EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 02010R0200-20190310
Commission Regulation (EU) No 200/2010 of 10 March 2010 implementing Regulation (EC) No 2160/2003 of the European Parliament and of the Council as regards a Union target for the reduction of the prevalence of Salmonella serotypes in adult breeding flocks of Gallus gallus (Text with EEA relevance)Text with EEA relevance
Consolidated text: Kommissionens forordning (EU) nr. 200/2010 af 10. marts 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2160/2003 for så vidt angår et EU-mål for mindskelse af forekomsten af salmonellaserotyper i voksne avlsflokke af Gallus gallus (EØS-relevant tekst)EØS-relevant tekst.
Kommissionens forordning (EU) nr. 200/2010 af 10. marts 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2160/2003 for så vidt angår et EU-mål for mindskelse af forekomsten af salmonellaserotyper i voksne avlsflokke af Gallus gallus (EØS-relevant tekst)EØS-relevant tekst.
02010R0200 — DA — 10.03.2019 — 002.001
Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument
|
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 200/2010 af 10. marts 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2160/2003 for så vidt angår et EU-mål for mindskelse af forekomsten af salmonellaserotyper i voksne avlsflokke af Gallus gallus (EUT L 061 af 11.3.2010, s. 1) |
Ændret ved:
|
|
|
Tidende |
||
|
nr. |
side |
dato |
||
|
L 138 |
45 |
26.5.2011 |
||
|
L 46 |
11 |
18.2.2019 |
||
Berigtiget ved:
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 200/2010
af 10. marts 2010
om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2160/2003 for så vidt angår et EU-mål for mindskelse af forekomsten af salmonellaserotyper i voksne avlsflokke af Gallus gallus
(EØS-relevant tekst)
Artikel 1
EU-mål
1. Fra den 1. januar 2010 består EU-målet, jf. artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2160/2003, for mindskelse af forekomsten af Salmonella spp. i avlsflokke af Gallus gallus (i det følgende benævnt »EU-målet«) i en mindskelse til højst 1 % af maksimumsprocenten af voksne avlsflokke af Gallus gallus, der fortsat er positive for Salmonella Enteritidis, Salmonella Infantis, Salmonella Hadar, Salmonella Typhimurium, herunder monofasisk Salmonella Typhimurium med antigenformlen ►C1 1,4,[5],12:i:- ◄ , og Salmonella Virchow (i det følgende benævnt »de relevante salmonellaserotyper«).
For medlemsstater med under 100 voksne avlsflokke af Gallus gallus er EU-målet dog, at højst én flok om året af nævnte avlsdyr fortsat er positiv for de relevante salmonellaserotyper efter den 1. januar 2010.
2. Den fornødne kontrolordning til efterprøvning af, hvordan det går med at nå EU-målet, er fastsat i bilaget.
Artikel 2
Revurdering af EU-målet
Kommissionen tager EU-målet op til revision under hensyntagen til de oplysninger, der er indsamlet i overensstemmelse med den kontrolordning, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, i denne forordning, samt de kriterier, der er fastlagt i artikel 4, stk. 6, litra c), i forordning (EF) nr. 2160/2003.
Artikel 3
Ophævelse af forordning (EF) nr. 1003/2005
1. Forordning (EF) nr. 1003/2005 ophæves.
2. Henvisninger til den ophævede forordning betragtes som henvisninger til nærværende forordning.
Artikel 4
Overgangsforanstaltninger
Bestemmelserne i bilaget til forordning (EF) nr. 1003/2005 finder fortsat anvendelse på bekæmpelsesprogrammer, der er godkendt inden nærværende forordnings ikrafttræden.
Artikel 5
Ikrafttræden og anvendelse
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2010.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
BILAG
Kontrolordning, der er nødvendig for at efterprøve, om EU-målet er nået, for så vidt angår mindskelse af forekomsten af de relevante salmonellaserotyper i voksne avlsflokke af Gallus gallus
1. PRØVEUDTAGNING
Prøveudtagningen til påvisning af forekomst af Salmonella Enteritidis, Salmonella Infantis, Salmonella Hadar, Salmonella Typhimurium og Salmonella Virchow (i det følgende benævnt »de relevante salmonellaserotyper«) skal omfatte alle voksne avlsflokke af tamfjerkræ (Gallus gallus) på 250 fugle eller derover (i det følgende benævnt »avlsflokke«). Prøveudtagningen gennemføres, uden at det berører bestemmelserne i forordning (EF) nr. 2160/2003 og direktiv 2003/99/EF for så vidt angår kravene vedrørende overvågning af andre dyrepopulationer eller andre serotyper.
2. OVERVÅGNING AF AVLSFLOKKE
2.1. Sted, hyppighed og status for prøveudtagningen
Der udtages prøver af avlsflokke på fødevarevirksomhedslederens initiativ og som led i offentlig kontrol.
2.1.1. Prøveudtagning på fødevarevirksomhedslederens initiativ
Der skal hver anden uge udtages prøver på det sted, den kompetente myndighed har udpeget, hvilket kan være:
a) på rugeriet eller
b) på bedriften.
Den kompetente myndighed kan beslutte at gennemføre den ene af de i litra a) og b) nævnte valgmuligheder for hele kontrolordningen for alle slagtekyllingeavlsflokke og den ene af valgmulighederne for alle æglæggeravlsflokke. Prøveudtagning fra avlsflokke, der lægger rugeæg bestemt til handel inden for EU, skal dog foregå på bedriften.
Der indføres en procedure, der garanterer, at påvisning af forekomst af de relevante salmonellaserotyper under prøveudtagning på fødevarevirksomhedslederens initiativ straks indberettes til den kompetente myndighed af det laboratorium, der udfører analyserne. Det er fødevarevirksomhedslederen og det laboratorium, der udfører analyserne, der har ansvaret for rettidigt at indberette påvisning af forekomst af en af de relevante salmonellaserotyper.
Uanset første afsnit i nærværende punkt kan den kompetente myndighed, hvis EU-målet er nået i hele medlemsstaten i mindst to på hinanden følgende kalenderår, beslutte, at prøveudtagningen på bedriften kun skal finde sted hver tredje uge. Den kompetente myndighed kan dog beslutte at fastholde eller genoptage kontrol hver anden uge, såfremt der påvises forekomst af de relevante salmonellaserotyper i en avlsflok på bedriften, og/eller i alle andre tilfælde, hvor den kompetente myndighed måtte anse det for hensigtsmæssigt.
2.1.2. Prøveudtagning som led i offentlig kontrol
Prøveudtagning som led i offentlig kontrol skal bestå i følgende:
|
2.1.2.1. |
Hvis prøveudtagning på fødevarevirksomhedslederens initiativ sker på rugeriet: a) rutineprøveudtagning hver 16. uge på rugeriet b) rutineprøveudtagning på bedriften to gange i løbet af produktionsforløbet: første gang senest fire uger efter flytning til æglægningsfase eller -enhed og anden gang i slutningen af æglægningsfasen, tidligst otte uger før produktionsforløbets afslutning c) udtagning af verifikationsprøver på bedriften, når der er påvist forekomst af de relevante salmonellaserotyper i prøver fra rugeriet. |
|
2.1.2.2. |
Hvis prøveudtagning på fødevarevirksomhedslederens initiativ sker på bedriften, foretages der rutineprøveudtagning tre gange i løbet af produktionsforløbet: a) senest fire uger efter flytning til æglægningsfase eller -enhed b) i slutningen af æglægningsfasen, tidligst otte uger før produktionsforløbets afslutning c) på et hvilket som helst tidspunkt i produktionsforløbet med passende tidsmæssig afstand til tidspunkterne for prøveudtagningen som omhandlet i litra a) og b). |
|
2.1.2.3. |
Uanset punkt 2.1.2.1 og 2.1.2.2 kan den kompetente myndighed, hvis EU-målet er nået i hele medlemsstaten i mindst to på hinanden følgende kalenderår, i stedet for rutineprøveudtagning foretage prøveudtagning: a) på bedriften én gang på et hvilket som helst tidspunkt i produktionsforløbet og én gang om året på rugeriet eller b) på bedriften to gange med passende mellemrum i tid når som helst i produktionsforløbet. Den kompetente myndighed kan dog beslutte at fastholde eller genoptage prøveudtagningen som fastsat i punkt 2.1.2.1 eller 2.1.2.2, såfremt der påvises forekomst af de relevante salmonellaserotyper i en avlsflok på bedriften, og/eller i alle andre tilfælde, hvor den kompetente myndighed måtte anse det for hensigtsmæssigt. Prøveudtagning foretaget af den kompetente myndighed kan erstatte prøveudtagning foretaget på fødevarevirksomhedslederens initiativ. |
2.2. Prøveudtagningsprotokol
2.2.1. Prøveudtagning på rugeriet
Der udtages mindst én prøve pr. avlsflok ved hver prøveudtagning.
Prøveudtagningen skal foregå på en klækningsdag, hvor der kan udtages prøver fra alle avlsflokke Er dette ikke muligt, skal det garanteres, at prøverne indsamles fra hver enkelt flok med mindst den hyppighed, der er fastsat i punkt 2.1.
Alt materiale fra alle klækkemaskiner, hvorfra de udrugede kyllinger flyttes på prøveudtagningsdagen, skal indgå proportionelt i prøverne.
Hvis der er over 50 000 æg fra én avlsflok i klækkemaskinerne, udtages der yderligere en prøve fra den pågældende flok.
Prøven skal mindst omfatte:
a) én blandingsprøve fra synligt snavsede klækkebakkeindlæg taget tilfældigt fra fem forskellige klækkebakker eller steder i klækkemaskinen, så prøven omfatter mindst 1 m2; hvis rugeæggene fra en avlsflok fylder mere end én klækkemaskine, udtages der en sådan blandingsprøve fra hver af klækkemaskinerne (op til fem maskiner), eller
b) én prøve fra et samlet overfladeareal på mindst 900 cm2 udtaget med en eller flere fugtede stofsvabere fra hele overfladearealet af i alt mindst fem klækkebakkebunde umiddelbart efter flytningen af kyllingerne eller fra dun fra fem steder, herunder på gulvet, i hver klækkemaskine (op til fem maskiner) med klækkede æg fra flokken, idet det sikres, at der udtages mindst én prøve pr. flok, hvorfra æggene stammer, eller
c) 10 g knækkede æggeskaller, der tages fra i alt 25 forskellige klækkebakker, dvs. en oprindelig prøve på 250 g, i op til fem klækkemaskiner med klækkede æg fra flokken, og som knuses, blandes og fordeles i delprøver på 25 g med henblik på undersøgelse.
Proceduren i litra a), b) og c) følges for både prøveudtagning, der sker på fødevarevirksomhedslederens initiativ, og for prøveudtagning som led i offentlig kontrol. Det er dog ikke obligatorisk at inkludere en klækkemaskine med æg fra forskellige flokke, hvis mindst 80 % af æggene kommer fra andre klækkemaskiner, som der udtages prøver fra.
2.2.2. Prøveudtagning på bedriften
2.2.2.1.
Prøverne skal primært bestå af gødningsprøver, og formålet skal være at påvise prævalens på 1 % i flokken med en konfidensgrænse på 95 %. I det øjemed skal prøverne omfatte et af følgende:
a) Blandet gødning, som skal bestå af særskilte prøver af friske ekskrementer, der hver vejer mindst 1 g og er udtaget vilkårligt en række steder i det fjerkræhus, hvor avlsflokken holdes, eller som, når avlsflokken har fri adgang til mere end ét fjerkræhus på en bestemt bedrift, er udtaget i hvert af de bygningskomplekser på bedriften, hvor avlsflokken holdes. Gødning kan pooles med henblik på analyse i mindst to blandingsprøver.
For at kunne udgøre en samleprøve skal særskilte gødningsprøver udtages på de enkelte steder i følgende antal:
|
Antal fjerkræ i avlsflokken |
Antal gødningsprøver, der skal udtages i avlsflokken |
|
250-349 |
200 |
|
350-449 |
220 |
|
450-799 |
250 |
|
800-999 |
260 |
|
1 000 eller derover |
300 |
b) Sokkeprøver og/eller støvprøver:
Sokkerne skal være tilstrækkeligt absorberende til at kunne opsuge fugt. »Sokker« af tubegaze kan også bruges.
Sokkernes overflade skal være fugtet med et passende fortyndingsmiddel (f.eks. 0,8 % natriumchlorid og 0,1 % pepton i steriliseret, deioniseret vand, sterilt vand eller et andet fortyndingsmiddel, som den kompetente myndighed har godkendt).
Prøverne opsamles under en rundgang i bygningen, hvor der følges en rute, som giver repræsentative prøver for alle dele af fjerkræhuset eller de enkelte gulvafsnit. Det skal omfatte arealer med strøelse eller slats (riste/rammer), hvis det er forsvarligt at gå på slatsene. Prøveudtagningen skal omfatte alle aflukker i et fjerkræhus. Efter endt prøveudtagning i et gulvafsnit tages overtrækssokkerne forsigtigt af, så det materiale, der hænger fast i dem, ikke falder af.
Prøverne skal omfatte:
i) fem par sokkeprøver, der hver repræsenterer ca. 20 % af fjerkræhusets areal; prøverne kan pooles med henblik på analyse i mindst to blandingsprøver, eller
ii) mindst ét par sokkeprøver, der repræsenterer hele fjerkræhusets areal, og en supplerende støvprøve, der opsamles fra mange forskellige steder i fjerkræhuset fra overflader med synlig støvforekomst; der benyttes en eller flere fugtede stofsvabere på et overfladeareal på i alt mindst 900 cm2 til opsamlingen af støvprøven.
c) For avlsflokke i bursystemer kan de udtagne prøver bestå af naturligt blandet gødning fra gødningsbånd, skrabere eller gødningskældre afhængigt af bygningens art. Der indsamles to prøver på mindst 150 g, som testes hver for sig:
i) gødningsbånd under hver række af bure, som køres jævnligt, og hvor gødningen tømmes af i en snegl eller via et transportsystem
ii) gødningskældersystem, hvor gødningen via gødningsdeflektorer under burene skrabes af ned i en gødningskælder under bygningen
iii) gødningskældersystem i et fjerkræhus med trappebursystem, hvor burene er placeret forskudt i forhold til hinanden, og gødningen falder direkte ned i gødningskælderen.
En bygning indeholder normalt et hyldesystem med bure i flere etager (reoler). Samleprøven skal indeholde blandet gødning fra alle reoler. Der udtages to samleprøver fra hver avlsflok i overensstemmelse med anvisningerne i nedenstående afsnit 3 til 6:
Når der er tale om systemer med bånd eller skrabere, skal disse køre på dagen for prøveudtagningen, inden udtagningen påbegyndes.
I systemer med gødningsdeflektorer under bure og skrabere skal der indsamles blandet gødning, som har sat sig fast på skraberen, efter at denne har kørt.
I fjerkræhuse med trappeburanlæg uden bånd eller skrabere er det nødvendigt at indsamle blandet gødning fra hele gødningskælderen.
Gødningsbåndsystemer: Der skal indsamles blandet fækalt materiale fra den ende af båndene, hvor gødningen tømmes af.
d) I bursystemer, hvor der ikke samler sig en tilstrækkelig mængde gødning på skrabere eller båndrensere ved den ende af båndene, hvor gødningen tømmes af, skal der anvendes mindst fire fugtede stofsvabere på mindst 900 cm2 pr. svaber, som er fugtet med et passende fortyndingsmiddel (f.eks. 0,8 % natriumchlorid og 0,1 % pepton i steriliseret, deioniseret vand, sterilt vand eller et andet fortyndingsmiddel, som den kompetente myndighed har godkendt) til at svabre et så stort overfladeareal som muligt ved den ende af alle tilgængelige bånd, hvor gødningen tømmes af, efter at de har kørt, idet det sikres, at hver svaber er dækket på begge sider af fækalt materiale fra bånd og skrabere eller båndrensere.
e) I stalde med flere etager eller æglæggerhuse med fritgående høner, hvor størstedelen af det fækale materiale fjernes fra bygningen ved hjælp af gødningsbånd, skal der indsamles ét par sokkeprøver under en rundgang på arealer med strøelse, jf. litra b), og der skal indsamles mindst 2 fugtede stofsvabere som håndholdte prøver fra alle tilgængelige gødningsbånd, jf. litra d).
2.2.2.2.
a) Rutineprøveudtagningen foretages som beskrevet i punkt 2.2.2.1.
b) Udtagning af verifikationsprøver, når de relevante salmonellaserotyper er påvist ved prøveudtagning på rugeriet, skal foregå som beskrevet i punkt 2.2.2.1.
Der kan indsamles supplerende prøver med henblik på en eventuel test til påvisning af antimikrobielle eller bakterievæksthæmmende stoffer som følger: Der indsamles tilfældigt valgte fugle fra hvert fjerkræhus på bedriften, normalt op til fem fugle pr. hus, medmindre den kompetente myndighed anser det for nødvendigt, at prøven omfatter et større antal fugle.
Hvis infektionskilden ikke bekræftes, foretages der en antimikrobiel test eller en ny bakteriologisk test for forekomst af de relevante salmonellaserotyper på avlsflokken eller afkommet heraf, inden samhandelsrestriktionerne ophæves.
Hvis der påvises antimikrobielle eller bakterievæksthæmmende stoffer, anses salmonellainfektionen for at være bekræftet.
c) Mistanke om falske resultater
I ekstraordinære tilfælde, hvor den kompetente myndighed har grund til at betvivle testresultaterne (f.eks. falsk positive eller falsk negative resultater), kan den beslutte at gentage testen i overensstemmelse med litra b).
3. UNDERSØGELSE AF PRØVERNE
3.1. Transport og klargøring af prøverne
3.1.1. Transport
Prøver sendes helst senest 24 timer efter indsamlingen som ekspresforsendelse eller med kurer til de laboratorier, der er omhandlet i artikel 11 og 12 i forordning (EF) nr. 2160/2003. Hvis prøverne ikke sendes inden for 24 timer, skal de opbevares nedkølet. Prøverne kan transporteres ved omgivelsestemperatur, så længe de ikke udsættes for stærk varme (over 25 °C) eller sollys. På laboratoriet opbevares prøverne nedkølet indtil undersøgelsen, som skal påbegyndes senest 48 timer efter modtagelsen og senest 96 timer efter prøveudtagningen.
3.1.2. Klækkebakkeindlæg:
a) Prøven anbringes i 1 l »buffered« peptonvand, der er opvarmet til stuetemperatur, og blandes forsigtigt.
b) Prøven dyrkes derefter efter påvisningsmetoden i punkt 3.2.
3.1.3. Sokkeprøver og støvprøver:
a) Et eller flere par overtrækssokker og støvprøverne (stofsvabere) pakkes forsigtigt ud, så det fækale materiale eller det løse støv, der sidder fast på dem, ikke falder af, og anbringes i 225 ml »buffered« peptonvand, der er opvarmet til stuetemperatur.
b) Sokkeprøverne og stofsvaberne skal være helt dækket af »buffered« peptonvand, så der er tilstrækkeligt med fri væske omkring prøven til, at der kan migrere salmonella væk fra prøven, og derfor kan der om nødvendigt tilføjes mere »buffered« peptonvand.
Sokkeprøverne og stofsvaberne skal testes hver for sig.
c) Når fem par sokkeprøver pooles i to prøver, skal hver enkelt samleprøve anbringes i 225 ml (eller om nødvendigt mere) »buffered« peptonvand, så prøven er helt dækket, og der er tilstrækkeligt med fri væske omkring prøven til, at der kan migrere salmonella væk fra prøven.
d) Prøven bevæges rundt, til den er fuldstændig gennemvædet, og dyrkes derefter efter påvisningsmetoden i punkt 3.2.
3.1.4. Andre prøver af fækalt materiale:
a) Prøverne af fækalt materiale pooles og blandes grundigt, og der udtages en delprøve på 25 g til dyrkning.
b) Delprøven på 25 g anbringes i 225 ml »buffered« peptonvand, der er opvarmet til stuetemperatur.
c) Prøven dyrkes derefter efter påvisningsmetoden i punkt 3.2.
Hvis der vedtages ISO-standarder for klargøring af relevante prøver til påvisning af salmonella, anvendes de i stedet for bestemmelserne i punkt 3.1.2, 3.1.3 og 3.1.4 om klargøring af prøver.
3.1.5.
I tilfælde af indsamling af stofsvabere, jf. punkt 2.2.2.1, litra d), eller ét par sokkeprøver og 2 fugtede stofsvabere, jf. punkt 2.2.2.1, litra e), skal der pooles i overensstemmelse med punkt 3.1.3, litra b).
3.2. Påvisningsmetode
Påvisningen af Salmonella spp. foretages i overensstemmelse med EN ISO 6579-1.
Hvad angår sokkeprøver, støvprøver og andre prøver af fækalt materiale, jf. punkt 3.1, kan den inkuberede berigelsesbouillon med »buffered« peptonvand til senere dyrkning pooles. I det øjemed inkuberes begge prøver i »buffered« peptonvand, jf. punkt 3.1.3. Der tages 1 ml inkuberet bouillon fra hver prøve, og denne blandes grundigt. Dernæst tages 0,1 ml af blandingen, hvormed modificeret halvflydende Rappaport-Vassiliadis-agar-pladerne (MSRV-pladerne) podes.
Prøverne i »buffered« peptonvand må ikke rystes eller på anden måde bevæges efter inkubationen, da dette frigør hæmmende partikler og reducerer den efterfølgende isolering i MSRV.
3.3. Serotypning
Mindst ét isolat fra hver prøve med en positiv reaktion typebestemmes efter Kaufmann-White-skemaet.
3.4. Alternative metoder
Der kan anvendes alternative metoder i stedet for påvisningsmetoderne og serotypningen i punkt 3.1, 3.2 og 3.3 i dette bilag, hvis de er valideret i overensstemmelse med den seneste udgave af EN ISO 16140-2 (for alternative påvisningsmetoder).
3.5. Opbevaring af stammer
Det skal garanteres, at der opbevares mindst én isoleret stamme af de relevante salmonellaserotyper fra prøveudtagning som led i offentlig kontrol pr. hus og pr. år med henblik på eventuel fremtidig fagtypning eller testning for antimikrobiel følsomhed ved anvendelse af de sædvanlige stammesamlingsmetoder, der skal sikre, at stammerne forbliver intakte i mindst to år. Den kompetente myndighed kan foreskrive, at der også skal opbevares isolater fra prøveudtagning foretaget af fødevarevirksomhedslederen til disse formål.
4. RESULTATER OG RAPPORTERING
En avlsflok anses for positiv for så vidt angår efterprøvningen af, om EU-målet er nået,
— når der er påvist forekomst af de relevante salmonellaserotyper (bortset fra vaccinestammer) i en eller flere prøver udtaget i flokken, også når de relevante salmonellaserotyper kun er påvist i støvprøven, eller
— når udtagningen af verifikationsprøver som led i offentlig kontrol, jf. punkt 2.2.2.2, litra b), ikke bekræfter påvisningen af relevante salmonellaserotyper, men der er påvist antimikrobielle eller bakterievæksthæmmende stoffer i flokken.
Dette gælder ikke i ekstraordinære tilfælde, jf. punkt 2.2.2.2, litra c), hvor det første, salmonellapositive resultat i forbindelse med prøveudtagning på fødevarevirksomhedslederens initiativ ikke er blevet bekræftet af prøveudtagning som led i offentlig kontrol.
En positiv avlsflok medregnes kun én gang, uanset hvor mange gange de relevante salmonellaserotyper er påvist i den pågældende flok i produktionsperioden, og uanset om prøveudtagningen blev foretaget på fødevarevirksomhedslederens initiativ eller af den kompetente myndighed. Hvis prøveudtagningen i løbet af produktionsperioden strækker sig over to kalenderår, indberettes resultatet for hvert af de to år dog hver for sig.
Rapporteringen skal omfatte følgende:
a) en nærmere beskrivelse af metodevalg for prøveudtagningsordningen og type udtagne prøver
b) det samlede antal voksne avlsflokke på mindst 250 fugle, der er udtaget prøver af mindst én gang i rapporteringsåret
c) resultaterne af testningen, herunder:
i) det samlede antal avlsflokke, der er positive for salmonella i medlemsstaten
ii) antallet af avlsflokke, der er positive for mindst én af de relevante salmonellaserotyper
iii) antallet af avlsflokke, der er positive for hver enkelt salmonellaserotype eller for ikke-specificeret salmonella (ikke-typbare eller ikke-serotypebestemte isolater)
d) antallet af tilfælde, hvor den første, salmonellapositive prøve udtaget i forbindelse med prøveudtagning på fødevarevirksomhedslederens initiativ ikke blev bekræftet af prøveudtagning som led i offentlig kontrol
e) forklaringer af resultater, navnlig vedrørende ekstraordinære tilfælde.
Resultaterne og supplerende relevante oplysninger indberettes i rapporten om tendenser og kilder, jf. artikel 9, stk. 1, i direktiv 2003/99/EF.