere end én medlemsstat, kan agenturet forelægge den regulerende myndighed i den berørte medlemsstat en rådgivende udtalelse, som kan udgøre grundlaget for deres afgørelse, senest to måneder efter datoen for den sidste af disse regulerende myndigheders modtagelse af anmodningen om en undtagelse.

🡻 2019/692 Artikel 1, nr. 5), litra c)

Når alle de berørte regulerende myndigheder er nået til enighed om beslutningen om undtagelse inden for seks måneder, underretter de agenturet om denne beslutning. Hvis den berørte infrastruktur er en transmissionslinje mellem en medlemsstat og et tredjeland, kan den regulerende myndighed eller, hvis det er hensigtsmæssigt, en anden kompetent myndighed i den medlemsstat, hvor det første sammenkoblingspunkt med medlemsstaternes net er beliggende, inden afgørelsen om undtagelsen vedtages, høre den relevante nationale myndighed i det pågældende tredjeland, for at sikre, at dette direktiv finder ensartet anvendelse på medlemsstatens område og, hvis det er relevant, medlemsstatens søterritorium for så vidt angår den berørte infrastruktur. Hvis den hørte tredjelandsmyndighed ikke besvarer høringen inden for rimelig tid eller en fastsat frist på højst tre måneder, kan den pågældende nationale regulerende myndighed vedtage den nødvendige afgørelse.

🡻 2009/73/EF

Agenturet varetager de opgaver, der i denne artikel tillægges de regulerende myndigheder i de berørte medlemsstater:

a)når alle de pågældende regulerende myndigheder ikke har kunnet nå til enighed senest seks måneder efter den dato, hvor den sidste af disse regulerende myndigheder modtog anmodningen om en undtagelse, eller

b)efter fælles anmodning fra de pågældende regulerende myndigheder.

Alle de pågældende regulerende myndigheder kan i fællesskab anmode om, at tidsrummet i tredje afsnit, litra a), forlænges med højst tre måneder.

5.    Agenturet hører, inden den træffer beslutning, de relevante regulerende myndigheder og ansøgerne.

6.    En undtagelse kan omfatte hele det nye infrastrukturanlægs kapacitet eller hele den markant forøgede kapacitet på det eksisterende anlæg, eller den kan omfatte en del af kapaciteten.

Når der træffes afgørelse om at give undtagelse, skal der fra sag til sag tages stilling til, om det er nødvendigt at tidsbegrænse undtagelsen og gøre den betinget af ikkediskriminerende adgang til infrastrukturanlægget. Når der træffes afgørelse om disse betingelser, skal der navnlig tages hensyn til den ekstrakapacitet, der skal opbygges, eller ændringen af den eksisterende kapacitet, projektets tidshorisont og nationale forhold.

Før der gives undtagelse, skal den regulerende myndighed fastsætte reglerne og ordningerne for administration og kapacitetsfordeling. Det skal navnlig fastsættes, at alle potentielle brugere af infrastrukturanlægget opfordres til at tilkendegive deres interesse i at indgå kapacitetsaftaler, inden kapaciteten i det nye anlæg fordeles, herunder til eget brug. Den regulerende myndighed skal forlange, at reglerne for håndtering af kapacitetsbegrænsning indbefatter pligt til at udbyde ubrugt kapacitet på markedet, og at brugerne af infrastrukturen har ret til at afsætte deres aftalte kapacitet på det sekundære marked. Ved vurderingen af kriterierne i stk. 1, litra a), b) og e), tager den regulerende myndighed hensyn til resultaterne af denne kapacitetsfordelingsprocedure.

Afgørelsen om undtagelsen, herunder også eventuelle betingelser som nævnt i andet afsnit i dette stykke, begrundes behørigt og offentliggøres.

7.    Uanset stk. 3 kan medlemsstaterne dog fastsætte, at deres regulerende myndighed eller agenturet, alt efter tilfældet, skal forelægge sin udtalelse om anmodningen om en undtagelse for det relevante organ i medlemsstaten med henblik på den formelle afgørelse. Denne udtalelse skal offentliggøres sammen med afgørelsen.

8.    Den regulerende myndighed tilsender Kommissionen en kopi af hver ansøgning om undtagelse, så snart den er modtaget. Den kompetente myndighed giver straks Kommissionen meddelelse om afgørelsen samt om alle oplysninger, der er relevante for den. Disse oplysninger kan forelægges Kommissionen i en sammenfattet form, der sætter den i stand til at træffe en velunderbygget afgørelse. Oplysningerne skal navnlig omfatte:

a)en detaljeret begrundelse for, på hvilket grundlag den regulerende myndighed eller medlemsstat har indrømmet eller afvist undtagelsen, sammen med en henvisning til stk. 1, herunder det eller de relevante litraer i dette stykke, som er grundlag for afgørelsen, herunder de finansielle oplysninger, der begrunder behovet for undtagelsen

b)den analyse, der er foretaget af konkurrencevirkningen og den effektive funktion af det indre marked for naturgas som følge af indrømmelsen af undtagelsen

c)begrundelsen for den periode, undtagelsen skal gælde, samt for andelen af den samlede kapacitet for den pågældende gasinfrastruktur, som har fået indrømmet undtagelsen

d)såfremt undtagelsen vedrører en sammenkoblingslinje, resultatet af samrådet med de berørte regulerende myndigheder, og

e)infrastrukturens bidrag til en diversifikation af gasforsyningen.

9.    Inden for to måneder fra dagen efter modtagelsen af en meddelelse kan Kommissionen træffe afgørelse om, at den regulerende myndighed skal ændre eller trække sin afgørelse om at indrømme en undtagelse tilbage. Hvis Kommissionen udbeder sig yderligere oplysninger, kan denne tomånedersfrist forlænges med yderligere to måneder. Denne yderligere frist løber fra dagen efter modtagelsen af de fuldstændige oplysninger. Den oprindelige tomånedersfrist kan også forlænges med både Kommissionens og den regulerende myndigheds samtykke.

Forelægges de ønskede oplysninger ikke inden for den frist, der er anført i anmodningen, anses meddelelsen for at være trukket tilbage, medmindre fristen, inden den er udløbet, er blevet forlænget med både Kommissionens og den regulerende myndigheds samtykke, eller medmindre den regulerende myndighed i en behørigt begrundet erklæring har meddelt Kommissionen, at den anser meddelelsen for at være fuldstændig.

Den regulerende myndighed efterkommer Kommissionens afgørelse om at ændre eller trække afgørelsen om undtagelsen tilbage inden for en måned og underretter Kommissionen herom.

Kommissionen har tavshedspligt om forretningsmæssigt følsomme oplysninger.

Kommissionens godkendelse af en afgørelse om undtagelse mister sin virkning to år efter vedtagelsen, hvis etableringen af infrastrukturanlægget endnu ikke er påbegyndt, og fem år efter vedtagelsen, hvis anlægget endnu ikke er operationelt, medmindre Kommissionen beslutter, at eventuelle forsinkelser skyldes omfattende forhindringer, der ikke kan henføres til den person, som undtagelsen er indrømmet.

10.    Kommissionen kan vedtage retningslinjer for anvendelsen af betingelserne i denne artikels stk. 1 og for fastlæggelsen af proceduren for anvendelse af denne artikels stk. 3, 6, 8 og 9. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 51, stk. 3.

⇩ nyt

Kapitel V

Regler for transmission, lagring og LNG-systemoperatører, hvad angår naturgas

🡻 2009/73/EF (tilpasset)

⇨ nyt

Artikel 3513

Transmissions-, lager- og/eller LNG-systemoperatørernes opgaver

1.Den enkelte transmissions-, lager- og/eller LNG-systemoperatør:

a)driver, vedligeholder og udbygger på almindelige økonomiske vilkår sikre, pålidelige og effektive transmissions-, lager- og/eller LNG-faciliteter for at sikre et åbent marked under behørig hensyntagen til miljøet ⇨ og de forpligtelser, der er fastsat i [forordning (EU) 2022/ … (metanforordningen)], ⇦ og sikrer, at der er passende midler til rådighed til at opfylde serviceforpligtelserne

b)må ikke forskelsbehandle systembrugere eller kategorier af systembrugere og må navnlig  ⌦ nærmere bestemt ⌫ ikke begunstige tilknyttede selskaber

c)skal meddele ⌦ de ⌫ andre transmissionssystemoperatører, lagersystemoperatører, LNG-systemoperatører og/eller distributionssystemoperatører tilstrækkelige oplysninger til at sikre, at transport og oplagring af naturgas kan foregå på en måde, der er forenelig med en sikker og effektiv drift af det sammenkoblede system og

d)forsyner systembrugerne med de oplysninger, de behøver for at få effektiv systemadgang.

2.De enkelte transmissionssystemoperatører opbygger tilstrækkelig grænseoverskridende kapacitet til at integrere den europæiske transmissionsinfrastruktur under hensyntagen til alle økonomisk rimelige og teknisk mulige efterspørgsler på kapacitet og til forsyningssikkerheden for gas.

⇩ nyt

3.Transmissionssystemoperatører samarbejder med distributionssystemoperatører om at sikre en effektiv deltagelse af markedsdeltagere, der er tilsluttet nettet, på detail-, engros- og balancemarkedet.

4.Transmissionssystemoperatører skal sikre en effektiv styring af gaskvaliteten i deres faciliteter i overensstemmelse med de gældende gaskvalitetsstandarder.

🡻 2009/73/EF

53.De regler for balancering af gastransmissionssystemet, som transmissionssystemoperatørerne fastlægger, skal være objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende, og det samme gælder reglerne for systembrugernes betaling for brug af deres net i forbindelse med energiubalance. Vilkår og betingelser, herunder regler og tariffer, for transmissionssystemoperatørers ydelse af de pågældende tjenester fastsættes efter en metode, der er forenelig med artikel 7241, stk. 7, på en ikkediskriminerende måde, der afspejler omkostningerne, og de skal offentliggøres.

64.De regulerende myndigheder, når medlemsstater har bestemt dette, eller medlemsstaterne kan kræve, at transmissionssystemoperatører opfylder mindstenormer med hensyn til vedligeholdelse og udvikling af transmissionssystemet, herunder sammenkoblingskapacitet.

⇩ nyt

7.Medlemsstaterne kan bestemme, at et eller flere af de ansvarsområder, der er anført i stk. 1, overdrages til en anden transmissionssystemoperatør end den, der ejer transmissionssystemet, og som ansvarsområderne ellers ville påhvile. Den transmissionssystemoperatør, der får overdraget opgaverne, skal være certificeret efter modellen ejerskabsmæssigt adskilt, uafhængig systemoperatør eller uafhængig transmissionssystemoperatør samt opfylde de i artikel 54 fastsatte krav, men behøver ikke at eje det transmissionssystem, som den er ansvarlig for.

8.Transmissionssystemoperatøren skal opfylde de i kapitel IX fastsatte krav samt være certificeret i overensstemmelse med artikel 57. Dette berører ikke muligheden for, at transmissionsoperatører, der er certificeret efter modellen ejerskabsmæssigt adskilt, uafhængige systemoperatører eller uafhængige transmissionssystemoperatører på eget initiativ og under deres tilsyn delegerer visse opgaver til andre transmissionssystemoperatører, der er certificeret efter modellen ejerskabsmæssigt adskilt, uafhængige systemoperatører eller uafhængige transmissionssystemoperatører, hvis delegationen af opgaver ikke bringer den delegerende transmissionssystemoperatørs reelle og uafhængige beslutningskompetence i fare.

9.LNG- og lagersystemoperatører samarbejder inden for en given medlemsstat og regionalt om den mest effektive udnyttelse af kapaciteten i faciliteterne og synergierne mellem disse faciliteter under hensyntagen til systemets integritet og drift.

🡻 2009/73/EF (tilpasset)

105.Transmissionssystemoperatører anvender gennemsigtige, ikkediskriminerende og markedsbaserede metoder ved anskaffelse af den energi, de anvender til at udføre deres hverv.

Artikel 3616

Transmissionssystemoperatørers og transmissionssystemejeres tavshedspligt

1.Med forbehold af artikel 6830 eller anden lovbestemt pligt til at videregive oplysninger har den enkelte transmissions-, lager- og/eller LNG-systemoperatør og den enkelte transmissionssystemejer tavshedspligt om forretningsmæssigt følsomme oplysninger, som de modtager i forbindelse med udøvelsen af deres aktiviteter, og skal forhindre, at oplysninger om egne aktiviteter, som kan være forretningsmæssigt fordelagtige, bliver videregivet på en diskriminerende måde. Navnlig må der ikke videregives forretningsmæssigt følsomme oplysninger til de øvrige dele af virksomheden, medmindre det er nødvendigt for gennemførelsen af en forretningstransaktion. For at sikre fuld overholdelse af reglerne om informationsadskillelse sikrer medlemsstaterne, at transmissionssystemejeren, herunder distributionssystemoperatøren i tilfælde af en operatør af et kombineret system, og den resterende del af virksomheden ikke anvender fælles tjenester, som f.eks. fælles juridiske tjenester, bortset fra rent administrative eller ITit-tekniske funktioner.

2.Transmissions-, lager- og/eller LNG-systemoperatører må ikke i forbindelse med tilknyttede virksomheders køb og salg af naturgas misbruge forretningsmæssigt følsomme oplysninger, som er modtaget fra tredjepart i forbindelse med tildeling af eller forhandling om adgang til systemet.

3.Oplysninger, der er nødvendige for den effektive konkurrence og et velfungerende marked, offentliggøres. Denne forpligtelse berører ikke sikring af fortroligheden beskyttelsen af forretningsmæssigt følsomme oplysninger.

⇩ nyt

Artikel 37

Beslutningsbeføjelse vedrørende tilkobling af nye produktionsfaciliteter for vedvarende og kulstoffattige gasser til transmissionssystemet

1.Transmissionssystemoperatøren fastlægger og offentliggør gennemsigtige og effektive procedurer for ikkediskriminerende tilkobling af nye produktionsanlæg for vedvarende og kulstoffattige gasser. Disse procedurer skal godkendes af de regulerende myndigheder.

2.Transmissionssystemoperatørerne har ikke ret til at nægte anmodninger om økonomisk rimelig og teknisk mulig tilkobling af nye produktionsfacilitetsanlæg for vedvarende og kulstoffattige gasser.

🡻 2009/73/EF (tilpasset)

⇨ nyt

Artikel 3823

Beslutningsbeføjelse vedrørende tilkobling af lagerfaciliteter, LNG-genforgasningsfaciliteter og industrielle kundertil transmissionssystemet ⌦ og brintnettet ⌫

1.Transmissionssystemoperatøren ⇨ og brintnetoperatøren ⇦ fastlægger og offentliggør gennemsigtige og effektive procedurer og tariffer for ikkediskriminerende tilkobling af ⇨ naturgas- og brint ⇦lagerfaciliteter, LNG-genforgasningsfaciliteter ⇨ , brintterminaler ⇦ og industrielle kunder til transmissionssystemet ⇨ og brintnettet ⇦. Procedurerne skal godkendes af den regulerende myndighed.

2.Transmissionssystemoperatøren ⇨ og brintnetoperatøren ⇦ har ikke ret til at nægte tilkobling af nye ⇨ naturgas- eller brint ⇦lagerfaciliteter, LNG-genforgasningsfaciliteter ⇨,  brintterminaler ⇦ eller industrielle kunder med den begrundelse, at der i fremtiden vil kunne ske eventuelle begrænsninger i den disponible netkapacitet eller ekstraomkostninger som følge af den nødvendige kapacitetsforøgelse. Transmissionssystemoperatøren ⇨ og brintnetoperatøren ⇦ skal sikre tilstrækkelig indgangs- og udgangskapacitet for nye tilkoblinger.

Artikel 6

Regional solidaritet

1.For at varetage forsyningssikkerheden på det indre marked for naturgas samarbejder medlemsstaterne for at fremme den regionale og bilaterale solidaritet.

2.Samarbejdet omfatter situationer, der på kort sigt fører til eller sandsynligvis vil føre til en alvorlig forsyningsafbrydelse, der påvirker en medlemsstat. Det omfatter:

a)samordning af nationale beredskabsforanstaltninger, jf. artikel 8 i Rådets direktiv 2004/67/EF af 26. april 2004 om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden 35

b)identifikation og om nødvendigt udbygning eller opgradering af sammenkoblinger i elektricitets- og naturgasnettet, og

c)forudsætninger og praktiske foranstaltninger for gensidig bistand.

3.Kommissionen og de øvrige medlemsstater holdes underrettet om dette samarbejde.

4.Kommissionen kan vedtage retningslinjer for regionalt samarbejde i en solidarisk ånd. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 51, stk. 3.

Kapitel VI

Distributionog forsyning ⌦ ssystemdrift, hvad angår naturgas ⌫

Artikel 3924

Udpegning af distributionssystemoperatører

For en periode, som fastlægges af medlemsstaterne under hensyntagen til effektivitet og økonomisk balance, udpeger medlemsstaterne eller anmoder medlemsstaterne de virksomheder, som har ansvaret for distributionsfaciliteter, om at udpege en eller flere distributionssystemoperatører, og de påser, at disse operatører handler i overensstemmelse med artikel 4025, 4226 og 4327.

Artikel 4025

Distributionssystemoperatørernes opgaver

1.Den enkelte distributionssystemoperatør har ansvaret for at sikre, at systemet på lang sigt kan imødekomme rimelige krav til distributionen af gas og for på økonomiske vilkår at drive, opretholde og udvikle et sikkert, pålideligt og effektivt system på sit område under behørig hensyntagen til miljøet ⇨ , de forpligtelser, der er fastsat i [forordning (EU) 2022/ … (metanforordningen)], ⇦ og energieffektiviteten.

⇩ nyt

2.Hvis de regulerende myndigheder træffer beslutning herom, kan distributionssystemoperatørerne pålægges ansvaret for at sikre en effektiv styring af gaskvaliteten i deres faciliteter i overensstemmelse med de gældende gaskvalitetsstandarder, hvis det er nødvendigt af hensyn til styringen af systemet som følge af tilførslen af vedvarende og kulstoffattige gasser.

🡻 2009/73/EF

32.Distributionssystemoperatøren må i intet tilfælde forskelsbehandle systembrugere eller kategorier af systembrugere og må navnlig ikke begunstige sine tilknyttede virksomheder.

43.Distributionssystemoperatøren skal give eventuelle andre distributions-, transmissions-, LNG-, og/eller lagersystemoperatører tilstrækkelige oplysninger til at sikre, at transporten og oplagringen af naturgas finder sted på en måde, der er forenelig med en sikker og effektiv drift af det sammenkoblede system.

54.Distributionssystemoperatøren forsyner systembrugerne med de oplysninger, der er nødvendige for at få effektiv adgang til og sikre effektiv udnyttelse af systemet.

65.Når en distributionssystemoperatør er ansvarlig for at balancere distributionssystemet, skal de regler, som denne fastlægger med henblik herpå, være objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende, og det samme gælder reglerne for systembrugernes betaling for brug af deres net i forbindelse med energiubalance. Vilkår og betingelser, herunder regler og tariffer, for distributionssystemoperatørers ydelse af de pågældende tjenester fastsættes efter en metode, der er forenelig med artikel 7241, stk. 7, på en ikkediskriminerende måde, der afspejler omkostningerne, og de skal offentliggøres.

⇩ nyt

7.Distributionssystemoperatører samarbejder med transmissionssystemoperatører om at sikre en effektiv deltagelse af markedsdeltagere, der er tilsluttet deres net, på detail-, engros- og balancemarkedet i det indfødnings-udtags-system, som distributionssystemet tilhører.

8.Distributionssystemoperatørerne fastlægger og offentliggør gennemsigtige og effektive procedurer for ikkediskriminerende tilkobling af nye produktionsanlæg for vedvarende og kulstoffattige gasser. Disse procedurer skal godkendes af de regulerende myndigheder.

9.Distributionssystemoperatørerne har ikke ret til at nægte anmodninger om økonomisk rimelig og teknisk mulig tilkobling af nye produktionsfaciliteter for vedvarende og kulstoffattige gasser.

Artikel 41

Beslutningsbeføjelse vedrørende tilkobling af nye produktionsfaciliteter for vedvarende og kulstoffattige gasser til distributionssystemet

De regulerende myndigheder pålægger distributionssystemoperatørerne at fastlægge og offentliggøre gennemsigtige og effektive procedurer for ikkediskriminerende tilkobling af nye produktionsanlæg for vedvarende og kulstoffattige gasser. Disse procedurer skal godkendes af de regulerende myndigheder.

🡻 2009/73/EF (tilpasset)

⇨ nyt

Artikel 4226

Adskillelse af distributionssystemoperatører

1.Er distributionssystemoperatøren en del af en vertikalt integreret virksomhed, skal operatøren i det mindste være uafhængig, hvad angår retlig form, organisation og beslutningstagning, af andre aktiviteter, der ikke vedrører distribution. Disse regler indebærer ikke en forpligtelse til at adskille ejerskab til aktiver i distributionssystemetoperatøren fra den vertikalt integrerede virksomhed.

2.Ud over kravene i stk. 1 skal distributionssystemoperatøren, når denne er en del af en vertikalt integreret virksomhed, være uafhængig, hvad angår organisation og beslutningstagning, af de andre aktiviteter, der ikke vedrører distribution. Med henblik herpå gælder følgende minimumskriterier:

a)de⌦ de ⌫ personer, som har ansvaret for ledelsen af distributionssystemoperatøren, må ⌦  må ⌫ ikke indgå i virksomhedsstrukturer inden for den integrerede naturgasvirksomhed, der direkte eller indirekte har ansvaret for den daglige drift af produktion, transmission ⇨, transport ⇦ og forsyning af ⇨ gasser ⇦ naturgas

b)der skal ⌦ skal ⌫ træffes passende foranstaltninger for at sikre, at de erhvervsmæssige interesser, som de ansvarlige for ledelsen af distributionssystemoperatøren måtte have, tages i betragtning på en sådan måde, at de kan handle uafhængigt

c)distributionssystemoperatøren skal ⌦ skal ⌫ have reel beslutningskompetence uafhængigt af den vertikalt integrerede naturgasvirksomhed for så vidt angår de aktiver, der er nødvendige for at drive, vedligeholde eller udvikle nettet;. dDistributionssystemoperatøren skal råde over de nødvendige ressourcer til at udføre disse opgaver, herunder menneskelige, tekniske, finansielle og fysiske ressourcer;. dDette bør ⌦ må ⌫ ikke hindre, at der kan eksistere passende samordningsmekanismer, der sikrer, at modervirksomhedens økonomiske og ledelsesmæssige tilsynsrettigheder med hensyn til udbyttet, der er indirekte reguleret i henhold til artikel 7241, stk. 7, af midler investeret i en dattervirksomhed tilgodeses;. nNavnlig skal modervirksomheden kunne godkende distributionssystemoperatørens årlige finansieringsplan eller et tilsvarende instrument og sætte samlede grænser for dattervirksomhedens gældsætning;. mModervirksomheden kan ikke give instrukser om den daglige drift eller om individuelle afgørelser om oprettelse eller opgradering af distributionslinjer, som ikke går ud over beløbene i den godkendte finansieringsplanen eller i et tilsvarende instrument, og

d)distributionssystemoperatøren skal opstille et overvågningsprogram, der beskriver de foranstaltninger, der er truffet for at sikre, at diskriminerende adfærd er udelukket, samt sikre, at dets overholdelse kontrolleres på passende måde.; oOvervågningsprogrammet skal fastlægge de ansattes specifikke forpligtelser for at opfylde dette mål.; dDen person eller det organ, der har ansvaret for kontrollen med overvågningsprogrammet, den overvågningsansvarlige for distributionssystemoperatøren, forelægger en årsrapport med en beskrivelse af de trufne foranstaltninger for den i artikel 7039, stk. 1, omhandlede regulerende myndighed, og denne årsrapport offentliggøres.; dDen overvågningsansvarlige for distributionssystemoperatøren er fuldt uafhængig og har til varetagelse af sin opgave adgang til alle nødvendige oplysninger hos distributionssystemoperatøren og eventuelle tilknyttede virksomheder.

3.I tilfælde hvor distributionssystemoperatøren indgår i en vertikalt integreret virksomhed, sørger medlemsstaterne for, at distributionssystemoperatørens virksomhed overvåges af regulerende myndigheder eller andre kompetente organer, således at denne ikke kan udnytte sin vertikale integration til at forvride konkurrencen. Vertikalt integrerede distributionssystemoperatører må navnlig ikke i deres kommunikationsarbejde og identitetsstrategier skabe uklarhed om forsyningsgrenens særskilte identitet inden for den vertikalt integrerede virksomhed.

4.Medlemsstaterne kan bestemme, at stk. 1, 2 og 3 ikke gælder for integrerede naturgasvirksomheder, der betjener færre end 100000100 000 tilkoblede kunder.

Artikel 4327

Distributionssystemoperatørers tavshedspligt

1.Med forbehold af artikel 6830 eller anden lovbestemt pligt til at videregive oplysninger har distributionssystemoperatøren tavshedspligt om forretningsmæssigt følsomme oplysninger, som modtages i forbindelse med udøvelsen af distributionssystemoperatørens virksomhed, og skal forhindre, at oplysninger om egne aktiviteter, som kan være forretningsmæssigt fordelagtige, bliver videregivet på en diskriminerende måde.

2.Distributionssystemoperatører må ikke i forbindelse med tilknyttede virksomheders køb og salg af naturgas misbruge forretningsmæssigt følsomme oplysninger, som er modtaget fra tredjepart i forbindelse med tildeling af eller forhandling om adgang til systemet.

Artikel 4428

Lukkede ⌦ naturgas ⌫distributionssystemer

1.Medlemsstaterne kan tillade, at nationale regulerende myndigheder eller andre kompetente myndigheder klassificerer et system, der distribuerer ⇨ natur ⇦gas inden for geografisk afgrænsede industrielle, kommercielle eller delte anlæg, og som med forbehold af stk. 4, ikke leverer til privatkunder, som et lukket distributionssystem, såfremt:

a)driften eller produktionsprocessen for brugerne af dette system er integreret som følge af særlige tekniske eller sikkerhedsmæssige hensyn, eller

b)systemet primært distribuerer ⇨ natur ⇦gas til systemets ejer eller operatør eller til deres tilknyttede selskaber.

2.Medlemsstaterne kan bestemme, at de nationale regulerende myndigheder kan fritage operatøren af et lukket ⇨ naturgas ⇦distributionssystem fra forpligtelsen i artikel 32, stk. 1, om, at tarifferne eller de metoder, de er beregnet efter, skal godkendes forud for deres ikrafttræden i overensstemmelse med artikel 7241.

3.Gives en fritagelse efter af stk. 2, gennemgås og godkendes de anvendte tariffer eller de metoder, de er beregnet efter, i overensstemmelse med artikel 7241 efter anmodning fra en bruger af det lukkede  ⇨ naturgas ⇦ distributionssystem.

4.Hvis et lille antal husholdninger, der er beskæftiget hos eller har en lignende tilknytning til distributionssystemets ejer, og som befinder sig inden for det område, som det lukkede distributionssystem leverer til, tilfældigt bruger systemet, er dette ikke til hinder for, at der gives en fritagelse efter stk. 2.

⇩ nyt

5.Lukkede distributionssystemer betragtes som distributionssystemer med henblik på dette direktiv.

🡻 2009/73/EF (tilpasset)

⇨ nyt

Artikel 4529

Operatøren for et kombineret system

Artikel 2644, stk. 1, er ikke til hinder for, at en operatør kombinerer driften af transmissions-, LNG-, oplagrings- og distributionssystemer, forudsat at denne operatør opfylder artikel 549, stk. 1, eller artikel 5514 og ⌦ artikel ⌫ 5615, eller kapitel IXIV eller hører under artikel 4982, stk. 6.

⇩ nyt

Kapitel VII

Regler for de særskilte brintnet

Artikel 46

Opgaver, der påhviler brintnet-, brintlager- og brintterminaloperatører

1.Enhver operatør af brintnet, brintlagre eller brintterminaler er ansvarlig for:

a)på almindelige økonomiske vilkår at drive, vedligeholde og udbygge en sikker og pålidelig infrastruktur for transport eller lagring af brint under behørig hensyntagen til miljøet og i tæt samarbejde med tilkoblede og tilstødende brintnetoperatører

b)at sikre, at brintsystemet på lang sigt kan tilfredsstille en rimelig efterspørgsel efter transport og lagring af brint

c)at sikre passende måder at opfylde sine forpligtelser på

d)for andre net eller systemer, som operatørens system er sammenkoblet med, at give vedkommende de oplysninger, som er nødvendige for en sikker og effektiv drift af det sammenkoblede system og for samordnet udbygning og interoperabilitet

e)ikke at forskelsbehandle systembrugere eller kategorier af infrastrukturbrugere, nærmere bestemt ikke at begunstige tilknyttede selskaber, og

f)at forsyne systembrugerne med de oplysninger, de behøver for at få effektiv adgang til infrastrukturen

g)at træffe alle rimelige foranstaltninger, der er til rådighed, for at forebygge og minimere brintudslip i forbindelse med deres drift og regelmæssigt foretage en undersøgelse med henblik på brintlækagedetektion og -reparation af alle relevante komponenter under operatørens ansvar

h)at forelægge en rapport om brintlækager og om nødvendigt et reparations- eller udskiftningsprogram for de kompetente myndigheder.

2.Hver brintnetoperatør opbygger tilstrækkelig grænseoverskridende kapacitet til at integrere den europæiske brintinfrastruktur under hensyntagen til enhver økonomisk rimelig og teknisk mulig efterspørgsel efter kapacitet og til forsyningssikkerheden for brint.

3.Brintnetoperatører kan være ansvarlige for at sikre en effektiv styring af brintkvaliteten i deres net i overensstemmelse med de gældende brintkvalitetsstandarder, hvis det er nødvendigt af hensyn til styringen af systemet og med forbehold af den regulerende myndigheds godkendelse.

Artikel 47

Eksisterende brintnet

1.Medlemsstaterne kan beslutte at indrømme en undtagelse fra kravene i dette direktivs artikel  31, 62, 63 og 64 og artikel 6 og 47 i [den omarbejdede gasforordning, jf. forslaget i COM(2021) xxx] for brintnet, som den [ikrafttrædelsesdatoen] tilhørte en vertikalt integreret virksomhed. Undtagelsens anvendelsesområde skal være afgrænset til den netkapacitet, der var i drift den [ikrafttrædelsesdatoen].

2.Undtagelsen skal være tidsbegrænset og udløbe:

a)hvis den vertikalt integrerede virksomhed forelægger den regulerende myndighed en anmodning om at bringe undtagelsen til ophør, og den regulerende myndighed godkender en sådan anmodning

b)hvis det brintnet, der er omfattet af undtagelsen, tilkobles et andet brintnet

c)hvis det brintnet, der er omfattet af undtagelsen, eller dettes kapacitet udvides

d)senest den 31. december 2030.

Artikel 48

Geografisk afgrænsede brintnet

1.Medlemsstaterne kan fastsætte, at de regulerende myndigheder må indrømme en undtagelse fra artikel 62 for brintnet, der transporterer brint fra et indfødningspunkt til et begrænset antal udtagspunkter inden for et geografisk afgrænset industri- eller handelsområde.

2.Undtagelserne, jf. stk. 1, finder anvendelse mindst indtil den 31. december 2030. Fra den 1. januar 2031 udløber undtagelsen, når en af følgende betingelser er opfyldt:

a)en konkurrerende producent af vedvarende brint ønsker at få adgang til nettet

b)det undtagne brintnet tilkobles et andet brintnet.

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at anmodninger om adgang som omhandlet i dette stykkes litra a) meddeles den regulerende myndighed.

Artikel 49

Brintsammenkoblingslinjer med tredjelande

1.Brintsammenkoblingslinjer mellem medlemsstaterne og tredjelande er underlagt de regler, der gælder for brintnet som fastsat i dette direktiv og i [den omarbejdede gasforordning, jf. forslaget i COM(2021) xxx]. Medlemsstaterne sikrer, at der i forbindelse med håndhævelsen af disse regler tages hensyn til en virkningsfuld anvendelse heraf på Unionens område og til sammenkoblingslinjens integrerede karakter.

2.Med henblik på gennemførelsen af kravene i stk. 1 indgår Unionen for hver brintsammenkoblingslinje, inden den sættes i drift, en mellemstatslig aftale med det eller de tilkoblede tredjelande, hvori der fastsættes driftsregler for den pågældende brintsammenkoblingslinje, hvis Kommissionen har fastslået, at en sådan aftale er nødvendig for at sikre overholdelsen af de regler, der er omhandlet i stk. 1.

3.En sådan mellemstatslig aftale kan, alt efter tilfældet, indeholde regler, der præciserer gennemførelsen af kravene om tredjepartsadgang, tarifregulering og adskillelse af operatøren af brintsammenkoblingslinjen samt regler for certificering af vedvarende og kulstoffattig brint, herunder regler, der sikrer indsamling af de påkrævede data og anvendelse af kriterierne for at bogføre brint, der er produceret af elektricitet, som vedvarende brint.

Artikel 50

Fortrolighed for operatører af brintnet, brintlagerfaciliteter og brintterminaler

1.Uden at det berører de retlige forpligtelser til at videregive oplysninger, har enhver operatør af et brintnet, en brintlagerfacilitet eller en brintterminal og hver ejer af et brintnet tavshedspligt om forretningsmæssigt følsomme oplysninger, som de modtager i forbindelse med udøvelsen af deres aktiviteter, og skal forhindre, at oplysninger om egne aktiviteter, som kan være forretningsmæssigt fordelagtige, bliver videregivet på en diskriminerende måde. Hvis operatøren af et brintnet, en brintlagerfacilitet eller en brintterminal eller ejeren af et brintnet er en del af en vertikalt integreret virksomhed, må vedkommende ikke videregive forretningsmæssigt følsomme oplysninger til de øvrige dele af virksomheden, medmindre det er nødvendigt for gennemførelsen af en forretningstransaktion.

2.Operatøren af et brintnet, en brintlagerfacilitet eller en brintterminal må ikke i forbindelse med tilknyttede virksomheders køb og salg af brint misbruge forretningsmæssigt følsomme oplysninger, som er modtaget fra tredjepart i forbindelse med tildeling af eller forhandling om adgang til systemet.

3.Oplysninger, der er nødvendige for den effektive konkurrence og et velfungerende marked, offentliggøres. Denne forpligtelse berører ikke sikring af fortroligheden beskyttelsen af forretningsmæssigt følsomme oplysninger.

KAPITEL VIII

Integreret netplanlægning

🡻 2009/73/EF (tilpasset)

⇨ nyt

Artikel 5122

Netudvikling og beføjelser til at træffe investeringsafgørelser

1.⌦ Alle ⌫ tTransmissionssystemoperatørerne forelægger ⇨ som minimum ⇦ hvert år ⇨ andet år ⇦ den ⌦ relevante ⌫ regulerende myndighed en ti-årig netudviklingsplan på grundlag af den eksisterende og skønnede fremtidige udbuds- og efterspørgselssituation efter at have hørt alle relevante interessenter. ⇨ Der skal være mindst én fælles netudviklingsplan pr. medlemsstat. Infrastrukturoperatører, herunder LNG-terminaloperatører, lageroperatører, distributionssystemoperatører, brintoperatører, fjernvarmeinfrastrukturoperatører og elektricitetsoperatører, skal pålægges over for transmissionssystemoperatørerne at forelægge og udveksle alle relevante oplysninger, som er nødvendige for at udarbejde den fælles plan.⇦ Denne netudviklingsplan skal indeholde effektive foranstaltninger med henblik på at sikre ⇨ naturgas ⇦systemets tilstrækkelighed og forsyningssikkerheden ⇨, navnlig overensstemmelsen med infrastrukturstandarderne i henhold til forordning (EU) 2017/1938. Den tiårige netudviklingsplan skal offentliggøres og kunne tilgås på et websted ⇦.

2.Den tiårige netudviklingsplan skal navnlig:

a)oplyse markedsdeltagerne om ⇨ indeholde ⇦ den vigtigste transmissionsinfrastruktur, der er behov for at bygge eller opgradere inden for de næste ti år

b)indeholde alle de investeringer, der allerede er truffet afgørelse om, og identificere nye investeringer, der skal foretages de tre følgende år, og

⇩ nyt

c)indeholde oplysninger om infrastruktur, der kan dekommissioneres eller vil blive dekommissioneret, og

🡻 2009/73/EF

⇨ nyt

dc) fastsætte en tidsramme for alle investerings⇨ - og dekommissionerings ⇦projekter.

⇩ nyt

e)bygge på en fælles scenarieramme, der er opstillet for de relevante infrastrukturoperatører, herunder relevante distributionssystemoperatører, som minimum for gas og elektricitet

f)stemme overens med resultaterne af de fælles og nationale risikovurderinger i henhold til artikel 7 i forordning (EU) 2017/1938

g)være i tråd med den integrerede nationale energi- og klimaplan og ajourføringer heraf og med de integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter, som forelægges i henhold til forordning (EU) 2018/1999, og understøtte målet om klimaneutralitet, der er fastsat ved artikel 2, stk. 1, i forordning (EU) 2021/1119.

🡻 2009/73/EF (tilpasset)

⇨ nyt

3.Transmissionssystemoperatøren skal, når han udarbejder den tiårige netudviklingsplan, ⇨ tage fuldt ud hensyn til potentialet for alternativer til systemudbygning, f.eks. udnyttelse af prisfleksibelt elforbrug samt forventet forbrug, efter at princippet om energieffektivitet først, handel med andre lande og den EU-dækkende netudviklingsplan er taget i anvendelse. Transmissionssystemoperatøren vurderer, hvordan behov så vidt muligt kan imødekommes på tværs af el- og gassystemer, herunder oplysninger om den optimale placering og størrelse af energilagring og strøm til gasaktiver ⇦ foretage rimelige skøn over udviklingen af produktion, forsyning, forbrug og udvekslinger med andre lande, under hensyn til investeringsplaner for regionale net og net på fællesskabsplan, samt investeringsplaner for lager- og LNG-genforgasningsfaciliteter.

4.Den regulerende myndighed hører alle faktiske eller potentielle systembrugere om den tiårige netudviklingsplan på en åben og gennemsigtig måde. Personer eller virksomheder, der hævder at være potentielle systembrugere, kan afkræves dokumentation herfor. Den regulerende myndighed offentliggør resultatet af høringsprocessen, navnlig de eventuelle behov for investeringer.

5.Den regulerende myndighed undersøger, om den tiårige netudviklingsplan dækker alle de investeringsbehov, der blev identificeret under høringsprocessen, og om den er i overensstemmelse med ⇨ den seneste EU-dækkende simulering af scenarier for afbrydelser, som ENTSO for gas har gennemført i henhold til artikel 7 i forordning (EU) 2017/1938, med de regionale og nationale risikovurderinger og ⇦ den ikkebindende tiårige europæiske ⌦ EU-dækkende ⌫ netudviklingsplan (europæisk⌦ EU-dækkende ⌫ netudviklingsplan), jf.  artikel 30, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2019/943  artikel 8, stk. 3, litra b), i forordning (EF) nr. 715/2009. Hvis der opstår tvivl om overensstemmelsen med den ikkebindende tiårige europæiske ⌦ EU-dækkende ⌫ netudviklingsplan, hører den regulerende myndighed ⌦ ACER ⌫ agenturet. Den regulerende myndighed kan kræve, at transmissionssystemoperatøren ændrer sin tiårige netudviklingsplan.

⇩ nyt

De kompetente nationale myndigheder undersøger sammenhængen mellem den tiårige netudviklingsplan og den nationale energi- og klimaplan og ajourføringer heraf og med de integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter, der er forelagt i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1999. 

🡻 2009/73/EF (tilpasset)

⇨ nyt

6.Den regulerende myndighed overvåger og evaluerer gennemførelsen af den tiårige netudviklingsplan.

7.Såfremt transmissionssystemoperatøren ⇨ den uafhængige systemoperatør eller den uafhængige transmissionsoperatør ⇦ undlader at foretage en investering, som i henhold til den tiårige netudviklingsplan skulle have været foretaget i løbet af de følgende tre år, uden at dette skyldes tvingende grunde, som operatøren ikke er herre over, ikke foretager en investering, som i henhold til den tiårige netudviklingsplan skulle have været foretaget i løbet af de følgende tre år, sikrer medlemsstaterne, at den regulerende myndighed er forpligtet til at træffe mindst en af følgende foranstaltninger for at sikre, at den pågældende investering foretages, hvis denne investering stadig er relevant på grundlag af den seneste tiårige netudviklingsplan:

a)kræve, at transmissionssystemoperatøren foretager den pågældende investering

b)afholde en udbudsprocedure for den pågældende investering, som er åben for alle investorer eller

c)tvinge transmissionssystemoperatøren til at acceptere en kapitalforhøjelse for at finansiere de nødvendige investeringer og tillade uafhængige investorer at tegne kapitalandele.

Har den regulerende myndighed gjort brug af sine beføjelser i henhold til første afsnit, litra b), kan den kræve, at transmissionssystemoperatøren accepterer en eller flere af følgende:

a)finansiering foretaget af enhver tredjepart

b)etablering foretaget af enhver tredjepart

c)selv bygger de pågældende nye aktiver

d)selv driver det pågældende nye aktiver.

Transmissionssystemoperatøren giver investorerne alle de oplysninger, der er nødvendige for at kunne foretage investeringen, slutter nye aktiver til transmissionsnettet og skal i det hele taget gøre sit bedste for at lette gennemførelsen af investeringsprojektet.

De relevante finansieringsordninger skal forelægges den regulerende myndighed til godkendelse.

8.Har den regulerende myndighed gjort brug af sine beføjelser i henhold til stk. 7, første afsnit, skal omkostningerne ved de pågældende investeringer dækkes af de relevante tarifregler.

⇩ nyt

Artikel 52

Rapportering om udvikling af brintnet

1.Operatører af brintnet forelægger den regulerende myndighed en oversigt over den brintnetinfrastruktur, de har til hensigt at udvikle, med regelmæssige mellemrum, der fastsættes af samme myndighed. Denne oversigt skal navnlig:

a)omfatte oplysninger om kapacitetsbehov, både i mængde og varighed, som aftalt mellem netbrugere og brintnetoperatører

b)omfatte oplysninger om, i hvilket omfang naturgasrørledninger med ændret anvendelsesformål vil blive anvendt til transport af brint

c)være i tråd med den integrerede nationale energi- og klimaplan og ajourføringer heraf og med de integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter, som forelægges i henhold til forordning (EU) 2018/1999, og understøtte målet om klimaneutralitet, der er fastsat ved artikel 2, stk. 1, i forordning (EU) 2021/1119.

2.Brintlager- og terminaloperatørerne skal tilvejebringe og udveksle alle relevante oplysninger, der er nødvendige for at udarbejde oversigten, med brintnetoperatørerne. Brintnetoperatørerne skal udveksle alle relevante oplysninger, der er nødvendige for at udarbejde oversigten, med de øvrige brintnetoperatører.

3.Den regulerende myndighed gennemgår oversigten. Den tager i sin gennemgang hensyn til det overordnede energiøkonomiske behov for brintnettet samt den fælles scenarieramme, der er opstillet i henhold til artikel 51, stk. 2, litra e).

4.Den regulerende myndighed tager hensyn til gennemgangen af oversigten i forbindelse med sin godkendelse af særlige afgifter, jf. artikel 4 i [den omarbejdede gasforordning, jf. forslaget i COM(2021) xxx].

5.Brintnetoperatører offentliggør regelmæssigt en fælles rapport om brintsystemets udvikling ud fra den oversigt, der forelægges den regulerende myndighed. De tager hensyn til den regulerende myndigheds gennemgang i henhold til stk. 3.

6.Medlemsstaterne kan beslutte at anvende kravene i henhold til artikel 51 for brintnetoperatører.

Artikel 53

Finansiering af grænseoverskridende brintinfrastruktur

1.Anvender medlemsstaterne en ordning for reguleret tredjepartsadgang til brintnet, jf. artikel 31, stk. 1, og indgår et brintsammenkoblingsprojekt i den tiårige EU-dækkende netudviklingsplan som omhandlet i artikel 29 eller artikel 43 i [den omarbejdede gasforordning, jf. forslaget i COM(2021) xxx], uden at det er et projekt af fælles interesse som omhandlet i [kapitel II og bilag I, punkt 3, i forordning xxx om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur], udarbejder tilstødende og berørte brintnetoperatører en projektplan, herunder en anmodning om grænseoverskridende omkostningsfordeling, og forelægger denne i fællesskab for de berørte regulerende myndigheder med henblik på en fælles godkendelse.

2.Projektplanen og anmodningen om grænseoverskridende omkostningsfordeling ledsages af en projektspecifik cost-benefit-analyse, hvori der tages hensyn til fordele uden for de berørte medlemsstaters grænser, og af en forretningsplan med en evaluering af projektets finansielle levedygtighed, som skal indeholde en finansieringsløsning og angive, om de medvirkende brintnetoperatører er enige om et begrundet forslag til en grænseoverskridende omkostningsfordeling.

3.De berørte regulerende myndigheder træffer efter høring af brintnetoperatørerne koordinerede afgørelser om fordelingen af de investeringsomkostninger, som hver enkelt netoperatør skal afholde i forbindelse med projektet.

4.Kan de berørte regulerende myndigheder ikke nå til enighed om anmodningen inden for seks måneder, træffer ACER en afgørelse efter proceduren i artikel 6, stk. 10, i forordning (EU) 2019/942.

5.Efter den 31. december 2030 forhandler alle berørte brintnetoperatører en økonomisk kompensationsordning for at sikre finansieringen af den grænseoverskridende brintinfrastruktur. Brintnetoperatørerne gennemfører sideløbende en omfattende høringsproces med deltagelse af alle relevante markedsdeltagere.

6.De berørte brintnetoperatører skal nå til enighed om den økonomiske kompensationsordning inden for 3 år og senest den 31. december 2033. Opnås der ikke enighed inden for denne frist, træffer de berørte regulerende myndigheder afgørelse i fællesskab inden for 2 år. Kan de relevante regulerende myndigheder ikke træffe en fælles afgørelse inden for to år, træffer ACER en afgørelse efter proceduren i artikel 6, stk. 10, i forordning (EU) 2019/942.

7.Den økonomiske kompensationsordning gennemføres i overensstemmelse med artikel 72, stk. 1, litra b).

8. I forbindelse med overgangen til en ordning med en økonomisk kompensationsmekanisme berøres eksisterende kapacitetskontrakter ikke af, at der etableres en økonomisk kompensationsmekanisme.

9. Yderligere oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre processerne i denne artikel, herunder de krævede processer og frister, processen for gennemgang og om nødvendigt ændring af kompensationsmekanismen, der gør det muligt at tage hensyn til tarifudviklingen og udviklingen af brintnettene, fastsættes i en netregel, der er udarbejdet på grundlag af artikel 54 i [den omarbejdede gasforordning, jf. forslaget i COM(2021) xx].

🡻 2009/73/EF (tilpasset)

⇨ nyt

Kapitel IX

⌦ Adskillelse af transmissionssystemoperatører ⌫

 Afdeling 1

⌦ Ejerskabsmæssig adskillelse ⌫

Artikel 549

Adskillelse af transmissionssystemer og transmissionssystemoperatører

1.Medlemsstaterne sikrer følgende fra den 3. marts 2012:

a)hver virksomhed, der ejer et transmissionssystem, optræder som transmissionssystemoperatør

b)den eller de samme personer har ikke ret til:

i)direkte eller indirekte at udøve kontrol over en virksomhed, der varetager produktions- eller forsyningsopgaver, og samtidig direkte eller indirekte at udøve kontrol over eller udøve rettigheder over en transmissionssystemoperatør eller et transmissionssystem, eller

ii)direkte eller indirekte at udøve kontrol over en transmissionssystemoperatør eller et transmissionssystem og samtidig direkte eller indirekte at udøve kontrol over eller udøve rettigheder over en virksomhed, der varetager produktions- eller forsyningsopgaver

c)den eller de samme personer har ikke ret til at udpege medlemmer af tilsynsorganet, bestyrelsen eller andre organer, der repræsenterer virksomheden juridisk, for en transmissionssystemoperatør eller et transmissionssystem, og samtidig direkte eller indirekte at udøve kontrol over eller udøve rettigheder over en virksomhed, der varetager produktions- eller forsyningsopgaver og

d)den samme person har ikke ret til at være medlem af tilsynsorganet, bestyrelsen eller andre organer, der repræsenterer virksomheden juridisk, for både en virksomhed, der varetager produktions- eller forsyningsopgaver, og en transmissionssystemoperatør eller et transmissionssystem.

2.De rettigheder, der henvises til i stk. 1, litra b) og c), omfatter bl.a.:

a)beføjelsen til at udøve stemmerettigheder

b)beføjelsen til at udpege medlemmer til tilsynsorganet, bestyrelsen eller andre organer, der repræsenterer virksomheden juridisk, eller

c)besiddelsen af en aktiemajoritet.

3.Med henblik på anvendelsen af stk. 1, litra b), omfatter udtrykket ⌦ skal termen ⌫ "virksomhed, der varetager produktions- eller forsyningsopgaver" det tilsvarende udtryk i ⌦ forstås således, at den omfatter betydningen af "virksomhed, der varetager produktions- eller leveringsopgaver" ifølge ⌫ Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF (EU) 2019/944 36   37  af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet 38 , og termerneudtrykkene "transmissionssystemoperatør" og "transmissionssystem" ⌦ skal forstås således, at de omfatter betydningen af "transmissionssystemoperatør" og "transmissionssystem" i det nævnte ⌫ omfatter de tilsvarende udtryk i dette direktiv.

4.Medlemsstaterne kan gøre undtagelser fra stk. 1, litra b) og c), indtil den 3. marts 2013, forudsat at transmissionssystemoperatørerne ikke er en del af en vertikalt integreret virksomhed.

54.Forpligtelsen i stk. 1, litra a), anses for opfyldt, hvis to eller flere virksomheder, der ejer transmissionssystemer, har oprettet et joint venture, der fungerer som transmissionssystemoperatør i to eller flere medlemsstater for de pågældende transmissionssystemer. Ingen anden virksomhed kan være en del af dette joint venture, medmindre den er blevet godkendt som uafhængig systemoperatør i henhold til artikel 5514 eller som uafhængig transmissionsoperatør med henblik på afdeling 3kapitel IV.

65.Hvis den person, der er omhandlet i stk. 1, litra b), c) og d), er identisk med medlemsstaten eller et andet offentligt organ, anses to separate offentlige organer, der udøver kontrol over på den ene side en transmissionssystemoperatør eller et transmissionssystem og på den anden side over en virksomhed, der varetager produktions- eller forsyningsopgaver, i forbindelse med gennemførelsen af denne artikel ikke for at være den eller de samme personer.

76.Medlemsstaterne sørger for, at hverken forretningsmæssigt følsomme oplysninger, jf. artikel 3616, som en transmissionssystemoperatør, der har været en del af en vertikalt integreret virksomhed, ligger inde med, eller en sådan transmissionssystemoperatørs personale, overføres til virksomheder, der varetager produktions- eller forsyningsopgaver.

🡻 2019/692 Artikel 1, nr. 2, litra a)

87.Hvis transmissionssystemet den 3. september 2009 tilhørte en vertikalt integreret virksomhed, kan en medlemsstat beslutte ikke at anvende stk. 1. For så vidt angår den del af transmissionssystemet, der forbinder en medlemsstat med et tredjeland, mellem denne medlemsstats grænse og det første sammenkoblingspunkt med denne medlemsstats net, kan en medlemsstat, hvis transmissionssystemet den 23. maj 2019 tilhører en vertikalt integreret virksomhed, beslutte ikke at anvende stk. 1.

🡻 2009/73/EF

I så tilfælde skal den pågældende medlemsstat:

a)enten udpege en uafhængig systemoperatør i henhold til artikel 5514 eller

b)overholde bestemmelserne i afdeling 3kapitel IV.

🡻 2019/692 Artikel 1, nr. 2), litra b)

98.Hvis transmissionssystemet den 3. september 2009 tilhørte en vertikalt integreret virksomhed, og der er indført ordninger, der sikrer transmissionssystemoperatørens uafhængighed mere effektivt end bestemmelserne i afdeling 3kapitel IV, kan en medlemsstat beslutte ikke at anvende denne artikels stk. 1.

For så vidt angår den del af transmissionssystemet, der forbinder en medlemsstat med et tredjeland, mellem denne medlemsstats grænse og det første sammenkoblingspunkt med denne medlemsstats net, hvis transmissionssystemet den 23. maj 2019 tilhørte en vertikalt integreret virksomhed, og der er indført ordninger, der sikrer transmissionssystemoperatørens uafhængighed mere effektivt end bestemmelserne i afdeling 3kapitel IV, kan den pågældende medlemsstat beslutte ikke at anvende denne artikels stk. 1.

🡻 2009/73/EF (tilpasset)

109.Før en virksomhed godkendes og udpeges som transmissionssystemoperatør i henhold til denne artikels stk. 9, skal den certificeres ⌦ i henhold til ⌫ efter procedurerne i dette direktivs artikel 6510, stk. 4, 5 og 6, og i artikel 3 i forordning (EF) nr. 715/2009, hvorefter Kommissionen skal  ⌦ . Herefter skal Kommissionen ⌫ kontrollere, at de indførte ordninger klart sikrer transmissionssystemoperatørens uafhængighed mere effektivt end bestemmelserne i afdeling 3kapitel IV.

1110.Vertikalt integrerede virksomheder, der ejer et transmissionssystem, må under ingen omstændigheder hindres i at tage skridt til at opfylde stk. 1.

1211.Virksomheder, der varetager produktions- eller forsyningsopgaver, må under ingen omstændigheder direkte eller indirekte kunne overtage kontrollen med eller udøve rettigheder over adskilte transmissionssystemoperatører i medlemsstater, der anvender stk. 1.

 Afdeling 2

⌦ Uafhængige systemoperatører ⌫

Artikel 5514

Uafhængige systemoperatører

🡻 2019/692 artikel 1, nr. 3) (tilpasset)

⇨ nyt

1.Hvis transmissionssystemet den 3. september 2009 tilhørte en vertikalt integreret virksomhed, kan en medlemsstat beslutte ikke at anvende artikel 569, stk. 1, og at udpege en uafhængig systemoperatør på forslag af transmissionssystemejeren.

For så vidt angår den del af transmissionssystemet, der forbinder en medlemsstat med et tredjeland, mellem denne medlemsstats grænse og det første sammenkoblingspunkt med denne medlemsstats net, hvis transmissionssystemet den 23. maj 2019 tilhørte ⌦ tilhørte ⌫ en vertikalt integreret virksomhed, kan den pågældende medlemsstat beslutte ikke at anvende artikel 599, stk. 1, og at udpege en uafhængig systemoperatør på forslag af transmissionssystemejeren.

Udpegningen af en uafhængig systemoperatør skal godkendes af Kommissionen.

2.Medlemsstaterne må kun godkende og udpege en uafhængig systemoperatør, når:

a)ansøgeren om operatørstatus har påvist, at han overholder kravene i artikel 549, stk. 1, litra b), c) og d)

b)ansøgeren om operatørstatus, har påvist, at han råder over de nødvendige finansielle, tekniske, fysiske og menneskelige ressourcer til at varetage opgaverne i artikel 3513

c)ansøgeren om operatørstatus har forpligtet sig til at overholde en tiårig netudviklingsplan, som den regulerende myndighed overvåger

d)transmissionssystemejeren har påvist sin evne til at opfylde sine forpligtelser efter stk. 5. og skal mMed dette formål ⌦ for øje ⌫ skal han forelægge alle udkast til kontraktlige ordninger med den ansøgende virksomhed og enhver anden relevant enhed, og

e)ansøgeren om operatørstatus har påvist sin evne til at opfylde sine forpligtelser efter forordning (EF) nr. 715/2009 ⌦ [den omarbejdede gasforordning, jf. forslaget i COM(2021) xx] ⌫, herunder samarbejde med transmissionssystemoperatører på europæisk og regionalt plan.

3.Virksomheder, som den nationale regulerende myndighed har certificeret, fordi de opfylder kravene i artikel 6611 og denne artikels stk. 2, godkendes og udpeges som uafhængige systemoperatører af medlemsstaterne. Certificeringsproceduren i enten dette direktivs artikel 6510 og i artikel 3 i forordning (EF) nr. 715/2009 eller i artikel 6611 i dette direktiv finder anvendelse.

4.Hver uafhængig systemoperatør er ansvarlig for indrømmelse og forvaltning af tredjepartsadgang, herunder inddrivelse af afgifter for netadgang og overbelastningskapacitetsbegrænsningsrelaterede afgifter, for drift, vedligeholdelse og udbygning af transmissionssystemet samt for gennem investeringsplanlægning at sikre, at systemet kan opfylde en rimelig efterspørgsel på lang sigt. Under udbygningen af transmissionssystemet er den uafhængige systemoperatør ansvarlig for planlægning (herunder godkendelsesproceduren), anlæggelse og ibrugtagning af det nye infrastrukturanlæg. Under udførelsen af denne opgave optræder den uafhængige systemoperatør som transmissionssystemoperatør i overensstemmelse med dette kapitel. Transmissionssystemejeren må ikke stå som ansvarlig for indrømmelse og forvaltning af tredjepartsadgang og heller ikke for investeringsplanlægning.

5.Når der er udpeget en uafhængig systemoperatør, skal transmissionssystemejeren:

a)bistå og samarbejde på alle relevante måder med den uafhængige systemoperatør om udførelsen af dennes opgaver og herunder navnlig stille alle relevante oplysninger til rådighed

b)finansiere de investeringer, som den uafhængige systemoperatør har truffet afgørelse om, og som er godkendt af den regulerende myndighed, eller samtykke i, at de finansieres af eventuelle interesserede parter, herunder den uafhængige systemoperatør;. dDe relevante finansieringsordninger skal forelægges den regulerende myndighed til godkendelse;. iInden denne godkendelse rådfører den regulerende myndighed sig med transmissionssystemejeren og med andre interesserede parter

c)tilvejebringe midler til dækning af erstatningsansvar i forbindelse med netaktiverne, bortset fra det ansvar, der vedrører den uafhængige systemoperatørs opgaver og

d)tilvejebringe garantier, som letter finansieringen af eventuelle udvidelser af nettet, dog ikke af investeringer, hvor han i medfør af litra b) har givet sit samtykke til, at de finansieres af en interesseret part, herunder den uafhængige systemoperatør.

6.Den relevante nationale konkurrencemyndighed tildeles alle relevante beføjelser til i tæt samarbejde med den regulerende myndighed at føre effektivt tilsyn med, at transmissionssystemejeren opfylder sine forpligtelser efter stk. 5.

🡻 2009/73/EF (tilpasset)

⇨ nyt

Artikel 5615

Adskillelse af transmissionssystemejere, og lagersystem⌦ operatører og brintlager ⌫operatører

1. I tilfælde, hvor der er udpeget en uafhængig systemoperatør ⇨eller en uafhængig brintnetoperatør⇦, skal en transmissionssystem ⇨ - og brintnet ⇦ejer ⌦ ejere ⌫og en lagersystemoperatør ⌦ operatører ⌫ ⇨ eller brintlagerfacilitetsoperatører ⇦, der er en del af en vertikalt integreret virksomhed, i det mindste være uafhængige, hvad angår retlig form, organisation og beslutningstagning, af andre aktiviteter, der ikke vedrører transmission, distribution ⇨ , transport ⇦ og oplagring ⇨ af gasser ⇦.

Denne artikel finder kun anvendelse på ⇨ naturgas ⇦lagerfaciliteter, der teknisk og/eller økonomisk er nødvendige for effektiv systemadgang med henblik på forsyning af kunderne, jf. artikel 2933.

2. For at sikre transmissionssystem⇨ - eller brintnet ⇦ejerens og lagersystem⇨ - eller brintlager ⇦operatørens uafhængighed, jf. første afsnit stk. 1, gælder følgende minimumskriterier:

a)personer, der har ansvaret for ledelsen af transmissionssystem⇨ - eller brintnet ⇦ejeren og lagersystem⇨ - eller brintlager ⇦operatøren, må ikke indgå i virksomhedsstrukturer inden for den integrerede naturgasvirksomhed, der direkte eller indirekte har ansvaret for den daglige drift af naturgas ⇨ gas ⇦produktion og -forsyning

b)der skal træffes passende foranstaltninger for at sikre, at de erhvervsmæssige interesser, som de ansvarlige for ledelsen af transmissionssystem⇨ - eller brintnet ⇦ejeren og lagersystem⇨ - eller brintlager ⇦operatøren måtte have, tages i betragtning på en sådan måde, at de kan handle uafhængigt

c)lagersystem⇨ - eller brintnet ⇦operatøren skal have reel beslutningskompetence uafhængigt af den integrerede naturgasvirksomhed for så vidt angår de aktiver, der er nødvendige for at drive, vedligeholde eller udbygge lagerfaciliteterne. D; dette bør ikke hindre, at der kan eksistere passende samordningsmekanismer, der sikrer, at modervirksomhedens økonomiske og ledelsesmæssige tilsynsrettigheder med hensyn til udbyttet, der er indirekte reguleret i henhold til artikel 7241, stk. 7, af midler investeret i en dattervirksomhed tilgodeses. Navnlig skal ⌦ ; derved skal ⌫ moderselskabet ⌦ nærmere bestemt ⌫ kunne godkende lagersystem⇨ - eller brintlager ⇦operatørens årlige finansieringsplan eller et tilsvarende instrument og sætte samlede grænser for datterselskabets gældssætning;. mModervirksomheden kan ikke give instrukser om den daglige drift eller om individuelle afgørelser om oprettelse eller opgradering af lagerfaciliteter, som ikke går ud over beløbene i den godkendte finansieringsplan eller i et tilsvarende instrument og

d)transmissionssystem⇨ - eller brintnet ⇦ejeren og lagersystem⇨ - eller brintlager ⇦operatøren skal opstille et overvågningsprogram, der beskriver ⌦ skal fastlægge ⌫ de foranstaltninger, der er truffet for at sikre, at diskriminerende adfærd er udelukket, samt sikre, at dets overholdelse kontrolleres på passende måde. Overvågningsprogrammet ⌦ ; det ⌫ skal ⌦ også ⌫ fastlægge de ansattes specifikke forpligtelser for at opfylde disse mål;. eEn årsrapport med en beskrivelse af de trufne foranstaltninger forelægges af den person eller det organ, der over for den regulerende myndighed er ansvarlig for at kontrollere overvågningsprogrammet, og denne årsrapport offentliggøres.

3. Kommissionen kan ⇨ tillægges beføjelser til at ⇦ vedtage ⇨ delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 83 for at supplere dette direktiv ved at fastlægge ⇦ retningslinjer for at sikre, at transmissionssystem⇨ - eller brintnet ⇦ejeren og lagersystem⇨ - eller brintlager ⇦operatøren fuldt og effektivt efterlever denne artikels stk. 2. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 51, stk. 3.

KAPITEL IV

Afdeling 3

Uafhængige transmissionsoperatører⌦ operatører ⌫ 

Artikel 5717

Aktiver, udstyr, personale og identitet

1.Transmissionssystemoperatører skal være udstyret med alle de menneskelige, tekniske, fysiske og finansielle ressourcer, der er nødvendige, for at de kan opfylde deres forpligtelser i henhold til dette direktiv og varetage gastransmissionsaktiviteten, navnlig:

a)de aktiver, der er nødvendige for gastransmissionsaktiviteten, herunder transmissionssystemet, skal være ejet af transmissionssystemoperatøren

b)det personale, der er nødvendigt for gastransmissionsaktiviteten, herunder udførelse af alle virksomhedens opgaver, skal være ansat af transmissionssystemoperatøren

c)leasing af personale og levering af tjenester til og fra andre dele af den vertikalt integrerede virksomhed er forbudt. Transmissionssystemoperatøren kan dog levere tjenester til den vertikalt integrerede virksomhed, når blot:

i)leveringen af disse tjenester ikke diskriminerer systembrugerne, er tilgængelig for alle systembrugere på samme vilkår og betingelser og ikke begrænser, forvrider eller hindrer konkurrence i produktions- eller forsyningsleddet, og

ii)vilkår og betingelser for levering af disse tjenester er godkendt af den regulerende myndighed

d)med forbehold af tilsynsorganets afgørelser i henhold til artikel 6020, skal tilstrækkelige finansielle midler til fremtidige investeringsprojekter og/eller til udskiftning af eksisterende aktiver stilles til rådighed for transmissionssystemoperatøren rettidigt af den vertikalt integrerede virksomhed efter passende anmodning fra transmissionssystemoperatøren.

2.Gastransmissionsaktiviteten omfatter mindst følgende opgaver ud over de i artikel 3513 anførte:

a)repræsentation af transmissionssystemoperatøren og kontakter til tredjeparter og de regulerende myndigheder

b)repræsentation af transmissionssystemoperatøren inden for det europæiske net af transmissionssystemoperatører for gas (ENTSO for gas)

c)indrømmelse og forvaltning af tredjepartsadgang uden at forskelsbehandle systembrugere eller kategorier af systembrugere

d)opkrævning af alle afgifter i forbindelse med transmissionssystemet, herunder netadgangsafgifter, balanceringsafgifter for hjælpefunktioner som f.eks. behandling af gas og indkøb af tjenesteydelser (balanceomkostninger, energi for tab)

e)drift, vedligeholdelse og udvikling af et sikkert, effektivt og økonomisk transmissionssystem

f)investeringsplanlægning, der sikrer systemets evne til at dække en rimelig efterspørgsel og garantere forsyningssikkerheden på lang sigt

g)oprettelse af relevante joint ventures, herunder med en eller flere transmissionssystemoperatører, gasbørser og andre relevante aktører med det formål at udvikle skabelsen af regionale markeder eller at lette liberaliseringsprocessen, og

h)alle selskabstjenesteydelser, herunder juridiske tjenester, regnskabsføring og IT-tjenester.

3.Transmissionssystemoperatører skal være organiseret i en retlige form som omhandlet i bilag II i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1132artikel 1 i Rådets direktiv 68/151/EØF 39 .

4.Transmissionssystemoperatøren må ikke i sin selskabsidentitet, kommunikation, brandingstrategier og sine forretningslokaler skabe uklarhed om den særskilte identitet inden for den vertikalt integrerede virksomhed eller dele deraf.

5.Transmissionssystemoperatøren må ikke dele IT-systemer eller -udstyr, fysiske rammer eller sikkerhedsadgangssystemer med nogen del af den vertikalt integrerede virksomhed og må ikke anvende samme rådgivere eller eksterne kontrahenter for IT-systemer eller -udstyr og sikkerhedsadgangssystemer.

6.Transmissionssystemoperatørernes regnskaber skal revideres af en anden revisor end den, der reviderer den vertikalt integrerede virksomhed eller dele deraf.

Artikel 5818

Transmissionssystemoperatørens uafhængighed

1.Med forbehold af tilsynsorganets afgørelser i henhold til artikel 6020 skal transmissionssystemoperatøren have:

a)reel beslutningskompetence uafhængigt af den vertikalt integrerede virksomhed for så vidt angår de aktiver, der er nødvendige for at drive, vedligeholde eller udvikle transmissionssystemet, og

b)beføjelse til at rejse kapital på kapitalmarkedet, især ved låntagning og kapitalforøgelse.

2.Transmissionssystemoperatøren skal til enhver tid handle på en sådan måde, at det sikres, at operatøren har de nødvendige ressourcer til at udføre transmissionsaktiviteten korrekt og effektivt samt udvikle og opretholde et effektivt, sikkert og økonomisk transmissionssystem.

3.Dattervirksomheder til den vertikalt integrerede virksomhed, der varetager produktions- eller forsyningsopgaver, må ikke have nogen direkte eller indirekte kapitalinteresser i transmissionssystemoperatøren. Transmissionssystemoperatøren må hverken direkte eller indirekte have kapitalinteresser i nogen dattervirksomhed til den vertikalt integrerede virksomhed, der varetager produktions- eller forsyningsopgaver, eller modtage udbytte eller andre finansielle fordele fra denne dattervirksomhed.

4.Transmissionssystemoperatørens overordnede ledelsesstruktur og selskabsvedtægter skal sikre transmissionssystemoperatørens faktiske uafhængighed i overensstemmelse med dette kapitel. Den vertikalt integrerede virksomhed må ikke direkte eller indirekte bestemme transmissionssystemoperatørens konkurrencemæssige adfærd i relation til transmissionssystemoperatørens daglige aktiviteter og forvaltning af nettet eller i relation til de aktiviteter, der er nødvendige for udarbejdelsen af den tiårige netudviklingsplan i henhold til artikel 5122.

5.I forbindelse med udførelsen af deres opgaver ⌦ som angivet ⌫ i henhold til dette direktivs artikel 3513 og artikel 5717, stk. 2, og ved overholdelsen af artikel 1513, stk. 1, artikel 514, stk. 1, litra a), artikel 916, stk. 2, 3 og 5, artikel 3018, stk. 6, og artikel 1221, stk. 1, i forordning (EF) nr. 715/2009 ⌦ [den omarbejdede gasforordning, jf. forslaget i COM(2021) xxx] ⌫ må transmissionssystemoperatører ikke diskriminere mod forskellige personer eller enheder og ikke begrænse, forvride eller hindre konkurrence i produktions- eller forsyningsleddet.

6.Eventuelle kommercielle og finansielle forbindelser mellem den vertikalt integrerede virksomhed og transmissionssystemoperatøren, herunder lån fra transmissionssystemoperatøren til den vertikalt integrerede virksomhed, skal være i overensstemmelse med markedsvilkårene. Transmissionssystemoperatøren skal opbevare udførlig dokumentation for sådanne kommercielle og finansielle forbindelser og på anmodning stille dem til rådighed for den regulerende myndighed.

7.Transmissionssystemoperatøren skal forelægge alle kommercielle og finansielle aftaler med den vertikalt integrerede virksomhed for den regulerende myndighed til godkendelse.

8.Transmissionssystemoperatøren skal underrette den regulerende myndighed om de finansielle midler, jf. artikel 5717, stk. 1, litra d), der er til rådighed til fremtidige investeringsprojekter og/eller til udskiftning af eksisterende aktiver.

9.Den vertikalt integrerede virksomhed skal afstå fra enhver handling, der hindrer transmissionssystemoperatøren i at opfylde sine forpligtelser i henhold til dette kapitel eller er til skade for opfyldelsen, og må ikke kræve, at transmissionssystemoperatøren skal anmode den vertikalt integrerede virksomhed om tilladelse i forbindelse med opfyldelsen af disse forpligtelser.

10.En virksomhed, som af den regulerende myndighed er certificeret efter kravene i dette kapitel, skal godkendes og udpeges som transmissionssystemoperatør af den berørte medlemsstat. Certificeringsproceduren i enten dette direktivs artikel 6510 og artikel 133 i forordning (EF) nr. 715/2009 eller i dette direktivs artikel 6611 anvendes.

⇩ nyt

11.Transmissionssystemoperatøren skal offentliggøre detaljerede oplysninger om kvaliteten af de gasser, der transporteres i vedkommendes net, på grundlag af artikel 16 og 17 i forordning (EU) 2015/703.

🡻 2009/73/EF (tilpasset)

Artikel 5919

Transmissionssystemoperatørens personales og ledelses uafhængighed

1.Afgørelser vedrørende udnævnelse og fornyelse, arbejdsvilkår, herunder aflønning, og tjenesteperiodens ophør for de personer, der har ansvaret for transmissionssystemoperatørens ledelse, og/eller medlemmerne af dennes administrative organer, træffes af transmissionssystemoperatørens tilsynsorgan, der udnævnes i henhold til artikel 6020.

2.Fastlæggelsen af og vilkårene for perioden for og varigheden og ophøret af tjenesten for de personer, der af tilsynsorganet er udpeget til udnævnelse eller fornyelse som personer, der har ansvaret for transmissionssystemoperatørens overordnede ledelse, og/eller som medlemmer af dennes administrative organer, og årsagerne til enhver foreslået afgørelse om denne tjenesteperiodes ophør skal meddeles den regulerende myndighed. Disse vilkår og de i stk. 1 nævnte afgørelser bliver kun bindende, hvis den regulerende myndighed ikke har gjort indsigelse inden for tre uger efter ⌦  ⌫meddelelsen.

Den regulerende myndighed kan gøre indsigelse imod de i stk. 1 nævnte afgørelser, når:

a)der opstår tvivl om den professionelle uafhængighed af en udpeget person, der har ansvaret for ledelsen og/eller er medlem af de administrative organer, eller

b)der i tilfælde af en tjenesteperiodes førtidige ophør, hvis der er tvivl om et sådant førtidigt ophørs berettigelse.

3.De personer, der har ansvaret for transmissionssystemoperatørens ledelse, og/eller medlemmerne af dennes administrative organer, der er omfattet af dette stk., må ikke direkte eller indirekte have haft nogen stilling eller noget ansvar, nogen interesse eller noget forretningsforhold med den vertikalt integrerede virksomhed eller dele af denne eller med dens kontrollerende aktionærer ud over transmissionssystemoperatøren i en periode på tre år før deres udnævnelse.

4.De personer, der har ansvaret for transmissionssystemoperatørens ledelse, og/eller medlemmerne af dennes administrative organer og dennes ansatte må ikke direkte eller indirekte have nogen anden stilling eller noget ansvar, nogen interesse eller noget forretningsforhold med nogen anden del af den vertikalt integrerede virksomhed eller med de kontrollerende aktionærer.

5.De personer, der har ansvaret for transmissionssystemoperatørens ledelse, og/eller medlemmerne af dennes administrative organer og dennes ansatte må ikke direkte eller indirekte have nogen interesse i eller modtage nogen finansielle fordele fra nogen del af den vertikalt integrerede virksomhed ud over transmissionssystemoperatøren. Deres aflønning må ikke afhænge af andre af den vertikalt integrerede virksomheds aktiviteter eller resultater end transmissionssystemoperatørens.

6.Der garanteres en effektiv klageadgang til den regulerende myndighed for alle klager fra de personer, der har ansvaret for transmissionssystemoperatørens ledelse, og/eller medlemmerne af dennes administrative organer over deres tjenesteperiodes førtidige ophør.

7.Efter ophøret af tjenesteperioden hos transmissionssystemoperatøren må de personer, der har ansvaret for dennes ledelse, og/eller medlemmerne af dennes administrative organer ikke have nogen stilling eller noget ansvar, nogen interesse eller noget forretningsforhold med nogen anden del af den vertikalt integrerede virksomhed end transmissionssystemoperatøren eller med de kontrollerende aktionærer i en periode på mindst fire år.

8.Stk. 3 finder anvendelse på flertallet af de personer, der har ansvaret for transmissionssystemoperatørens ledelse, og/eller medlemmerne af dennes administrative organer.

De personer, der har ansvaret for transmissionssystemoperatørens ledelse, og/eller medlemmer af dennes administrative organer, som ikke er omfattet af bestemmelserne i stk. 3, må ikke have udført forvaltning eller udøvet anden relevant aktivitet i den vertikalt integrerede virksomhed i en periode på mindst seks måneder før deres udnævnelse.

Første afsnit i dette stk. og stk. 4-7 finder anvendelse på alle de personer, der indgår i den overordnede ledelse, og de personer, der refererer direkte til dem i spørgsmål, der vedrører nettets drift, vedligeholdelse eller udvikling.

Artikel 6020

Tilsynsorgan

1.Transmissionssystemoperatøren skal have et tilsynsorgan, som har ansvaret for at træffe afgørelser, som kan have en betydelig virkning på værdien af aktionærernes aktiver i transmissionssystemoperatøren, især afgørelser vedrørende godkendelse af de årlige og mere langsigtede finansieringsplaner, transmissionssystemoperatørens gældsniveau og størrelsen af det udbytte, der udbetales til aktionærerne. De afgørelser, der hører under tilsynsorganet, omfatter ikke afgørelser i tilknytning til transmissionssystemoperatørens daglige virksomhed og forvaltningen af nettet og i tilknytning til den virksomhed, der er nødvendig for udarbejdelsen af den tiårige netudviklingsplan i medfør af artikel 5122.

2.Tilsynsorganet skal bestå af medlemmer, der repræsenterer den vertikalt integrerede virksomhed, medlemmer, der repræsenterer tredjepartsaktionærer, og, hvor en medlemsstats relevante lovgivning fastsætter det, medlemmer, der repræsenterer andre interesserede parter, f.eks. transmissionssystemoperatørens ansatte.

3.Artikel 5919, stk. 2, første afsnit, og artikel 5919, stk. 3-7, anvendes på mindst halvdelen af tilsynsorganets medlemmer minus én.

Artikel 5919, stk. 2, andet afsnit, litra b), anvendes på alle tilsynsorganets medlemmer.

Artikel 6121

Overvågningsprogram og overvågningsansvarlig

1.Medlemsstaterne skal sikrer, at transmissionssystemoperatører opstiller og gennemfører et overvågningsprogram, der beskriver de foranstaltninger, der er truffet for at sikre, at diskriminerende adfærd er udelukket, samt sikre, at programmets overholdelse kontrolleres på passende måde. Overvågningsprogrammet skal fastlægge de ansattes specifikke forpligtelser for at opfylde disse mål. Det skal godkendes af den regulerende myndighed. Med forbehold af den nationale reguleringsmyndigheds beføjelser kontrolleres programmets overholdelse uafhængigt af en overvågningsansvarlig.

2.Den overvågningsansvarlige udpeges af tilsynsorganet, og godkendes efter indhentelse af den regulerende myndigheds godkendelse. Den regulerende myndighed kan kun afvise godkendelsen af en overvågningsansvarlig på grund af manglende uafhængighed eller faglig formåen. Den overvågningsansvarlige kan være en fysisk eller en juridisk person. Artikel 5919, stk. 2-8, anvendes på den overvågningsansvarlige.

3.Den overvågningsansvarlige har ansvaret for at:

a)føre tilsyn med gennemførelsen af overvågningsprogrammet

b)udarbejde en årlig rapport, der beskriver de foranstaltninger, der er truffet for at gennemføre overvågningsprogrammet, og forelægge den for den regulerende myndighed

c)aflægge rapport til tilsynsorganet og give anbefalinger vedrørende overvågningsprogrammet og dets gennemførelse

d)underrette den regulerende myndighed om enhver væsentlig overtrædelse i forbindelse med gennemførelsen af overvågningsprogrammet, og

e)aflægge rapport til den regulerende myndighed om eventuelle kommercielle og finansielle forbindelser mellem den vertikalt integrerede virksomhed og transmissionssystemoperatøren.

4.Den overvågningsansvarlige forelægger den regulerende myndighed de foreslåede afgørelser om investeringsplanen eller om individuelle investeringer i nettet. Det skal senest finde sted, når transmissionssystemoperatørens ledelse og/eller kompetente administrative organ forelægger dem for tilsynsorganet.

5.Hvis den vertikalt integrerede virksomhed på generalforsamlingen eller ved hjælp af stemmerne fra de medlemmer af tilsynsorganet, som det har udpeget, har forhindret vedtagelse af en afgørelse og derved forhindret eller forsinket investeringer, som i henhold til den tiårige nedudviklingsplan skulle have været foretaget i løbet af de følgende tre år, skal den overvågningsansvarlige indberette dette til den regulerende myndighed, der derefter følger bestemmelserne i artikel 5122.

6.Vilkårene for den overvågningsansvarliges mandat eller ⌦ vedkommendes ⌫ hans ansættelsesvilkår, herunder mandatets varighed, skal godkendes af den regulerende myndighed. Disse vilkår skal sikre den overvågningsansvarliges uafhængighed, herunder give vedkommende med de ressourcer, der er nødvendige for at opfylde ⌦ vedkommendes forpligtelser ⌫forpligtelserne. Under sit mandat må den overvågningsansvarlige ⌦ Den overvågningsansvarlige må under sit mandat ⌫ ikke på anden måde, hverken direkte eller indirekte, være tilknyttet nogen del af det vertikalt integrerede selskab eller de kontrollerende aktionærer, hvis denne tilknytning er baseret på ansættelse, ansvar eller interesse.

7.Den overvågningsansvarlige skal regelmæssigt enten mundtligt eller skriftligt aflægge rapport til den regulerende myndighed og har ret til regelmæssigt enten mundtligt eller skriftligt at aflægge rapport til transmissionssystemoperatørens tilsynsorgan.

8.Den overvågningsansvarlige kan deltage i alle møder i transmissionssystemoperatørens ledelse eller administrative organer samt i tilsynsorganets og generalforsamlingens møder. Den overvågningsansvarlige skal deltage i alle møder, der behandler følgende emner:

a)vilkår for adgang til nettet som fastsat i forordning (EF) nr. 715/2009 ⌦ [den omarbejdede gasforordning, jf. forslaget i COM(2021) xxx] ⌫, navnlig for så vidt angår tariffer, tjenester med tredjepartsadgang, kapacitetstildeling og håndtering af overbelastningkapacitetsbegrænsninger, gennemsigtighed, balancering og sekundære markeder

b)projekter med henblik på at drive, vedligeholde og udvikle transmissionssystemet, herunder investeringer i nye transportsammenkoblinger, i kapacitetsudvidelse og i optimering af eksisterende kapacitet

c)energikøb eller -salg, der er nødvendige for transmissionssystemets drift.

9.Den overvågningsansvarlige overvåger transmissionssystemoperatørens overholdelse af artikel 3616.

10.Den overvågningsansvarlige skal have adgang til alle relevante data og til transmissionssystemoperatørens kontorer samt til alle informationer, der er nødvendige for udførelsen af hans opgaver.

11.Efter den regulerende myndigheds forudgående godkendelse kan tilsynsorganet afskedige den overvågningsansvarlige. Det afskediger den overvågningsansvarlige med henvisning til manglende uafhængighed eller faglig formåen efter anmodning fra den regulerende myndighed.

12.Den overvågningsansvarlige skal gives adgang til transmissionssystemoperatørens kontorer uden forudgående meddelelse.

⇩ nyt

Afdeling 4

Adskillelse af operatører af særskilte brintnet

Artikel 62

Adskillelse af brintnetoperatører

1.Medlemsstaterne sikrer, at brintnetoperatører fra den [1 år efter at gennemførelsesperioden er afsluttet] er adskilt i overensstemmelse med reglerne for naturgastransmissionssystemoperatører i artikel 54, stk. 1-3.

2.I denne artikel, i artikel 42 og 54 samt i artikel 35 og 43 i direktiv (EU) 2019/944 omfatter "produktion eller forsyning" produktion og forsyning af brint, og "transmission" omfatter transport af brint.

3.Hvis brintnettet den [ikrafttrædelsesdatoen] tilhørte en vertikalt integreret virksomhed, kan en medlemsstat beslutte ikke at anvende stk. 1. I så fald udpeger den pågældende medlemsstat en uafhængig brintnetoperatør, der er adskilt i overensstemmelse med reglerne for uafhængige systemoperatører for naturgas, jf. artikel 55. Brintnetoperatører og transmissionssystemoperatører for gas, der er adskilt i henhold til artikel 54, stk. 1, kan fungere som uafhængig brintnetoperatør, jf. dog kravene i medfør af artikel 63.

4.Indtil den 31. december 2030 kan medlemsstaterne udpege en integreret brintnetoperatør, der er adskilt i overensstemmelse med reglerne om uafhængige transmissionsoperatører for naturgas i kapitel IX, afdeling 3. En sådan udpegning udløber senest den 31. december 2030.

5.De regler, der gælder for transmissionssystemoperatører i artikel 66, finder anvendelse på brintnetoperatører.

Artikel 63

Horisontal adskillelse af brintnetoperatører

Er en brintnetoperatør en del af en virksomhed, der beskæftiger sig med transmission eller distribution af naturgas eller elektricitet, skal den i det mindste være uafhængig, hvad angår retlig form.

Artikel 64

Regnskabsmæssig adskillelse af brintsystemoperatører

Medlemsstaterne sørger for, at brintsystemoperatørernes regnskaber føres i overensstemmelse med artikel 69.

🡻 2009/73/EF (tilpasset)

⇨ nyt

 Afdeling 5  

⌦ UDPEGNING OG CERTIFICERING AF NATURGAS- OG BRINTNETOPERATØRER ⌫

Artikel 6510

Udpegning og certificering af transmissionssystemoperatører ⌦ og brintnetoperatører ⌫

1.Før en virksomhed godkendes og udpeges som transmissionssystemoperatør ⇨ eller brintnetoperatør ⇦, skal den certificeres i henhold til procedurerne i denne artikels stk. 4, 5 og 6 og i artikel 133 i forordning (EF) nr. 715/2009 ⌦ [den omarbejdede gasforordning, jf. forslaget i COM(2021) xxx] ⌫.

2.Virksomheder,  der ejer et transmissionssystem, og  som den nationale regulerende myndighed har certificeret efter nedenstående certificeringsprocedure, fordi det opfylder kravene i artikel 549 ⇨ eller 62 ⇦, godkendes og udpeges af medlemsstaterne som transmissionssystemoperatører ⇨ eller brintnetoperatører ⇦. Udpegning af transmissionssystemoperatører ⇨ og brintnetoperatører ⇦ meddeles Kommissionen og offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

3.Transmissionssystemoperatører ⇨ Certificerede virksomheders ⇦ underretter den regulerende myndighed om enhver planlagt transaktion, der kan betyde, at deres overholdelse af kravene i artikel 549 ⇨ eller artikel 62 ⇦ må tages op til fornyet vurdering.

4.De regulerende myndigheder overvåger, at transmissionssystemoperatørerne ⇨ de certificerede virksomheder ⇦ til stadighed opfylder kravene i artikel 549 ⇨ eller artikel 62 ⇦. De indleder en certificeringsprocedure for at sikre overholdelsen:

a)når de modtager en underretning fra transmissionssystemoperatøren ⇨ den certificerede virksomhed ⇦ i medfør af stk. 3

b)på eget initiativ, når de har viden om, at en planlagt ændring i rettigheder eller indflydelse over transmissionssystemejere eller transmissionssystemoperatører  ⇨ certificerede virksomheder eller transmissionssystemejere ⇦ kan føre til overtrædelse af artikel 549 ⇨ eller artikel 62 ⇦, eller når de har grund til at tro, at der kan være forekommet en sådan overtrædelse, eller

c)efter en begrundet anmodning fra Kommissionen.

5.De regulerende myndigheder træffer afgørelse om certificering af en ⇨ naturgas ⇦transmissionssystemoperatør ⇨ eller en brintnetoperatør ⇦ senest fire måneder ⇨ 100 arbejdsdage ⇦ efter modtagelsen af ⇨ naturgas ⇦transmissionssystemoperatørens ⇨ eller brintnetoperatørens ⇦ underretning eller efter datoen for Kommissionens anmodning. Ved udløbet af denne periode anses certificeringen for udstedt. Den regulerende myndigheds udtrykkelige eller stiltiende afgørelse får først virkning, efter at proceduren i stk. 6 er afsluttet.

6.Den regulerende myndighed tilsender straks Kommissionen underretning om den udtrykkelige eller stiltiende afgørelse om certificering af en transmissionssystemoperatør sammen med alle relevante oplysninger om afgørelsen. Kommissionen handler i overensstemmelse med proceduren i artikel 133 i forordning (EF) nr. 715/2009⌦ [den omarbejdede gasforordning, jf. forslaget i COM(2021) xxx] ⌫.

7.De regulerende myndigheder og Kommissionen kan fra transmissionssystemoperatører ⇨ , brintnetoperatører ⇦ og virksomheder, der varetager produktions- eller forsyningsopgaver, udbede sig enhver oplysning, der er relevant for varetagelsen af deres opgaver i medfør af denne artikel.

8.De regulerende myndigheder og Kommissionen behandler forretningsmæssigt følsomme oplysninger fortroligt.

Artikel 6611

Certificering for så vidt angår tredjelande

1.Hvis en transmissionssystemejer, eller transmissionssystemoperatør, ⇨ en brintnetoperatør eller en brintnetejer ⇦, der kontrolleres af en eller flere personer fra et eller flere tredjelande, ansøger om certificering, underretter den regulerende myndighed Kommissionen.

Den regulerende myndighed giver omgående Kommissionen meddelelse om situationer, der vil medføre, at en eller flere personer fra et eller flere tredjelande erhverver kontrol over transmissionssystemet, eller en transmissionssystemoperatør ⇨ , et brintnet eller en brintnetoperatør ⇦.

2.Transmissionssystemoperatøren ⇨ eller brintnetoperatøren ⇦ giver den regulerende myndighed meddelelse om situationer, der vil medføre, at en eller flere personer fra et eller flere tredjelande erhverver kontrol over transmissionssystemet eller en transmissionssystemoperatør ⇨ eller over brintnettet eller brintnetoperatøren ⇦.

3.Den regulerende myndighed vedtager et udkast til afgørelse om certificering af en transmissionssystemoperatør ⇨ eller brintnetoperatør ⇦ senest fire måneder ⇨ 100 arbejdsdage ⇦ efter modtagelsen af transmissionssystemoperatørens ⇨ eller brintnetoperatørens ⇦ underretning. Den afviser certificering, hvis det ikke er påvist:

a)at den pågældende enhed overholder kravene i artikel  549 ⇨ eller artikel 62 ⇦, og