EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 23.2.2021

COM(2021) 87 final

2021/0048(NLE)

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om oprettelse af fællesforetagenderne under Horisont Europa

{SEC(2021) 100 final} - {SWD(2021) 37 final} - {SWD(2021) 38 final}

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

·Begrundelse og formål

· Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Europæiske partnerskaber er centrale tilgange i Horisont Europa. De supplerer den eksisterende politiske ramme ved at tackle de globale udfordringer og EU-prioriteter, som kræver en kritisk masse og en langsigtet vision, som de respektive sektorer er enige om og engagerer sig i. Udfordringerne i forbindelse med klima- og miljøændringer, opnåelse af europæisk teknologisk lederskab og åben strategisk autonomi og sikring af en bæredygtig og inklusiv genopretning kræver, at spredte forsknings- og innovationsbestræbelser målrettes mod en fælles vision om den krævede omstillingsproces.

Ved at samarbejde med både den offentlige og den private sektor bidrager europæiske partnerskaber til at fremskynde nye løsninger, især løsninger, som kan reducere drivhusgasemissionerne frem til 2030 i overensstemmelse med målene i den europæiske grønne pagt, og bidrager til at sikre grøn og digital omstilling. De muliggør et systematisk samarbejde med en bred vifte af interessenter og slutbrugere, herunder standardiseringsorganer og internationale partnere, med henblik på at sikre, at disse løsninger udbredes og i sidste ende bidrager til at opfylde de ambitiøse mål. De bidrager også til at styrke det europæiske forskningsrum ved at tilpasse forsknings- og innovationsdagsordnerne, forbedre færdigheder og øge de europæiske virksomheders absorptionskapacitet.

·Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Cirkulært biobaseret Europa: Dette partnerskab bidrager væsentligt til 2030-klimamålene, idet det baner vejen for klimaneutralitet inden 2050, og øger produktions- og forbrugssystemernes bæredygtighed og cirkularitet i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt. Det har til formål at udvikle og udvide den bæredygtige fremskaffelse og omdannelse af biomasse til biobaserede produkter ved at fokusere på bioraffinering i flere skalaer og ved at anvende cirkulære tilgange som f.eks. udnyttelse af biologisk affald fra landbruget, industrien og de kommunale sektorer. Det har også til formål at støtte udbredelsen af biobaseret innovation på regionalt plan med aktiv inddragelse af lokale aktører og med det formål at skabe nyt liv i landdistrikter, kystområder og randområder.

Ren luftfart: Dette partnerskab bidrager til at gøre luftfarten klimaneutral ved at fremskynde udviklingen, integrationen og valideringen af primært disruptive forsknings- og innovationsløsninger, så de kan gennemføres så hurtigt som muligt. Det har også til formål at udvikle den næste generation af ultraeffektive lavemissionsfly med nye energikilder, motor og systemer, som vil være resultatet af en forsknings- og demonstrationsfase på et højt teknologisk modenhedsniveau (TRL). Støtten til luftfartsforskning og -innovation forbedrer luftfartssektorens konkurrenceevne og beskæftigelse, hvilket vil være særlig vigtigt for genopretningen. Målsætninger, der skal opfyldes inden 2030 omfatter: demonstration af disruptive teknologiske innovationer af luftfartøjer, der kan sænke nettoemissionen af drivhusgasser med mindst 55 % inden 2030, sammenlignet med 1990-niveauet, og en kurs mod klimaneutralitet inden 2050.

Ren brint: Dette partnerskab vil fremskynde udviklingen og udbredelsen af den europæiske værdikæde for rene brintteknologier, som bidrager til et bæredygtigt, dekarboniseret og fuldt integreret energisystem og til meddelelsen "En strategi for brint med henblik på et klimaneutralt Europa" (COM/2020/301). Der fokuseres på produktion, distribution og lagring af ren brint og forsyning af sektorer, som er vanskelige at dekarbonisere, f.eks. tunge industrier og tunge transportapplikationer. Eksempler på målsætninger inden 2030: producere ren brint til ca. 1,5-3 EUR/kg, hvilket vil kræve, at 2030-målene om effektivitetsforbedringer og sænkning af CAPEX-omkostningerne nås. Dette forudsætter endvidere, at vedvarende elektricitet er tilgængelig til gunstige priser, at indtrængen på massemarkederne er mulig, og at distributionsomkostningerne generelt reduceres til under 1 EUR/kg brint.

Europas jernbaner: Dette partnerskab vil fremskynde udviklingen og udbredelsen af innovative teknologier (især digitale teknologier og automatisering), som kan tilvejebringe en radikal omstilling af jernbanesystemet og opfylde målsætningerne i den europæiske grønne pagt ved f.eks. at flytte en væsentlig del af indlandsgodstransporten, hvoraf 75 % i dag sker ad vej, til jernbanetransport og transport ad indre vandveje. Partnerskabet vil udvikle løsninger, der støttes bredt i hele EU, og som kan føre til en markedsudbredelse på op til 75 % inden 2030, forbedre jernbanernes konkurrenceevne og støtte Europas teknologiske førerposition på jernbaneområdet.

Global Health EDCTP3: Dette partnerskab vil levere nye løsninger, der kan reducere byrden fra smitsomme sygdomme i Afrika syd for Sahara, og styrke forskningskapaciteten med henblik på at sikre beredskab til og reagere på smitsomme sygdomme, der dukker op igen i Afrika syd for Sahara og resten af verden. Det sigter mod senest i 2030 at have gjort fremskridt og udstedt licenser til mindst to nye sundhedsteknologier til bekæmpelse af smitsomme sygdomme og at have støttet mindst 100 forskningsinstitutter i 30 lande, så der kan ydes en effektiv og hurtig forskningsindsats og udvikles sundhedsteknologier mod nye epidemier.

Initiativet om innovativ sundhed: Dette initiativ vil bidrage til at skabe et EU-dækkende økosystem for sundhedsforskning og -innovation, som kan gøre det lettere at omsætte videnskabelig viden til håndgribelige innovationer. Det vil støtte udviklingen af sikre, effektive og omkostningseffektive produkter og tjenester med det enkelte menneske i centrum, som imødegår centrale uopfyldte folkesundhedsbehov og medvirker til tværsektoriel sundhedsinnovation inden for en globalt konkurrencedygtig europæisk sundhedsindustri. Det vil omfatte forebyggelse, diagnostik, behandling og bekæmpelse af sygdomme. Nogle af 2030-målene omfatter lancering af mindst 30 storstilede tværsektorielle projekter med fokus på sundhedsinnovationer og på demonstration af mulighederne for at integrere sundhedsprodukter eller -tjenester. Initiativet vil bidrage til at opfylde målsætningerne i den europæiske kræfthandlingsplan 4 , den nye industristrategi for Europa 5 og lægemiddelstrategien for Europa 6 .

Centrale digitale teknologier: Centrale digitale teknologier omfatter elektroniske komponenter, deres design, fremstilling og integration i systemer og den software, der definerer, hvordan de fungerer. Dette partnerskabs overordnede formål er at støtte den digitale omstilling inden for alle økonomiske og samfundsmæssige sektorer, få omstillingen til at fungere for Europa og støtte den europæiske grønne pagt. Målet er, at EU's lederskab inden for centrale digitale teknologier senest i 2030 vil understøtte den industrielle førerposition ved at have udnyttet de nye muligheder for at etablere teknologisk suverænitet og styrke konkurrenceevnen.

SESAR (forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum): Formålet med dette initiativ er at digitalisere lufttrafikstyringen, gøre det europæiske luftrum til det mest effektive og miljøvenlige luftrum i verden og støtte den europæiske luftfartssektors konkurrenceevne og genopretning efter covid-19-krisen. Målene omfatter: forbedret konnektivitet, integration og automatisering mellem luft og jord, øget fleksibilitet og skalerbarhed af lufttrafikstyring og sikker integration af ubemandede luftfartøjer. Målet er senest i 2030 at have leveret de løsninger, der er beskrevet i den europæiske masterplan for lufttrafikstyringen for fase D på teknologisk modenhedsniveau 6.

Intelligente net og tjenester: Dette partnerskab vil støtte den teknologiske suverænitet for intelligente net og tjenester i overensstemmelse med den nye industristrategi for Europa og EU-værktøjskassen til 5G-sikkerhed. Det har til formål at bidrage til at løse samfundsmæssige udfordringer og muliggøre den digitale og grønne omstilling. I forbindelse med covid-19-krisen vil det støtte teknologier, der vedrører både sundhedskrisen og den økonomiske genopretning. Partnerskabet vil sætte de europæiske aktører i stand til at udvikle teknologikapaciteten til 6G-systemer som grundlag for fremtidige digitale tjenester frem mod 2030. Det vil hjælpe med at udvikle førende markeder for 5G-infrastruktur og -tjenester i Europa ved at koordinere udbredelsen af 5G med Connecting Europe 2-facilitetens digitale område (CEF).

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

·Retsgrundlag

·Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

·at styrke samarbejdet og udvekslingen af viden mellem centrale aktører inden for det europæiske forsknings- og innovationssystem, herunder tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, og øget integration af værdikæder og økosystemer

·at sikre tilpasning og integration af europæiske, nationale/regionale og industrielle forsknings- og innovationsstrategier, -programmer og -investeringer i overensstemmelse med de aftalte retningslinjer

·at tilvejebringe kritiske investeringer i fælles prioriteter og øge de private investeringer i forskning og innovation

·at mindske risiciene og usikkerheden for industrien i forbindelse med investeringer i forsknings- og innovationsaktiviteter og nye teknologier/løsninger ved at dele risici og skabe et forudsigeligt investeringsgrundlag.

·Proportionalitetsprincippet

(1)begrundelsen for anvendelsen af en partnerskabstilgang inden for et område (herunder overvejelser om additionalitet, retningsvirkning og sammenhæng med strategiske prioriteter) i stedet for andre former for intervention under Horisont Europa

(2)hvis partnerskabstilgangen blev vurderet at være hensigtsmæssig, blev proportionalitetshensyn lagt til grund for vurderingen af, hvilken type partnerskab (samprogrammeret, samfinansieret eller institutionaliseret partnerskab) der mest effektivt kan opfylde de tilsigtede målsætninger.

·Valg af retsakt

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

·Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

·I midtvejsevalueringen af Horisont 2020 blev det konkluderet, at det overordnede partnerskabslandskab var blevet alt for komplekst og fragmenteret. Det samlede antal forsknings- og innovationspartnerskaber under Horisont 2020 er ca. 100, og de repræsenterer i gennemsnit ca. 25 % af det tilgængelige Horisont 2020-budget, hvor offentlig-private partnerskaber tegner sig for ca. 17,5 % af Horisont 2020-budgettet. Midtvejsevalueringen viste, at der er behov for at rationalisere det overordnede europæiske landskab af forsknings- og innovationspartnerskaber, forbedre partnerskabernes åbenhed og gennemsigtighed og knytte dem sammen med EU's fremtidige strategiske forsknings- og innovationsprioriteter og Horisont Europa-missioner.

·I artikel 187-evalueringen blev det påpeget, at de offentlig-private partnerskabers aktiviteter skulle bringes i overensstemmelse med EU's politikker og med de nationale og regionale politikker. Ifølge evalueringen bør de centrale resultatindikatorer revideres, og en bredere vifte af interessenter bør inddrages i forvaltningsstrukturerne eller i de indsendte forslag. Den fremhævede også behovet for at forbedre og styrke kommunikationen, navnlig for at sikre en effektiv formidling af projektresultaterne.

·Høringer af interesserede parter

–Medlemsstaterne blev hørt gennem Horisont Europa-programudvalgets "strategiske skyggesammensætning".

–Der blev afholdt en åben offentlig høring for kandidater til institutionaliserede partnerskaber på grundlag af artikel 185 og 187 i TEUF mellem den 11. september og den 6. november 2019, hvor der blev modtaget mere end 1 600 svar.

–Der blev afholdt målrettede høringer med det formål at udarbejde konsekvensanalyserne for de 12 kandidater til institutionaliserede partnerskaber. For hver kandidat interviewede en ekstern konsulent et repræsentativt udsnit af interesserede parter for at høre deres mening om behovet for og merværdien af EU-tiltag.

·Indhentning og brug af ekspertbistand

·Konsekvensanalyse

·Delløsning 3a — institutionaliserede partnerskaber baseret på artikel 185 i TEUF

·Delløsning 3b — institutionaliserede partnerskaber baseret på artikel 187 i TEUF.

·Målrettet regulering og forenkling

·Grundlæggende rettigheder

Denne forordning respekterer de grundlæggende rettigheder som fastsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

5.ANDRE FORHOLD

·Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

·Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

·Første del indeholder bestemmelser, der gælder for alle fællesforetagender, med det formål at strømline og harmonisere de retlige grænsebetingelser og fastlægge en modulær tilgang, som kan udføre grundlaget for hvert enkelt fællesforetagendes operationelle struktur.

·Anden del indeholder bestemmelser, som er specifikke for de enkelte fællesforetagender, hvilket sikrer den nødvendige fleksibilitet til at tage hensyn til operationelle og politiske behov.

·Tredje del indeholder afsluttende bestemmelser, der gælder for alle fællesforetagender.

·Artikel 4: Målsætningerne og principperne for fællesforetagender er fast forankret i Horisont Europas målsætninger og struktur og er tæt forbundet med opnåelsen af EU's politiske målsætninger. Der er fastlagt et sæt fælles målsætninger på grundlag af den koordinerede konsekvensanalyse.

·Artikel 5: Operationelle målsætninger og opgaver — disse bestemmelser afspejler kravene til og gennemførelseskriterierne for europæiske partnerskaber, herunder behovet for at sikre en systemisk tilgang til at nå målene, adgang til resultater, overvågning for at spore fremskridt hen imod de politiske målsætninger, fremme af inklusion over for interesserede parter og inddragelse af små og mellemstore virksomheder.

·Artikel 7: Der fastlægges en fælles procedure for udvælgelse af nye medlemmer, så der sikres gennemsigtighed og åbenhed på tværs af initiativet, i overensstemmelse med Horisont Europa-forordningen.

·Artikel 11: Der opstilles en ramme for at sikre partnernes bidrag i hele initiativets levetid og for at sikre, at omkostningerne deles mellem Unionen og de andre partnere end Unionen, som er en central forudsætning for en partnerskabstilgang. I denne artikel fastsættes det, at bidrag og forpligtelser skal øges kvalitativt og kvalitativt og kvantitativt i overensstemmelse med Horisont Europa-forordningen. Der fastlægges en systemisk tilgang til bidrag fra industripartnere på tværs af alle initiativer i henhold til artikel 187 i TEUF, som er ansvarlig, støtter initiativernes åbenhed og er sammenhængende, gennemsigtig og retfærdig, samtidig med at initiativets tiltrækningskraft over for nye medlemmer sikres.

·Udfasning: Bestemmelserne hænger tæt sammen med opfyldelsen af specifikke målsætninger. I henhold til artikel 16, stk. 2, litra y), skal bestyrelsen opstille en realistisk plan for at videreføre initiativet uden for rammerne af et institutionaliseret partnerskab inden udgangen af 2022 så betids, at planen kan indgå i den foreløbige evaluering af Horisont Europa. Dette bør sikre, at formidlingsaktiviteterne videreføres, når Unionens deltagelse er ophørt, og at der etableres forbindelse til industrielle og andre politikker med henblik på at omstille initiativet fra forskning og innovation til udbredelse.

·Bestemmelser om forvaltning: Driften af de forskellige organer harmoniseres på tværs af fællesforetagenderne. Hvert fællesforetagende støttes af rådgivende grupper, så de har adgang til videnskabelig rådgivning og ekspertrådgivning, kan høre interesserede parter og inddrage medlemsstaterne (hvis de ikke er partnere). Fællesforetagenderne har imidlertid fleksibilitet til at anvende eksisterende sammensætninger til rådgivningsfunktioner eller oprette en ny sammensætning, som kan betjene mere end ét af dem.

·Sammenhæng og synergier (artikel 5, 16, 18 og 24) Ifølge Horisont Europa-forordningen skal europæiske partnerskaber sikre "samordning og/eller fælles aktiviteter med andre relevante forsknings- og innovationsinitiativer for at sikre det bedst mulige niveau af sammenkoblinger og sikre effektive synergier". I overensstemmelse hermed fastsættes det i første del, hvordan fællesforetagenderne forventes at samarbejde med andre partnerskaber og interagere med det bredere økosystem, navnlig med hensyn til deres opgaver og bestyrelsens opgaver, den rolles, om gruppen af repræsentanter for staterne spiller, og rapporteringen via den årlige aktivitetsrapport. I anden del opstilles nogle prioriterede europæiske partnerskaber, som de enkelte fællesforetagender forventes at indgået et formelt og regelmæssigt samarbejde med.

2021/0048 (NLE)

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om oprettelse af fællesforetagenderne under Horisont Europa

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 187 og artikel 188, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet 8 ,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 9 , og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Med henblik på at opnå den størst mulige indvirkning af EU-midler og det mest effektive bidrag til EU's politiske målsætninger fastsættes den politiske og retlige ramme for europæiske partnerskaber med private og/eller offentlige partnere i Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) [XXXX] 10 ("Horisont Europa-forordningen"). Europæiske partnerskaber er et centralt element i Horisont Europas politiske tilgang. De oprettes for at nå Unionens prioriteter, som er målet for Horisont Europa, og sikre en klar virkning for Unionen og dens befolkning, som kan opnås mere effektivt i partnerskab gennem en strategisk vision, der deles og støttes af partnere, end af Unionen alene.

(2)Europæiske partnerskaber under Horisont Europa-søjlen "Globale udfordringer og europæisk industriel konkurrenceevne" spiller navnlig en vigtig rolle i indsatsen for at opfylde de strategiske målsætninger som f.eks. fremskyndelse af overgangen til bæredygtige udviklingsmål og et grønt og digitalt Europa, og de bør bidrage til genopretningen efter den hidtil usete covid-19-krise. De europæiske partnerskaber tager fat om grænseoverskridende udfordringer, der kræver en integreret tilgang. De gør det muligt at afhjælpe de omstillingsrelaterede, systemiske og markedsmæssige svigt, der er beskrevet i de konsekvensanalyser, der ledsager denne forordning, ved at samle en bred vifte af aktører på tværs af værdikæderne og økosystemerne for at arbejde hen imod en fælles vision og omsætte den til konkrete køreplaner og koordineret gennemførelse af aktiviteter. De gør det desuden muligt at koncentrere indsatsen og ressourcerne om fælles prioriteter for at løse de komplekse udfordringer.

(3)For at opfylde prioriteterne og opnå resultater bør europæiske partnerskaber udvikles gennem en bred inddragelse af relevante interessenter fra hele Europa, herunder industrien, forskningsorganisationer, enheder, der udfører offentlige serviceydelser på lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt plan, og civilsamfundsorganisationer som f.eks. fonde, der støtter og/eller udfører forskning og innovation. De bør også medvirke til at styrke samarbejdet mellem private og/eller offentlige partnere på internationalt niveau ved bl.a. at tiltræde forsknings- og innovationsprogrammer og grænseoverskridende investeringer i forskning og innovation til gensidig fordel for mennesker og virksomheder og samtidig sikre, at Unionen kan fastholde sine interesser i strategiske sektorer.

(4)Den foreløbige evaluering af Horisont 2020 viste, at der med tiden er blevet indført et betydeligt repertoire af partnerskabsinstrumenter og -initiativer med syv former for gennemførelse og næsten 120 partnerskabsinitiativer Horisont 2020. Ud over den kompleksitet, der følger af den store spredning af instrumenter og initiativer, vurderes det, at deres evne til at bidrage til relaterede politikker på EU-plan og nationalt plan som helhed ikke er tilstrækkelig, selv om de har en række positive virkninger med hensyn til at opfylde deres målsætninger, f.eks. ved at opstille langsigtede dagsordener, strukturere forsknings- og innovationssamarbejdet mellem ellers spredte aktører og mobilisere yderligere investeringer. I konsekvensanalysen af Horisont Europa påpeges derfor et behov for at undersøge og rationalisere Unionens støtteordninger til forskning og innovation, navnlig med hensyn til partnerskaber, og for at omlægge partnerskaberne i retning af større virkning på og opnåelse af Unionens prioriteter.

(5)For at imødegå sådanne problemer og opfylde det højere ambitionsniveau for europæiske investeringer bør Horisont Europa skabe betydelig forenkling og reform af Kommissionens politik for forsknings- og innovationspartnerskaber. Med henblik på at afspejle dets systemiske karakter, der har til formål at bidrage til EU-dækkende "omstillinger" hen imod målene for bæredygtighed, bør Horisont Europa mere effektivt udnytte disse partnerskaber med en mere strategisk, sammenhængende og virkningsdrevet tilgang.

(6)I forordning (EU) 2020/852 11 fastlægges den generelle ramme for at afgøre, om en økonomisk aktivitet kvalificeres som miljømæssigt bæredygtig, med henblik på at definere bæredygtige investeringer. Den opstiller en fælles reference, som investorer, banker, industrien og forskere kan anvende, når de investerer i projekter og økonomiske aktiviteter, som har en væsentlig positiv indvirkning på klimaet og miljøet og ikke medfører væsentlig skade på nogen af dem. Den er referencen for grønne investeringer i Unionen.

(7)Hvor det er relevant, bør partnerskaber betragte de tekniske screeningskriterier, jf. artikel 3 i forordning (EU) 2020/852, og "princippet om ikke at gøre væsentlig skade", jf. artikel 17 i forordning (EU) 2020/852, som et instrument til at forbedre deres projekters parathed og adgang til grøn finansiering, som vil være afgørende for markedsudbredelsen og den bredere anvendelse af de innovative teknologier og løsninger, som de frembringer. Videnskabelig dokumentation er kernen i de tekniske screeningskriterier. Forskning og innovation, som gennemføres af partnerskaber, bør spille en vigtig rolle med hensyn til at hjælpe økonomiske aktører med at nå eller overgå de standarder og tærskler, der er fastsat i forordningen, og holde de tekniske screeningskriterier ajour og i overensstemmelse med målene i den europæiske grønne pagt.

(8)På grundlag af Horisont Europa-forordningen bør det være muligt at oprette europæiske partnerskaber ved brug af tre forskellige former, nemlig "samfinansieret", "samprogrammeret" og "institutionaliseret". Oprettelsen af institutionaliserede partnerskaber bør omfatte ny EU-lovgivning og oprettelse af særlige gennemførelsesstrukturer i henhold til artikel 185 eller 187 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

(9)I Horisont Europa-forordningen fastlægges der otte prioriterede områder, hvor der kan foreslås institutionaliserede partnerskaber. På tværs af disse prioriterede områder fremsættes der en række initiativer vedrørende institutionaliserede partnerskaber, og ni af dem er omfattet af denne forordning.

(10)De forsknings- og innovationsaktiviteter, der gennemføres af fællesforetagenderne, bør finansieres af Horisont Europa. For at opnå den størst mulige virkning bør fællesforetagenderne udvikle tætte synergier med andre EU-programmer og finansieringsinstrumenter, navnlig programmer og instrumenter, der støtter udbredelsen af innovative løsninger, uddannelse og regional udvikling, for at øge den økonomiske og sociale samhørighed og reducere ubalancerne.

(11)Den nye politiske tilgang til europæiske partnerskaber, navnlig de institutionaliserede europæiske partnerskaber, kræver en ny metode til fastlæggelse af de retlige rammer for deres aktiviteter. Oprettelsen af fællesforetagender på grundlag af artikel 187 i TEUF viste sig at være effektiv i forbindelse med Horisont 2020 med hensyn til gennemførelsen, men det er nu nødvendigt at intensivere indsatsen. Denne forordning har derfor til formål at gøre gennemførelsen mere sammenhængende, effektiv og virkningsorienteret ved at omsætte Horisont Europa-bestemmelserne og erfaringerne fra programgennemførelsen under Horisont 2020 til fælles bestemmelser på tværs af fællesforetagenderne på en harmoniseret måde. Den har til formål at lette etableringen af samarbejde og synergier mellem europæiske partnerskaber og derved gøre fuld brug af deres sammenkoblinger på organisatorisk plan. Fællesforetagenderne bør søge muligheder for at inddrage repræsentanter for andre europæiske partnerskaber i drøftelserne under udarbejdelsen af deres arbejdsprogrammer, identificere de områder, hvor supplerende eller fælles aktiviteter kan tackle udfordringerne mere effektivt og virkningsfuldt, undgå overlapninger, afstemme tidsplanen for deres aktiviteter og sikre adgang til resultater og andre relevante former for udveksling af viden.

(12)Når der er fundet synergier mellem dem, bør fællesforetagenderne sigte mod at fastlægge budgetandele, der bør anvendes til supplerende eller fælles aktiviteter mellem fællesforetagender. Denne forordning sigter endvidere mod at opnå større effektivitet og harmonisering af reglerne gennem intensiveret operationelt samarbejde og ved at udforske stordriftsfordele, herunder oprettelse af et fælles backoffice, som bør give fællesforetagenderne horisontale støttefunktioner. Det fælles backoffice bør gøre det lettere at opnå større virkning og harmonisering på fælles punkter, samtidig med at der bevares en vis grad af fleksibilitet til at opfylde de enkelte fællesforetagenders specifikke behov. Strukturen bør etableres ved hjælp af serviceleveranceaftaler, der indgås i fællesskab af fællesforetagenderne. Det fælles backoffices funktioner bør omfatte koordinerings- og administrative støttefunktioner på områder, hvor screeningen har vist sig at være effektiv og omkostningseffektiv, og bør tage hensyn til overholdelsen af kravet om ansvarlighed hos hver enkelt anvisningsberettiget. Den retlige struktur bør udformes, så den bedst opfylder fællesforetagendernes fælles behov, sikrer deres tætte samarbejde og udforsker alle mulige synergier mellem de europæiske partnerskaber og som følge heraf mellem de forskellige dele af Horisont Europa-programmet samt mellem de øvrige programmer, der forvaltes af fællesforetagenderne.

(13)Konsekvensanalyserne for hvert fællesforetagende, der oprettes ved denne forordning, har kun givet dokumentation, der begrunder gennemførelsen af partnerskaber i overensstemmelse med Horisont Europa-forordningen, hvis andre dele af Horisont Europa-programmet, herunder andre former for europæisk partnerskab, ikke ville nå målene eller ikke ville have de nødvendige forventede virkninger, hvorved en sådan gennemførelse er begrundet i et langsigtet perspektiv og en høj grad af integration.

(14)Horisont Europa indfører en mere strategisk, sammenhængende og virkningsdrevet tilgang til europæiske partnerskaber, der bygger på erfaringerne fra den foreløbige evaluering af Horisont 2020. I overensstemmelse med det nye ambitionsniveau sigter denne forordning mod en mere effektiv anvendelse af institutionaliserede europæiske partnerskaber, navnlig ved at fokusere på klare målsætninger, resultater og virkninger, der kan opnås inden 2030, og ved at sikre et klart bidrag til de relaterede EU-politiske prioriteter og politikker. Tæt samarbejde og synergier med andre relevante initiativer på EU-plan og på nationalt og regionalt plan, navnlig med andre europæiske partnerskaber, er afgørende for at opnå større virkning og sikre, at resultaterne udnyttes. Ved vurderingen af den samlede virkning bør der tages hensyn til bredere investeringer ud over bidragene fra partnere og investeringer, der er udløst af de fællesforetagender, der bidrager til at opfylde deres målsætninger.

(15)Denne forordning er baseret på principperne og kriterierne i Horisont Europa-forordningen, herunder åbenhed og gennemsigtighed, en stærk løftestangseffekt og langsigtede forpligtelser for alle involverede parter. Et af målene med denne forordning er at sikre, at initiativerne er åbne for en bred vifte af enheder, herunder nytilkomne. Partnerskaberne bør være åbne for enhver enhed, der er villig og i stand til at arbejde hen imod det fælles mål, og fremme bred og aktiv deltagelse af interessenter i deres aktiviteter, medlemskab og forvaltning, og som kan sikre, at resultaterne vil være til gavn for alle europæere, navnlig gennem en bred formidling af resultater og aktiviteter forud for udbredelsen i hele Unionen.

(16)For aktioner vedrørende Unionens strategiske aktiver, interesser, autonomi eller sikkerhed bør foranstaltningerne i Horisont Europa-forordningens artikel 16] finde anvendelse på fællesforetagenders arbejdsprogrammer.

(17)I henhold til [bilag III] til Horisont Europa-forordningen skal de finansielle bidrag og/eller bidrag i naturalier fra andre partnere end Unionen udgøre mindst 50 % og kan udgøre op til 75 % af det europæiske partnerskabs aggregerede budgetforpligtelser. Følgelig bør denne forordning fastsætte det krævede bidrag fra medlemmerne af fællesforetagender på samme niveau som eller højere end Unionens bidrag. Unionen bør være i stand til at reducere sit bidrag, hvis andre medlemmer end Unionen ikke opfylder deres forpligtelser.

(18)I overensstemmelse med ambitionerne i Horisont Europa-forordningen er en af forudsætningerne for at oprette institutionaliserede partnerskaber at sikre partnernes bidrag i hele initiativernes levetid. I denne forbindelse bør private partnere levere en betydelig del af deres bidrag i form af naturalier til fællesforetagendets driftsomkostninger. Fællesforetagenderne bør kunne søge at fremme disse bidrag gennem deres arbejdsprogrammer, navnlig ved at reducere finansieringssatserne. Disse foranstaltninger bør baseres på et fællesforetagendes specifikke behov og de underliggende aktiviteter. I begrundede tilfælde bør det være muligt at indføre yderligere betingelser, der kræver deltagelse af et medlem af fællesforetagendet eller dets konstituerende eller tilknyttede enheder, og som er rettet mod aktiviteter, hvor fællesforetagendets industrielle partnere kan spille en central rolle, f.eks. storstilede demonstrationer og flagskibsprojekter, og bidrage mere via lavere finansieringssatser. Niveauet af medlemmernes deltagelse bør overvåges af den administrerende direktør med henblik på at sætte bestyrelsen i stand til at træffe passende foranstaltninger og sikre en balance mellem partnernes engagement og åbenhed. I behørigt begrundede tilfælde kan kapitaludgifterne til f.eks. storstilede demonstrationsprojekter og flagskibsprojekter, betragtes som støtteberettigede omkostninger i overensstemmelse med den gældende retlige ramme.

(19)I overensstemmelse med princippet om rimelig fordeling af bidragene mellem medlemmerne af fællesforetagender bør de finansielle bidrag til fællesforetagendernes administrationsomkostninger fordeles ligeligt mellem Unionen og de andre medlemmer end Unionen. Afvigelser fra dette princip bør kun overvejes i ekstraordinære og behørigt begrundede tilfælde, f.eks. hvor størrelsen af eller medlemskabsstrukturen for et medlem af fællesforetagendet, som ikke er Unionen, ville resultere i bidrag pr. konstituerende eller tilknyttet enhed, navnlig små og mellemstore virksomheder (SMV'er), på et så højt niveau, at de i alvorlig grad ville bringe incitamentet til at blive eller forblive en konstituerende eller tilknyttet enhed i medlemmet af fællesforetagendet i fare. I sådanne tilfælde bør minimumsprocentdelen for det årlige finansielle bidrag til fællesforetagendets administrationsomkostninger fra andre medlemmer end Unionen være 20 % af de samlede årlige administrationsomkostninger, og bidragene fra SMV'er bør være betydeligt lavere end bidragene fra større konstituerende eller tilknyttede enheder. Når en kritisk masse af medlemmer, der giver mulighed for et bidrag på mere end 20 % af de samlede årlige administrationsomkostninger, er nået, bør de årlige bidrag pr. konstituerende eller tilknyttet enhed opretholdes eller forhøjes med henblik på gradvist at øge de andre medlemmers andel af det samlede bidrag til fællesforetagendets årlige administrationsomkostninger. De andre medlemmer af fællesforetagendet end Unionen bør bestræbe sig på at øge antallet af konstituerende eller tilknyttede enheder for at maksimere bidraget til 50 % af fællesforetagendets administrationsomkostninger i løbet af dets levetid.

(20)Ifølge Horisont Europa-forordningen skal partnerne vise deres langsigtede engagement, herunder en minimumsandel af offentlige og/eller private investeringer. Følgelig skal Unionen i denne forordning udpege stiftende medlemmer, der er etableret i medlemsstater, lande, der er associeret med Horisont Europa-programmet, eller internationale organisationer. Hvis det er nødvendigt, bør det imidlertid være muligt at udvide medlemskabsgrundlaget for fællesforetagender, efter de er oprettet, med associerede medlemmer, der er udvalgt efter åbne og gennemsigtige procedurer, navnlig under hensyntagen til den nye teknologiske udvikling eller associeringen af yderligere lande til Horisont Europa-programmet. Juridiske enheder, der er interesseret i at understøtte fællesforetagendernes målsætninger inden for deres specifikke forskningsområder uden at blive medlem, bør også tilbydes mulighed for at blive bidragende partnere i disse fællesforetagender.

(21)Oprettelse af et fællesforetagende sikrer et gensidigt fordelagtigt offentlig-privat partnerskab for de involverede medlemmer, herunder ved at fremme visheden om større budgetbevillinger til de relevante industrier over en syvårig periode. Hvis en enhed eller en af dens konstituerende eller tilknyttede enheder bliver stiftende medlem eller associeret medlem, kan den få indflydelse, enten direkte eller gennem repræsentanter for industrien, i fællesforetagendets bestyrelse. Bestyrelsen er fællesforetagendets beslutningstagende organ, der træffer beslutning om partnerskabets langsigtede strategiske retning samt dets årlige prioriteter. Stiftende medlemmer og associerede medlemmer og, hvis det er relevant, deres konstituerende enheder, bør derfor kunne bidrage til fællesforetagendets dagsorden og prioritering gennem vedtagelse og eventuel ændring af den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden samt vedtagelsen af det årlige arbejdsprogram, herunder indholdet af indkaldelserne af forslag, den gældende finansieringssats pr. indkaldelsesemne og de dertil knyttede regler for indgivelse, evaluering, udvælgelse, tildeling og revision.

(22)De andre medlemmer end Unionen bør forpligte sig til at gennemføre denne forordning ved en tilsagnserklæring. Sådanne tilsagnserklæringer bør være juridisk gyldige i hele initiativets levetid og nøje overvåges af fællesforetagendet og Kommissionen. Fællesforetagenderne bør skabe et juridisk og organisatorisk miljø, der sætter medlemmerne i stand til at opfylde deres forpligtelser, samtidig med at der sikres løbende åbenhed omkring initiativet og gennemsigtighed under gennemførelsen, navnlig med hensyn til fastsættelse af prioriteter og deltagelse i indkaldelser af forslag.

(23)Yderligere forenkling er en hjørnesten i Horisont Europa-rammeprogrammet. I den forbindelse bør der være en forenklet indberetningsmekanisme for partnere, som ikke længere skal indberette ikkestøtteberettigede omkostninger. Bidrag i naturalier til operationelle aktiviteter bør udelukkende bogføres på grundlag af støtteberettigede omkostninger. Dette giver mulighed for automatisk beregning af bidrag i naturalier til operationelle aktiviteter via Horisont Europas IT-værktøjer, mindsker den administrative byrde for partnerne og gør indberetningsmekanismen for bidrag mere effektiv. Bidrag i naturalier til operationelle aktiviteter bør overvåges nøje af fællesforetagenderne, og den administrerende direktør for bestyrelsen bør udarbejde regelmæssige rapporter for at fastslå, om fremskridtene med hensyn til at nå målene for bidrag i naturalier er tilfredsstillende nok. Bestyrelsen bør vurdere både den indsats, der gøres, og de resultater, der opnås af de medlemmer, der bidrager til de operationelle aktiviteter, samt andre faktorer, såsom graden af SMV'ers deltagelse og initiativets tiltrækningskraft over for nytilkomne. Den bør efter behov træffe passende afhjælpende og korrigerende foranstaltninger under hensyntagen til principperne om åbenhed og gennemsigtighed.

(24)Fællesforetagenderne bør give andre medlemmer end Unionen en systematisk mulighed for og incitament til at kombinere deres forsknings- og innovationsaktiviteter med fællesforetagendets. Yderligere aktiviteter bør ikke modtage finansiel støtte fra fællesforetagendet. De kan dog medregnes som medlemmernes bidrag i naturalier, når de bidrager til fællesforetagendets målsætninger og er direkte knyttet til dets aktiviteter. Denne forbindelse kan etableres gennem anvendelse af resultater fra indirekte aktioner, der finansieres af fællesforetagendet, eller dets tidligere initiativer, eller ved at påvise eb væsentlig EU-merværdi. Denne forordning bør fastsætte mere specifikke bestemmelser om omfanget af yderligere aktiviteter for hvert fællesforetagende, for så vidt det er nødvendigt for at opnå den ønskede retningsvirkning og virkning. Fællesforetagendernes bestyrelser bør videre beslutte, om det er nødvendigt at anvende forenklede metoder, f.eks. faste beløb eller enhedsomkostninger, for at opnå forenkling, omkostningseffektivitet og et passende beskyttelsesniveau for fortrolige forretningsdata, når bidragene vurderes.

(25)Ved forvaltningen af fællesforetagender bør det sikres, at deres beslutningsprocedurer kan holde trit med det socioøkonomiske miljø og de globale udfordringer, som er i hastig udvikling. Fællesforetagenderne bør derfor udnytte ekspertise, rådgivning og støtte fra alle relevante interessenter, så de effektivt kan varetage deres opgaver og sikre synergier på EU-plan og nationalt plan. Fællesforetagenderne bør derfor have beføjelse til at oprette rådgivende organer med henblik på at yde ekspertrådgivning og udføre enhver anden rådgivningsopgave, der er nødvendig for at opfylde fællesforetagendernes målsætninger. Fællesforetagenderne bør ved oprettelsen af de rådgivende organer sikre en afbalanceret repræsentation af eksperter inden for rammerne af fællesforetagendets aktiviteter, herunder med hensyn til ligestilling mellem kønnene. Den rådgivning, der ydes af disse organer, bør omfatte videnskabelige perspektiver samt perspektiverne fra nationale og regionale myndigheder og andre interessenter i fællesforetagender.

(26)Fællesforetagenderne bør kunne oprette et rådgivende organ med en videnskabelig rådgivende funktion. Dette organ eller dets medlemmer bør være i stand til at yde uafhængig videnskabelig rådgivning og støtte til det pågældende fællesforetagende. Den videnskabelige rådgivning bør navnlig vedrøre årlige arbejdsplaner, yderligere aktiviteter samt ethvert andet aspekt af fællesforetagendernes opgaver, hvis det er nødvendigt.

(27)Fællesforetagenderne bør sikre, at medlemsstaterne er tilstrækkeligt informeret om deres aktiviteter, og de bør give rettidige oplysninger om aktiviteter, der gennemføres i medlemsstaterne, og have mulighed for at bidrage til forberedelses- og beslutningsprocedurerne. En sådan dialog med medlemsstaterne er særlig vigtig i forbindelse med synergier og behovet for at sikre en tilpasning af indsatsen og aktiviteterne på EU-plan og på nationalt, regionalt og europæisk plan for at skabe større gennemslagskraft. Fællesforetagender, hvor medlemsstaterne ikke deltager direkte eller indirekte som partnere, bør oprette en gruppe af repræsentanter for staterne for at tilpasse fællesforetagendernes aktiviteter til de politikker og foranstaltninger, der gennemføres på nationalt og regionalt plan.

(28)Med henblik på at sikre, at fællesforetagenderne er bekendte med interessenternes holdninger og synspunkter i hele værdikæden på deres respektive områder, bør fællesforetagenderne kunne nedsættes deres egne rådgivende interessentgrupper alt efter hvert fællesforetagendes behov. Sådanne grupper bør være åbne for alle offentlige og private interessenter, herunder organiserede interessegrupper, og internationale interessegrupper fra medlemsstater, associerede lande og andre lande, som er aktive på fællesforetagendets område.

(29)Fællesforetagenderne bør fungere på en åben og gennemsigtig måde og forelægge alle relevante oplysninger for de relevante organer inden for en rimelig frist samt fremme deres aktiviteter, herunder gennem kommunikations- og formidlingsaktiviteter rettet mod den brede offentlighed.

(30)Fællesforetagenderne bør gennemføres ved hjælp af en struktur og efter regler, der øger effektiviteten og sikrer forenkling. Med henblik herpå bør hvert fællesforetagende vedtage finansielle bestemmelser, der gælder specifikt for dets behov, i overensstemmelse med artikel 71 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 12 .

(31)Gennemførelsen af fællesforetagenderne bør baseres på de kriterier, der er fastsat for institutionaliserede partnerskaber i Horisont Europa-forordningen. Det bør støttes af brugen af elektroniske midler, der forvaltes af Kommissionen. Oplysninger vedrørende indirekte aktioner, der finansieres af fællesforetagenderne, herunder resultater, er af afgørende betydning for udviklingen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af Unionens politikker og programmer. Fællesforetagenderne bør derfor sikre, at EU-institutioner, -organer, -kontorer eller -agenturer har adgang til alle oplysninger vedrørende de indirekte aktioner, som de finansierer, herunder resultater fra modtagere, der deltager i indirekte aktioner. Sådanne anvendelsesrettigheder bør begrænses til ikke-kommerciel og ikke-konkurrencemæssig anvendelse og bør overholde gældende regler om tavshedspligt. Personale ved EU-institutioner, -organer, -kontorer eller -agenturer bør have adgang til disse oplysninger med forbehold af passende standarder for IT-sikkerhed og informationssikkerhed og i overensstemmelse med principperne om nødvendighed og proportionalitet.

(32)Deltagelse i indirekte aktioner, der finansieres af fællesforetagenderne under Horisont Europa, bør være i overensstemmelse med reglerne i Horisont Europa-forordningen. Fællesforetagendet bør desuden sikre ensartet anvendelse af disse regler på baggrund af relevante foranstaltninger, der vedtages af Kommissionen. Fællesforetagenderne bør anvende den model for tilskudsaftale, som Kommissionen har udarbejdet. Med hensyn til den periode, hvor der kan gøres indsigelse mod overdragelse af ejerskabet over resultaterne, omhandlet i [artikel 36, stk. 4], i Horisont Europa-forordningen, bør varigheden af innovationscyklusserne inden for de områder, der er dækket af de pågældende fællesforetagender, tages i betragtning.

(33)Et af fællesforetagendernes vigtigste formål er at fremme Unionens økonomiske kapacitet og navnlig dens videnskabelige og teknologiske suverænitet. Genopretningen efter pandemien fremhæver endvidere behovet for at investere i centrale teknologier som f.eks. 5G, kunstig intelligens, cloudteknologi, cybersikkerhed og grøn teknologi og for at udnytte disse teknologier i Unionen. De resultater, der skabes af alle deltagere, vil spille en vigtig rolle i denne henseende, og alle deltagere vil få gavn af EU-finansieringen gennem de resultater, der genereres i projektet, og adgangsrettighederne hertil, selv de deltagere, der ikke har modtaget EU-finansiering. For at beskytte Unionens interesser bør fællesforetagenders ret til at modsætte sig overdragelse af ejerskabet over resultater eller udstedelse af en eksklusivlicens vedrørende resultater også finde anvendelse på deltagere, der ikke har modtaget EU-finansiering. Ved udøvelsen af denne ret til at gøre indsigelse bør fællesforetagendet finde en rimelig balance mellem Unionens interesser og beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder til resultaterne tilhørende deltagere uden finansiering i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, idet der tages hensyn til, at disse deltagere ikke modtog EU-støtte til den foranstaltning, som resultaterne blev genereret fra.

(34)Unionens finansielle bidrag bør forvaltes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og de regler om indirekte forvaltning, der er fastsat i forordning (EU, Euratom) 2018/1046.

(35)Med henblik på forenkling bør de administrative byrder nedbringes for alle parter. Dobbelte revisioner og uforholdsmæssige mængder af dokumentation og rapportering bør undgås. Revision af modtagere af EU-midler i medfør af denne forordning bør gennemføres i overensstemmelse med Horisont Europa-forordningen og andre relevante EU-finansieringsprogrammer.

(36)Unionens og de øvrige medlemmer af fællesforetagendets finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af rimelige foranstaltninger i hele udgiftsforløbet, herunder forebyggelse, afsløring og undersøgelse af uregelmæssigheder, inddrivelse af midler, der er gået tabt, udbetalt uretmæssigt eller anvendt forkert, og, efter omstændighederne, med administrative og finansielle sanktioner i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom)2018/1046. I betragtning af den særlige karakter af de foranstaltninger, som nogle fællesforetagender gennemfører, og som kræver, at de udfases over flere år, bør det være muligt at opdele de flerårige budgetmæssige forpligtelser mellem Kommissionen og det relevante fællesforetagende i årlige trancher. I denne henseende kan de budgetmæssige forpligtelser, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra b), d) og h), opdeles i årlige trancher. Indtil den 31. december 2024 må det samlede beløb for disse budgetmæssige forpligtelser ikke overstige 50 % af det maksimale EU-bidrag, der er fastsat i artikel 10 og artikel 145. Fra den 1. januar 2025 må mindst 20 % af det samlede budget for de resterende år ikke dækkes af årlige trancher.

(37)I lyset af fællesforetagendernes særlige karakter og aktuelle status bør de være underlagt en særskilt dechargeprocedure. Revision af regnskaberne og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed bør foretages af Revisionsretten.

(38)I henhold til Horisont Europa-forordningens [artikel 8, stk. 2, litra c)], bør fællesforetagender have en klar livscyklustilgang. For at sikre en passende beskyttelse af Unionens finansielle interesser bør der oprettes fællesforetagender for en periode, der udløber den 31. december 2031, så de kan udøve deres ansvar med hensyn til gennemførelsen af tilskud, indtil de sidste iværksatte indirekte aktioner er blevet afsluttet.

(39)Inden for rammerne af Europa-Kommissionens prioritet om "En europæisk grøn pagt" 13 , der støttes af Unionens reviderede bioøkonomistrategi 14 , EU's biodiversitetsstrategi 15 , meddelelsen "En ren planet for alle" 16 , handlingsplanen for den cirkulære økonomi 17 og den nye fra jord til bord-meddelelse 18 , bør den europæiske biobaserede sektor, herunder SMV'er, regioner og primærproducenter, blive mere klimaneutral, mere cirkulær og mere bæredygtig, samtidig med at den forbliver konkurrencedygtig på globalt plan. Et stærkt, ressourceeffektivt og konkurrencedygtigt biobaseret innovationsøkosystem kan mindske afhængigheden af og fremskynde udskiftningen af ikkevedvarende fossile råstoffer og mineralressourcer. Det kan udvikle vedvarende biobaserede produkter, materialer, processer og næringsstoffer fra affald og biomasse gennem bæredygtighed og cirkulær innovation. Et sådant økosystem kan også skabe værdi fra lokale råmaterialer — herunder affald, restprodukter og sidestrømme — og derved skabe arbejdspladser, økonomisk vækst og udvikling i hele Unionen, ikke kun i byområder, men også i landdistrikter og kystområder, hvor der produceres biomasse, og som ofte er perifere regioner, der sjældent drager fordel af den industrielle udvikling.

(40)Fællesforetagendet for biobaserede industrier, som blev oprettet under Horisont 2020, har fokuseret på bæredygtig ressourceanvendelse, navnlig i ressourcekrævende sektorer med stor indvirkning, såsom landbrug, tekstilproduktion og byggeri, navnlig med sigte på lokale operatører, producenter, anlæg og fabrikker. Fællesforetagendets foreløbige evaluering, som blev offentliggjort i oktober 2017, omfattede et stærkt sæt af 34 anbefalinger, der afspejles i udformningen af fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa, der oprettes ved denne forordning. Fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa er ikke en direkte fortsættelse af fællesforetagendet for biobaserede industrier, men et program, der bygger på forgængerens resultater og afhjælper dens mangler. I overensstemmelse med anbefalingerne bør fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa inddrage en bredere vifte af interessenter, herunder den primære sektor (landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug) samt leverandører af affald, restprodukter og sidestrømme, regionale myndigheder og investorer for at forebygge markedssvigt og ikkebæredygtige biobaserede processer. For at opfylde sine målsætninger bør det kun finansiere projekter, der overholder principperne om cirkularitet, bæredygtighed og planetens grænser.

(41)Fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa bør nedsætte udbredelsesgrupper, der skal fungere som rådgivende organer og deltage aktivt bør deltage i de strategiske drøftelser, som fastsætter dagsordenen for partnerskabet. Det er afgørende, at disse rådgivende organer inddrages i forvaltningsstrukturen for at sikre bredere deltagelse og større private investeringer i den cirkulære biobaserede sektor. Udbredelsesgrupperne bør navnlig yde støtte til de strategiske bestyrelsesmøder, hvor industriledere og repræsentanter for interessenter mødes med højtstående repræsentanter for Kommissionen og den permanente bestyrelse for at drøfte og fastlægge partnerskabets strategiske retning.

(42)Hovedformålet med fællesforetagendet for ren luftfart bør være at bidrage til at reducere luftfartens økologiske fodaftryk ved at fremskynde udviklingen af klimaneutrale luftfartsteknologier, der hurtigst muligt kan bringes i anvendelse, og som derfor kan bidrage væsentligt til at nå den europæiske grønne pagts ambitiøse mål om afbødning af miljøvirkningerne, dvs. en reduktion af emissionerne på 55 % inden 2030 sammenlignet med 1990-niveauet, og klimaneutralitet senest i 2050. Denne målsætning kan kun opfyldes ved at fremskynde og optimere forsknings- og innovationsprocesserne inden for luftfart og ved at forbedre EU's luftfartsindustris globale konkurrenceevne. Fællesforetagendet for ren luftfart bør også sikre, at renere luftfart forbliver sikker og effektiv med hensyn til lufttransport af passagerer og gods.

(43)Fællesforetagendet for ren luftfart bygger på erfaringerne fra fællesforetagenderne Clean Sky og Clean Sky 2. Det nye partnerskab bør være mere ambitiøst ved at fokusere på at udvikle banebrydende demonstrationsprojekter. I overensstemmelse med resultaterne af den foreløbige evaluering af fællesforetagendet Clean Sky 2 bør et nyt initiativ sikre, at alle demonstrationsprojekter er baseret på en "business case", så de udviklede teknologier reelt kan bringes i anvendelse hurtigst muligt, hvilket er en nøgleprioritet. Det nye initiativ bør derfor fokusere på at øge synligheden af dets individuelle udnyttelsesmål og styrke fællesforetagendets overvågnings-, forvaltnings- og rapporteringskapacitet for at afspejle kompleksiteten af den forsknings- og innovationsindsats, der kræves, for at partnerskabet kan opfylde sine målsætninger.

(44)Fællesforetagendet for ren luftfart bør bygge på et mangfoldigt medlemsgrundlag og samle et bredt spektrum af interessenter og idéer. Med henblik på at identificere de mest lovende tilgange og enheder, der er i stand til at forfølge dem, iværksatte Kommissionen en indkaldelse af idéer og potentielle medlemmer 19 . Bestyrelsen bør have mulighed for at udvælge associerede medlemmer på grundlag af resultaterne af denne indkaldelse, så gruppen af medlemmer hurtigt kan udvides.

(45)For at maksimere og fremskynde virkningen af de forsknings- og innovationsaktiviteter, der gennemføres af fællesforetagenderne for ren luftfart og SESAR 3 (forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum) med fokus på effektiv emissionsreduktion og digitalisering af luftfartsindustrien, bør de tilstræbe et tæt samarbejde med Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) i partnerskabets arbejde, så der sikres en tidlig udveksling af viden om nye teknologier, der er udviklet. Dette vil være afgørende for at fremskynde markedsudbredelsen ved at lette certificeringsprocessen for deraf følgende produkter og tjenester som krævet i forordning (EU) 2018/1189 20 .

(46)For at maksimere synergierne mellem programmer på EU-plan, nationalt plan og regionalt plan bør medlemmerne af gruppen af repræsentanter for staterne i fællesforetagendet for ren luftfart undersøge mulighederne for at yde finansiel støtte på nationalt plan til fremragende forslag, der ikke blev udvalgt til finansiering af fællesforetagendet for ren luftfart på grund af overtegning.

(47)Europas udfordring er, at det skal spille en ledende rolle i internaliseringen af de samfundsmæssige omkostninger ved drivhusgasemissioner i luftfartsforretningsmodellen og samtidig fortsætte med at sikre lige vilkår for europæiske produkter på det globale marked. Fællesforetagendet for ren luftfart bør derfor støtte de europæiske repræsentanter i den internationale standardisering og den internationale lovgivningsindsats.

(48)Interessen for brint har udviklet sig dramatisk i de seneste fem år, og alle medlemsstater har undertegnet og ratificeret Parisaftalen (COP21). Ved udgangen af 2019 fremlagde Kommissionen den europæiske grønne pagt, der har til formål at omdanne Unionen til et retfærdigt og velstående samfund med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, hvor der ikke er nogen nettoemissioner af drivhusgasser i 2050. De prioriterede områder omfatter ren brint, brændselsceller, andre alternative brændstoffer og energilagring. Brint er fremtrædende i meddelelsen "En strategi for brint med henblik på et klimaneutralt Europa" og meddelelsen "En EU-strategi for integration af energisystemet" fra juli 2020 samt for lanceringen af den europæiske Clean Hydrogen Alliance, der samler alle interessenter med henblik på at identificere teknologiske behov, investeringsmuligheder og lovgivningsmæssige hindringer med henblik på at opbygge et økosystem for ren brint i Unionen.

(49)Der er siden 2008 blevet ydet støtte til særlige forsknings- og innovationsaktiviteter vedrørende brintanvendelser, hovedsagelig gennem fællesforetagenderne for brændselsceller og brint (fællesforetagendet BCB og fællesforetagendet BCB 2) under RP7 og Horisont 2020 samt traditionelle samarbejdsprojekter, der dækker alle faser/områder af brintværdikæden. Fællesforetagendet for ren brint bør styrke og integrere Unionens videnskabelige kapacitet for at fremskynde udviklingen og forbedringen af avancerede anvendelser af rent hydrogen, der er klar til markedet, på tværs af slutanvendelser på områderne for energi, transport, byggeri og anlæg samt i industrien. Dette vil kun være muligt, hvis det kombineres med en styrkelse af konkurrenceevnen i Unionens værdikæde for ren brint, navnlig SMV'er.

(50)For at opfylde de videnskabelige målsætninger for fællesforetagendet for ren brint bør alle sektorer, der er berørt af brintøkonomien, have mulighed for at deltage i forberedelsen og gennemførelsen af dets strategiske forsknings- og innovationsdagsorden. Den offentlige sektor, navnlig regionale og nationale myndigheder, bør også inddrages, idet sidstnævnte er ansvarlige for at udarbejde klimapolitikker og -foranstaltninger i forbindelse med markedsmekanismer for at udfylde hullerne mellem udvikling af markedsklar teknologi og udbredelse i stor målestok.

(51)Da brint kan anvendes som brændstof, som energibærer og til energilagring, er det afgørende, at partnerskabet om ren brint etablerer et struktureret samarbejde med mange andre Horisont Europa-partnerskaber, navnlig med henblik på slutanvendelse Partnerskabet om ren brint bør navnlig interagere med partnerskaber inden for nulemissionsvej- og vandvejstransport, Europas jernbaner, ren luftfart, processer for planeten og rent stål. Med henblik herpå bør der oprettes en struktur, der rapporterer til bestyrelsen, for at sikre samarbejdet og synergierne mellem disse partnerskaber inden for brint. Initiativet om ren brint vil være det eneste partnerskab, der fokuserer på teknologier til produktion af brint. Samarbejdet med slutanvendelsespartnerskaber bør navnlig fokusere på demonstration af teknologien og fælles fastlæggelse af specifikationer.

(52)Jernbanerne bidrager til det fælles europæiske transportområde (SETA) og udgør et grundlæggende element i EU's langsigtede strategi for bæredygtig udvikling. Målt i økonomisk størrelse beløber den europæiske jernbanesektors direkte bruttoværditilvækst sig til 69 mia. EUR, og den indirekte værdi beløber sig til 80 mia. EUR. Jernbanesektoren beskæftigede direkte 1,3 mio. personer og mere end en million indirekte 21 .

(53)Den europæiske grønne pagt sigter mod at omstille Unionen til et retfærdigt og velstående samfund med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, hvor der senest i 2050 ikke længere er nogen nettoemissioner af drivhusgasser, og hvor den økonomiske vækst er afkoblet fra ressourceanvendelsen. De prioriterede områder omfatter fremskyndelse af overgangen til bæredygtig og intelligent mobilitet.

(54)I Kommissionens meddelelse om en ny industristrategi for Europa 22 (marts 2020) understreges det, at bæredygtige og intelligente mobilitetsindustrier, f.eks. jernbaneindustrien, har både ansvar og potentiale til at fremme den digitale og grønne omstilling, støtte Europas industrielle konkurrenceevne og forbedre konnektiviteten. Vej-, jernbane-, luft- og vandvejstransporten bør derfor alle bidrage til en reduktion af transportemissionerne på 90 % inden 2050. Det vil være en prioritet at flytte en væsentlig andel af de 75 % af landtransporten, der i dag foretages på vej, over på jernbaner og indre vandveje.

(55)Fællesforetagendet Shift2Rail blev oprettet i 2014 med det formål at forvalte Shift2Rail-initiativets forsknings-, udviklings- og valideringsaktiviteter ved at kombinere offentlig og privat finansiering, der stilles til rådighed af medlemmerne, og trække på interne og eksterne tekniske ressourcer. Det etablerede nye former for samarbejde i overensstemmelse med konkurrencereglerne mellem interesserede parter fra hele jernbanesektorens værdikæde og interesserede parter uden for den traditionelle jernbanesektor og udnyttede Det Europæiske Jernbaneagenturs erfaringer og ekspertise vedrørende spørgsmål om interoperabilitet og sikkerhed.

(56)Formålet med fællesforetagendet for Europas jernbaner bør være at levere et integreret europæisk jernbanenet med høj kapacitet ved at fjerne hindringer for interoperabilitet og tilvejebringe løsninger til fuld integration, der omfatter trafikstyring, køretøjer, infrastruktur og tjenester. Dette bør udnytte det enorme potentiale for digitalisering og automatisering med henblik på at reducere jernbanernes omkostninger, øge kapaciteten og øge deres fleksibilitet og pålidelighed, og det bør baseres på en robust funktionel referencesystemarkitektur for hele sektoren, i samarbejde med Det Europæiske Jernbaneagentur.

(57)I sin masterplan bør fællesforetagendet for Europas jernbaner fastlægge dets prioriterede forsknings- og innovationsaktiviteter og den overordnede systemarkitektur og harmoniserede operationelle tilgang, herunder demonstrationsaktiviteter i stor skala, som kræves for at fremskynde udbredelsen af de integrerede, interoperable og standardiserede teknologiske innovationer, der er nødvendige for at støtte det fælles europæisk jernbaneområde.

(58)Jernbanesektoren er et komplekst system med et meget tæt samspil mellem infrastrukturforvaltere, jernbanevirksomheder (togoperatører) og deres respektive udstyr (infrastruktur og rullende materiel). Det er umuligt at levere innovation uden fælles specifikationer og strategier på tværs af jernbanesystemet. Systemsøjlen i fællesforetagendet for Europas jernbaner bør derfor sætte sektoren i stand til at anvende et fælles driftskoncept og en fælles systemarkitektur, herunder definitionen af de tjenester, funktionelle blokke og grænseflader, der udgør grundlaget for driften af jernbanesystemet. Det bør tilvejebringe den overordnede ramme, der kræves for at sikre, at forskningen er rettet mod kundekrav og operationelle behov, som er aftalt i fællesskab. Forvaltningsmodellen og beslutningsprocessen for fællesforetagendet for Europas jernbaner bør afspejle Kommissionens ledende rolle i indsatsen for at samle og integrere Europas jernbanesystem, navnlig med hensyn til hurtigt og effektivt at gennemføre det fælles driftskoncept og den fælles systemarkitektur, samtidig med at de private partnere inddrages i rådgivende og tekniske støttefunktioner.

(59)For at sikre, at resultaterne af forskning på lave teknologiske modenhedsniveauer udnyttes effektivt på højere modenhedsniveauer, og navnlig af fællesforetagendet for Europas jernbaner, bør programkontoret for fællesforetagendet for Europas jernbaner gennemføre sådanne aktiviteter.

(60)For at sikre en hurtig omstilling og udvidelse af medlemskabet bør bestyrelsen for fællesforetagendet for Europas jernbaner — for så vidt det er nødvendigt — have mulighed for at udvælge associerede medlemmer på grundlag af resultaterne af en indkaldelse af interessetilkendegivelser, som gennemføres af Kommissionen.

(61)I forbindelse med Kommissionens prioriteter for FN's mål for bæredygtig udvikling, navnlig mål 3, og meddelelsen "Frem mod en omfattende strategi for samarbejdet med Afrika" 23 er Unionen fast besluttet på at bidrage til at sikre et sundt liv og fremme trivsel for alle, opbygge et endnu stærkere partnerskab mellem vores to kontinenter og støtte udviklingen af forsknings- og innovationskapacitet i Afrika. Fællesforetagendet Global Health EDCTP3 bør — blandt andre såkaldte sundhedsteknologier — tage fat om manglen på passende diagnostik, behandlinger og vacciner for at bekæmpe smitsomme sygdomme, herunder HIV, malaria og tuberkulose, men også andre fattigdomsrelaterede og oversete smitsomme sygdomme, der er udbredt i Afrika, især i Afrika syd for Sahara. Covid-19-pandemien har afsløres, at smitsomme sygdomme hurtigt spredes over hele verden som følge af de øgede forbindelser mellem forskellige regioner i verdenshandelen og turisme. Udviklingen af sundhedsteknologier er derfor afgørende for at begrænse spredningen af smitsomme sygdomme og for at bekæmpe dem, når de har bredt sig, beskytte borgernes sundhed i de berørte lande og i Unionen. For at opnå et stærkere globalt lederskab end det nuværende EDCTP2-initiativ bør partnerskabets omfang udvides til at omfatte imødegåelse af nye trusler fra smitsomme sygdomme, de stigende problemer med antimikrobiel resistens og ikkeoverførbare sygdomme, der skyldes ledsagesygdomme.

(62)Bekæmpelse af smitsomme sygdomme, der rammer Afrika syd for Sahara, med moderne teknologiske værktøjer kræver inddragelse af en lang række aktører og langsigtede forpligtelser. Fællesforetagendet Global Health EDCTP3 bør formidle produktive og bæredygtige forbindelser og samarbejde nord-syd og syd-syd, hvor der opbygges forbindelser til flere private og offentlige organisationer, som kan bidrage til at styrke samarbejdet mellem projekter og institutioner. Programmet bør også bidrage til at etablere nye samarbejder nord-syd og syd-syd med henblik på at gennemføre undersøgelser med deltagelse af flere lande og flere steder i Afrika syd for Sahara. En regelmæssig international konference, EDCTP Forum, bør desuden tilvejebringe en platform til forskere og relevante netværk fra Europa, Afrika og andre lande med henblik på at dele resultater og idéer og etablere samarbejdsforbindelser.

(63)Fællesforetagendet Global Health EDCTP3 bør bygge på erfaringerne fra EDCTP- og EDCTP2-programmerne og opnå resultater ved at udnytte Unionens, medlemsstaternes, associerede landes og afrikanske landes investeringer, som ikke kunne være opnået af de enkelte lande eller af Unionens forskningsrammeprogram alene. EDCTP Association, som repræsenterer de stater, der deltager i programmet, bør bidrage finansielt og med yderligere aktiviteter til EDCTP3-programmet og dets gennemførelse. Der bør sikres en meningsfuld deltagelse og inddragelse af landene syd for Sahara i beslutningsprocessen, hvilket er afgørende for at tackle sygdomsbyrden i landene syd for Sahara. Initiativet bør omfatte andre internationale forskningsfinansierende parter, f.eks. filantropiske organisationer, medicinalindustrien og andre tredjelande, som bør bidrage til partnerskabet som bidragydende partnere på ad hoc-basis. For at øge programmets virkning bør fællesforetagendet Global Health EDCTP3 for visse specifikke indkaldelser have mulighed for at identificere juridiske enheder, som kan deltage i indirekte aktioner. I arbejdsprogrammet bør det være muligt at fastsætte, at sådanne juridiske enheder ikke vil være berettiget til finansiering fra fællesforetagendet.

(64)Det er afgørende, at forskningsaktiviteterne, der udføres under fællesforetagendet Global Health EDCTP3, eller som ellers er omfattet af dets arbejdsprogram, er i fuld overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, den europæiske menneskerettighedskonvention, inklusive tillægsprotokoller, de etiske principper i World Medical Associations Helsingforserklæring fra 2008, god klinisk praksis vedtaget af den internationale konference om harmonisering af tekniske krav til registrering af humanmedicinske lægemidler, relevant EU-lovgivning og lokale etiske krav i de lande, hvor forskningsaktiviteterne skal udføres. Fællesforetagendet Global Health EDCTP3 bør endvidere kræve, at innovationer og interventioner, der udvikles på grundlag af resultaterne af de indirekte aktioner, der støttes af programmet, er økonomisk overkommelige og tilgængelige for sårbare befolkningsgrupper.

(65)For at fællesforetagendet Global Health EDCTP3 kan lykkes og tilskynde til deltagelse i partnerskabet, bør fællesforetagendets finansiering begrænses til juridiske enheder, der er berettiget til finansiering under Horisont Europa-programmet, og som er etableret i de konstituerende stater i EDCTP-sammenslutningen. Enheder, der er etableret i andre EU-medlemsstater, associerede lande og afrikanske lande syd for Sahara, bør stadig kunne deltage i indkaldelserne uden at modtage støtte. Enheder, der er etableret i andre lande end medlemmerne af EDCTP3-sammenslutningen, bør desuden have mulighed for at være berettiget til finansiering i forbindelse med specifikke indkaldelsesemner eller indkaldelser, der omhandler folkesundhedsmæssig krisesituation, hvis det er omhandlet i arbejdsprogrammet. Fællesforetagendet Global Health EDCTP3 bør træffe alle passende foranstaltninger, herunder kontraktlige foranstaltninger, for at beskytte Unionens finansielle interesser. Det bør tilstræbes at indgå videnskabelige og teknologiske aftaler med tredjelande. Hvis enheder, der er etableret i et tredjeland uden en sådan aftale, deltager med finansiering i en indirekte aktion, bør fællesforetagendet EDCTP3 anvende alternative foranstaltninger til at beskytte Unionens interesser, inden sådanne aftaler indgås: Aktionens finansielle koordinator bør være etableret i en medlemsstat eller et associeret land, og størrelsen af forfinansieringen samt bestemmelserne om erstatningsansvar bør tilpasses, så der tages tilstrækkeligt hensyn til de finansielle risici.

(66)I forbindelse med Kommissionens prioriteter om "En økonomi, der tjener alle" og "Et Europa klar til den digitale tidsalder" bør den europæiske industri, herunder SMV'er, blive grønnere, mere cirkulær og mere digital, samtidig med at den forbliver konkurrencedygtig på globalt plan. Kommissionen har understreget den rolle, som medicinsk udstyr og digitale teknologier spiller for at tackle nye udfordringer og brugen af e-sundhedstjenester til at levere sundhedsydelser af høj kvalitet, samtidig med at den opfordrer til at sikre forsyningen af økonomisk overkommelige lægemidler, som kan opfylde Unionens behov, og støtter en innovativ og globalt førende europæisk medicinalindustri. Fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed har til formål at bidrage til at styrke konkurrenceevnen for EU's sundhedsindustri, som er en hjørnesten i EU's videnbaserede økonomi, så der opnås øget økonomisk aktivitet omkring udviklingen af sundhedsteknologier, navnlig af integrerede sundhedsløsninger. Fællesforetagendet kan dermed fungere som et redskab til at øge den teknologiske suverænitet og fremme den digitale omstilling af vores samfund. Sådanne politiske prioriteter kan opnås ved at samle de vigtigste aktører: den akademiske verden, virksomheder af forskellig størrelse og slutbrugere af innovationer på sundhedsområdet, under et offentlig-privat partnerskab inden for sundhedsforskning og -innovation. Fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed bør hjælpe med at nå målene i "Europas kræfthandlingsplan" 24 og "Den europæiske One Health-handlingsplan mod antimikrobiel resistens" 25 . Fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed bør tilpasses den nye industristrategi for Europa 26 , lægemiddelstrategien for Europa 27 og SMV-strategien for et bæredygtigt og digitalt Europa 28 .

(67)Fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed bygger på erfaringerne fra fællesforetagendet for initiativet om innovative lægemidler 2 (fællesforetagendet IMI2), herunder det arbejde, der er udført under dette initiativ for at bekæmpe covid-19-pandemien. I overensstemmelse med anbefalingerne i den foreløbige evaluering af fællesforetagendet IMI2 29 skal et efterfølgende initiativ "gøre det muligt for andre industrisektorer at samarbejde aktivt med lægemiddelindustrien for at udnytte deres ekspertise i udviklingen af nye sundhedsinterventioner". Industrisektorerne skal derfor dække de biofarmaceutiske, bioteknologiske og sundhedsteknologiske sektorer, herunder virksomheder, der er aktive på det digitale område. Omfanget af initiativet bør dække forebyggelse, diagnosticering, behandling og bekæmpelse af sygdomme, og det skal fastlægges under behørig hensyntagen til den store byrde for patienter og/eller samfundet, der følger af sygdommens alvor og/eller det antal berørte personer samt sygdommens store økonomiske konsekvenser for patienterne og for sundhedssystemerne. De finansierede aktioner skal opfylde Unionens folkesundhedsbehov med henblik på at støtte udviklingen af fremtidige sundhedsinnovationer, som er sikre, menneskecentrerede, effektive, omkostningseffektive og økonomisk overkommelige for både patienter og sundhedssystemer.

(68)For at sikre den bedste mulighed for at skabe nye videnskabelige idéer og vellykkede forsknings- og innovationsaktiviteter bør de centrale aktører i fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed være forskere fra forskellige typer offentlige og private enheder. Samtidig bør slutbrugere, f.eks. EU-borgere, sundhedspersonale og sundhedstjenesteydere, give input til initiativets strategiske udformning og aktiviteter og sikre, at det imødekommer deres behov. Desuden bør EU-dækkende og nationale tilsynsmyndigheder, organer for sundhedsteknologivurdering og instanser, der betaler for sundhedsplejen, også give tidlige input til partnerskabets aktiviteter, samtidig med at det sikres, at der ikke opstår interessekonflikter, for at øge sandsynligheden for, at resultaterne af de finansierede aktioner opfylder de krav, der er nødvendige for at anvende dem og dermed skabe de forventede virkninger. Alle disse input bør bidrage til i højere grad at målrette forskningsindsatsen mod områder med uopfyldte behov.

(69)De aktuelle udfordringer og trusler på sundhedsområdet er globale. Initiativet bør derfor være åbent for deltagelse af internationale akademiske og industrielle aktører og tilsynsorganer, så der opnås bredere adgang til data og ekspertise, så nye sundhedstrusler kan håndteres, og så de nødvendige samfundsmæssige virkninger opnås, herunder navnlig bedre sundhedsresultater for EU-borgerne Samtidig bør de fleste af partnerskabets aktiviteter gennemføres i EU's medlemsstater og i lande, der er associeret med Horisont Europa.

(70)Partnerskabets målsætninger bør fokusere på området før konkurrence, så der skabes et sikkert rum for effektivt samarbejde mellem virksomheder med aktiviteter inden for forskellige sundhedsteknologier. For at afspejle initiativets integrerende karakter, bidrage til at bryde siloerne mellem de forskellige sektorer i sundhedsindustrien og styrke samarbejdet mellem erhvervslivet og den akademiske verden bør størstedelen af de projekter, der finansieres af initiativet, være tværsektorielle.

(71)Udtrykket "centrale digitale teknologier" omfatter elektroniske komponenter og systemer, der understøtter alle større økonomiske sektorer. Kommissionen har fremhævet behovet for at beherske disse teknologier i Europa, navnlig i forbindelse med gennemførelsen af europæiske politiske prioriteter som f.eks. teknologisk autonomi på det digitale område 30 . Områdets betydning og de udfordringer, som de berørte parter i Unionen står over for, kræver hurtige foranstaltninger, så der ikke findes svage led i Europas innovations- og værdikæder. Der bør derfor oprettes en mekanisme på EU-plan, som kombinerer og målretter den støtte til forskning og innovation inden for elektroniske komponenter, der ydes af medlemsstaterne, Unionen og den private sektor.

(72)Fællesforetagendet for centrale digitale teknologier bør tage klart definerede emner op, som i stort omfang vil sætte de europæiske industrier i stand til at designe, fremstille og anvende de mest innovative teknologier inden for elektronikkomponenter og -systemer. En struktureret og koordineret finansiel støtte på europæisk plan er nødvendig for at hjælpe med at bevare førerpositionen for forskerhold og europæiske industrier på det særdeles konkurrenceprægede internationale marked og lukke hullet i teknologier, der er afgørende for en digital omstilling i Europa, som afspejler Unionens kerneværdier, herunder privatlivets fred og tillid, sikkerhed og tryghed. Samarbejde mellem interessenterne i økosystemet, hvor alle segmenter af værdikæderne er repræsenteret, er afgørende for udviklingen af nye teknologier og hurtig markedsudbredelse af innovation. Åbenhed og fleksibilitet til at integrere relevante interessenter, herunder navnlig SMV'er, i nye og/eller tilgrænsende er også af afgørende betydning.

(73)Fællesforetagendet for centrale digitale teknologier bør kombinere de finansielle og tekniske midler, der er nødvendige for at holde trit med det stadig stigende innovationstempo på dette område, skabe betydelige afsmittende virkninger for samfundet og dele risikoen ved at tilpasse strategier og investeringer hen imod fælles europæisk interesse. Medlemmerne af fællesforetagendet for centrale digitale teknologier bør derfor være Unionen, medlemsstater og lande, der frivilligt er associeret med Horisont Europa samt sammenslutninger, som private medlemmer, der repræsenterer deres tilknyttede virksomheder [og andre juridiske enheder, der er aktive på området for elektronikkomponenter og -systemer i Europa]. Medlemsstaternes deltagelse vil desuden lette en sammenhængende tilpasning til nationale programmer og strategier og mindske både overlapning og fragmentering af indsatsen af indsatsen, samtidig med at der sikres synergi på tværs af interessenter og aktiviteter.

(74)I henhold til [artikel 8, stk. 1, litra c)], i Horisont Europa-forordningen bør de deltagende stater overlade gennemførelsen af deres bidrag til deres nationale deltagere i indirekte aktioner til fællesforetagendet for centrale digitale teknologier. Støttemodtagerne bør underskrive en enkelt tilskudsaftale med fællesforetagendet i overensstemmelse med Horisont Europa-reglerne, herunder de respektive rammer for intellektuelle ejendomsrettigheder, afhængigt af hvilket EU-program der støtter den tilsvarende tilskudsaktivitet. Fællesforetagendet for centrale digitale teknologier bør behandle betalingsanmodninger og foretage betalingerne til støttemodtagerne.

(75)Ved gennemførelsen af de deltagende staters bidrag til deres nationale deltagere i indirekte aktioner bør fællesforetagendet for centrale digitale teknologier tage hensyn til det forhold, at de deltagende stater skal overholde strenge nationale budgetregler. I den forbindelse bør de deltagende stater og fællesforetagendet indgå juridisk bindende aftaler, der forpligter de deltagende stater til at betale deres bidrag til indirekte aktioner fuldt ud i hele initiativets levetid. Sådanne aftaler skal indgås i forbindelse med fællesforetagendets årlige budgetprocedure og program. Bestyrelsen bør vedtage det årlige arbejdsprogram under behørig hensyntagen til disse aftaler. Først derefter og i overensstemmelse med fællesforetagendets finansielle bestemmelser skal den anvisningsberettigede indgå budgetmæssige og retlige forpligtelser med hensyn til disse indirekte aktioner.

(76)Som en fortsættelse af den praksis, der er etableret i fællesforetagendet ECSEL, er det nødvendigt med en undtagelse fra [artikel 30] i Horisont Europa-forordningen for at tillade forskellige godtgørelsessatser afhængigt af deltagerens type, dvs. SMV'er og almennyttige retlige enheder, og aktionens type, som skal anvendes uden ændringer på tværs af støttemodtagere fra alle deltagende stater. Dette bør sikre den rette balance for interessenternes deltagelse i de aktioner, der finansieres af fællesforetagendet for centrale digitale teknologier og fremme en større inddragelse af SMV'er, som det anbefales i den foreløbige evaluering af fællesforetagendet ECSEL.

(77)Unionens retlige ramme for det fælles europæiske luftrum 31 har til formål at reformere det europæiske lufttrafikstyringssystem (ATM) gennem institutionelle, operationelle, teknologiske og lovgivningsmæssige aktioner med henblik på at forbedre dets præstationer med hensyn til kapacitet, sikkerhed, effektivitet og miljøpåvirkning.

(78)Projektet vedrørende forskning i og udvikling af lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum ("SESAR-projektet)") 32 har til formål at modernisere lufttrafikstyringen og samle teknologisk og operationel innovation til støtte for det fælles europæiske luftrum. Det sigter mod at tilvejebringe de teknologiske løsninger til et højeffektivt lufttrafikstyringssystem inden 2035, så der kan opnås en mere sikker og miljøvenlig lufttransportsektor, som ikke er overbelastet. SESAR-projektet omfatter tre indbyrdes forbundne, løbende processer, som er i stadig udvikling, som definerer, udvikler og udbreder innovative teknologiske systemer og driftsprocedurer, der ligger til grund for det digitale europæiske luftrum, der fremgår af den europæiske ATM-masterplan 33 .

(79)"Den europæiske ATM-masterplan" er planlægningsværktøjet for moderniseringen af lufttrafikstyringen i Europa, som forbinder ATM-forsknings- og -innovationsaktiviteter med udbredelsesscenarier for at opfylde præstationsmålene for det fælles europæiske luftrum.

(80)Fællesforetagendet SESAR blev først oprettet i 2007 34 med det formål at forvalte definitions- og udviklingsfaserne i SESAR-projektet ved at samle offentlige og private midler, der stilles til rådighed af medlemmerne, hvor man trækker på interne og eksterne tekniske ressourcer og gennemfører og efter behov ajourfører den europæiske ATM-masterplan. Det etablerede en ny og effektiv form for samarbejde mellem interessenter i en sektor, hvor der kun kan ske fremskridt, hvis alle interessenter gennemfører nye løsninger synkront. I lyset af den vellykkede etablering af SESAR-navnet bør det nye fællesforetagende for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum 3 (SESAR) fortsat anvende det.

(81)Fællesforetagendet SESAR 3 bør bygge på erfaringerne fra fællesforetagendet SESAR og fortsætte med at koordinere ATM-forskningen i Unionen. Hovedformålet for fællesforetagendet SESAR 3 bør være at styrke og yderligere integrere forsknings- og innovationskapaciteten i Europa for derved at bidrage til at fremskynde digitaliseringen af sektoren og gøre den mere modstandsdygtig og skalerbar over for udsving i trafikken. Gennem innovation bør det styrke konkurrenceevnen for bemandede og ubemandede lufttransport- og ATM-tjenester med henblik på at støtte økonomisk genopretning og vækst. Det bør udvikle og fremskynde markedsudbredelsen af innovative løsninger, som kan gøre det fælles europæiske luftrum til det mest effektive og miljøvenlige luftrum i verden.

(82)Det nye fællesforetagende SESAR 3 bør kunne udvikle og validere teknisk input, som Kommissionen kan bruge i sine lovgivningsaktiviteter vedrørende ATM, f.eks. forberedelse af den tekniske dokumentation til fælles projekter, der er oprettet efter forordningen om det fælles europæiske luftrum 35 , udførelse af tekniske undersøgelser eller støtte til standardiseringsaktiviteter. Det bør også sikre ledelsen af den europæiske ATM-masterplan, som blev godkendt ved Rådets afgørelse 2009/320/EF, herunder overvågning, rapportering og ajourføring heraf. Kommissionen bør desuden have stemmer i forhold til Unionens bidrag til budgettet og mindst 25 % af stemmerne. Denne struktur sikrer, at Kommissionen bevarer en stærk evne til ud fra et politisk perspektiv at lede det arbejde, der udføres af fællesforetagendet i forhold til disse opgaver gennem de styrkede tilsynsmekanismer, der er etableret for sådanne organer.

(83)Deltagelse i fællesforetagendet SESAR 3 bør være åben for så mange interessenter som muligt og omfatte repræsentanter fra alle medlemsstater og lande, der er associeret med Horisont Europa, herunder SMV'er, gennem forskellige former for deltagelse. Deltagelsen bør navnlig sikre en passende balance mellem udstyrsfabrikanter for både bemandet og ubemandet luftfart, luftrumsbrugere, luftfartstjenesteudøvere, lufthavne, militæret og faglige personalesammenslutninger og bør tilbyde SMV'er, den akademiske verden og forskningsorganisationer muligheder. Med henblik på at identificere de mest lovende tilgange og enheder, der er i stand til at forfølge dem, iværksatte Kommissionen en indkaldelse af interessetilkendegivelser for potentielle medlemmer. Bestyrelsen bør have mulighed for at udvælge associerede medlemmer på grundlag af resultaterne af denne indkaldelse, så gruppen af medlemmer hurtigt kan udvides.

(84)En route-afgifter betales alene af luftrumsbrugere, som bidrager indirekte til den forsknings- og udviklingsindsats, der finansieres af vigtige ATM-interessenter som f.eks. luftfartstjenesteudøvere eller fremstillingsindustrien, der bygger og monterer de luftfartøjer, der anvendes af luftrumsbrugerne. Luftrumsbrugerne bør derfor sikres passende repræsentation i bestyrelsen for fællesforetagendet SESAR 3.

(85)For at sikre, at resultaterne af ATM-forskningen (lave teknologiske modenhedsniveauer) anvendes effektivt på højere teknologiske modenhedsniveauer, og navnlig af fællesforetagendet SESAR 3, bør fællesforetagendets programkontor forvalte sådanne aktiviteter.

(86)Eurocontrol Agency har en passende infrastruktur og de nødvendige administrations-, IT-, kommunikations- og logistikstøttetjenester. Fællesforetagendet SESAR 3 bør drage fordel af sådanne infrastrukturer og tjenester fra Eurocontrol. I denne forbindelse kan der kun opnås få potentielle synergier ved at samle de administrative ressourcer med andre fællesforetagender gennem et fælles backoffice. Fællesforetagendet SESAR 3 bør derfor fravælge de fælles backoffice-funktioner, der oprettes ved denne forordning.

(87)Med henblik på at skabe et bredt grundlag for interessenter og sikre målene for partnerskabet om intelligente net og tjenester er 5G-infrastruktursammenslutningen (5GIA) 36 blevet oprettet på grundlag af 5G Infrastructure Association. Mens den nye industrisammenslutning forventes kun at have et begrænset antal konstituerende og tilknyttede enheder i de første år efter oprettelsen, har det til formål at optage nye medlemmer fra de interessentgrupper, der er aktive i værdikæden for intelligente net og tjenester. I lyset af sammenslutningens beskedne størrelse og dens indvirkning på konstituerende enheder, der er SMV'er, er det ikke holdbart, hvis sammenslutningen skal bidrage til 50 % af administrationsomkostningerne for fællesforetagendet for intelligente net og tjenester i dets levetid, navnlig i de første år efter oprettelsen. Krisen som følge af covid-19-pandemien og dens virkning på økonomien har desuden skabt udfordringer for de europæiske økonomiske aktører, herunder på IKT-området. Det bør derfor sikres, at de private partnere i fællesforetagendet er i stand til at opfylde deres forpligtelser, samtidig med at betingelserne forbliver attraktive og tilskynder nye partnere til at tilslutte sig sammenslutningen. Minimumsprocentdelen for det årlige finansielle bidrag til fællesforetagendets administrationsomkostninger fra andre medlemmer end Unionen bør derfor være 20 % af de samlede årlige administrationsomkostninger. Små og mellemstore virksomheder, der er konstituerende enheder, bør navnlig kunne bidrage med mindre end større virksomheder. De andre medlemmer af fællesforetagendet end Unionen bør bestræbe sig på at øge antallet af konstituerende eller tilknyttede enheder for at maksimere bidraget til 50 % af fællesforetagendets administrationsomkostninger i løbet af dets levetid.

(88)I forbindelse med Kommissionens prioriteter for 2019-2024 "Et Europa klar til den digitale tidsalder", "En økonomi, der tjener alle" og de politiske målsætninger, der er fastsat inden for rammerne af Kommissionens meddelelse "Europas digitale fremtid i støbeskeen", skal Europa udvikle de kritiske digitale infrastrukturer baseret på 5G-net og opbygge sin teknologiske kapacitet hen imod 6G med en tidshorisont frem til 2030. I denne sammenhæng har Kommissionen understreget den strategiske betydning af et europæisk partnerskab for intelligente net og tjenester med henblik på at levere sikre konnektivitetsbaserede tjenester til forbrugere og virksomheder. Disse prioriteter kan nås ved at samle de centrale aktører, dvs. industrien, den akademiske verden og de offentlige myndigheder, inden for rammerne af et europæisk partnerskab, der bygger på resultaterne af det offentlig-private partnerskab vedrørende 5G, som med succes har udviklet 5G-teknologi og -standarder.

(89)Fællesforetagendet for intelligente net og tjenester har til formål at behandle politiske spørgsmål inden for digital infrastruktur og udvide teknologiområdet for forskning og innovation til 6G-net. Fællesforetagendet bør med tæt inddragelse af medlemsstaterne styrke indsatsen for at imødekomme Unionens politiske og sociale behov med hensyn til energieffektivitet i nettet, cybersikkerhed, teknologisk suverænitet, privatlivets fred og etik og udvide forsknings- og innovationsområdet fra net til cloudbaseret levering af tjenester samt komponenter og udstyr, der gør det muligt at levere tjenester til borgerne og en lang række økonomiske sektorer som f.eks. sundhedspleje, transport, produktion og medier.

(90)De offentlige politiske målsætninger vedrørende intelligente net og tjenester kan ikke nås alene af industrien og Kommissionen. Håndteringen af dem ud fra et holistisk og koordineret perspektiv kræver navnlig en strategisk inddragelse af medlemsstaterne som en del af forvaltningsstrukturen. Bestyrelsen bør derfor tage størst muligt hensyn til udtalelserne fra gruppen af repræsentanter for staterne, navnlig hvad angår strategisk vejledning vedrørende arbejdsprogrammer og finansieringsafgørelser.

(91)Avancerede 5G-infrastrukturer vil danne grundlag for udviklingen af økosystemer til den digitale og grønne omstilling og i næste trin for Europas parathed til at indføre 6G-teknologi. Connecting Europe 2-facilitetens digitale område (CEF) giver sammen med programmet for et digitalt Europa og InvestEU-programmet mulighed for at udvikle 5G- og senere 6G-baserede digitale økosystemer. Under hensyntagen til den brede vifte af offentlige og private interessenter, der er involveret i sådanne udbredelsesprojekter, er det afgørende, at udarbejdelsen af en strategisk dagsorden, bidraget til programmeringen og oplysning og inddragelse af interessenter i sådanne programmer koordineres. Som et strategisk grundlag for disse opgaver bør fællesforetagendet for intelligente net og tjenester koordinere udviklingen af strategiske udbredelsesdagsordener for de relevante udbredelsesområder, f.eks. 5G-systemer langs veje og jernbaner. Disse dagsordener bør bl.a. omfatte køreplaner for udbredelse, de vigtigste muligheder for samarbejdsmodeller og andre strategiske spørgsmål.

(92)I henhold til [artikel 16, stk. 3], i Horisont Europa-forordningen skal Kommissionen eller finansieringsorganet, hvor det er relevant, gennemføre en sikkerhedskontrol for forslag, der kan give anledning til sikkerhedsproblemer.

(93)I overensstemmelse med Rådets konklusioner af 3. december 2019 og Kommissionens henstilling (EU) 2019/534 af 26. marts 2019 om cybersikkerheden i forbindelse med 5G-net vedrørende en koordineret indsats på EU-plan offentliggjorde medlemsstaternes samarbejdsgruppe for net- og informationssystemer EU-værktøjskassen med risikobegrænsende foranstaltninger vedrørende cybersikkerheden i 5G-net i januar 2020 (værktøjskassen). Denne værktøjskasse indeholder et sæt strategiske og tekniske foranstaltning samt støttetiltag, som kan afbøde de største cybersikkerhedsrisici ved 5G-net, som de er blevet identificeret i rapporten om EU's koordinerede risikovurdering, og give vejledning i, hvordan de foranstaltninger, der bør prioriteres i afbødningsplaner på nationalt plan og EU-plan, udvælges. I Kommissionens meddelelse af 29. januar 2020 "En EU-værktøjskasse til udrulning af sikre 5G-net i EU" 37 godkendes alle de foranstaltninger og retningslinjer, der er anført i værktøjskassen, og behovet for restriktioner, herunder nødvendige udelukkelser, over for leverandører, der anses for at udgøre en høj risiko på grundlag af de faktorer, der er angivet i EU's koordinerede risikovurdering, samt foranstaltninger til at undgå afhængighed af disse leverandører. Den fastlægger også en række specifikke foranstaltninger for Kommissionen, herunder at den skal sikre, at deltagelse i EU's finansieringsprogrammer på relevante teknologiområder er betinget af overholdelse af sikkerhedskravene derved, at der gøres fuld brug af og yderligere indarbejdes sikkerhedsbetingelser. Ved gennemførelsen af denne forordning bør der derfor indføres relevante bestemmelser, der afspejler sikkerhedsforanstaltningerne gennem aktioner, der finansieres af fællesforetagendet for intelligente net og tjenester, og på grundlag af dets anbefalinger af andre finansieringsorganer, som gennemfører andre EU-programmer på området for intelligente net og tjenester.

(94)Fællesforetagenderne under Horisont 2020 blev oprettet for en periode indtil den 31. december 2024. Fællesforetagenderne bør fortsat yde støtte til de respektive forskningsprogrammer ved at gennemføre de resterende aktioner, der er iværksat eller fortsat i henhold til forordning (EU) nr. 560/2014, forordning (EU) nr. 558/2014, forordning (EU) nr. 559/2014, forordning (EU) nr. 557/2014, forordning (EU) nr. 561/2014, forordning (EU) nr. 642/2014 og forordning (EF) nr. 219/2007 i overensstemmelse med disse forordninger, indtil de afvikles. Af hensyn til retssikkerheden og klarheden bør disse forordninger derfor ophæves.

(95)Unionen bør kun handle, når der er en påviselig merværdi ved at handle på EU-niveau, og en indsats på EU-plan er mere effektiv end aktioner, der gennemføres på nationalt, regionalt eller lokalt plan. Initiativerne fokuserer på områder, hvor der er en påviselig merværdi ved at handle på EU-niveau i medfør af skalaen, hastigheden og omfanget af den indsats, der kræves, for at Unionen kan opfylde sine langsigtede traktatmålsætninger og opfylde sine strategiske politiske prioriteter og forpligtelser. De foreslåede initiativer bør endvidere anses for at supplere og styrke de nationale og subnationale aktiviteter på samme område.

(96)Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan med henblik på at forhindre unødvendig overlapning, fastholde en kritisk masse og sikre, at offentlige midler udnyttes bedst muligt, bedre opnås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

FØRSTE DEL

FÆLLES BESTEMMELSER

AFSNIT I

Generelle bestemmelser

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning oprettes ni fællesforetagender, jf. artikel 187 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, til gennemførelse af institutionaliserede europæiske partnerskaber som defineret i [artikel 2, nr. 3] og omhandlet i [artikel 8, stk. 1, litra c)], i Horisont Europa-forordningen. Den fastlægger deres målsætninger og opgaver, medlemskab, organisation og øvrige forretningsorden.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1."andet medlem end Unionen": en deltagende stat, et privat medlem eller en international organisation, der er medlem af et fællesforetagende

2."stiftende medlem": en retlig enhed, der er etableret i en medlemsstat, et land, der er associeret med Horisont Europa-programmet, eller en international organisation, der er udpeget som medlem af et fællesforetagende i denne forordning eller i et af bilagene hertil

3."associeret medlem": en retlig enhed, der er etableret i en medlemsstat, et land, der er associeret med Horisont Europa-programmet, eller en international organisation, som tiltræder et fællesforetagende ved at underskrive en tilsagnserklæring i overensstemmelse med artikel 7, stk. 4, og med forbehold af en godkendelse i overensstemmelse med nævnte artikel

4."deltagende stat": enhver medlemsstat eller ethvert land, der er associeret med Horisont Europa-programmet efter meddelelse om at deltage i aktiviteterne i fællesforetagendet for centrale digitale teknologier ved hjælp af en tilsagnserklæring

5."privat medlem": ethvert medlem af et fællesforetagende ud over Unionen, deltagende stater eller internationale organisationer

6."konstituerende enheder": enheder, der udgør et privat medlem af et fællesforetagende i henhold til det pågældende medlems vedtægter

7."bidragydende partner": et land, en international organisation eller en retlig enhed, bortset fra et medlem, eller en konstituerende enhed under et medlem eller en tilknyttet enhed i en af disse, som støtter et fællesforetagende inden for dets specifikke forskningsområde, og hvis ansøgning er blevet godkendt i overensstemmelse med artikel 9, stk. 3

8."bidrag i naturalier til operationelle aktiviteter": bidrag fra private medlemmer, deres konstituerende enheder eller tilknyttede enheder til en af disse, fra internationale organisationer og fra bidragydende partnere, som består af de støtteberettigede omkostninger, som de har afholdt i forbindelse med gennemførelsen af indirekte aktioner, med fradrag af bidraget fra det pågældende fællesforetagende, de deltagende stater i det pågældende fællesforetagende og ethvert andet EU-bidrag til disse omkostninger

9."yderligere aktivitet": en aktivitet, der ligger uden for hoveddelen af arbejdsprogrammet, og som ikke modtager finansiel støtte fra fællesforetagendet, men som bidrager til dets målsætninger, og som er direkte forbundet med udnyttelsen af resultater fra projekter under det pågældende fællesforetagende eller dets tidligere initiativer eller har en betydelig EU-merværdi

10."bidrag i naturalier til yderligere aktiviteter": bidrag fra private medlemmer, deres konstituerende enheder eller tilknyttede enheder, som består af de omkostninger, de har afholdt i forbindelse med gennemførelsen af yderligere aktiviteter, med fradrag af eventuelle bidrag til disse omkostninger fra Unionen og de deltagende stater i det pågældende fællesforetagende

11."tidligere initiativ": ethvert partnerskab på et af de områder, der er omfattet af et fællesforetagende, og som har modtaget finansiel støtte fra et af de foregående rammeprogrammer for forskning

12."strategisk forsknings- og innovationsdagsorden": det dokument, der dækker varigheden af Horisont Europa, og som identificerer de centrale prioriteter og de væsentlige teknologier og innovationer, der er nødvendige for at nå målene for et fællesforetagende

13."arbejdsprogram": det dokument, der er omhandlet i [artikel 2, nr. 20)], i Horisont Europa-forordningen

14."interessekonflikt": en situation, hvori en finansiel aktør eller anden person er involveret, som omhandlet i artikel 61 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046.

Artikel 3

Oprettelse

1.Følgende fællesforetagender oprettes som EU-organer for en periode, der udløber den 31. december 2031:

(a)fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa

(b)fællesforetagendet for ren luftfart

(c)fællesforetagendet for ren brint

(d)fællesforetagendet for Europas jernbaner

(e)fællesforetagendet Global Health EDCTP3

(f)fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed 

(g)fællesforetagendet for centrale digitale teknologier 

(h)fællesforetagendet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum 3 (fællesforetagendet SESAR 3)

(i)fællesforetagendet for intelligente net og tjenester. 

2.De i stk. 1 omhandlede EU-organer benævnes under ét "fællesforetagenderne".

3.For at tage hensyn til varigheden af Horisont Europa iværksættes indkaldelser af forslag under fællesforetagender senest den 31. december 2027. I behørigt begrundede tilfælde kan indkaldelser af forslag iværksættes senest den 31. december 2028.  

4.Fællesforetagenderne har status som juridisk person. De har i hver af medlemsstaterne den mest vidtgående rets- og handleevne, som disse medlemsstaters lovgivning tillægger juridiske personer. De kan navnlig erhverve og afhænde fast ejendom og løsøre og optræde som part i retssager. 

5.Fællesforetagenderne har hjemsted i Bruxelles, Belgien.

6.Medmindre andet er fastsat, finder bestemmelserne i første og tredje del anvendelse på alle fællesforetagender. Bestemmelserne i anden del finder anvendelse på de individuelle fællesforetagender, som det er relevant. 

7.For så vidt angår denne forordnings første og tredje del, og medmindre andet er fastsat, forstås en henvisning til et individuelt fællesforetagende eller organ som en henvisning til hvert fællesforetagende eller hvert tilsvarende organ og dets kompetencer i forhold til de øvrige organer under det samme fællesforetagende.

AFSNIT II

FÆLLESFORETAGENDERNES FUNKTIONSMÅDE

KAPITEL 1

Mål og opgaver 

Artikel 4

Målsætninger og principper

1.De i artikel 3 nævnte fællesforetagender bidrager til Horisont Europa-forordningens målsætninger som fastsat forordningens [artikel 3].

2.Fællesforetagenderne opfylder ved at inddrage og engagere partnere i udformningen og gennemførelsen af et program af forsknings- og innovationsaktiviteter følgende generelle målsætninger:

(a)styrkelse og integration af Unionens videnskabelige og teknologiske kapacitet til støtte for skabelse og udbredelse af ny viden af høj kvalitet, navnlig med henblik på at løse globale udfordringer, sikre Unionens konkurrenceevne og bæredygtighed og bidrage til et styrket europæisk forskningsrum

(b)sikring af bæredygtighedsdrevet globalt lederskab for Unionens værdikæder og Unionens åbne strategiske autonomi inden for centrale teknologier og industrier i overensstemmelse med den industrielle strategi for Europa

(c)udvikling og fremskyndelse af udbredelsen af innovative løsninger i hele Unionen til håndtering af klima-, miljø-, sundheds- og andre globale samfundsmæssige udfordringer, der bidrager til Unionens strategiske prioriteter, navnlig med henblik på at nå FN's mål for bæredygtig udvikling og opnå klimaneutralitet i Unionen senest i 2050.

3.Fællesforetagenderne har følgende specifikke målsætninger:

(a)øge den kritiske masse og den videnskabelige kapacitet inden for tværsektoriel og tværfaglig forskning og innovation i hele Unionen

(b)fremskynde den sociale, økologiske og økonomiske omstilling inden for områder og sektorer af strategisk betydning for Unionens prioriteter, navnlig for at reducere drivhusgasemissionerne senest i 2030 i overensstemmelse med de mål, der er fastsat inden for rammerne af den europæiske grønne pagt

(c)forbedre innovationskapaciteten og -resultaterne i eksisterende og nye europæiske værdikæder for forskning og innovation, herunder i små og mellemstore virksomheder (SMV'er)

(d)fremskynde udbredelse, anvendelsen og spredningen af innovative løsninger i styrkede europæiske forsknings- og innovationsøkosystemer, herunder gennem et bredt og tidligt engagement og fælles skabelse med slutbrugere, borgere og regulerings- og standardiseringsorganer

(e)sikre miljø- og produktivitetsforbedringer i nye produkter og tjenester ved at udnytte Unionens kapacitet og ressourcer.

4.Fællesforetagenderne har også de yderligere målsætninger, der er fastsat i anden del.

5.Ved gennemførelsen af Horisont Europa-forordningen overholder fællesforetagenderne principperne i nævnte forordnings [artikel 6, litra a)].

6.Fællesforetagenderne overholder de betingelser og kriterier for europæiske partnerskaber, der er fastsat i Horisont Europa-forordningens [artikel 8] og [bilag III]. 

Artikel 5

Operationelle målsætninger og opgaver

1.Fællesforetagenderne overholder følgende operationelle målsætninger i overensstemmelse med kriterierne i [bilag III] til Horisont Europa-forordningen og bidrager til de operationelle målsætninger for Horisont Europa, der er fastsat i særprogrammet til gennemførelse af Horisont Europa, der er oprettet ved Rådets afgørelse XXX/XXXX/EU 38 :

(a)styrke og udbrede topkvalitet, bl.a. ved at fremme bredere deltagelse i hele Unionen

(b)stimulere forsknings- og innovationsaktiviteter i SMV'er og bidrage til oprettelse og opskalering af innovative virksomheder, navnlig nystartede virksomheder, SMV'er og i særlige tilfælde små midcapselskaber

(c)styrke forbindelsen mellem forskning, innovation og, hvor det er relevant, uddannelse og andre politikker, herunder komplementariteten med nationale og regionale forsknings- og innovationspolitikker og -aktiviteter og Unionens forsknings- og innovationspolitikker og -aktiviteter

(d)øge samarbejdsforbindelserne inden for europæisk forskning og innovation og på tværs af sektorer og fagområder, herunder samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber

(e)styrke det internationale samarbejde

(f)øge offentlighedens bevidsthed, accept, efterspørgsel og anvendelse af nye løsninger ved at inddrage borgere og slutbrugere i fælles udformnings- og samskabelsesprocesser

(g)tilskynde til udnyttelse af forsknings- og innovationsresultater og aktivt formidle og udnytte resultaterne, navnlig med henblik på at mobilisere private investeringer og politikudvikling

(h)fremskynde den industrielle omstilling, bl.a. gennem bedre innovationsfærdigheder

(i)støtte evidensbaseret gennemførelse af relaterede EU-politikker samt regulerings-, standardiserings- og bæredygtige investeringsaktiviteter på europæisk og globalt plan.

2.Fællesforetagenderne udfører følgende opgaver ved at anvende en systemisk tilgang til at nå målene: 

(a)yde finansiel støtte, hovedsagelig i form af tilskud, til indirekte forsknings- og innovationsaktioner, der udvælges efter åbne indkaldelser af konkurrerende forslag, medmindre andet er angivet i deres arbejdsprogram

(b)udvikle et tæt samarbejde og sikre koordinering med andre europæiske partnerskaber, herunder ved, hvor det er relevant, at afsætte en del af fællesforetagendets budget til fælles indkaldelser 

(c)søge synergier med og, hvor det er relevant, muligheder for yderligere finansiering fra relevante aktiviteter og programmer på EU-plan, nationalt plan og regionalt plan, navnlig med dem, der støtter udbredelsen af innovative løsninger, uddannelse og regional udvikling, såsom midler fra samhørighedspolitikken i overensstemmelse med strategier for intelligent specialisering

(d)sikre, at deres operationer bidrager til den strategiske flerårige planlægning, rapportering, overvågning og evaluering og andre krav i Horisont Europa, der er fastsat i [artikel 45 og 47] i Horisont Europa-forordningen, såsom gennemførelsen af den fælles ramme for politisk feedback

(e)fremme inddragelsen af SMV'er i deres aktiviteter og træffe foranstaltninger til at sikre information til SMV'er i overensstemmelse med målsætningerne for Horisont Europa

(f)mobilisere de ressourcer i den offentlige og private sektor, som er nødvendige for at opfylde de målsætninger, der er fastsat i denne forordning

(g)overvåge fremskridtene hen imod opfyldelsen af de målsætninger, der er fastsat i denne forordning, og i overensstemmelse med dem, der er fastsat i Horisont Europa-forordningens [artikel 45] og [bilag V]

(h)fastlægge og gennemføre deres arbejdsprogram

(i)samarbejde med den bredest mulige vifte af interessenter, herunder, men ikke begrænset til, decentraliserede agenturer, forskningsorganisationer og universiteter, slutbrugere og offentlige myndigheder, navnlig med henblik på at fastlægge prioriteter og aktiviteter for hvert initiativ samt sikre inklusion

(j)iværksætte informations-, kommunikations-, udnyttelses- og formidlingsaktiviteter ved tilsvarende anvendelse af [artikel 46] i Horisont Europa-forordningen, herunder stille de nærmere oplysninger om resultaterne af finansierede forsknings- og innovationsaktiviteter til rådighed i en tilgængelig form i en fælles Horisont Europa-e-database

(k)yde Kommissionen den tekniske, videnskabelige og administrative støtte, den skal bruge for at udføre sine opgaver med henblik på at sikre, at de specifikke områder, som fællesforetagendet beskæftiger sig med, fungerer og udvikles i Unionen

(l)bidrage til at udvikle en mere effektiv grænseflade mellem videnskab og politik, fremme åben videnskab ved at sikre bedre udnyttelse af resultaterne og imødekomme politiske behov samt fremme hurtigere formidling og udbredelse af resultater

(m)identificere og rapportere — i overensstemmelse med den fælles ramme for politisk feedback og med strategier og aktioner til støtte for målene i den europæiske grønne pagt — den relevante viden, der er erhvervet gennem forvaltningen af forsknings- og innovationsprojekter og resultaterne heraf til Kommissionen som input til overvågning, evaluering og (om nødvendigt) korrektion af eksisterende politiske foranstaltninger eller udformning af nye politiske initiativer og beslutninger

(n)støtte Kommissionen i udviklingen og gennemførelsen af robuste videnskabeligt baserede tekniske screeningskriterier i henhold til artikel 3 i forordning (EU) 2020/852 om bæredygtige investeringer ved at overvåge og vurdere dens gennemførelse i den økonomiske sektor, de opererer i, med henblik på at give ad hoc-feedback til politikudformningen, når det er nødvendigt

(o)tage hensyn til "princippet om ikke at gøre væsentlig skade", jf. artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 og tage hensyn til bestemmelserne i nævnte forordning for at forbedre adgangen til bæredygtig finansiering, hvor det er relevant

(p)udføre enhver anden opgave, som er nødvendig for at opfylde målsætningerne som omhandlet i denne forordning.

3.Ud over de opgaver, der er fastsat i denne artikel og i anden del, kan fællesforetagenderne få pålagt yderligere opgaver, der kræver kumulativ, supplerende eller kombineret finansiering mellem EU-programmer.

KAPITEL 2

Medlemmer, bidragydende partnere og bidrag

Artikel 6

Medlemmer

1.Medlemmerne af de i artikel 3 omhandlede fællesforetagender er:

(a)Unionen, repræsenteret ved Kommissionen

(b)deltagende stater

(c)stiftende medlemmer

(d)associerede medlemmer.

2.Medlemskab af et fællesforetagende kan ikke overdrages til tredjemand uden forudgående samtykke fra bestyrelsen, jf. kapitel 3, afdeling 1, i dette afsnit.

Artikel 7

Udvælgelse af associerede medlemmer

1.Fællesforetagender kan iværksætte en åben indkaldelse af interessetilkendegivelser med henblik på at udvælge associerede medlemmer. I indkaldelsen af interessetilkendegivelser angives de centrale kapaciteter, der er nødvendige for at opfylde fællesforetagendets målsætninger. Alle indkaldelser offentliggøres på fællesforetagendets websted og meddeles via alle relevante kanaler, herunder eventuelt gruppen af repræsentanter for staterne, for at sikre den bredest mulige deltagelse med henblik på at opfylde fællesforetagendets målsætninger.

2.Den administrerende direktør vurderer ansøgningerne om medlemskab med bistand fra uafhængige eksperter og, hvis det er relevant, fra relevante organer under fællesforetagendet på grundlag af ansøgerens dokumenterede viden, erfaring og potentielle merværdi med hensyn til at opfylde fællesforetagendets målsætninger, ansøgerens finansielle soliditet og langsigtede tilsagn om finansielle bidrag og bidrag i naturalier til fællesforetagendet og under hensyntagen til potentielle interessekonflikter.

3.Bestyrelsen vurderer og godkender i givet fald ansøgninger om medlemskab.

4.Der underskrives en tilsagnserklæring mellem de udvalgte associerede medlemmer og den administrerende direktør, der handler som repræsentant for fællesforetagendet, med nærmere oplysninger om medlemskabets omfang med hensyn til indhold, aktiviteter og varighed, de associerede medlemmers bidrag til fællesforetagendet, herunder en angivelse af de planlagte yderligere aktiviteter, jf. artikel 11, stk. 1, litra b), samt bestemmelser vedrørende det associerede medlems repræsentation og stemmeret i bestyrelsen.

Artikel 8

Ændringer eller ophør af medlemskab

1.Ethvert medlem af et fællesforetagende kan opsige sit medlemskab af det pågældende fællesforetagende. Opsigelsen træder uigenkaldeligt i kraft seks måneder efter meddelelsen til fællesforetagendets administrerende direktør, som underretter de øvrige medlemmer herom. Medlemmet løses fra opsigelsesdagen fra alle forpligtelser bortset fra forpligtelser, som fællesforetagendet har godkendt eller påtaget sig, før opsigelse af medlemskabet, medmindre parterne har aftalt andet.

2.Hvert medlem underretter fællesforetagendet, hvis der sker en fusion eller overtagelse mellem medlemmer, som kan påvirke fællesforetagendet, eller hvis et medlem overtages af en enhed, der ikke er medlem af fællesforetagendet.

3.Bestyrelsen beslutter, om medlemskabet for et medlem omhandlet i stk. 2 skal bringes til ophør med henblik på at sikre forretningskontinuiteten og beskytte Unionens eller fællesforetagendets interesser. Opsigelsen træder uigenkaldeligt i kraft senest seks måneder efter bestyrelsens beslutning eller på den dato, der er angivet i den pågældende beslutning, alt efter hvad der indtræffer først. Det pågældende medlem eller de pågældende medlemmer deltager ikke i bestyrelsens afstemning.

4.Hvert privat medlem underretter fællesforetagendet om alle andre væsentlige ændringer i ejerforhold, kontrol eller sammensætning. Hvis Kommissionen finder, at ændringen vil kunne påvirke Unionens eller fællesforetagendets interesser for så vidt angår den offentlige sikkerhed eller orden, kan den stille forslag til bestyrelsen om at opsige medlemskabet for det pågældende private medlem. Bestyrelsen beslutter, om det pågældende medlems medlemskab skal bringes til ophør. Det pågældende medlem deltager ikke i bestyrelsens afstemning.

5.Opsigelsen træder uigenkaldeligt i kraft senest seks måneder efter bestyrelsens beslutning eller på den dato, der er angivet i den pågældende beslutning, alt efter hvad der indtræffer først.

6.Bestyrelsen kan bringe medlemskabet for et medlem, der ikke opfylder sine forpligtelser i henhold til denne forordning, til ophør. Den proceduren, der er fastsat i artikel 26, stk. 6, finder tilsvarende anvendelse.

7.Umiddelbart efter enhver ændring eller ophør af medlemskabet offentliggør fællesforetagendet en ajourført liste over sine medlemmer og datoen for den pågældende ændrings ikrafttræden.

8.Hvis det er relevant og i henhold til artikel 15, stk. 2, træffer bestyrelsen beslutning om omfordeling af stemmerettighederne i bestyrelsen.

Artikel 9

Bidragydende partnere

1.Enhver potentiel bidragydende partner, jf. artikel 2, nr. 7), indsender et godkendelsesbrev til bestyrelsen. I godkendelsesbrevet angives partnerskabets omfang med hensyn til genstand, aktiviteter og varighed samt nærmere oplysninger om ansøgerens bidrag til fællesforetagendet.

2.Bestyrelsen vurderer godkendelsesbrevet og godkender eller afviser ansøgningen.

3.Hvis ansøgningen godkendes, kan Unionen anerkende den bidragydende partners bidrag ved at frigive yderligere finansielle bidrag op til de maksimumsbeløb, der er fastsat i artikel 100, litra b), og artikel 116, litra b).

4.Bidragydende partnere har ikke stemmeret i et fællesforetagendes bestyrelse.

Artikel 10

Unionens finansielle bidrag

1.Unionens finansielle bidrag til fællesforetagenderne, herunder EFTA-bevillinger, dækker administrations- og driftsomkostninger op til de maksimumsbeløb, der er anført i anden del. Unionens bidrag, jf. anden del, kan forhøjes med bidrag fra tredjelande, hvis sidstnævnte er til rådighed.

2.Unionens bidrag betales gennem bevillingerne i Unionens almindelige budget til særprogrammet til gennemførelse af Horisont Europa oprettet ved Rådets afgørelse XXX/XXXX/EU i overensstemmelse med artikel 62, stk. 1, litra c), nr. iv), og artikel 154 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046for organer som omhandlet i artikel 71 i samme forordning.

3.Yderligere EU-midler, der er omhandlet i stk. 2, kan overdrages til fællesforetagenderne i overensstemmelse med artikel 62, stk. 1, litra c), nr. iv), og artikel 154 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046.

4.For bidrag svarende til yderligere opgaver, der er pålagt et fællesforetagende i henhold til artikel 5, stk. 3, eller denne artikels stk. 3, finder kravene i artikel 155 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 anvendelse.

5.Yderligere bidrag fra EU-programmer svarende til yderligere opgaver, der overdrages til et fællesforetagende i henhold til denne artikels stk. 3 eller artikel 5, stk. 3, tages ikke i betragtning ved beregningen af Unionens maksimale finansielle bidrag, jf. anden del.

Artikel 11

Bidrag fra andre medlemmer end Unionen og bidragydende partnere

1.Private medlemmers bidrag består af:

(a)bidrag i naturalier til operationelle aktiviteter

(b)bidrag i naturalier til yderligere aktiviteter godkendt af bestyrelsen i overensstemmelse med artikel 16, stk. 2, litra l)

(c)finansielle bidrag.

2.Medmindre andet er fastsat i anden del, rapporterer de private medlemmer senest den 31. marts hvert år til deres respektive bestyrelse om værdien af de bidrag, der er omhandlet i stk. 1, litra b), i hvert af de foregående regnskabsår. Med henblik på at værdiansætte disse bidrag fastslås omkostningerne i overensstemmelse med de pågældende enheders sædvanlige regnskabspraksis, ud fra de gældende regnskabsstandarder i det land, hvor den enkelte enhed er etableret, og de gældende internationale regnskabsstandarder (IAS) og internationale regnskabsstandarder (IFRS). Omkostningerne attesteres af en uafhængig ekstern revisor, der udnævnes af den pågældende enhed. Værdiansættelsesmetoden kan verificeres af det pågældende fællesforetagende, hvis der er usikkerhed vedrørende attesteringen. I behørigt angivne tilfælde kan bestyrelsen tillade, at der anvendes faste beløb eller enhedsomkostninger til vurdering af bidragene. 

3.I denne forordning foretages der ikke revision af omkostninger i forbindelse med yderligere aktiviteter hverken af det pågældende fællesforetagende eller noget EU-organ.

4.Bidragene fra deltagende stater består af finansielle bidrag.

5.Bidragene fra internationale organisationer består af finansielle bidrag og bidrag i naturalier til operationelle aktiviteter.

6.Bidragene fra bidragydende partnere svarer til de beløb, de har forpligtet sig til i godkendelsesbrevet, da de blev bidragydende partnere, og består af:

(a)finansielle bidrag

(b)bidrag i naturalier til operationelle aktiviteter

7.Kommissionen kan indstille, forholdsmæssigt nedsætte eller suspendere Unionens finansielle bidrag til fællesforetagendet eller udløse afviklingsproceduren, jf. artikel 43, i følgende tilfælde:

(a)hvis det pågældende fællesforetagende ikke opfylder betingelserne for overdragelse af EU-bidraget, eller

(b)hvis de andre medlemmer end Unionen eller deres konstituerende eller tilknyttede enheder ikke har bidraget, kun har bidraget delvist eller ikke overholder tidsfristerne i stk. 2 med hensyn til bidraget, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, 4 og 5, eller

(c)som følge af evalueringerne, der er omhandlet i artikel 171, stk. 2.

8.Kommissionens beslutning om at indstille, forholdsmæssigt nedsætte eller suspendere Unionens finansielle bidrag forhindrer ikke godtgørelse af støtteberettigede omkostninger, der allerede er afholdt af de andre medlemmer end Unionen, før beslutningen er meddelt fællesforetagendet.

9.Efter proceduren i artikel 26, stk. 6, udelukkes ethvert medlem af fællesforetagendet, bortset fra Unionen, som ikke opfylder deres forpligtelser med hensyn til de bidrag, der er omhandlet i denne forordning, fra at stemme i bestyrelsen, indtil deres forpligtelser er opfyldt. Hvis et sådant medlem ikke opfylder sine forpligtelser efter udløbet af en yderligere periode på seks måneder, ophæves medlemskabet, medmindre bestyrelsen beslutter andet i behørigt begrundede tilfælde. Den pågældende enhed deltager ikke i bestyrelsens afstemning.

KAPITEL 3

Fællesforetagendernes organisation

Artikel 12

Synergier og effektivitetsgevinster ved fælles backoffice-funktioner

1.Fællesforetagender indgår senest et år efter vedtagelsen af denne forordning serviceleveranceaftaler om fælles backoffice-funktioner, medmindre andet er fastsat i anden del, og forudsat at det er nødvendigt at sikre et tilsvarende beskyttelsesniveau for Unionens finansielle interesser, når fællesforetagender overdrager budgetgennemførelsesopgaver. Sådanne funktioner omfatter følgende områder, hvis rentabiliteten bekræftes, og ressourcerne screenes:

(a)støtte til menneskelige ressourcer

(b)juridisk bistand

(c)informations- og kommunikationsteknologier

(d)regnskabsføring (ekskl. skatteregnskab)

(e)kommunikation

(f)logistik, arrangementer og forvaltning af mødelokaler

(g)støtte til det enkelte fællesforetagendes revisionsstrategi og strategi for bekæmpelse af svig.

2.De fælles backoffice-funktioner, der er omhandlet i stk. 1, leveres af et eller flere udvalgte fællesforetagender til alle de øvrige. Indbyrdes forbundne funktioner holdes inden for det samme fællesforetagende for at sikre en sammenhængende organisationsstruktur.

3.De serviceleveranceaftaler, der er omhandlet i stk. 1, skal muliggøre overførsel af bevillinger eller dækning af omkostninger til leveringen af de fælles tjenester mellem fællesforetagenderne.

4.Uden at det berører omplacering til andre opgaver inden for fællesforetagendet eller til andre administrative ordninger, som ikke påvirker ansættelseskontrakterne, kan ansatte, der er udpeget til at udføre de funktioner, der er overført til det fælles backoffice, som et andet fællesforetagende er vært for, overføres til dette fællesforetagende. Hvis en ansat afviser dette skriftligt, kan vedkommendes ansættelseskontrakt opsiges af fællesforetagendet på de betingelser, der er omhandlet i artikel 47 i ansættelsesvilkårene for Unionens øvrige ansatte.

5.En ansat omhandlet i stk. 4, som overføres til det fællesforetagende, der er vært for det fælles backoffice, bevarer den samme type kontrakt samt ansættelsesgruppe og lønklasse og vurderes at have udført hele sin tjeneste i det pågældende fællesforetagende.

Artikel 13

Fællesforetagendernes organer

1.Hvert fællesforetagende har en bestyrelse og en administrerende direktør.

2.Et fællesforetagende kan også have et videnskabeligt rådgivende organ, en gruppen af repræsentanter for staterne og en interessentgruppe samt andre organer i overensstemmelse med bestemmelserne i anden del.

3.I udførelsen af sine opgaver forfølger hvert af fællesforetagendets organer kun de målsætninger, der er fastsat i denne forordning, og handler kun inden for anvendelsesområdet for fællesforetagendets aktiviteter med hensyn til det formål, hvortil det er etableret.

4.Med forbehold af stk. 3 kan organer under to eller flere fællesforetagender beslutte at etablere et struktureret samarbejde, herunder gennem regelmæssige møder eller fælles udvalg.

AFDELING 1

Bestyrelsen

Artikel 14

Bestyrelsens sammensætning

1.Bestyrelsen består af mindst to repræsentanter for Kommissionen på Unionens vegne og af antallet af repræsentanter for hvert af de andre medlemmer af fællesforetagendet end Unionen som fastsat i anden del vedrørende hvert fællesforetagende.

2.Hvis medlemmerne af fællesforetagendet i henhold til artikel 6, stk. 1, litra b), omfatter deltagende stater, udpeges en repræsentant for hver deltagende stat til bestyrelsen.

Artikel 15

Bestyrelsens arbejde

1.Repræsentanterne for medlemmerne af bestyrelsen bestræber sig i videst muligt omfang på at træffe beslutninger ved konsensus. I mangel af konsensus holdes en afstemning. En afgørelse anses for vedtaget ved et flertal på mindst 75 % af alle stemmer, herunder fraværende repræsentanters stemmer.

Bestyrelsens vedtagelse af beslutninger kan også være underlagt eventuelle relevante specifikke regler fastsat i andel del.

2.Unionen har 50 % af stemmerettighederne, medmindre andet er angivet i anden del. Unionens stemmerettigheder er udelelige.

Stemmerettighederne for andre medlemmer end Unionen er underlagt de specifikke regler, der er fastsat i anden del.

3.Formanden for bestyrelsen udnævnes på skift en gang om året af skiftevis Unionen og de andre medlemmer, medmindre andet er angivet i anden del.

4.Bestyrelsen afholder ordinære møder mindst to gange om året. Der kan indkaldes til ekstraordinære møder på anmodning af formanden, den administrerende direktør, Kommissionen eller et flertal af repræsentanterne for andre medlemmer end Unionen eller af de deltagende stater. Formanden indkalder til bestyrelsesmøderne, som afholdes på det pågældende fællesforetagendes hjemsted, medmindre bestyrelsen undtagelsesvis træffer anden beslutning i behørigt begrundede tilfælde.

5.Den administrerende direktør deltager i møderne og har ret til at deltage i forhandlingerne, men har ikke stemmeret.

6.Formændene for det pågældende fællesforetagendes øvrige organer har ret til at deltage i bestyrelsens møder som observatører, når de behandler spørgsmål, der vedrører deres opgaver. De kan deltage i forhandlingerne, men har ikke stemmeret.

7.Andre personer, herunder repræsentanter for andre europæiske partnerskaber, forvaltningsorganer eller reguleringsorganer, regionale myndigheder inden for Unionens og europæiske teknologiplatforme, kan også blive indbudt af formanden som observatører fra sag til sag med forbehold af reglerne om fortrolighed og interessekonflikt.

8.Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når Kommissionen, de private medlemmer og, hvis det er relevant, mindst tre deltagende staters hoveddelegerede er til stede.

9.Medlemmernes repræsentanter er ikke personligt ansvarlige for de handlinger, som de har foretaget i deres egenskab af repræsentanter i bestyrelsen.

10.Bestyrelsen vedtager selv sin forretningsorden.

11.Medlemmernes repræsentanter er bundet af bestemmelserne i en adfærdskodeks. Adfærdskodeksen fastsætter sådanne medlemmers forpligtelser til at sikre det pågældende fællesforetagendes og Unionens integritet og omdømme.

Artikel 16

Bestyrelsens opgaver

1.Bestyrelsen for hvert fællesforetagende har det overordnede ansvar for det pågældende fællesforetagendes strategiske orientering og operationer og fører tilsyn med gennemførelsen af dets aktiviteter.

I sin rolle i bestyrelsen søger Kommissionen at sikre samordning mellem aktiviteterne i fællesforetagendet og relevante aktiviteter i Unionens finansieringsprogrammer med henblik på at fremme synergier, når der fastsættes prioriteter, der er omfattet af forskningssamarbejde.

2.Bestyrelsen har navnlig til opgave at:

(a)sikre den nøje og rettidige overvågning af, hvordan fællesforetagendets forsknings- og innovationsprogram og individuelle aktioner i forbindelse med Kommissionens prioriteter samt den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden skrider frem og træffer korrigerende foranstaltninger, når det er nødvendigt, for at sikre, at fællesforetagendet opfylder sine målsætninger

(b)vurdere, godtage eller afvise ansøgninger om nyt medlemskab i overensstemmelse med artikel 7

(c)vurdere, godtage eller afvise ansøgninger fra potentielle bidragydende partnere i overensstemmelse med artikel 9

(d)træffe afgørelse om ophævelse af medlemskab af fællesforetagendet, hvis et medlem ikke opfylder sine forpligtelser i henhold til denne forordning eller i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2 og 3

(e)vedtage fællesforetagendets finansielle bestemmelser i overensstemmelse med artikel 25

(f)vedtage fællesforetagendets årlige budget og stillingsfortegnelse med angivelse af antallet af fastansatte og midlertidigt ansatte i hver funktionsgruppe og lønklasse samt antallet af kontraktansatte og udstationerede nationale eksperter udtrykt i fuldtidsækvivalenter

(g)træffe afgørelse om fordelingen af administrationsomkostningerne mellem de andre medlemmer end Unionen, hvis disse medlemmer ikke når til enighed i henhold til artikel 26, stk. 2

(h)udøve i overensstemmelse med stk. 4 og over for fællesforetagendets personale de beføjelser, som vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union ("personalevedtægten") tillægger ansættelsesmyndigheden, og som ansættelsesvilkårene for Unionens øvrige ansatte (ansættelsesvilkårene) tillægger den myndighed, der har kompetence til at indgå ansættelseskontrakter ("beføjelserne som ansættelsesmyndighed")

(i)udnævne og afskedige den administrerende direktør, forlænge dennes mandatperiode, yde vejledning til vedkommende og føre tilsyn med vedkommendes indsats

(j)vedtage den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden ved begyndelsen af initiativet og ændre den i hele Horisont Europas varighed, hvor det er nødvendigt. Den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden fastlægger partnerskabets tilsigtede virkning, planlagte portefølje af aktiviteter, målbare forventede resultater, ressourcer, leverancer og milepæle inden for en fastsat tidsramme. Den udpeger også de andre europæiske partnerskaber, som fællesforetagendet skal indgå et formelt og regelmæssigt samarbejde med, og mulighederne for synergier mellem fællesforetagendets aktioner og nationale eller regionale initiativer og politikker baseret på oplysninger modtaget af de deltagende stater eller gruppen af repræsentanter for staterne samt synergier med andre EU-programmer

(k)vedtage arbejdsprogrammet og de tilsvarende udgiftsoverslag som foreslået af den administrerende direktør med henblik på gennemførelsen af den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden, herunder de administrative aktiviteter, indholdet af indkaldelser af forslag, de forskningsområder, der er omfattet af fælles indkaldelser og samarbejde med andre partnerskaber, den gældende finansieringssats pr. indkaldelsesemne samt de tilhørende regler for indgivelse, evaluering, udvælgelse, tildeling og revision, med særlig vægt på feedback til politiske krav

(l)godkende den årlige plan for yderligere aktiviteter, der opstilles i et bilag til hoveddelen af arbejdsprogrammet, på grundlag af et forslag fra andre medlemmer end Unionen og efter høring af det videnskabelige rådgivende organ eller et sådant organ, jf. anden del

(m)udstikke strategiske retningslinjer for samarbejdet med andre europæiske partnerskaber i overensstemmelse med den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden

(n)vurdere den konsoliderede årlige aktivitetsrapport, herunder de tilsvarende udgifter og budgettet til fælles indkaldelser med andre europæiske partnerskaber

(o)afgive en udtalelse om fællesforetagendets endelige regnskab

(p)sørge for etablering, hvis det er hensigtsmæssigt, af en intern revisionsfunktion i fællesforetagendet

(q)godkende programkontorets organisationsstruktur efter henstilling fra den administrerende direktør

(r)godkende fællesforetagendets kommunikationspolitik efter henstilling fra den administrerende direktør

(s)godkende fortegnelsen over aktioner, der er udvalgt til at modtage støtte

(t)vedtage gennemførelsesbestemmelser til personalevedtægten og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i overensstemmelse med personalevedtægtens artikel 110, stk. 2

(u)vedtage regler om udstationering af nationale eksperter til fællesforetagenderne eller om brugen af praktikanter

(v)nedsætte de fornødne rådgivende grupper eller arbejdsgrupper, herunder i samarbejde med andre fællesforetagender, ud over de organer under fællesforetagenderne, der er omhandlet i artikel 13, for en bestemt periode og for at opfylde et bestemt formål

(w)forelægge Kommissionen enhver anmodning om ændring af denne forordning, som foreslås af et medlem af fællesforetagendet

(x)anmode det fælles videnskabelige rådgivende organ eller dets medlemmer om videnskabelig rådgivning eller analyse om specifikke spørgsmål, herunder om udviklingen i tilgrænsende sektorer

(y)vedtage en plan for udfasning af fællesforetagendet fra finansiering under Horisont Europa efter henstilling fra den administrerende direktør inden udgangen af 2022

(z)sikre, at enhver opgave, der ikke specifikt er overdraget til et bestemt organ under et fællesforetagende, udføres, med forbehold af muligheden for, at bestyrelsen kan overdrage en sådan opgave til et andet organ i det pågældende fællesforetagende.

3.Et fællesforetagendes bestyrelse kan også være underlagt særlige regler fastsat i anden del.

4.I henhold til personalevedtægtens artikel 110, stk. 2, vedtager bestyrelsen i medfør af personalevedtægtens artikel 2, stk. 1, og ansættelsesvilkårenes artikel 6 en beslutning, der uddelegerer de relevante ansættelsesmyndighedsbeføjelser til den administrerende direktør og opstiller betingelserne for at suspendere denne uddelegering. Den administrerende direktør bemyndiges til at uddelegere disse beføjelser.

AFDELING 2

Den administrerende direktør

Artikel 17

Udnævnelse og afskedigelse af den administrerende direktør samt forlængelse af dennes mandatperiode

1.Den administrerende direktør udnævnes af bestyrelsen på grundlag af sine kvalifikationer og kompetencer ud fra den liste over kandidater, som Kommissionen foreslår, efter en åben og gennemsigtig udvælgelsesprocedure, der respekterer princippet om ligestilling mellem kønnene.

2.Kommissionen foreslår, at den administrerende direktør udnævnes ud fra en liste over kandidater på baggrund af inddragelse af de andre medlemmer end Unionen af fællesforetagendet. Med henblik herpå udpeger de andre medlemmer end Unionen af fællesforetagendet efter gensidig aftale deres repræsentanter og en observatør på bestyrelsens vegne.

3.Den administrerende direktør er medlem af personalet og ansættes som midlertidigt ansat i fællesforetagendet i henhold til artikel 2, litra a), i ansættelsesvilkårene.

Ved indgåelsen af kontrakten med den administrerende direktør repræsenteres fællesforetagendet af formanden for bestyrelsen.

4.Den administrerende direktørs mandatperiode er fire år. Ved udgangen af denne periode foretager Kommissionen efter høring af de andre medlemmer end Unionen af fællesforetagendet en vurdering af den administrerende direktørs indsats og fællesforetagendets kommende opgaver og udfordringer.

5.Fællesforetagendets bestyrelse kan forlænge den administrerende direktørs mandatperiode én gang efter forslag fra Kommissionen, der tager hensyn til den i stk. 4 omhandlede vurdering, dog højst for en periode på tre år.

6.En administrerende direktør, hvis mandatperiode er blevet forlænget, kan ikke deltage i endnu en udvælgelsesprocedure til samme stilling.

7.En administrerende direktør kan kun afskediges efter beslutning truffet af bestyrelsen på forslag af Kommissionen med inddragelse af de andre medlemmer end Unionen af fællesforetagendet efter behov.

Artikel 18

Den administrerende direktørs opgaver

1.Den administrerende direktør er fællesforetagendets øverste ansvarlige for den daglige ledelse i overensstemmelse med bestyrelsens beslutninger. Han eller hun forelægger bestyrelsen alle de oplysninger, den har brug for til udførelsen af sine opgaver. Uden at det berører EU-institutionernes og bestyrelsens respektive beføjelser, må den administrerende direktør hverken søge eller modtage instruktioner fra nogen regering eller noget andet organ.

2.Den administrerende direktør er fællesforetagendets retlige repræsentant. Han eller hun er ansvarlig over for fællesforetagendets bestyrelse.

3.Den administrerende direktør gennemfører budgettet for fællesforetagendet.

4.Den administrerende direktør varetager følgende opgaver for fællesforetagendet:

(a)sikre en bæredygtig og effektiv forvaltning af fællesforetagendet

(b)udarbejde forslaget til det årlige budget, herunder stillingsfortegnelsen, og forelægge det for bestyrelsen med henblik på vedtagelse

(c)udarbejde arbejdsprogrammet og de tilsvarende udgiftsoverslag for fællesforetagendet og forelægge dette for bestyrelsen med henblik på vedtagelse for at gennemføre den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden;

(d)forelægge årsregnskabet for fællesforetagendet for bestyrelsen med henblik på en udtalelse

(e)udarbejde den konsoliderede årlige aktivitetsrapport og forelægge den for bestyrelsen til vurdering og godkendelse

(f)overvåge bidragene, jf. artikel 11, stk. 1, litra a), regelmæssigt rapportere til bestyrelsen om fremskridtene med hensyn til at nå målene og om nødvendigt foreslå afhjælpende eller korrigerende foranstaltninger

(g)etablere et formelt og regelmæssigt samarbejde med de europæiske partnerskaber, der er udpeget i den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden, og i overensstemmelse med de strategiske retningslinjer, som bestyrelsen udstikker

(h)repræsentere fællesforetagendet på møder inden for rammerne af forvaltningen af Horisont Europa

(i)forelægge bestyrelsen listen over aktioner, der er udvalgt til at modtage støtte fra fællesforetagendet, med henblik på godkendelse

(j)vurdere ansøgninger fra potentielle associerede medlemmer til fællesforetagendet efter en åben indkaldelse af interessetilkendegivelser og indgive forslag til associerede medlemmer til bestyrelsen

(k)regelmæssigt underrette fællesforetagendets øvrige organer om alle spørgsmål, der er relevante for deres rolle

(l)underskrive individuelle tilskudsaftaler og beslutninger, som falder ind under vedkommendes sagsområde, på vegne af fællesforetagendet

(m)underskrive indkøbsaftaler på vegne af fællesforetagendet

(n)gennemføre fællesforetagendets kommunikationspolitik

(o)tilrettelægge, lede og føre tilsyn med fællesforetagendes drift og personale inden for rammerne af bestyrelsens delegation af beføjelser

(p)etablere og opretholde et velfungerende og effektivt internt kontrolsystem og indberette alle betydelige ændringer heraf til bestyrelsen

(q)beskytte Unionens finansielle interesser ved hjælp af foranstaltninger til forebyggelse af svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter ved hjælp af effektiv kontrol, og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, gennem inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb og, hvor det er hensigtsmæssigt, gennem administrative og finansielle sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til formålet hermed og har afskrækkende virkning

(r)sikre, at der gennemføres risikovurderinger og risikostyring for fællesforetagendet

(s)træffe enhver anden foranstaltning, der er nødvendig for at vurdere fællesforetagendets fremskridt med hensyn til at opfylde dets målsætninger

(t)udarbejde en plan for udfasning af fællesforetagendet fra Horisont Europa-finansiering og forelægge den for bestyrelsen med henblik på vedtagelse

(u)udføre alle andre opgaver, som bestyrelsen har pålagt eller uddelegeret til ham eller hende, eller som kræves i henhold til denne forordning

(v)have beføjelse til at delegere sine beføjelser til andre ansatte efter regler, der skal vedtages i overensstemmelse med artikel 16, stk. 4, sidste afsnit.

5.Den administrerende direktør kan også være underlagt særlige regler fastsat i anden del.

6.Den administrerende direktør etablerer et programkontor, som under dennes ansvar udfører alle de støtteopgaver, som fællesforetagendet varetager i medfør af denne forordning. Programkontoret bemandes af fællesforetagendets personale og varetager navnlig følgende opgaver:

(a)yde støtte til etablering og forvaltning af et hensigtsmæssigt regnskabssystem i overensstemmelse med fællesforetagendets finansielle bestemmelser

(b)forvalte gennemførelsen af fællesforetagendets arbejdsprogram i hele gennemførelsescyklussen

(c)forelægge fællesforetagendets medlemmer og organer alle relevante oplysninger og yde den støtte, der er nødvendig for, at de kan varetage deres opgaver

(d)varetage sekretariatsfunktionen for fællesforetagendets organer og yde støtte til rådgivningsgrupper, som bestyrelsen nedsætter.

AFDELING 3

Rådgivende organer

Artikel 19

Videnskabelig rådgivning

1.Fællesforetagenderne søger uafhængig videnskabelig rådgivning gennem:

(a)et videnskabeligt rådgivende organ eller dets, der nedsættes af fællesforetagendet i overensstemmelse med de relevante bestemmelser fastsat i anden del og med forbehold af bestemmelserne i denne artikel og/eller

(b)ad hoc-anmodninger om ekstern ekspertbistand fra bestyrelsen til fællesforetagendet vedrørende specifikke spørgsmål.

I særlige tilfælde, og når det er behørigt begrundet, kan en del af den videnskabelige rådgivningsfunktion varetages af andre medlemmer af fællesforetagendet end Unionen, forudsat at der ikke er nogen interessekonflikt.

2.Der skal være en ligelig repræsentation af eksperter blandt medlemmerne af det videnskabelige rådgivende organ inden for rammerne af fællesforetagendets aktiviteter, herunder med hensyn til ligestilling mellem kønnene. Det videnskabelige rådgivende organs medlemmer skal under ét besidde den videnskabelige kompetence og ekspertise inden for hele det tekniske område, der er nødvendig for at afgive anbefalinger til fællesforetagendet på et videnskabeligt grundlag, under hensyntagen til sådanne anbefalingers socioøkonomiske virkninger og fællesforetagendets målsætninger.

3.Det videnskabelige rådgivende organs medlemmer og de indbudte observatører er pålagt tavshedspligt, som i medfør af traktaterne og gennemførelsesbestemmelserne hertil finder anvendelse på alle medlemmer af institutionerne og deres personale, og er omfattet af Kommissionens sikkerhedsforskrifter vedrørende beskyttelse af følsomme ikke-klassificerede oplysninger og EU's klassificerede informationer som fastsat i Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/443 39 og Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 40 .

4.Bestyrelsen fastlægger de specifikke kriterier og udvælgelsesprocesser for sammensætningen af fællesforetagendets videnskabelige rådgivende organ og udpeger dets medlemmer. Hvor det er relevant, tager bestyrelsen hensyn til de mulige kandidater, som gruppen af repræsentanter for staterne foreslår.

5.Det videnskabelige rådgivende organ vælger sin formand blandt medlemmerne.

6.Det videnskabelige rådgivende organ mødes mindst to gange om året, og formanden indkalder til møderne. Formanden kan indbyde andre personer til at deltage i møderne som observatører. Det videnskabelige rådgivende organ vedtager selv sin forretningsorden.

7.Det videnskabelige rådgivende organ varetager følgende opgaver:

(a)rådgive om de videnskabelige prioriteter, der skal behandles i arbejdsprogrammerne, i overensstemmelse med den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden og den strategiske planlægning under Horisont Europa

(b)rådgive om de videnskabelige resultater, der skal beskrives i den årlige aktivitetsrapport

(c)i lyset af fremskridtene med den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden og de individuelle aktioner forelægge bestyrelsen forslag til korrigerende foranstaltninger eller reorientering, hvis det er nødvendigt

(d)yde uafhængig rådgivning og udføre videnskabelige analyser vedrørende specifikke spørgsmål efter anmodning fra bestyrelsen, herunder om udviklingen i tilgrænsende sektorer

(e)evaluere resultaterne af teknologi- og innovationsaktioner, der finansieres af fællesforetagendet, og aflægge rapport til bestyrelsen, hvis det er anført i anden del

(f)deltage i sektorspecifikke integrationsudvalg, der specifikt er oprettet mellem europæiske partnerskaber under Horisont Europa for at muliggøre synergier, hvis det er anført i anden del

(g)udføre enhver anden opgave som anført i anden del.

8.Efter hvert møde i det videnskabelige rådgivende organ forelægger dets formand bestyrelsen en rapport om organet og dets medlemmers holdninger til de spørgsmål, der blev drøftet på mødet.

9.Det videnskabelige rådgivende organ kan på eget initiativ rådgive bestyrelsen for at høre den om specifikke spørgsmål, der ikke er omfattet af opgaverne i stk. 7.

Artikel 20

Gruppen af repræsentanter for staterne

1.Med undtagelse af de tilfælde, hvor medlemsstater og associerede lande deltager i et fællesforetagende som medlemmer eller medlemmers konstituerende enheder, nedsætter fællesforetagenderne en gruppen af repræsentanter for staterne som anført i anden del, jf. bestemmelserne i denne artikel.

2.Gruppen af repræsentanter for staterne består af en repræsentant og en suppleant for hver medlemsstat og for hvert associeret land. Gruppen af repræsentanter for staterne vælger en formand blandt sine medlemmer.

3.Gruppen af repræsentanter for staterne mødes mindst to gange om året. Formanden indkalder til møderne. Formanden for bestyrelsen og den administrerende direktør eller deres repræsentanter deltager i møderne som observatører.

4.Møderne i gruppen af repræsentanter for staterne kan være omfattet af relevante særlige bestemmelser fastsat i anden del.

5.Formanden for gruppen af repræsentanter for staterne kan invitere andre personer til at deltage i gruppens møder som observatører, navnlig repræsentanter for relevante føderale eller regionale myndigheder i Unionen, repræsentanter for SMV-sammenslutninger og repræsentanter for fællesforetagendets øvrige organer.

6.Dagsordenen for møderne i gruppen af repræsentanter for staterne udsendes i tilstrækkelig god tid til at sikre, at hver medlemsstat og associeret land er repræsenteret på passende vis. Dagsordenen sendes også til bestyrelsen til orientering.

7.Gruppen af repræsentanter for staterne høres og skal navnlig gennemgå oplysninger og afgive udtalelser om følgende:

(a)programrelaterede fremskridt i fællesforetagendet og opnåelse af dets mål som en del af Horisont Europa, herunder oplysninger om indkaldelser af forslag og proceduren for evaluering af forslag

(b)ajourføring af strategiske retningslinjer i overensstemmelse med den strategiske planlægning under Horisont Europa og med EU's og medlemsstaterne øvrige finansieringsinstrumenter

(c)forbindelser til Horisont Europa og andre EU-initiativer samt nationale og regionale initiativer, hvor det er relevant, herunder midler fra samhørighedspolitikken i overensstemmelse med strategier for intelligent specialisering

(d)arbejdsprogrammer

(e)inddragelse af SMV'er.

8.Gruppen af repræsentanter for staterne rapporterer, hvis det er relevant, også regelmæssigt til bestyrelsen og fungerer som kontaktpunkt til foretagendet i forhold til følgende opgaver:

(a)status for relevante nationale eller regionale programmer for forskning og innovation og udpegelse af mulige samarbejdsområder, bl.a. med hensyn til konkrete aktioner, der er iværksat eller planlagt med henblik på at udbrede relevante teknologier og innovative løsninger

(b)særlige foranstaltninger truffet på nationalt eller regionalt plan med hensyn til formidlingsarrangementer, relevante tekniske workshops og kommunikationsaktiviteter

(c)særlige foranstaltninger truffet på nationalt eller regionalt plan med hensyn til udbredelsesaktiviteter i forbindelse med hvert initiativ

(d)nationale eller regionale politikker og initiativer med henblik på at sikre komplementaritet med hensyn til fællesforetagendets strategiske forsknings- og innovationsdagsorden og årlige arbejdsprogrammer.

9.Ved udgangen af hvert kalenderår forelægger gruppen af repræsentanter for staterne en rapport med en beskrivelse af de nationale eller regionale politikker inden for rammerne af fællesforetagendet og en beskrivelse af de specifikke former for samarbejde med de aktioner, der finansieres af fællesforetagendet.

10.Gruppen af repræsentanter for staterne kan på eget initiativ fremsætte henstillinger eller forslag til bestyrelsen om anliggender af teknisk, ledelsesmæssig og finansiel karakter og om arbejdsprogrammerne og andre dokumenter, især når disse påvirker nationale eller regionale interesser.

Bestyrelsen underretter uden unødigt ophold gruppen af repræsentanter for staterne om opfølgningen på sådanne henstillinger eller forslag, eller begrundelsen, hvis de ikke er blevet fulgt op.

11.Gruppen af repræsentanter for staterne modtager regelmæssigt oplysninger, bl.a. om deltagelsen i indirekte aktioner, som finansieres af fællesforetagendet, resultatet af de enkelte indkaldelser efter forslag og projektgennemførelse, synergieffekter med andre relevante EU-programmer og gennemførelsen af fællesforetagendets budget.

12.Gruppen af repræsentanter for staterne vedtager sin egen forretningsorden.

13.Et eller flere fællesforetagender kan nedsætte en fælles gruppe af repræsentanter for staterne i overensstemmelse med de relevante bestemmelser fastsat i anden del.

Artikel 21

Interessentgruppe

1.Fællesforetagender kan oprette en interessentgruppe i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i anden del og i henhold til bestemmelserne i denne artikel.

2.Interessentgruppen er åben for alle offentlige og private interessenter, herunder organiserede grupper, som er aktive på fællesforetagendets område, samt internationale interessegrupper fra medlemsstaterne, associerede lande og andre lande.

3.Interessentgruppen underrettes regelmæssigt om fællesforetagendets aktiviteter og opfordres til at fremsætte bemærkninger til fællesforetagendets planlagte initiativer.

4.Den administrerende direktør indkalder til møderne i interessentgruppen.

5.Den administrerende direktør kan rådgive bestyrelsen om at høre interessentgruppen om specifikke spørgsmål. Hvis en sådan høring finder sted, forelægges bestyrelsen en rapport efter den relevante drøftelse i interessentgruppen.

KAPITEL 4

Finansielle og operationelle bestemmelser

AFDELING 1

Generelle bestemmelser

Artikel 22

Regler for de aktiviteter, der finansieres af fællesforetagenderne

1.Horisont Europa-forordningen finder anvendelse på de aktioner, der finansieres af fællesforetagenderne under Horisont Europa. I overensstemmelse med nævnte forordning betragtes hvert fællesforetagende som et finansierende organ, der yder finansiel støtte til indirekte aktioner i henhold til nævnte forordnings [artikel 5].

2.Aktioner, der finansieres af fællesforetagenderne under Horisont Europa, kan også være omfattet af særlige bestemmelser fastsat i anden del.

3.Uanset [artikel 36, stk. 4, litra a)], i Horisont Europa-forordningen finder retten til at gøre indsigelse også anvendelse på deltagere, der skaber resultater, som ikke har modtaget støtte fra et fællesforetagende.

Artikel 23

Operationel og finansiel planlægning

1.Den administrerende direktør forelægger bestyrelsen et udkast til arbejdsprogram med henblik på vedtagelse.

2.Arbejdsprogrammet vedtages ved udgangen af det år, der ligger umiddelbart før dets gennemførelse. Arbejdsprogrammet offentliggøres på fællesforetagendets websted og deles med de relevante klyngers programudvalg til orientering for at støtte koordineringen med Horisont Europas overordnede strategi.

3.Den administrerende direktør udarbejder et udkast til det årlige budget for det følgende år og forelægger bestyrelsen det med henblik på vedtagelse.

4.Det årlige budget for et bestemt år vedtages af bestyrelsen før udgangen af det foregående år med henblik på dets gennemførelse.

5.Det årlige budget tilpasses for at tage hensyn til størrelsen af Unionens finansielle bidrag, der fastsættes i Unionens budget.

Artikel 24

Operationel og finansiel rapportering

1.Den administrerende direktør forelægger bestyrelsen en konsolideret årlig aktivitetsrapport om udførelsen af vedkommendes opgaver i overensstemmelse med fællesforetagendets finansielle bestemmelser.

2.Den konsoliderede årlige aktivitetsrapport skal bl.a. omfatte oplysninger om følgende:

(a)forsknings- og innovationsaktioner samt andre aktioner, der er gennemført, og de tilhørende udgifter

(b)de indsendte forslag fordelt efter deltagertype, herunder SMV'er, og efter land

(c)de aktioner, der er udvalgt til at modtage støtte, fordelt efter deltagertype, herunder SMV'er, og efter land og med angivelse af fællesforetagendets bidrag til de enkelte deltagere og aktioner

(d)de yderligere aktiviteter, der gennemføres af andre medlemmer end Unionen

(e)samarbejdet med andre europæiske partnerskaber, herunder fælles indkaldelser, og synergier mellem fællesforetagendets aktioner og nationale eller regionale initiativer og politikker.

3.Fællesforetagendets regnskabsfører sender det foreløbige årsregnskab til Kommissionens regnskabsfører og Revisionsretten i overensstemmelse med fællesforetagendets finansielle bestemmelser.

4.Den administrerende direktør sender beretningen om budgetforvaltningen og den økonomiske forvaltning til Europa-Parlamentet, Rådet og Revisionsretten i overensstemmelse med fællesforetagendets finansielle bestemmelser.

5.Dechargeproceduren gennemføres i overensstemmelse med fællesforetagendets finansielle bestemmelser.

AFDELING 2

Finansielle bestemmelser

Artikel 25

Finansielle bestemmelser

1.Fællesforetagenderne vedtager deres særlige finansielle bestemmelser i henhold til artikel 71 i forordning (EU, Euratom) 2018/ 1046.

2.De finansielle bestemmelser offentliggøres på hvert fællesforetagendes websted.

Artikel 26

Finansieringskilder

1.Hvert fællesforetagende finansieres i fællesskab af Unionen, de andre medlemmer end Unionen og de bidragydende partnere gennem finansielle bidrag og bidrag i naturalier til operationelle aktiviteter.

2.De andre medlemmer end Unionen aftaler, hvordan deres kollektive bidrag skal fordeles mellem dem i overensstemmelse med fællesforetagendets finansielle bestemmelser.

3.Et fællesforetagendes driftsomkostninger dækkes via:

a)et finansielt bidrag fra Unionen

b)finansielle bidrag fra de private medlemmer, deres konstituerende eller tilknyttede enheder, fra bidragydende partnere eller fra en international organisation, som er medlem af et fællesforetagende

c)finansielle bidrag fra de deltagende stater

d)bidrag i naturalier, jf. artikel 2, nr. 8).

4.De ressourcer, som fællesforetagendet opfører i sit budget, består af følgende bidrag:

a)medlemmernes finansielle bidrag til fællesforetagendet til dækning af administrationsomkostningerne fordelt ligeligt på årsbasis mellem Unionen og de andre medlemmer end Unionen, medmindre andet er fastsat på grund af et fællesforetagendes særlige karakter med hensyn til medlemskab

b)medlemmernes eller bidragydende partneres finansielle bidrag til fællesforetagendet til dækning af driftsomkostningerne

c)fællesforetagendets eventuelle indtægter

d)eventuelle andre finansielle bidrag, ressourcer og indtægter.

Eventuelle renter af de bidrag, der er nævnt i stk. 4, anses for at være fællesforetagendets indtægter.

5.Hvis en del af bidraget til administrationsomkostningerne ikke anvendes, kan den stilles til rådighed til dækning af fællesforetagendets driftsomkostninger.

6.Hvis andre medlemmer end Unionen af fællesforetagendet ikke overholder deres forpligtelser vedrørende deres bidrag, meddeler den administrerende direktør dem dette skriftligt og fastsætter en rimelig frist, inden for hvilken misligholdelsen bør bringes til ophør. Hvis det pågældende medlem andet end Unionen stadig ikke har opfyldt sine forpligtelser, underretter den administrerende direktør Kommissionen med henblik på eventuelle foranstaltninger, og det pågældende medlem udelukkes derfra fra at stemme i bestyrelsen i henhold til artikel 11, stk. 9.

7.Fællesforetagendets ressourcer og dets aktiviteter anvendes til at opfylde de målsætninger og opgaver, der er fastsat i artikel 4, 5, 44, 45, 55, 56, 71, 72, 83, 84, 97, 98, 113, 114, 124, 125, 142, 143, 159 og 160.

8.Fællesforetagendet ejer alle aktiver, der skabes af det, eller som det får overført med henblik på opfyldelse af de målsætninger og opgaver, der er fastsat i artikel 4, 5, 44, 45, 55, 56, 71, 72, 83, 84, 97, 98, 113, 114, 124, 125, 142, 143, 159 og 160.

9.Medmindre fællesforetagendet afvikles, udbetales eventuelle overskydende indtægter ikke til medlemmerne af det pågældende fællesforetagende, medmindre bestyrelsen træffer anden beslutning.

Artikel 27

Finansielle forpligtelser

1.Et fællesforetagendes finansielle forpligtelser må ikke overstige værdien af de finansielle midler, som det har til sin rådighed, eller som medlemmerne og de bidragydende partnere har afsat til dets budget.

2.De budgetmæssige forpligtelser, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra b), d) og h), kan opdeles i årlige trancher. Indtil den 31. december 2024 må det samlede beløb for disse budgetmæssige forpligtelser i trancher ikke overstige 50 % af det maksimale EU-bidrag, der er fastsat i artikel 10. Fra januar 2025 må mindst 20 % af det samlede budget for de resterende år ikke dækkes af årlige trancher.

Artikel 28

Beskyttelse af medlemmernes finansielle interesser

1.Fællesforetagendet giver Kommissionens personale og andre personer med tilladelse fra Kommissionen samt Revisionsretten adgang til sine lokaler og til alle oplysninger, herunder i elektronisk form, som er nødvendig for at gennemføre revisioner.

2.Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) kan foretage undersøgelser, herunder kontroller og inspektioner på stedet, i overensstemmelse med de bestemmelser og procedurer, der er fastlagt i Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 41 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 42 for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser, i forbindelse med en aftale, afgørelse eller kontrakt finansieret i medfør af denne forordning.

3.Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan foretage undersøgelser i overensstemmelse med de bestemmelser og procedurer, der er fastsat i Rådets forordning (EU) 2017/1939 43 , med henblik på at efterforske strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser som fastsat i nævnte forordnings artikel 4.

4.Med forbehold af stk. 1-3 skal aftaler, afgørelser og kontrakter, der følger af gennemførelsen af denne forordning, indeholde bestemmelser, som udtrykkeligt bemyndiger Kommissionen, det pågældende fællesforetagende, Revisionsretten, EPPO og OLAF til at gennemføre sådanne revisioner og undersøgelser i overensstemmelse med deres respektive kompetencer.

5.Hvert fællesforetagende sikrer, at medlemmernes finansielle interesser nyder tilstrækkelig beskyttelse, ved at foretage eller foranledige, at der foretages passende intern og ekstern kontrol.

6.Hvert fællesforetagende tiltræder den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen vedrørende de interne undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) 44 . Hvert fællesforetagende vedtager de foranstaltninger, der er nødvendige for at lette de interne undersøgelser, der foretages af OLAF.

Artikel 29

Efterfølgende revisioner

Revisioner af udgifter til indirekte aktioner foretages i henhold til [artikel 48] i Horisont Europa-forordningen som en del af de indirekte aktioner under Horisont Europa, navnlig i overensstemmelse med den revisionsstrategi, der er omhandlet i [artikel 48, stk. 2], i nævnte forordning.

Artikel 30

Intern revision

1.Kommissionens interne revisor bør udøve de samme beføjelser over for fællesforetagenderne som over for Kommissionen.

2.Bestyrelsen kan etablere en intern revisionskapacitet i overensstemmelse med det pågældende fællesforetagendes finansielle regler.

AFDELING 3

Operationelle bestemmelser

Artikel 31

Fortrolighed

Med forbehold af artikel 32 og 34 sikrer hvert fællesforetagende beskyttelsen af fortrolige oplysninger, hvis videregivelse ud over Unionens institutioner, organer, kontorer eller agenturer kan skade dets medlemmers interesser eller interesserne hos deltagere i det pågældende fællesforetagendes aktiviteter. Sådanne fortrolige oplysninger omfatter, men er ikke begrænset til, personlige, forretningsmæssige, følsomme ikke-klassificerede og klassificerede oplysninger.

Artikel 32

Gennemsigtighed

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 45 gælder for dokumenter i et fællesforetagendes besiddelse.

Artikel 33

Behandling af personoplysninger

Hvis gennemførelsen af denne forordning kræver behandling af personoplysninger, skal de behandles i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 46 .

Artikel 34

Adgang til resultater og oplysninger om forslag

1.Fællesforetagendet skal give alle Unionens institutioner, organer, kontorer eller agenturer adgang til alle oplysninger vedrørende de indirekte aktioner, det finansierer. Sådanne oplysninger omfatter resultater vedrørende modtagere, der deltager i fællesforetagendets indirekte aktioner eller andre oplysninger, der anses for at være nødvendige for udviklingen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af EU-politikker eller -programmer. Sådanne anvendelsesrettigheder er begrænset til ikke-kommerciel og ikke-konkurrencemæssig anvendelse og er omfattet af gældende regler om tavshedspligt.

2.Ved udvikling, gennemførelse, overvågning og evaluering af EU-politikker eller -programmer skal fællesforetagendet videregive de oplysninger, der er indeholdt i de indsendte forslag, til Kommissionen.

KAPITEL 5

Personale og ansvar

AFDELING 1

Personale, privilegier og immuniteter

Artikel 35

Personale

1.Fællesforetagendets personale er omfattet af vedtægten for tjenestemænd og ansættelsesvilkårene for Unionens øvrige ansatte fastsat i Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 samt de regler, som EU-institutionerne sammen har vedtaget for at anvende personalevedtægten og ansættelsesvilkårene.

2.Personaleressourcerne fastlægges i stillingsfortegnelsen for hvert fællesforetagende med angivelse af antallet af midlertidige stillinger for hver funktionsgruppe og lønklasse samt antallet af kontraktansatte udtrykt i fuldtidsækvivalenter i overensstemmelse med dets årlige budget.

3.Fællesforetagendets personale består af midlertidigt ansatte og kontraktansatte.

4.Fællesforetagendet afholder alle personaleudgifter.

Artikel 36

Udstationerede nationale eksperter og praktikanter

1.Et fællesforetagende kan gøre brug af udstationerede nationale eksperter og praktikanter, som ikke er direkte ansat af fællesforetagendet. Antallet af udstationerede nationale eksperter udtrykt i fuldtidsækvivalenter føjes til oplysningerne om personaleressourcer, der er omhandlet i artikel 35, stk. 2, i overensstemmelse med det pågældende fællesforetagendes årlige budget.

2.Det pågældende fællesforetagendes bestyrelse vedtager en beslutning, som fastlægger bestemmelser for udstationering af nationale eksperter til fællesforetagendet og for ansættelsen af praktikanter.

Artikel 37

Privilegier og immuniteter

Protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, gælder for fællesforetagenderne og deres personale.

AFDELING 2

Ansvar

Artikel 38

Fællesforetagendernes ansvar

1.Et fællesforetagendes ansvar i kontraktforhold er underlagt de relevante kontraktlige bestemmelser og den lovgivning, der gælder for den pågældende aftale, beslutning eller kontrakt.

2.Hvis der er tale om ansvar uden for kontraktforhold, er et fællesforetagende i overensstemmelse med de almindelige retsgrundsætninger, der er fælles for medlemsstaternes retssystemer, erstatningspligtigt for enhver skade, som dets personale forvolder under udøvelsen af deres hverv.

3.Et fællesforetagendes udbetalinger som følge af et erstatningsansvar som omhandlet i stk. 1 og 2 samt omkostninger og udgifter i denne forbindelse anses for udgifter for fællesforetagendet og afholdes af dets midler.

4.Hvert fællesforetagende er eneansvarligt for at opfylde sine forpligtelser.

Artikel 39

Medlemmernes ansvar og forsikring

1.Medlemmernes økonomiske ansvar for et fællesforetagendes gæld er begrænset til deres økonomiske bidrag til fællesforetagendet.

2.Fællesforetagenderne tegner en passende forsikring.

Artikel 40

Interessekonflikt

1.Fællesforetagendet og dets organer og personale skal undgå enhver interessekonflikt ved gennemførelsen af deres aktiviteter.

2.Bestyrelsen vedtager regler om forebyggelse, undgåelse og håndtering af interessekonflikter i forhold til fællesforetagendets personale, medlemmerne og andre personer, der sidder i bestyrelsen og andre organer eller grupper under fællesforetagendet, i overensstemmelse med fællesforetagendets finansielle bestemmelser og med personalevedtægten for personalets vedkommende.

KAPITEL 6

Tvistbilæggelse

Artikel 41

Den Europæiske Unions Domstols kompetence og lovvalg

1.Den Europæiske Unions Domstol har kompetence i følgende tilfælde:

(a)ifølge eventuelle voldgiftsbestemmelser i aftaler eller kontrakter indgået af et fællesforetagende eller i dets afgørelser

(b)ved tvister vedrørende erstatning for skader, som fællesforetagendets ansatte har forvoldt under udøvelsen af deres hverv

(c)ved enhver tvist mellem fællesforetagendet og dets personale inden for de grænser og på de betingelser, der er fastlagt i personalevedtægten og ansættelsesvilkårene.

2.I forbindelse med ethvert spørgsmål, der ikke er omfattet af denne forordning eller andre EU-retsakter, gælder lovgivningen i den stat, hvor fællesforetagendet har hjemsted.

Artikel 42

Klage til Den Europæiske Ombudsmand

Afgørelser truffet af et fællesforetagende i forbindelse med gennemførelsen af denne forordning kan indklages for Ombudsmanden i overensstemmelse med traktatens artikel 238.

KAPITEL 7

Afvikling

Artikel 43

Afvikling

1.Fællesforetagendet afvikles ved udgangen af den periode, der er fastsat i artikel 3.

2.Ud over, hvad der er fastsat i stk. 1, indledes afviklingsproceduren automatisk, hvis Unionen eller alle andre medlemmer end Unionen trækker sig ud af fællesforetagendet.

3.Til at forestå afviklingen af et fællesforetagende udpeger bestyrelsen en eller flere likvidatorer, som handler i overensstemmelse med bestyrelsens beslutninger.

4.Under afviklingen anvendes fællesforetagendets aktiver til at dække dets forpligtelser og udgifterne til afviklingen. Et eventuelt overskud fordeles mellem medlemmerne af fællesforetagendet på tidspunktet for afviklingen i forhold til deres finansielle bidrag til fællesforetagendet. Et eventuelt overskud, der tilfalder Unionen, tilbageføres til Unionens almindelige budget.

5.Der fastlægges en ad hoc-procedure for at sikre en hensigtsmæssig forvaltning af eventuelle aftaler eller beslutninger, som fællesforetagendet har indgået eller vedtaget, samt af indkøbskontrakter af en varighed, der overstiger varigheden af fællesforetagendet.

ANDEN DEL

SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR INDIVIDUELLE FÆLLESFORETAGENDER

AFSNIT I

FÆLLESFORETAGENDET FOR ET CIRKULÆRT BIOBASERET EUROPA

Artikel 44

Yderligere målsætninger for fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa

1.Ud over de målsætninger, der er fastsat i artikel 4 og 5, har fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa også følgende generelle målsætninger:

(a)fremskynde innovationsprocessen og udviklingen af biobaserede innovative løsninger

(b)fremskynde markedsudbredelsen af de eksisterende modne og innovative biobaserede løsninger

(c)sikre et højt miljøpræstationsniveau for biobaserede industrisystemer.

2.Fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa har også følgende specifikke målsætninger:

(a)øge intensiteten af tværfaglige forsknings- og innovationsaktiviteter med henblik på at høste fordelene ved fremskridt inden for biovidenskab og andre videnskabelige fagområder, så det bliver muligt at udvikle og demonstrere bæredygtige biobaserede løsninger

(b)øge og integrere interessenters forsknings- og innovationskapacitet i hele Unionen med henblik på at udnytte det lokale bioøkonomiske potentiale

(c)øge forsknings- og innovationskapaciteten til at håndtere miljøudfordringer og udvikle mere bæredygtige biobaserede innovationer

(d)styrke integrationen af biobaserede forsknings- og innovationsprocesser i Unionens industrielle værdikæder

(e)mindske den risiko, der er forbundet med forsknings- og innovationsinvesteringer i biobaserede virksomheder og projekter

(f)sikre, at der tages hensyn til miljøhensyn i forbindelse med udviklingen og gennemførelse af biobaserede forsknings- og innovationsprojekter.

Artikel 45

Yderligere opgaver for fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa

Ud over de opgaver, der er fastsat i artikel 5, varetager fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa også følgende opgaver:

(a)sikre, at målsætningerne for fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa opfyldes gennem programmeringen af de offentlige og private partneres forsknings- og innovationsaktiviteter

(b)mobilisere offentlige og private midler til forsknings- og innovationsaktiviteter i fællesforetagendet for det cirkulære biobaserede Europa

(c)støtte tværfaglige forsknings- og innovationsprojekter med stor virkning, som styrker den industrielle innovation i den biobaserede industri med henblik på at opfylde målsætningerne for fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa

(d)intensivere forsknings- og innovationsaktiviteterne i fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa i hele innovationskæden fra lavt til højt teknologisk modenhedsniveau

(e)mobilisere og integrere forsknings- og innovationsaktører fra landdistrikter, kystområder, byområder og regioner med uudnyttet potentiale for udvikling af biobaseret industri med henblik på at samarbejde om projektaktiviteter

(f)sikre, at forsknings- og innovationsaktiviteter under fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa fokuserer på spørgsmål af offentlig interesse, navnlig på den biobaserede industris miljø- og klimapræstation, med hensyn til både at forstå de relevante problemer og udvikle løsninger på dem

(g)fremme kommunikation og samarbejde mellem forsknings- og innovationsaktører og industrielle interessenter under fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa for at øge bevidstheden om viden og teknologi i hastig udvikling, lette tværsektorielt samarbejde og lette markedsudbredelsen af innovative biobaserede løsninger

(h)mobilisere nationale og regionale myndigheder, der er i stand til at skabe gunstigere betingelser for markedsudbredelsen af biobaserede innovationer

(i)fastsætte videnskabeligt robuste bæredygtighedskriterier og præstationsbenchmarks, anvende og overvåge dem i alle forsknings- og innovationsaktiviteter under fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa og fremme dem ud over initiativet over for den biobaserede industri

(j)formidle og fremme innovative biobaserede løsninger over for politiske beslutningstagere, industrien, NGO'er og forbrugere som helhed.

Artikel 46

Medlemmer

Fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa har følgende medlemmer:

(a)Unionen, repræsenteret ved Kommissionen

(b)Bio-based Industries Consortium (BIC), en almennyttig organisation oprettet efter belgisk lovgivning med hjemsted i Bruxelles, Belgien, efter meddelelse af dens beslutning om betingelsesløst at tiltræde fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa ved en tilsagnserklæring

(c)de associerede medlemmer, der vælges i henhold til artikel 7, efter beslutning truffet af bestyrelsen.

Artikel 47

Unionens finansielle bidrag

Unionens finansielle bidrag fra Horisont Europa-programmet til fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa, herunder EFTA-bevillinger, til dækning af administrations- og driftsomkostninger udgør op til 1 000 000 000 EUR, herunder op til 23 500 000 EUR til administrationsomkostninger. Unionens bidrag kan forhøjes med bidrag fra tredjelande, hvis sidstnævnte er til rådighed.

Artikel 48

Bidrag fra andre medlemmer end Unionen

1.De andre medlemmer af fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa end Unionen yder eller foranlediger, at deres konstituerende eller tilknyttede enheder yder et samlet bidrag på mindst 1 000 000 000 EUR, herunder op til 23 500 000 EUR til administrationsomkostninger, i den periode, der er fastsat i artikel 3.

2.Det bidrag, der er omhandlet i stk. 1, består af bidrag til fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa, jf. artikel 11, stk. 1.

Artikel 49

Omfanget af yderligere aktiviteter

1.Uden at det berører bestyrelsens beslutningsbeføjelse vedrørende planen for yderligere aktiviteter, jf. artikel 16, stk. 2, litra l), og inden for anvendelsesområdet for artikel 2, nr. 9) og 10), fremsætter Bio-based Industries Consortium eller dets konstituerende eller tilknyttede enheder hvert år et forslag til de yderligere aktiviteter. De yderligere aktiviteter er aktiviteter, der er direkte forbundet med fællesforetagendets aktiviteter og projekter, herunder navnlig:

(a)investeringer i nye faciliteter, der demonstrerer en ny værdikæde, herunder investeringer i varigt udstyr, værktøjer og ledsagende infrastruktur, navnlig i forbindelse med regional udbredelse og verifikation af dens bæredygtighed

(b)investeringer i et nyt innovativt og bæredygtigt produktionsanlæg eller flagskib

(c)investeringer i ny forskning og innovation og berettiget infrastruktur, herunder faciliteter, værktøjer, varigt udstyr eller pilotanlæg (forskningscentre)

(d)standardiseringsaktiviteter

(e)kommunikations-, formidlings- og oplysningsaktiviteter.

2.De investeringer, der er direkte forbundet med projekter, omfatter navnlig:

(a)ikkestøtteberettigede investeringer, der er nødvendige for at gennemføre et projekt under fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa i dette projekts varighed

(b)investeringer, der er foretaget sideløbende med et projekt under fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa, der supplerer projektets resultaterne og bringer det op på et højere teknologisk modenhedsniveau

(c)investeringer, der er nødvendige for at udbrede et projekt under fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa efter projektets afslutning og indtil afviklingen af fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa. I begrundede tilfælde kan investeringerne vedrørende udbredelsen af resultaterne af det foregående partnerskab (fællesforetagendet BBI) tages i betragtning.

Artikel 50

Organer under fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa

Fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa omfatter følgende organer:

(a)bestyrelsen

(b)den administrerende direktør

(c)det videnskabelige udvalg

(d)gruppen af repræsentanter for staterne

(e)udbredelsesgrupperne.

Artikel 51

Bestyrelsens sammensætning

Bestyrelsen sammensættes på følgende måde:

(a)fem repræsentanter for Kommissionen, på vegne af Unionen, og

(b)fem repræsentanter for de andre medlemmer end Unionen, hvoraf mindst én skal være repræsentant for en lille eller mellemstor virksomhed.

Artikel 52

Bestyrelsens arbejde

1.De andre medlemmer end Unionen har til sammen 50 % af stemmerettighederne.

2.Bestyrelsen vælger sin formand for en periode på to år.

3.Bestyrelsen afholder ordinære møder fire gange om året.

4.Ud over møderne, jf. stk. 2, afholder bestyrelsen også et strategisk møde mindst én gang om året med det primære formål at identificere udfordringer og muligheder for en bæredygtig biobaseret industri og udstikke yderligere strategiske retningslinjer for fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa.

5.Til det strategiske møde indbydes yderligere administrerende direktører eller embedsmænd med beslutningskompetence fra førende europæiske biobaserede virksomheder og Kommissionen. Formændene for gruppen af repræsentanter for staterne, det videnskabelige udvalg og udbredelsesgrupperne kan indbydes som observatører.

Artikel 53

Det videnskabelige udvalg

1.Det videnskabelige udvalg er det videnskabelige rådgivende organ for fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa omhandlet i artikel 19, stk. 1.

2.Det videnskabelige udvalg bør højst have 15 faste medlemmer.

3.Formanden for det videnskabelige udvalg vælges for en periode på to år.

4.Det videnskabelige udvalg opretter en taskforce bestående af medlemmer med passende profiler til at bidrage til at sikre tilstrækkelig fokus på alle aspekter af arbejdsprogrammets bæredygtighed. Det videnskabelige udvalgs rådgivning omfatter så vidt muligt aspekter vedrørende cirkularitet, miljømæssig bæredygtighed, bevarelse og forbedring af biodiversiteten samt bredere aspekter af de biobaserede systemers og relaterede værdikæders bæredygtighed.

5.Det videnskabelige udvalg kan yde rådgivning efter anmodning fra bestyrelsen og andre organer under fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa eller på eget initiativ.

Artikel 54

Udbredelsesgrupperne

1.Der oprettes en eller flere udbredelsesgrupper i henhold til artikel 21. Udbredelsesgrupperne skal rådgive bestyrelsen om spørgsmål af afgørende betydning for markedsudbredelsen af biobaseret innovation og fremme udbredelsen af bæredygtige biobaserede løsninger.

2.Udbredelsesgruppernes sammensætning sikrer passende tematisk fokus og repræsentativitet af interessenter inden for biobaseret innovation. Enhver interessent, som ikke er medlem Bio-Based Industry Consortium eller dets konstituerende eller tilknyttede enheder, kan tilkendegive sin interesse i at blive medlem af en udbredelsesgruppe. Bestyrelsen fastsætter udbredelsesgruppernes påtænkte størrelse og sammensætning samt varigheden af medlemmerne mandater og muligheden for fornyelse, og den vælger gruppernes medlemmer. Listen over medlemmer skal være offentligt tilgængelig.

3.Udbredelsesgrupperne mødes mindst én gang om året på et fysisk eller virtuelt møde. På det første møde vedtager udbredelsesgrupperne deres forretningsorden. Denne forretningsorden godkendes af bestyrelsen. Der indkaldes til ekstraordinære møder i udbredelsesgrupperne efter anmodning fra bestyrelsen. Bestyrelsen kan anmode yderligere personer om at deltage i de ekstraordinære møder. Listen over deltagere i disse ekstraordinære møder skal være offentligt tilgængelig.

4.Udbredelsesgrupperne vælger en formand og en næstformand for hvert tematisk fokus for en periode på to år. Formanden koordinerer aktiviteterne og repræsenterer udbredelsesgruppen. Formanden kan indbydes til bestyrelsens møder som observatør uden stemmeret og møder i det videnskabelige udvalg og gruppen af repræsentanter for staterne.

5.Udbredelsesgrupperne fremsætter anbefalinger om spørgsmål vedrørende udbredelsen af biobaseret innovation efter anmodning fra bestyrelsen. Udbredelsesgrupperne kan også til enhver tid fremsætte anbefalinger til bestyrelsen på eget initiativ.

AFSNIT II

FÆLLESFORETAGENDET FOR REN LUFTFART

Artikel 55

Yderligere målsætninger for fællesforetagendet for ren luftfart

1.Ud over de målsætninger, der er fastsat i artikel 4 og 5, har fællesforetagendet for ren luftfart også følgende generelle målsætninger:

(a)bidrage til at reducere luftfartens økologiske fodaftryk ved at fremskynde udviklingen af klimaneutrale luftfartsteknologier, der hurtigst muligt kan bringes i anvendelse, og som derfor kan bidrage væsentligt til at nå de generelle mål i den europæiske grønne pagt 47 , navnlig i forhold til målet om at sænke EU's nettoemission af drivhusgasser med mindst 55 % inden 2030, sammenlignet med 1990-niveauet, og en kurs mod klimaneutralitet inden 2050

(b)sikre, at forsknings- og innovationsaktiviteter på luftfartsområdet bidrager til EU's luftfartsindustris globale konkurrenceevne og til at sikre, at klimaneutrale luftfartsteknologier opfylder de relevante krav til luftfartssikkerhed 48 og forbliver et sikkert, pålideligt, omkostningseffektivt og effektivt middel til passager- og godstransport

(c)fremme den europæiske luftfartsforsknings- og innovationskapacitet.

2.Fællesforetagendet for ren luftfart har også følgende specifikke målsætninger:

(a)integrere og demonstrere disruptive teknologiske innovationer af luftfartøjer, der kan sænke nettoemissionen af drivhusgasser med mindst 30 % inden 2030, sammenlignet med den nyeste teknologi i 2020, og samtidig sætte kurs mod klimaneutralitet inden 2050

(b)sikre, at den teknologiske og potentielle industrielle parathed til innovationer støtter lanceringen af disruptive nye produkter og tjenester inden 2035 med henblik på at erstatte 75 % af den operationelle flåde inden 2050 og udvikle et innovativt, pålideligt, sikkert og omkostningseffektivt europæisk luftfartssystem, der kan opfylde målsætningen om klimaneutralitet senest i 2050

(c)udvide og fremme integrationen af forskning i klimaneutral luftfart og klimaneutrale værdikæder, herunder den akademiske verden, forskningsorganisationer, industrien og SMV'er, også ved at udnytte synergier med andre nationale og europæiske relaterede programmer.

Artikel 56

Yderligere opgaver for fællesforetagendet for ren luftfart

Ud over de opgaver, der er fastsat i artikel 5, varetager fællesforetagendet for ren luftfart også følgende opgaver:

(a)på relevante websteder offentliggøre alle de oplysninger, der er nødvendige for udarbejdelsen og indgivelsen af forslag til fællesforetagendet for ren luftfart

(b)overvåge og vurdere de teknologiske fremskridt hen imod opfyldelsen af de generelle og specifikke målsætninger fastsat i artikel 55 og lette fuld adgang til data og oplysninger til brug for den uafhængige overvågning af virkningen af luftfartsforskning og -innovation, der gennemføres under Kommissionens direkte tilsyn

(c)efter anmodning bistå Kommissionen ved fastlæggelsen og koordineringen af forskrifter og standarder, som kan støtte for markedsudbredelsen af rene luftfartsløsninger, navnlig ved at gennemføre undersøgelser og simuleringer og yde teknisk rådgivning, samtidig med at der tages hensyn til behovet for at fjerne hindringer for markedsadgang.

Artikel 57

Medlemmer

1.Fællesforetagendet for ren luftfart har følgende medlemmer:

(a)Unionen, repræsenteret ved Kommissionen

(b)de stiftende medlemmer, der er opført i bilag I, efter meddelelse af deres beslutning om betingelsesløst at tiltræde fællesforetagendet for ren luftfart ved en tilsagnserklæring

(c)de associerede medlemmer, der vælges i henhold til artikel 7, efter beslutning truffet af bestyrelsen.

2.Uanset bestemmelserne i artikel 7, stk. 1 og 2, kan bestyrelsen i løbet af de første seks måneder efter oprettelsen af fællesforetagendet for ren luftfart også vælge associerede medlemmer fra en liste, der er udarbejdet efter en åben indkaldelse af interessetilkendegivelser, som Kommissionen gennemførte forud for dets oprettelse 49 .

Artikel 58

Unionens finansielle bidrag

Unionens finansielle bidrag fra Horisont Europa-programmet til fællesforetagendet for ren luftfart, herunder EFTA-bevillinger, til dækning af administrations- og driftsomkostninger udgør op til 1 700 000 000 EUR, herunder op til 39 223 000 EUR til administrationsomkostninger. Unionens bidrag kan forhøjes med bidrag fra tredjelande, hvis sidstnævnte er til rådighed.

Artikel 59

Bidrag fra andre medlemmer end Unionen

1.De andre medlemmer af fællesforetagendet for ren luftfart end Unionen yder eller foranlediger, at deres konstituerende eller tilknyttede enheder yder et samlet bidrag på mindst 3 039 223 000 EUR, herunder op til 39 223 000 EUR til administrationsomkostninger, i den periode, der er fastsat i artikel 3.

2.Det bidrag, der er omhandlet i stk. 1, består af bidrag til fællesforetagendet for ren luftfart, jf. artikel 11, stk. 1.

Artikel 60

Omfanget af yderligere aktiviteter

1.For så vidt angår artikel 11, stk. 1, litra b), kan yderligere aktiviteter omfatte:

(a)aktiviteter, der er omfattet af fællesforetagendets indirekte aktioner, men som ikke finansieres under sådanne indirekte aktioner

(b)aktiviteter, der er direkte forbundet med arbejdsprogrammet for fællesforetagendet for ren luftfart

(c)forsknings- og innovationsaktiviteter under projekter med en klar forbindelse til den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden, som finansieres under nationale eller regionale programmer i Unionen

(d)private forsknings- og innovationsprojekter, der supplerer projekter på den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden

(e)aktiviteter, der fører til udbredelse eller anvendelse af projektresultater fra tidligere initiativer gennemført af fællesforetagendet for ren luftfart eller fra projekter, der ikke har modtaget EU-finansiering

(f)europæiske standardiserings- og certificeringsaktiviteter vedrørende rene luftfartsløsninger fra projekter udført under fællesforetagendet for ren luftfart eller dets tidligere initiativer.

2.Yderligere aktiviteter skal have klart definerede projektleverancer.

Artikel 61

Organer under fællesforetagendet for ren luftfart

Fællesforetagendet for ren luftfart omfatter følgende organer:

(a)bestyrelsen

(b)den administrerende direktør

(c)det tekniske udvalg

(d)det europæiske rådgivende organ for ren luftfart

(e)gruppen af repræsentanter for staterne.

Artikel 62

Bestyrelsens sammensætning

Bestyrelsen sammensættes på følgende måde:

(a)to repræsentanter for Kommissionen på vegne af Unionen

(b)ni repræsentanter for andre medlemmer end Unionen valgt af og fra de stiftende medlemmer og associerede medlemmer, idet er sikrer en afbalanceret repræsentation af luftfartsværdikæden, f.eks. flyintegratorer, motorfabrikanter og udstyrsproducenter. Bestyrelsen fastsætter i sin forretningsorden en rotationsordning for fordelingen af pladserne til de andre medlemmer end Unionen. De valgte repræsentanter skal omfatte mindst én repræsentant for de europæiske SMV'er, en repræsentant for forskningsorganisationer og en repræsentant for de akademiske institutioner.

Artikel 63

Bestyrelsens arbejde

1.Hver repræsentant for de andre medlemmer end Unionen har det samme antal stemmer.

2.Bestyrelsen ledes af Kommissionen på vegne af Unionen og har en repræsentant for de andre medlemmer end Unionen som næstformand.

3.Formændene for det europæiske rådgivende organ for ren luftfart, det tekniske udvalg og gruppen af repræsentanter for staterne samt en repræsentant for Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) deltager i bestyrelsens møder som permanente observatører. De har ret til at deltage i forhandlingerne men har ikke stemmeret.

4.Bestyrelsen sikrer en direkte forbindelse til og koordinering med aktiviteterne i gruppen af repræsentanter for staterne eller andre rådgivende organer. Til dette formål kan bestyrelsen også udpege et medlem til at følge disse organers aktiviteter.

Artikel 64

Bestyrelsens yderligere opgaver

1.Ud over de opgaver, der er fastsat i artikel 16, varetager bestyrelsen for fællesforetagendet for ren luftfart også følgende opgaver:

(a)føre tilsyn med relevansen af de strategier for yderligere aktiviteter, der vedtages af andre medlemmer end Unionen, for ren luftfart

(b)fremme markedsudbredelsen af teknologier og løsninger, der kan bidrage til at nå den grønne pagts målsætninger og sikre opfyldelsen af fællesforetagendets specifikke målsætninger, jf. artikel 55

(c)tilstræbe synergier mellem forsknings- og demonstrationsaktiviteter på nationalt plan og/eller EU-plan, som også vedrører den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden og arbejdsprogrammet for fællesforetagendet for ren luftfart

(d)føre tilsyn med programmets overvågning og vurdering af fremskridtene i forhold til effektindikatorerne og de specifikke målsætninger for fællesforetagendet for ren luftfart, jf. artikel 55, stk. 2

(e)sikre den fortsatte styring og forvaltning af overgangen fra de tekniske prioriteter og forsknings- og innovationsaktiviteter under Clean Sky 2-programmet indtil deres afslutning i overensstemmelse med målsætningerne for fællesforetagendet for ren luftfart og sikre, at resultater overføres til programmet for ren luftfart, hvor det er relevant.

2.Bestyrelsen træffer beslutning om programmets gennemførelse og om opfyldelsen af målsætningerne for fællesforetagendet for ren luftfart, herunder om:

(a)den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden og mulige ændringer heraf og arbejdsprogrammet, herunder om åbne indkaldelser af forslag

(b)den strategiske flerårige planlægning af indkaldelser af forslag vedrørende ren luftfart og deres overensstemmelse med målsætningerne for Horisont Europa og de tilhørende arbejdsprogrammer og tekniske prioriteter og forskningsaktiviteter, herunder de åbne indkaldelser af forslag

(c)revisioner eller optimering af programmets tekniske anvendelsesområde for at tilpasse arbejdsplanen og målsætningerne for fællesforetagendet for ren luftfart til Horisont Europa som helhed og andre arbejdsprogrammer vedrørende europæiske partnerskaber

(d)anbefalinger fra rådgivende organer og specifikke aktioner omhandlet i artikel 56 med henblik på at øge markedsadgangen for og virkningen af rene luftfartsløsninger i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt og de relaterede politiske tiltag for at forbedre den.

Artikel 65

Det tekniske udvalg

1.Det tekniske udvalg sammensættes på følgende måde:

(a)et passende antal repræsentanter for Kommissionen og EU-organer som besluttet af Unionens repræsentanter i bestyrelsen

(b)et passende antal repræsentanter for andre medlemmer end Unionen som besluttet af bestyrelsen og i det omfang, det skønnes nødvendigt for en rimelig afspejling af programmets tekniske anvendelsesområde og centrale teknologier, hvor også fortsættelsen af og overgangen fra Clean Sky 2-programmet sikres indtil dets afslutning

(c)to højtstående repræsentanter for fællesforetagendet for ren luftfart udpeget af den administrerende direktør

(d)en repræsentant for Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur (EASA).

2.Formandskabet for det tekniske udvalg varetages i fællesskab af en repræsentant for de stiftende medlemmer, som roterer halvårligt, og Kommissionen. Udvalget rapporterer til bestyrelsen, og dets sekretariat varetages af programkontoret for fællesforetagendet for ren luftfart.

3.Den administrerende direktør deltager som permanent observatør i det tekniske udvalg. Repræsentanterne for gruppen af repræsentanter for staterne og det europæiske rådgivende organ for ren luftfart kan deltage som observatører efter indbydelse fra formanden eller efter egen anmodning, i hvilket tilfælde deres deltagelse skal godkendes af formanden og repræsentanterne for fællesforetagendet.

4.Det faglige udvalg foreslår sin forretningsorden og forelægger den til vedtagelse i bestyrelsen.

5.Det tekniske udvalg udvikler og vedligeholder programmets teknologiske køreplan og strategi. Det foreslår og forbereder omfanget og programmeringen af forskningsaktioner, den tekniske strategi og den overordnede forskningskøreplan for fællesforetagendet for ren luftfart til vedtagelse i bestyrelsen. Et medlem af bestyrelsen kan udpeges til at følge udvalgets aktiviteter.

6.Det tekniske udvalg skal udføre følgende opgaver:

(a)udarbejde forslag til ændring af den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden til drøftelse og endelig afgørelse i bestyrelsen

(b)forberede forslag til tekniske prioriteter og forskningsaktioner, der skal indgå i arbejdsprogrammet, herunder forskningsemner i forbindelse med åbne indkaldelser af forslag

(c)give oplysninger om planlagte eller igangværende forskningsaktioner på nationalt eller regionalt plan eller på andet ikke-EU-plan og fremsætte anbefalinger om de aktioner, der er nødvendige for at maksimere de mulige synergier af programmet for fællesforetagendet for ren luftfart

(d)foreslå revision eller optimering af programmets tekniske anvendelsesområde til drøftelse og endelig afgørelse i bestyrelsen med henblik på at bringe arbejdsprogrammet og målsætningerne for fællesforetagendet for ren luftfart i overensstemmelse med Horisont Europa som helhed og andre arbejdsprogrammer vedrørende europæiske partnerskaber

(e)fremsætte anbefalinger om maksimering af virkningen i overensstemmelse med målsætningerne for den europæiske grønne pagt og den potentielle markedsudbredelse af programmets resultater.

Artikel 66

Den administrerende direktørs yderligere opgaver

Ud over de opgaver, der er fastsat i artikel 18, varetager den administrerende direktør for fællesforetagendet for ren luftfart også følgende opgaver:

(a)sikre den effektive gennemførelse af arbejdsprogrammet

(b)træffe passende foranstaltninger for at forvalte samspillet mellem projekter, der støttes af fællesforetagendet, så der undgås unødige overlapninger mellem dem, og fremme synergier på tværs af hele programmet

(c)sikre, at fristerne for fremsendelse af de nødvendige oplysninger til de forskellige organer under fællesforetagendet for ren luftfart overholdes

(d)lette Kommissionens koordinering i overensstemmelse med rådgivningen fra det tekniske udvalg mellem aktiviteterne i fællesforetagendet for ren luftfart og de relevante forsknings- og innovationsaktiviteter inden for Horisont Europa med henblik på at undgå overlapninger og fremme synergier

(e)lette et tæt samarbejde og sikre koordinering med andre europæiske partnerskaber

(f)sikre programmets overvågning og vurdering af fremskridtene i forhold til effektindikatorerne og de specifikke målsætninger for fællesforetagendet for ren luftfart, jf. artikel 55

(g)sikre, at fællesforetagendet fremmer adgang til data og oplysninger til brug for den uafhængige overvågning af virkningen af luftfartsforskning og -innovation, der gennemføres under Kommissionens direkte tilsyn, og træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at denne proces gennemføres uafhængigt af selve fællesforetagendet for ren luftfart, f.eks. gennem offentligt udbud, uafhængige evalueringer, revisioner eller ad hoc-analyser. Rapporten om overvågning og vurdering af programmet forelægges bestyrelsen en gang om året

(h)hjælpe bestyrelsen med at tilpasse arbejdsprogrammets tekniske indhold og budgettildelinger under gennemførelsen af den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden med henblik på at maksimere resultaterne af fællesforetagendet for ren luftfart.

Artikel 67

Gruppen af repræsentanter for staterne

1.Kommissionens repræsentanter tager hensyn til eventuelle synspunkter fra gruppen af repræsentanter for staterne, inden de stemmer i bestyrelsen.

2.Gruppen af repræsentanter for staterne afholder koordinationsmøder med gruppen af repræsentanter for staterne i andre relevante fællesforetagender, f.eks. fællesforetagendet SESAR 3, mindst to gange om året, med henblik på et etablere en grænseflade mellem de nationale og regionale myndigheder og fællesforetagendet for ren luftfart og rådgive fællesforetagendet for ren luftfart på dette grundlag.

3.Ud over opgaverne, jf. artikel 20, stk. 7 og 8, har gruppen af repræsentanter for staterne følgende yderligere opgaver:

(a)foreslå foranstaltninger til at forbedre komplementariteten mellem forsknings- og innovationsaktioner inden for ren luftfart og nationale forskningsprogrammer, der bidrager til målene i den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden, samt med internationale og andre nationale initiativer og projekter

(b)fremme specifikke foranstaltninger på nationalt eller regionalt plan med henblik på at øge SMV'ers deltagelse i forskning og innovation inden for ren luftfart, herunder gennem formidlingsarrangementer, særlige tekniske workshopper og kommunikation og andre foranstaltninger, der har til formål at fremme samarbejde og udbredelse af luftfartsteknologier

(c)fremme investeringer i forskning og innovation fra fonde under samhørighedspolitikken såsom Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Fonden for Retfærdig Omstilling og Next Generation EU-fonde inden for rammerne af fællesforetagendet for ren luftfart.

Artikel 68

Det europæiske rådgivende organ for ren luftfart

1.Det europæiske rådgivende organ for ren luftfart er det videnskabelige rådgivende organ for fællesforetagendet for ren luftfart, der er oprettet i henhold til artikel 19, stk. 1, litra a).

2.Det europæiske rådgivende organ for ren luftfart må højst have 15 faste medlemmer.

3.Formanden for det europæiske rådgivende organ for ren luftfart vælges for en periode på to år.

4.En repræsentant for Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) skal være fast medlem af det europæiske rådgivende organ for ren luftfart.

5.I udførelsen af sine opgaver samarbejder det europæiske rådgivende organ for ren luftfart med relevante interessenter inden for europæisk luftfart, f.eks. Det Rådgivende Udvalg for Luftfartsforskning (ACARE).

6.Det europæiske rådgivende organ for ren luftfart afholder i henhold til artikel 19, stk. 7, litra f), koordineringsmøder med de rådgivende organer for andre relevante fællesforetagender, f.eks. fællesforetagendet SESAR 3, med henblik på at fremme synergier og samarbejde mellem relevante EU-forsknings- og innovationsinitiativer inden for luftfart og yde rådgivning herom til fællesforetagendet for ren luftfart på dette grundlag.

7.Det europæiske rådgivende organ for ren luftfart rådgiver og støtter også Kommissionen og fællesforetagendet for ren luftfart i forbindelse med initiativer, der fremmer luftfartsforskning i de europæiske uddannelsessystemer, og fremsætter anbefalinger om udvikling af luftfartsfærdigheder og -kompetencer og ajourførte undervisningsplaner for luftfartsteknik.

Artikel 69

Certificering af nye teknologier

1.Ansøgere, støttemodtagere eller den administrerende direktør kan anmode Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) om rådgivning om individuelle projekter og demonstrationsaktiviteter om spørgsmål vedrørende overholdelse af luftfartssikkerheds-, interoperabilitets- og miljøstandarder for at sikre, at disse fører til rettidig udvikling af relevante standarder, testkapacitet og reguleringsmæssige krav til produktudvikling og indførelse af nye teknologier.

2.De udførte certificeringsaktiviteter og tjenester er underlagt bestemmelserne om gebyrer og afgifter i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1139 50 .

Artikel 70

Undtagelse fra reglerne for deltagelse

Hvis aktioner finansieres af fællesforetagendet for ren luftfart, og hvis det er behørigt begrundet i beskrivelsen af relevante emner i arbejdsprogrammet, er en enkelt retlig enhed, som er etableret i en medlemsstat eller et associeret land, eller konsortier, der ikke opfylder betingelsen i [artikel 19, stk. 2], i [Horisont Europa]-forordningen, berettiget til at deltage i indirekte aktioner, der finansieres af fællesforetagendet for ren luftfart.

AFSNIT III

FÆLLESFORETAGENDET FOR REN BRINT 

Artikel 71

Yderligere målsætninger for fællesforetagendet for ren brint

1.Ud over de målsætninger, der er fastsat i artikel 4 og 5, har fællesforetagendet for ren brint også følgende generelle målsætninger:

(a)bidrage til de målsætninger, der er fastsat i klimamålplanen for 2030 51 og den europæiske grønne pagt 52 , ved at hæve EU's ambition om at sænke emissionen af drivhusgasser til 55 % under 1990-niveauet inden 2030 og opnå klimaneutralitet inden 2050

(b)bidrage til gennemførelsen af Kommissionens strategi for brint med henblik på et klimaneutralt Europa fra 2020 53  

(c)styrke konkurrenceevnen for EU's værdikæde for ren brint med henblik på at støtte og fremskynde markedsadgangen for innovative og konkurrencedygtige rene løsninger, navnlig for de involverede SMV'er

(d)stimulere produktion, distribution, lagring og slutanvendelse af ren brint.

2.Fællesforetagendet for ren brint har også følgende specifikke målsætninger:

(a)forbedre omkostningseffektiviteten, pålideligheden, kvantiteten og kvaliteten af løsninger med ren brint gennem forskning og innovation, herunder produktion, distribution, lagring og slutanvendelse udviklet i Unionen, f.eks. mere effektive og billigere hydrogenelektrolysatorer og billigere transport- og industrianvendelser

(b)styrke de videnskabelige og industrielle aktørers viden og kapacitet i Unionens samlede brintværdikæde

(c)gennemføre demonstrationer af løsninger med ren brint med henblik på lokal, regional og EU-dækkende udbredelse med fokus på vedvarende produktion, distribution, lagring og anvendelse til transport- og energiintensive industrier samt andre anvendelser

(d)øge den offentlige og private bevidsthed om, accept af og udbredelse af løsninger med ren brint, navnlig gennem samarbejde med andre europæiske partnerskaber under Horisont Europa.

Artikel 72

Yderligere opgaver for fællesforetagendet for ren brint

Ud over de opgaver, der er fastsat i artikel 5, varetager fællesforetagendet for ren brint også følgende opgaver:

(a)vurdere og overvåge teknologiske fremskridt og teknologiske, økonomiske og samfundsmæssige hindringer for markedsadgang

(b)bidrage til udviklingen af forskrifter og standarder med henblik på at fjerne hindringer for markedsadgang og støtte substituerbarhed, interoperabilitet og handel i det indre marked og globalt under Kommissionens politiske retningslinjer og tilsyn, uden at dette berører Kommissionens politiske beføjelser

(c)støtte Kommissionen i dens internationale initiativer vedrørende brintstrategien, f.eks. International Partnership on the Hydrogen Economy (IPHE), Mission Innovation og Clean Energy Ministerial Hydrogen Initiative.

Artikel 73

Medlemmer

Fællesforetagendet for ren brint har følgende medlemmer: 

(a)Unionen, repræsenteret ved Kommissionen

(b)Hydrogen Europe AISBL, en almennyttig organisation oprettet efter belgisk lovgivning (registreringsnummer: 890 025 478) med hjemsted i Bruxelles, Belgien ("Hydrogen Europe Research Industry"), efter meddelelse af dens beslutning om betingelsesløst at tiltræde fællesforetagendet for ren brint ved en tilsagnserklæring

(c)Hydrogen Europe Research AISBL, en almennyttig organisation oprettet efter belgisk lovgivning (registreringsnummer: 0897 679 372) med hjemsted i Bruxelles, Belgien ("Hydrogen Europe Research"), efter meddelelse af dens beslutning om betingelsesløst at tiltræde fællesforetagendet for ren brint ved en tilsagnserklæring.

Artikel 74

Unionens finansielle bidrag

Unionens finansielle bidrag fra Horisont Europa-programmet til fællesforetagendet for ren brint, herunder EFTA-bevillinger, til dækning af administrations- og driftsomkostninger udgør op til 1 000 000 000 EUR, herunder op til 30 193 000 EUR til administrationsomkostninger. Unionens bidrag kan forhøjes med bidrag fra tredjelande, hvis sidstnævnte er til rådighed.

Artikel 75

Bidrag fra andre medlemmer end Unionen

1.De andre medlemmer af fællesforetagendet for ren brint end Unionen yder eller foranlediger, at deres konstituerende eller tilknyttede enheder yder et samlet bidrag på mindst 1 000 000 000 EUR, herunder op til 30 193 000 EUR til administrationsomkostninger, i den periode, der er fastsat i artikel 3.

2.Det bidrag, der er omhandlet i stk. 1, består af bidrag til fællesforetagendet for ren brint i henhold til artikel 11, stk. 1.

Artikel 76

Omfanget af yderligere aktiviteter

1.For så vidt angår artikel 11, stk. 1, litra b), kan yderligere aktiviteter omfatte aktiviteter, der er direkte forbundet med fællesforetagendet for ren brint, som bidrager til dets målsætninger, herunder:

(a)prækommercielle forsøg og feltforsøg

(b)proof of concept

(c)forbedring af eksisterende produktionslinjer med henblik på opskalering

(d)storstilede casestudier

(e)oplysningsaktiviteter om brintteknologier og sikkerhedsforanstaltninger

(f)overførsel af projektresultater til produkter, videre undersøgelse og aktiviteter i forskningskæden enten på højere teknologiske modenhedsniveauer eller inden for parallelle aktivitetsområder.

2.Yderligere aktiviteter i fællesforetagendet for ren brint har til formål at sikre synergier med Clean Hydrogen Alliance 54 , Mission Innovation-udfordringen om vedvarende og ren brint 55 , EU's Innovation Fund 56  og H2 Regions S3-platformen 57 .

Artikel 77

Organer under fællesforetagendet for ren brint

Fællesforetagendet for ren brint omfatter følgende organer:

(a)bestyrelsen

(b)den administrerende direktør

(c)gruppen af repræsentanter for staterne og

(d)interessentgruppen.

Artikel 78

Bestyrelsens sammensætning

Bestyrelsen består af følgende medlemmer:

(a)repræsentanter for Kommissionen på vegne af Unionen

(b)seks repræsentanter for Hydrogen Europe med ligelig repræsentation med hensyn til geografi, køn og sektorer

(c)en repræsentant for Hydrogen Europe Research.

Artikel 79

Bestyrelsens arbejde

1.Ud over afstemningsreglerne i artikel 15, stk. 2, har Industry Grouping 43 % af stemmerettighederne, og Research Grouping har 7 % af stemmerettighederne i bestyrelsen.

2.Formanden for bestyrelsen er en repræsentant for de private medlemmer og udnævnes af bestyrelsen.

Artikel 80

Bestyrelsens yderligere opgaver

Ud over de opgaver, der er fastsat i artikel 16, varetager bestyrelsen for fællesforetagendet for ren brint følgende opgaver:

(a)fremme synergier med relevante aktiviteter og programmer på EU-plan og på nationalt og regionalt plan, navnlig med dem, der støtter udbredelsen af forsknings- og innovationsløsninger, infrastruktur, uddannelse og regional udvikling vedrørende anvendelsen af ren brint

(b)udstikke strategiske retningslinjer i henhold til artikel 5, stk. 2, litra b), og artikel 16, stk. 1, for så vidt angår samarbejdet med andre europæiske partnerskaber, herunder partnerskaberne inden for nulemissionsvej- og vandvejstransport, Europas jernbaner, ren luftfart, processer for planeten og ren stål i overensstemmelse med deres respektive strategiske forsknings- og innovationsdagsordener eller tilsvarende dokumenter

(c)tilskynde til markedsudbredelse af teknologier og løsninger med henblik på at opfylde den europæiske grønne pagts målsætninger.

Artikel 81

Den administrerende direktørs yderligere opgaver

Ud over de opgaver, der er fastsat i artikel 18, varetager den administrerende direktør for fællesforetagendet for ren brint følgende opgaver:

(a)foreslå aktiviteter, der fremmer synergier med relevante aktiviteter og programmer på EU-plan og på nationalt og regionalt plan

(b)støtte og bidrage til andre EU-initiativer vedrørende brint med forbehold af bestyrelsens godkendelse

(c)indkalde til et årligt europæisk partnerskabsforum om ren brint, der så vidt muligt afholdes i fællesskab og sideløbende med European Hydrogen Forum, der afholdes af Clean Hydrogen Alliance.

Artikel 82

Interessentgruppen 

1.Bestemmelserne i artikel 21 finder tilsvarende anvendelse på interessentgruppen for fællesforetagendet for ren brint.

2.Interessentgruppen består af repræsentanter for sektorer, der producerer, distribuerer, lagrer, efterspørger eller anvender ren brint i Unionen, herunder repræsentanter for andre relevante europæiske partnerskaber samt repræsentanter for det interregionale partnerskab European Hydrogen Valleys.

3.Ud over de opgaver, der er fastsat i artikel 21, varetager interessentgruppen følgende opgaver:

(a)levere input til de strategiske og teknologiske prioriteter for fællesforetagendet for ren brint som fastlagt i den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden eller et tilsvarende dokument og tilhørende detaljerede teknologiske køreplaner under behørig hensyntagen til fremskridt og behov i tilstødende sektorer

(b)fremsætte forslag til, hvordan der kan opnås konkrete synergier mellem fællesforetagendet for ren brint og de tilstødende sektorer eller andre sektorer, hvor synergier vurderes at kunne skabe merværdi

(c)give input til det årlige European Hydrogen Forum, der afholdes af Clean Hydrogen Alliance.

AFSNIT IV

FÆLLESFORETAGENDET FOR EUROPAS JERNBANER

Artikel 83

Yderligere målsætninger for fællesforetagendet for Europas jernbaner

1.Ud over de målsætninger, der er fastsat i artikel 4 og 5, har fællesforetagendet for Europas jernbaner også følgende generelle målsætninger:

(a)bidrage til gennemførelsen af det fælles europæiske jernbaneområde

(b)sikre en hurtig overgang til et mere attraktivt, brugervenligt, konkurrencedygtigt, økonomisk overkommeligt, effektivt og bæredygtigt europæisk jernbanesystem, der er integreret i det bredere mobilitetssystem

(c)støtte udviklingen af en stærk og globalt konkurrencedygtig europæisk jernbaneindustri.

2.Ud over de målsætninger, der er fastsat i stk. 1, har fællesforetagendet for Europas jernbaner også følgende specifikke målsætninger:

(a)levere et integreret europæisk jernbanenet gennem design, fjernelse af hindringer for interoperabilitet og tilvejebringelse af løsninger til fuld integration, der omfatter trafikstyring, køretøjer, infrastruktur og tjenester, og som giver det bedste svar på passagerernes og virksomhedernes behov og fremskynder udbredelsen af innovative løsninger til støtte for det fælles europæiske jernbaneområde, samtidig med at kapaciteten og pålideligheden øges, og omkostningerne ved jernbanetransport reduceres

(b)skabe et bæredygtigt og modstandsdygtigt jernbanesystem: ved at udvikle et støjsvagt jernbanesystem uden emissioner og med en klimarobust infrastruktur, indføre cirkulær økonomi i jernbanesektoren, afprøve brugen af innovative processer, teknologier, design og materialer i jernbanesystemernes fulde livscyklus og udvikle andre innovative løsninger til sporbunden transport

(c)udvikle et fælles driftskoncept og en funktionel systemarkitektur for integrerede europæiske jernbanetrafikstyrings-, togkontrol- og signalsystemer gennem sin systemsøjle, herunder automatiseret togdrift, som skal sikre, at forskning og innovation målrettes mod fælles aftalte og delte kundekrav, og at operationelle behov er åbne for udvikling

(d)gennemføre forsknings- og innovationsaktiviteter vedrørende jernbanegodstransport og intermodale transporttjenester med henblik på at levere konkurrencedygtig grøn jernbanegodstransport, der er fuldt integreret i den logistiske værdikæde, centreret omkring automatisering og digitalisering af jernbanegodstransport

(e)udvikle demonstrationsprojekter i interesserede medlemsstater, herunder de medlemsstater, der på nuværende tidspunkt ikke har oprettet et jernbanesystem på deres område

(f)bidrage til udviklingen af en stærk og globalt konkurrencedygtig europæisk jernbaneindustri.

3.I forbindelse med udførelsen af sine aktiviteter tilstræber fællesforetagendet for Europas jernbaner en geografisk afbalanceret inddragelse af medlemmer og partnere i dets aktiviteter. Det etablerer også de nødvendige internationale forbindelser inden for forskning og innovation i overensstemmelse med Kommissionens prioriteter.

Artikel 84

Yderligere opgaver for fællesforetagendet for Europas jernbaner

1.Ud over de opgaver, der er fastsat i artikel 5, udarbejder og forelægger fællesforetagendet for Europas jernbaner sammen med Kommissionen den masterplan, der er udarbejdet i samråd med alle relevante interessenter i jernbanesystemet og jernbaneindustrien, og forelægger den til bestyrelsens vedtagelse.

2.Kommissionen kan påbegynde udarbejdelsen af masterplanen inden oprettelsen af fællesforetagendet for Europas jernbaner i samråd med alle relevante interessenter.

3.Masterplanen skal udgøre en fælles fremadskuende køreplan baseret på et systemperspektiv. Den skal udpege interventionsområderne inden for rammerne af fællesforetagendet for Europas jernbaner. Målsætningerne i masterplanen skal være resultatorienterede og struktureret omkring de målsætninger, der er fastsat i artikel 83.

4.Masterplanen vedtages af bestyrelsen og godkendes af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 15, med undtagelse af den del af masterplanen, der vedrører systemsøjlen, som vedtages i overensstemmelse med artikel 91, stk. 3. Inden godkendelsen forelægger Kommissionen masterplanen for Rådet og Europa-Parlamentet. Efterfølgende underrettes Rådet og Europa-Parlamentet om eventuelle ændringer.

5.Masterplanen udgør den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden, jf. artikel 2, nr. 12), for fællesforetagendet for Europas jernbaner. Den udstikker retningslinjer for de mere specifikke opgaver, der skal varetages af fællesforetagendet for Europas jernbaner, nemlig:

(a)udvikle et systemperspektiv under systemsøjlen, som samler jernbaneindustrien, jernbanedriftsvirksomhederne og andre private og offentlige jernbaneinteressenter, herunder organer, der repræsenterer kunder, f.eks. passager og gods, personale og relevante aktører uden for den traditionelle jernbanesektor. "Systemperspektivet" omfatter:

i) udviklingen af driftskonceptet og systemarkitekturen, herunder definitionen af de tjenester, funktionelle blokke og grænseflader, der udgør grundlaget for driften af jernbanesystemet

58 ii) udviklingen af tilknyttede specifikationer, herunder grænseflader, specifikationer af funktionelle krav og specifikationer af systemkrav, der skal indarbejdes i tekniske specifikationer for interoperabilitet (TSI), der fastsættes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797, eller standardiseringsprocesser, der fører til højere digitaliserings- og automatiseringsniveauer

iii) sikre, at systemet vedligeholdes, fejlkorrigeres og kan tilpasses over tid, og at der tages hensyn til migrationen fra de nuværende arkitekturer

iv) sikre, at de nødvendige grænseflader til andre transportformer vurderes og valideres, navnlig for gods- og passagerstrømme.

(b)udføre de forsknings- og innovationsaktiviteter, der er nødvendige for at opfylde målsætningerne for fællesforetagendet for Europas jernbaner, herunder forsknings- og innovationsaktiviteter med fokus på jernbaner med et lavt teknologisk modenhedsniveau. In denne henseende skal fællesforetagendet for Europas jernbaner:

i) definere og tilrettelægge de forsknings-, innovations-, demonstrations, validerings- og undersøgelsesaktiviteter, som det har ansvaret for, så fragmentering af sådanne aktiviteter undgås

ii) udnytte mulighederne for standardisering og modularitet og lette etableringen af grænsefladen med andre transportformer og systemer

iii) udvikle demonstrationsprojekter

iv) udvikle et tæt samarbejde og sikre koordinering med relaterede europæiske, nationale og internationale forsknings- og innovationsaktiviteter i og uden for jernbanesektoren, navnlig under Horisont Europa, så fællesforetagendet for Europas jernbaner kan spille en vigtig rolle inden for jernbanerelateret forskning og innovation, samtidig med at det også drager fordel af videnskabelige og teknologiske fremskridt inden for andre sektorer

v) gennem samarbejdet omhandlet i iv) sikre, at forskning omsættes til en effektiv udviklingsindsats og udvikling af banebrydende innovationer og i sidste ende til markedsfokuseret innovation gennem demonstration og udbredelse.

(c)udføre enhver anden opgave, som er nødvendig for at opfylde målsætningerne i artikel 4 og 84.

Artikel 85

Medlemmer

1.Fællesforetagendet for Europas jernbaner har følgende medlemmer:

(a)Unionen, repræsenteret ved Kommissionen

(b)de stiftende medlemmer, der er opført i bilag II, efter meddelelse af deres beslutning om betingelsesløst at tiltræde fællesforetagendet ved en tilsagnserklæring

(c)de associerede medlemmer, der vælges i henhold til artikel 7. Listen over associerede medlemmer godkendes af Kommissionen.

2.Uanset bestemmelserne i artikel 7, stk. 1 og 2, kan bestyrelsen i løbet af de første seks måneder efter oprettelsen af fællesforetagendet for Europas jernbaner vælge associerede medlemmer fra en liste, der er udarbejdet efter en åben indkaldelse af interessetilkendegivelser, som Kommissionen har gennemført forud for dets oprettelse.

Artikel 86

Unionens finansielle bidrag

Unionens finansielle bidrag fra Horisont Europa-programmet til fællesforetagendet for Europas jernbaner, herunder EFTA-bevillinger, til dækning af administrations- og driftsomkostninger udgør op til 600 000 000 EUR, herunder mindst 50 000 000 EUR til systemsøjlen og op til 24 000 000 EUR til administrationsomkostninger. Unionens bidrag kan forhøjes med bidrag fra tredjelande, hvis sidstnævnte er til rådighed.

Artikel 87

Bidrag fra andre medlemmer end Unionen

De andre medlemmer af fællesforetagendet for Europas jernbaner end Unionen yder eller foranlediger, at deres konstituerende eller tilknyttede enheder yder et samlet bidrag på mindst 600 000 000 EUR, herunder op til 24 000 000 EUR til administrationsomkostninger, i den periode, der er fastsat i artikel 3.

Artikel 88

Omfanget af yderligere aktiviteter

1.For så vidt angår artikel 11, stk. 1, litra b), kan yderligere aktiviteter omfatte:

(a)forsknings- og innovationsaktiviteter, der bygger på aktiviteter, som finansieres af fællesforetagendet for Europas jernbaner eller fællesforetagendet Shift2Rail

(b)sideløbende og supplerende forsknings- og innovationsaktiviteter, der finansieres af andre medlemmer end Unionen, har en klar EU-merværdi og bidrager til at opfylde målsætningerne for fællesforetagendet for Europas jernbaner

(c)aktiviteter, der finansieres af andre medlemmer end Unionen i projekter, der finansieres af nationale programmer eller regionale programmer, som supplerer aktiviteter, der finansieres af fællesforetagendet for Europas jernbaner

(d)udnyttelse af resultaterne af aktiviteter, der er finansieret under fællesforetagendet Shift2Rail, yderligere undersøgelse, demonstrationsaktiviteter og standardisering.

2.For så vidt angår aktiviteter, der finansieres af andre medlemmer end Unionen i projekter, der finansieres af andre europæiske partnerskaber eller af andre EU-programmer, og andre forsknings- og innovationsbestræbelser og investeringer, der har en betydelig EU-merværdi og bidrager til at opfylde målsætningerne for fællesforetagendet for Europas jernbaner og de yderligere aktiviteter, det finansierer, skal værdien af sådanne aktiviteter rapporteres med angivelse af type, niveau og kilde for EU-finansiering for at undgå dobbelttælling.

Artikel 89

Organer under fællesforetagendet for Europas jernbaner

1.Fællesforetagendet for Europas jernbaner omfatter følgende organer:

(a)bestyrelsen

(b)den administrerende direktør

(c)styregruppen for systemsøjlen

(d)gruppen af repræsentanter for staterne

(e)udbredelsesgruppen.

2.Fællesforetagendet for Europas jernbaner kan desuden nedsætte en videnskabelig styregruppe eller indhente videnskabelig rådgivning fra uafhængige akademiske eksperter eller fra fælles videnskabelige rådgivningsorganer.

Artikel 90

Bestyrelsens sammensætning

Bestyrelsen sammensættes på følgende måde:

(a)to repræsentanter for Kommissionen på vegne af Unionen

(b)en repræsentant fra hvert andet medlem end Unionen.

Artikel 91

Bestyrelsens arbejde

1.Kommissionen er formand for bestyrelsen på vegne af Unionen.

2.Formanden eller næstformanden for gruppen af repræsentanter for staterne indbydes til permanent at deltage i bestyrelsens møder som observatør og deltager i bestyrelsens forhandlinger, men har ikke stemmeret. Repræsentanter for Det Europæiske Jernbaneagentur og for det europæiske rådgivningsorgan for jernbaneforskning indbydes til at deltage i bestyrelsens møder som observatør og deltager i bestyrelsens forhandlinger, men har ikke stemmeret.

3.Uanset artikel 15, stk. 1, vedrørende de aktiviteter, der skal udføres under systemsøjlen, anses en afgørelse for vedtaget ved et flertal på mindst 55 % af alle stemmer, herunder fraværende repræsentanters stemmer.

4. Uanset artikel 15, stk. 4, mødes bestyrelsen én gang om året på en generalforsamling, og alle deltagere i forsknings- og innovationsaktiviteterne under fællesforetagendet for Europas jernbaner indbydes til at deltage. Generalforsamlingen tilskynder deltagerne til at overveje den overordnede retning for aktiviteterne i fællesforetagendet for Europas jernbaner, samtidig med at der føres en åben og gennemsigtig dialog om fremskridtene med gennemførelsen af masterplanen.

Artikel 92

Bestyrelsens yderligere opgaver

Ud over de opgaver, der er fastsat i artikel 16, varetager bestyrelsen for fællesforetagendet for Europas jernbaner også følgende opgaver:

(a)vedtage masterplanen og eventuelle forslag om ændringer heraf

(b)vedtage systemsøjlens arbejdsprogrammer, herunder budgettet, og ændringer heraf baseret på anbefalingerne fra styregruppen for systemsøjlen og den administrerende direktørs forslag.

Artikel 93

Styregruppen for systemsøjlen

1.Styregruppen for systemsøjlen sammensættes af repræsentanter for Kommissionen, repræsentanter for jernbane- og mobilitetssektoren og de relevante organisationer, den administrerende direktør for fællesforetagendet for Europas jernbaner og repræsentanter for Den Europæiske Unions Jernbaneagentur. Kommissionen træffer den endelige afgørelse om gruppens sammensætning. Hvis det er begrundet, kan Kommissionen indbyde yderligere relevante eksperter og interessenter til at deltage i denne styregruppes møder.

2.Styregruppen for systemsøjlen ledes af Kommissionen.

3.Anbefalingerne fra styregruppen for systemsøjlen vedtages ved konsensus. Hvis der ikke opnås konsensus, udarbejder den administrerende direktør for fællesforetagendet for Europas jernbaner en rapport til bestyrelsen med angivelse af de punkter, man er enige om, og de divergerende synspunkter.

4.Styregruppen for systemsøjlen vedtager sin egen forretningsorden.

5.Styregruppen for systemsøjlen er ansvarlig for at rådgive den administrerende direktør og bestyrelsen om følgende:

(a)tilgangen til operationel harmonisering og udvikling af systemarkitekturen, herunder af den relevante del af masterplanen

(b)opfyldelse af det specifikke mål, der er fastsat i artikel 83, stk. 2, litra c)

(c)udførelse af den opgave, der er fastsat i artikel 84, stk. 5, litra a)

(d)den detaljerede årlige gennemførelsesplan for systemsøjlen i tråd med de årlige arbejdsplaner, der er vedtaget af bestyrelsen i overensstemmelse med artikel 92, litra b).

Artikel 94

Udbredelsesgruppen

1.Udbredelsesgruppen oprettes i henhold til artikel 21. Udbredelsesgruppen har til opgave at rådgive bestyrelsen om markedsudbredelsen af jernbaneinnovation udviklet under fællesforetagendet for Europas jernbaner og at støtte udbredelsen af de innovative løsninger.

2.Udbredelsesgruppen er åben for alle interessenter som styregruppen for systemsøjlen. Bestyrelsen vælger medlemmerne af udbredelsesgrupperne og fastsætter navnlig gruppens størrelse og sammensætning samt varigheden af medlemmerne mandater og muligheden for fornyelse. Udbredelsesgruppernes sammensætning sikrer passende tematisk fokus og repræsentativitet. Listen over medlemmer offentliggøres på webstedet for fællesforetagendet for Europas jernbaner.

3.En repræsentant for udbredelsesgruppen kan indbydes til bestyrelsesmøder som observatør uden stemmeret.

4.Udbredelsesgrupperne fremsætter anbefalinger om spørgsmål vedrørende udbredelsen af innovative løsninger på jernbaneområdet efter anmodning fra bestyrelsen. Udbredelsesgruppen kan også fremsætte anbefalinger på eget initiativ.

Artikel 95

Samarbejde med Den Europæiske Unions Jernbaneagentur

Fællesforetagendet for Europas jernbaner sikrer et tæt samarbejde med Den Europæiske Unions Jernbaneagentur, navnlig med hensyn til gennemførelsen af masterplanen. I henhold til artikel 40 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/796 59 omfatter dette samarbejde følgende rådgivningsopgaver:

(a)input om forskningsbehov vedrørende gennemførelsen af et fælles europæisk jernbaneområde, der skal overvejes af fællesforetagendet for Europas jernbaner i masterplanen og ændringerne hertil og i arbejdsprogrammerne

(b)feedback og rådgivning om interoperabilitet og sikkerhed, der skal tages i betragtning i forbindelse med forsknings- og innovationsaktiviteterne og mere specifikt i forbruger med projektaktiviteter og -resultater for så vidt angår de målsætninger, der er anført i artikel 84, stk. 5, litra a)

(c)bistand til fællesforetagendet for Europas jernbaner med henblik på at identificere behov for yderligere specifik validering eller undersøgelser, der skal udføres af fællesforetagendet, herunder gennem inddragelse af nationale sikkerhedsmyndigheder

(d)rådgivning med hensyn til systemsøjlen

(e)sikring af, at udviklingen af specifikationer, herunder grænseflader, specifikationer af funktionelle krav og specifikationer af systemkrav, tager hensyn til erfaringerne med og feedback om tekniske specifikationer for interoperabilitet eller standarder.

Artikel 96

Gruppen af repræsentanter for staterne

1.Medlemsstaterne sikrer, at deres respektive repræsentanter fremlægger en koordineret holdning, der afspejler deres medlemsstats synspunkter, der kommer til udtryk i:

(a)Udvalget for Interoperabilitet og Sikkerhed i Jernbanerne, der er nedsat ved artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798

(b)programudvalget under Horisont Europa — strategisk programudvalg, klynge 5

(c)Udvalget for det Fælles Europæiske Jernbaneområde, der er nedsat ved artikel 62 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU.

2.Uanset bestemmelserne i artikel 20 afgiver gruppen af repræsentanter for staterne en udtalelse til bestyrelsen om de forskningsemner med lavt teknologisk modenhedsniveau, der skal medtages i arbejdsprogrammet.

AFSNIT V

FÆLLESFORETAGENDET GLOBAL HEALTH EDCTP3

Artikel 97

Yderligere målsætninger for fællesforetagendet Global Health EDCPT3

1.Ud over de målsætninger, der er fastsat i artikel 4 og 5, har fællesforetagendet Global Health EDCTP3 også følgende generelle målsætninger:

(a)mindske den socioøkonomiske byrde af smitsomme sygdomme i Afrika syd for Sahara ved at fremme udviklingen og udbredelsen af nye eller forbedrede sundhedsteknologier

(b)øge sundhedssikkerheden i Afrika syd for Sahara og globalt ved at styrke den forsknings- og innovationsbaserede kapacitet og indsats for at få kontrol over smitsomme sygdomme.

2.Fællesforetagendet Global Health EDCTP3 har også følgende specifikke målsætninger:

(a)fremme udviklingen og anvendelsen af nye eller forbedrede sundhedsteknologier til bekæmpelse af smitsomme sygdomme ved at støtte gennemførelsen af kliniske forsøg i Afrika syd for Sahara

(b)styrke forsknings- og innovationskapaciteten og de nationale sundhedsforskningssystemer i Afrika syd for Sahara med henblik på at bekæmpe smitsomme sygdomme

(c)fremme bedre overensstemmelse mellem Unionens medlemsstater, associerede lande og lande syd for Sahara omkring en fælles strategisk forsknings- og innovationsdagsorden på området for global sundhed med henblik på at øge omkostningseffektiviteten af europæiske offentlige investeringer

(d)styrke beredskabskapaciteten i Afrika syd for Sahara over for epidemier gennem en effektiv og hurtig forskningsindsats for at udvikle vigtig diagnostik, vacciner og behandlingsmetoder til tidlig påvisning og kontrol af nye sygdomme med epidemisk potentiale

(e) fremme produktive og bæredygtige netværk og partnerskaber inden for global sundhedsforskning ved at opbygge nord-syd- og syd- og syd-syd-forbindelser med en lang række private og offentlige organisationer.

Artikel 98

Yderligere opgaver for fællesforetagendet Global Health EDCTP3

Ud over de opgaver, der er fastsat i artikel 5, varetager fællesforetagendet Global Health EDCTP3 også følgende opgaver:

(a)fremme af produktive forbindelser mellem europæiske og afrikanske enkeltpersoner, grupper og institutioner

(b)øge bevidstheden om fælles interesser og fælles mål mellem institutioner og forskergrupper for at lette og styrke samarbejdet mellem projekter og institutioner

(c)bidrage til at lette tilpasningen af europæiske og afrikanske bidragyderes, institutioners og myndigheders globale sundhedsstrategier

(d)tiltrække yderligere investeringer, der involverer partnere i den private, offentlige og velgørende sektor.

Artikel 99

Medlemmer

Fællesforetagendet Global Health EDCTP3 har følgende medlemmer:

(a)Unionen, repræsenteret ved Kommissionen

(b)EDCTP Association, en almennyttig organisation oprettet efter nederlandsk lovgivning efter meddelelse af dens beslutning om betingelsesløst at tiltræde fællesforetagendet Global Health EDCTP3 ved en tilsagnserklæring.

Artikel 100

Unionens finansielle bidrag

Unionens finansielle bidrag fra Horisont Europa-programmet til fællesforetagendet Global Health EDCTP3, herunder EFTA-bevillinger, til dækning af administrations- og driftsomkostninger udgør op til 800 000 000 EUR, herunder op til 29 878 000 EUR til administrationsomkostninger, og består af følgende:

(a)op til 400 000 000 EUR, såfremt bidraget fra andre medlemmer end Unionen mindst svarer til dette beløb

(b)op til 400 000 000 EUR, såfremt bidragene fra bidragydende partnere eller deres konstituerende enheder mindst svarer til dette beløb.

Unionens bidrag kan forhøjes med bidrag fra tredjelande, hvis sidstnævnte er til rådighed.

Artikel 101

Bidrag fra andre medlemmer end Unionen

1.De andre medlemmer af fællesforetagendet Global Health EDCTP3 end Unionen yder eller foranlediger, at deres konstituerende eller tilknyttede enheder yder et samlet bidrag på mindst 439 878 000 EUR, herunder op til 29 878 000 EUR til administrationsomkostninger, i den periode, der er fastsat i artikel 3.

2.Det bidrag, der er omhandlet i stk. 1, består af bidrag til fællesforetagendet Global Health EDCTP3, jf. artikel 11, stk. 1.

Artikel 102

Omfanget af yderligere aktiviteter

1.Yderligere aktiviteter i fællesforetagendet Global Health EDCTP3 udvikles og gennemføres på en tilpasset, integreret og sammenhængende måde af EDCTP Association og dets konstituerende enheder og følger den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden Global Health EDCTP3.

2.For så vidt angår artikel 11, stk. 1, litra b), kan yderligere aktiviteter omfatte:

(a)aktiviteter, der udføres af EDCTP Associations konstituerende enheder i overensstemmelse med lignende aktiviteter, der udføres af EDCTP Associations øvrige konstituerende enheder i overensstemmelse med nationale finansieringsregler

(b)aktiviteter, der gennemføres af statslige forskningsorganisationer i Afrika syd for Sahara

(c)aktiviteter, der fremmer netværk og partnerskaber, der opbygger forbindelser med en lang række private og offentlige organisationer

(d)andre aktiviteter, der er nødvendige for at opfylde målsætningerne for fællesforetagendet Global Health EDCTP3.

Artikel 103

Organer under fællesforetagendet Global Health EDCTP3

3.Fællesforetagendet Global Health EDCTP3 omfatter følgende organer:

(a)bestyrelsen

(b)den administrerende direktør

(c)det videnskabelige udvalg

(d)interessentgruppen.

Artikel 104

Bestyrelsens sammensætning

Bestyrelsen består af følgende medlemmer:

(a)seks repræsentanter for Kommissionen på vegne af Unionen

(b)seks repræsentanter for EDCTP Association.

Artikel 105

Bestyrelsens arbejde

Medlemmerne af EDCTP Association har til sammen 50 % af stemmerettighederne.

Artikel 106

Det videnskabelige udvalg

1.I henhold til artikel 19, stk. 1, litra a), er det videnskabelige udvalg det videnskabelige rådgivende organ for fællesforetagendet Global Health EDCTP3.

2.Ud over de opgaver, der er fastsat i artikel 19, varetager det videnskabelige udvalg følgende opgaver:

(a)bistå i udformningen af den strategiske og videnskabelige planlægning af aktiviteterne i fællesforetagendet Global Health EDCTP3

(b)rådgive om strategier til fremme af synergier og partnerskaber med alle interessenter

(c)bidrage til udarbejdelsen af strategiske og videnskabelige dokumenter, der er relevante for fællesforetagendet Global Health EDCTP3, efter behov

(d)yde strategisk og videnskabelig rådgivning til fællesforetagendet Global Health EDCTP3 og sikre en vellykket afslutning af igangværende projekter

(e)identificere strategiske behov og prioriteter for at fremskynde udviklingen af nye eller forbedrede kliniske interventioner, herunder den nødvendige uddannelse, det netværkssamarbejde og den kapacitetsopbygning, der skal gennemføres for at nå disse mål

(f)undersøge situationen med hensyn til fattigdomsrelaterede og oversete sygdomme for at identificere for at kortlægge den rolle, som fællesforetagendet Global Health EDCTP3 skal spille i partnerskab med andre interessenter, for at fremskynde udviklingen eller forbedringen af indsatsen mod disse sygdomme

(g)vurdere status for de globale produktudviklingsveje og de kritiske muligheder for fremtidig produktudvikling

(h)rådgive om revision af eventuelle indkaldelser af forslag og andre programmer

(i)yde støtte og input til overvågnings- og evalueringsrammen for fællesforetagendet Global Health EDCTP3 samt til overvågningen af videnskabelige resultater og strategiske virkninger af de tilskud, der finansieres af fællesforetagendet Global Health EDCTP3

(j)rådgive, bistå og deltage i arbejdsgrupper under fællesforetagendet Global Health EDCTP3, interessentmøder, EDCTP Forum og andre relevante arrangementer.

3.Formanden udarbejder en årsrapport om det foregående års aktiviteter og resultater i det videnskabelige udvalg og forelægger den for bestyrelsen til godkendelse.

Artikel 107

Interessentgruppen 

Ud over de opgaver, der er fastsat i artikel 21, varetager interessentgruppen følgende opgaver:

(a)levere input til de videnskabelige, strategiske og teknologiske prioriteter for fællesforetagendet Global Health EDCTP3 som fastlagt i den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden eller et tilsvarende dokument under behørig hensyntagen til fremskridt og behov i den globale sundhedssektor og tilstødende sektorer

(b)fremsætte forslag til, hvordan der kan opnås konkrete synergier mellem fællesforetagendet Global Health EDCTP3 og de tilstødende sektorer eller andre sektorer, hvor synergier vurderes at kunne skabe merværdi

(c)levere input til EDCTP Forum.

Artikel 108

Støtteberettigelse

1.I overensstemmelse med artikel 13, stk. 1, og uanset [artikel 19, stk. 1,] i Horisont Europa-forordningen er finansiering fra fællesforetagendet Global Health EDCTP3 begrænset til retlige enheder, der er berettiget til finansiering under Horisont Europa-programmet, og som er etableret i EDCTP Association konstituerende stater. begrænset til retlige enheder, der er berettiget til finansiering under Horisont Europa-programmet, og som er etableret i fællesforetagendet Global Health EDCTP3 i forbindelse med specifikke indkaldelsesemner eller i tilfælde af en indkaldelse vedrørende en folkesundhedsmæssig krisesituation.

2.Unionen søger at indgå aftaler med tredjelande, der giver mulighed for at beskytte Unionens finansielle interesser. Hvis enheder, der er etableret i et tredjeland uden en sådan aftale, deltager med finansiering i en indirekte aktion, skal den finansielle koordinator for den indirekte aktion være etableret i en medlemsstat eller et associeret land, størrelsen af forfinansieringen bør tilpasses, og tilskudsaftalens bestemmelser om erstatningsansvar bør tage behørigt hensyn til de finansielle risici, inden sådanne aftaler indgås.

Artikel 109

Udpegede deltagere

Deltagelsen af enheder, der er udpeget af fællesforetagendet Global Health EDCTP3, kan være et kriterium for støtteberettigelse i indkaldelsen af forslag. Det skal begrundes behørigt i arbejdsprogrammet, hvor det også kan fastsættes, at sådanne udpegede deltagere ikke er berettigede til støtte fra fællesforetagendet Global Health EDCTP3 under de valgte indirekte aktioner.

Artikel 110

Etiske principper

De kliniske forsøg og gennemførelsesforskningen under fællesforetagendet Global Health EDCTP3 skal gennemføres i overensstemmelse med grundlæggende etiske principper, anerkendte internationale forskriftsmæssige standarder og god deltagerorienteret praksis.

Artikel 111

Samarbejde med Det Europæiske Lægemiddelagentur og Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme

Fællesforetagendet Global Health EDCTP3 sikrer et tæt samarbejde med Det Europæiske Lægemiddelagentur og Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme.

Artikel 112

Økonomisk overkommelig adgang

Deltagere i indirekte aktioner, der finansieres af fællesforetagendet Global Health EDCTP3, sikrer, at de produkter og tjenesteydelser, der udvikles baseret på eller delvist baseret på resultaterne af den indirekte aktion, er tilgængelige og til rådighed for offentligheden på rimelige vilkår. Til dette formål angiver arbejdsprogrammet, hvor det er relevant, yderligere udnyttelsesforpligtelser, der finder anvendelse på specifikke indirekte aktioner.

AFSNIT VI

FÆLLESFORETAGENDET FOR INITIATIVET OM INNOVATIV SUNDHED

Artikel 113

Yderligere målsætninger for fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed

1.Ud over de målsætninger, der er fastsat i artikel 4 og 5, har fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed også følgende generelle målsætninger inden 2030:

(a)bidrage til skabelsen af et EU-dækkende økosystem for sundhedsforskning og -innovation, der fremmer overførslen af videnskabelig viden til innovationer, navnlig ved at iværksætte mindst 30 storstilede, tværsektorielle projekter med fokus på sundhedsinnovationer

(b)fremme udviklingen af sikre, effektive, menneskecentrerede og omkostningseffektive innovationer, der modsvarer strategiske uopfyldte folkesundhedsbehov, ved i mindst fem eksempler at vise muligheden for at integrere sundhedsprodukter eller -tjenester med dokumenteret egnethed til at blive udbredt i sundhedssystemerne. De tilknyttede projekter bør omhandle forebyggelse, diagnosticering, behandling og/eller håndtering af sygdomme, der påvirker Unionens befolkning, herunder bidrag til Europas kræfthandlingsplan

(c)fremme tværsektoriel innovation på sundhedsområdet for en globalt konkurrencedygtig europæisk sundhedsindustri og bidrage til at opfylde målsætningerne i den nye industristrategi for Europa og lægemiddelstrategien for Europa.

2.Fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed har også følgende specifikke målsætninger:

(a)bidrage til en bedre forståelse af determinanterne for sundhed og prioriterede sygdomsområder

(b)integrere fragmenterede sundhedsforsknings- og innovationsbestræbelser ved at samle sektorer inden for sundhedsindustrien og andre interessenter, fokusere på uopfyldte folkesundhedsbehov, muliggøre udviklingen af værktøjer, data, platforme, teknologier og processer til bedre forudsigelse, forebyggelse, indgreb, diagnosticering, behandling og håndtering af sygdomme og opfylde slutbrugernes behov

(c)påvise gennemførligheden af integrerede sundhedsløsninger, der sætter mennesket i centrum

(d)udnytte det fulde potentiale ved digitalisering og dataudveksling inden for sundhedspleje

(e)gøre det muligt at udvikle nye og forbedrede metoder og modeller til en omfattende vurdering af merværdien af innovative og integrerede sundhedsløsninger.

Artikel 114

Yderligere opgaver for fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed

Ud over de opgaver, der er fastsat i artikel 5, varetager fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed også følgende opgaver:

(a)fremme et tæt og langsigtet samarbejde mellem Unionen, andre medlemmer, bidragydende partnere og andre interessenter, der er involveret i sundhedspleje, f.eks. andre relevante industrier, sundhedsmyndigheder (f.eks. tilsynsmyndigheder, organer til vurdering af sundhedsteknologi og betalere), patientorganisationer, sundhedspersonale og -leverandører samt den akademiske verden

(b)yde effektiv støtte til prækompetitiv sundhedsforskning og -innovation, navnlig aktioner, der samler enheder fra flere sektorer i sundhedssektoren for at arbejde sammen om områder med uopfyldte folkesundhedsbehov

(c)sikre, at alle interessenter har mulighed for at foreslå til fremtidige indkaldelser af forslag

(d)jævnligt gennemgå og foretage eventuelle nødvendige tilpasninger af den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden for fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed i lyset af den videnskabelige udvikling, der finder sted i løbet af dets gennemførelse, eller nye folkesundhedsbehov

(e)offentliggøre oplysninger om projekterne, herunder deltagende enheder, og om størrelsen af bidraget fra fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed og de forpligtede bidrag i naturalier for hver deltager

(f)tilrettelægge regelmæssig kommunikation, herunder mindst ét årligt møde med interessegrupper og dets interessenter for at sikre åbenhed og gennemsigtighed i de forsknings- og innovationsaktiviteter, der gennemføres af fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed

(g)enhver anden opgave, som er nødvendig for at opfylde målsætningerne som omhandlet i artikel 113.

Artikel 115

Medlemmer

Fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed har følgende medlemmer:

(a)Unionen, repræsenteret ved Kommissionen

(b)European Coordination Committee of the Radiological, Electromedical and healthcare IT Industry (COCIR), Den Europæiske Sammenslutning af Farmaceutindustriforeninger, EuropaBio, MedTech Europe og VaccinesEurope efter meddelelse af deres beslutning om betingelsesløst at tiltræde fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed ved en tilsagnserklæring

(c)de associerede medlemmer, der vælges i henhold til artikel 7.

Artikel 116

Unionens finansielle bidrag

Unionens finansielle bidrag fra Horisont Europa-programmet til fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed, herunder EFTA-bevillinger, til dækning af administrations- og driftsomkostninger udgør op til 1 200 000 000 EUR, herunder op til 30 212 000 EUR til administrationsomkostninger, og består af følgende:

(a)op til 1 000 000 000 EUR, såfremt dette beløb modsvares af bidrag fra andre medlemmer end Unionen eller deres konstituerende eller tilknyttede enheder

(b)op til 200 000 000 EUR, såfremt dette beløb modsvares af yderligere bidrag fra bidragydende partnere eller fra deres konstituerende eller tilknyttede enheder.

Unionens bidrag kan forhøjes med bidrag fra tredjelande, hvis sidstnævnte er til rådighed.

Artikel 117

Bidrag fra andre medlemmer end Unionen

1.De andre medlemmer af fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed end Unionen yder eller foranlediger, at deres konstituerende eller tilknyttede enheder yder et samlet bidrag på mindst 1 000 000 000 EUR, herunder op til 30 212 000 EUR til administrationsomkostninger, i den periode, der er fastsat i artikel 3.

2.De bidrag, der er omhandlet i stk. 1, består af bidrag til fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed i henhold til artikel 11, stk. 1.

3.Bidrag i naturalier til yderligere aktiviteter må højst udføre 50 % af bidragene i naturalier fra andre medlemmer end Unionen på niveauet for programmet for initiativet om innovativ sundhed.

4.Omkostningerne vedrørende bidrag ydet af deltagerne til indirekte aktioner, der finansieres af fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed, udgør mindst 45 % af en indirekte aktions støtteberettigede omkostninger og de tilknyttede omkostninger til yderligere aktiviteter. Hvis det er begrundet, kan en lavere andel af bidragene på niveauet for en individuel indirekte aktion og de tilknyttede yderligere aktiviteter undtagelsesvis tillades i arbejdsprogrammet.

5.Omkostninger, der afholdes i forbindelse med indirekte aktioner i andre tredjelande end lande, der er associeret med Horisont Europa, skal begrundes og være relevante for de målsætninger, der er fastsat i artikel 113. De må ikke overstige 20 % af bidragene i naturalier til driftsomkostninger ydet af andre medlemmer end Unionen og af bidragydende partnere på niveauet for programmet for initiativet om innovativ sundhed. Omkostninger, der overstiger 20 % af bidragene i naturalier til driftsomkostninger på niveauet for programmet for initiativet om innovativ sundhed, betragtes ikke som bidrag i naturalier til driftsomkostninger.

6.I arbejdsprogrammerne for fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed kan der fastsættes specifikke grænser for bidrag i naturalier til driftsomkostninger, der afholdes i forbindelse med indirekte aktioner i andre tredjelande end lande, der er associeret med Horisont Europa. Ved beslutninger om sådanne specifikke grænser tages der navnlig hensyn til de målsætninger og den virkning, der ønskes opnået med de pågældende aktioner, og det loft, der er fastsat i stk. 5 må ikke overskrides på niveauet for programmet for initiativet om innovativ sundhed.

Artikel 118

Betingelser vedrørende yderligere aktiviteter

1.For så vidt angår artikel 11, stk. 1, litra b), gennemføres der yderligere aktiviteter i Unionen eller lande, der er associeret med Horisont Europa, og disse aktiviteter kan omfatte:

(a)aktiviteter, der bidrager til at opfylde målsætningerne for aktioner, der finansieres af fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed

(b)aktiviteter, der bidrager til formidling, bæredygtighed eller udnyttelse af resultater af aktioner, der finansieres af fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed.

2.Hvis det er relevant, skal projektforslagene indeholde en plan for deres tilknyttede yderligere aktiviteter. Omkostninger i forbindelse med sådanne projektspecifikke yderligere aktiviteter skal afholdes mellem datoen for indsendelse af forslaget og op til to år efter slutdatoen for den indirekte aktion.

3.For at omkostningerne kan bogføres som bidrag i naturalier, jf. artikel 11, stk. 1, litra b), gennemføres de underliggende yderligere aktiviteter i Unionen eller i lande, der er associeret med Horisont Europa.

Artikel 119

Organer under fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed

Fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed omfatter følgende organer:

(a)bestyrelsen

(b)den administrerende direktør

(c)innovationspanelet

(d)gruppen af repræsentanter for staterne.

Artikel 120

Bestyrelsens sammensætning

Bestyrelsen består af følgende medlemmer:

(a)fem repræsentanter for Kommissionen på vegne af Unionen

(b)en repræsentant fra hvert andet medlem end Unionen.

Artikel 121

Bestyrelsens arbejde

De andre medlemmer end Unionen har til sammen 50 % af stemmerettighederne.

Artikel 122

Innovationspanelet

1.Innovationspanelet rådgiver bestyrelsen om spørgsmål, der er relevante for forsknings- og innovationsaktiviteterne i fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed i medfør af artikel 19.

2.Innovationspanelet består af følgende faste panelmedlemmer:

(a)fire repræsentanter for Kommissionen på vegne af Unionen

(b)fire repræsentanter for de andre medlemmer end Unionen

(c)to repræsentanter for gruppen af repræsentanter for staterne

(d)to repræsentanter for forskersamfundet udpeget af bestyrelsen efter en åben udvælgelsesproces i overensstemmelse med artikel 19, stk. 4

(e)op til seks faste panelmedlemmer udpeget af bestyrelsen efter en åben udvælgelsesproces i overensstemmelse med artikel 19, stk. 4, hvor der navnlig er passende repræsentation af interessenter, der er involveret i sundhedspleje, herunder den offentlige sektor, patienter og slutbrugere generelt

(f)den administrerende direktør og en yderligere repræsentant for programkontoret.

3.De panelmedlemmer, der repræsenterer medlemmerne af fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed, kan om nødvendigt udpege ad hoc-panelmedlemmer ved drøftelse af specifikke emner. De kan i fællesskab udpege højst seks ad hoc-panelmedlemmer til hvert møde.

Sådanne ad hoc-panelmedlemmer udpeges på grundlag af deres videnskabelige eller tekniske ekspertise inden for de emner, der skal drøftes på bestemte møder, eller under hensyntagen til behovet for at skabe synergier med andre forskningsprogrammer.

De panelmedlemmer, der repræsenterer medlemmerne af fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed, udpeger ad hoc-panelmedlemmer ved konsensus for en fast periode. De meddeler deres afgørelser til programkontoret og de øvrige faste panelmedlemmer.

4.Uanset de opgaver, der er fastsat for gruppen af repræsentanter for staterne i artikel 20, stk. 7, rådgiver innovationspanelet efter anmodning eller på eget initiativ bestyrelsen om videnskabelige og teknologiske spørgsmål, som vedrører målsætningerne for fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed, herunder navnlig om:

(a)videnskabelige prioriteter

(b)udkastet til arbejdsprogram, herunder indholdet af indkaldelser af forslag

(c)planlægningen af yderligere aktiviteter for andre medlemmer end Unionen omhandlet i artikel 118

(d)nedsættelsen af rådgivende grupper med fokus på specifikke videnskabelige prioriteter

(e)udvikling af synergier med andre aktiviteter under Horisont Europa, herunder andre europæiske partnerskaber, samt andre EU-finansieringsprogrammer og nationale finansieringsprogrammer.

5.Innovationspanelet ledes af den administrerende direktør. I behørigt begrundede tilfælde kan den administrerende direktør udpege en ledende medarbejder fra programkontoret for fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed til at lede innovationspanelet på dennes vegne.

6.Som en del af rapporten omhandlet i artikel 19, stk. 8, vedtager de panelmedlemmer, der repræsenterer medlemmerne af fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed forslag vedrørende de spørgsmål, der er omhandlet i stk. 4, ved konsensus efter drøftelser med alle de panelmedlemmer, der er til stede på mødet. Hvis der ikke opnås konsensus, meddeler formanden situationen til bestyrelsen. Hvert panelmedlem kan give udtryk for en afvigende holdning i rapporten.

7.Innovationspanelet afholder ordinære møder mindst to gange om året. Det kan afholde ekstraordinære møder på opfordring fra de panelmedlemmer, der repræsenterer Kommissionen, eller et flertal af de panelmedlemmer, der repræsenterer de andre medlemmer end Unionen.

8.Innovationspanelets panelmedlemmer udveksler alle relevante oplysninger og drøfter deres idéer forud for møderne i en hensigtsmæssig form. De koordinerer deres aktiviteter med andre rådgivende grupper, for så vidt det er relevant.

Artikel 123

Betingelser for indirekte aktioner

1. Med henblik på denne forordning anses et uopfyldt folkesundhedsbehov for et behov, som i øjeblikket ikke dækkes af sundhedssystemerne på grund af tilgængelighed, f.eks. hvis der ikke findes en tilfredsstillende metode til diagnosticering, forebyggelse eller behandling af en bestemt tilstand, eller hvis personers adgang til sundhedspleje er begrænset på grund af omkostninger, afstand til sundhedsfaciliteter eller ventetider. Menneskecentreret pleje henviser til en tilgang til pleje, der bevidst benytter personers, plejeres, familiers og samfunds perspektiv og anser dem for deltagere i og modtagere af sundhedsydelser, som er opbygget omkring deres behov og præferencer snarere end individuelle sygdomme.

2.Indirekte aktioner, der finansieres af fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed, kan omfatte kliniske undersøgelser, hvor målområdet eller den tilsigtede anvendelse repræsenterer et uopfyldt folkesundhedsbehov, som i væsentlig grad påvirker eller truer Unionens befolkning.

3.Deltagere i indirekte aktioner, der finansieres af fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed, sikrer, at de produkter og tjenesteydelser, der udvikles baseret på eller delvist baseret på resultaterne af den indirekte aktion, er tilgængelige og til rådighed for offentligheden på rimelige vilkår. Til dette formål angiver arbejdsprogrammet, hvor det er relevant, yderligere udnyttelsesforpligtelser, der finder anvendelse på specifikke indirekte aktioner.

4.Hvis det er fastsat i arbejdsprogrammet, kan retlige enheder, der er udpeget af fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed, være forpligtet til at deltage i specifikke indirekte aktioner. Disse enheder er ikke berettigede til finansiering fra fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed.

5.Retlige enheder, der deltager i specifikke indirekte aktioner med de udpegede retlige enheder omhandlet i stk. 4, er ikke berettigede til finansiering, hvis:

(a)de er retlige enheder, der arbejder med fortjeneste for øje, med en årlig omsætning på 500 mio. EUR eller derover

(b)de er under direkte eller indirekte kontrol af en retlig enhed omhandlet i litra a), eller de er under samme direkte eller indirekte kontrol som en retlig enhed omhandlet i litra a)

(c)de direkte eller indirekte kontrollerer en retlig enhed omhandlet i litra a).

AFSNIT VII

FÆLLESFORETAGENDET FOR CENTRALE DIGITALE TEKNOLOGIER

Artikel 124

Yderligere målsætninger for fællesforetagendet for centrale digitale teknologier

1.Ud over de målsætninger, der er fastsat i artikel 4 og 5, har fællesforetagendet for centrale digitale teknologier også følgende generelle målsætninger:

(a)styrke Unionens åbne teknologiske autonomi inden for elektronikkomponenter og -systemer for at støtte de vertikale industriers og den brede økonomis fremtidige behov. Det overordnede mål er at bidrage til en fordobling af værdien af design og produktion af elektroniske komponenter og systemer i Europa inden 2030 i overensstemmelse med Unionens vægt inden for produkter og tjenesteydelser

(b)fastslå Unionens videnskabelige topkvalitet og lederskab inden for nye komponenter og systemteknologier med aktiv inddragelse af SMV'er. SMV'er bør udgøre mindst en tredjedel af det samlede antal deltagere i indirekte aktioner, og mindst 20 % af de offentlige midler bør gå til dem

(c)sikre, at komponenter og systemteknologier tackler Europas samfundsmæssige og miljømæssige udfordringer. Målet er at justere indsatsen i forhold til Unionens politik for energieffektivitet og bidrage til at nedbringe energiforbruget med 32,5 % inden 2030.

2.Ud over de målsætninger, der er fastsat i stk. 1, har fællesforetagendet for centrale digitale teknologier også følgende specifikke målsætninger:

(a)etablere design- og produktionskapacitet i Europa for strategiske anvendelsesområder

(b)lancere en afbalanceret portefølje af store og små projekter til støtte for hurtig overførsel af teknologier fra forskning til industrimiljø

(c)opbygge et dynamisk EU-dækkende økosystem baseret på digitale værdikæder med forenklet adgang for nytilkomne

(d)forbedre komponentteknologier, der garanterer sikkerhed, tillid og energieffektivitet for kritiske infrastrukturer og sektorer i Europa

(e)fremme mobiliseringen af nationale ressourcer og sikre en sammenhængende tilpasning af Unionens og medlemsstaternes forsknings- og innovationsprogrammer inden for elektronikkomponenter og -systemer

(f)skabe sammenhæng mellem initiativets strategiske forsknings- og innovationsdagsorden og EU's politikker, således at elektronikkomponenter og -teknologier bidrager effektivt.

Artikel 125

Yderligere opgaver for fællesforetagendet for centrale digitale teknologier

Ud over de opgaver, der er fastsat i artikel 5, overvåger fællesforetagendet for centrale digitale teknologier også gennemførelsen af de indirekte aktioner og forvalter tilskudsaftaler og beslutninger for bestyrelsen og repræsentantskabet for de offentlige myndigheder.

Artikel 126

Medlemmer

1.Fællesforetagendet for centrale digitale teknologier har følgende medlemmer:

(a)de offentlige myndigheder bestående af:

i) Unionen, repræsenteret ved Kommissionen

ii) følgende deltagende stater:

- […]

- […].

(b)de private medlemmer bestående af følgende industrisammenslutninger og deres konstituerende enheder: AENEAS Association, en sammenslutning registreret efter fransk lovgivning med hjemsted i Paris, Frankrig ARTEMIS Industry Association (ARTEMISIA), en sammenslutning registreret efter nederlandsk lovgivning med hjemsted i Eindhoven, Nederlandene EPoSS e.V. Association, en sammenslutning registreret efter tysk lovgivning med hjemsted i Berlin, Tyskland.

2.Hver deltagende stat udnævner sine egne repræsentanter til organerne under fællesforetagendet for centrale digitale teknologier og udpeger den eller de nationale enheder, der har ansvaret for at varetage landets forpligtelser med hensyn til gennemførelse af aktiviteterne under fællesforetagendet for centrale digitale teknologier.

Artikel 127

Unionens finansielle bidrag

Unionens finansielle bidrag fra Horisont Europa-programmet til fællesforetagendet for centrale digitale teknologier, herunder EFTA-bevillinger, til dækning af administrations- og driftsomkostninger udgør op til 1 800 000 000 EUR, herunder op til 22 090 000 EUR til administrationsomkostninger. Unionens bidrag kan forhøjes med bidrag fra tredjelande, hvis sidstnævnte er til rådighed.

Artikel 128

Bidrag fra andre medlemmer end Unionen

1.I den periode, der er fastsat i artikel 3, yder de deltagende stater i fællesforetagendet for centrale digitale teknologier et samlet bidrag, der mindst svarer til Unionens bidrag til de driftsomkostninger, der er omhandlet i artikel 127.

2.De private medlemmer af fællesforetagendet for centrale digitale teknologier yder eller foranlediger, at deres konstituerende eller tilknyttede enheder yder et bidrag på mindst 2 511 164 000 EUR til fællesforetagendet for centrale digitale teknologier, i den periode, der er fastsat i artikel 3.

3.De private medlemmer yder eller foranlediger, at deres konstituerende eller tilknyttede enheder yder et finansielt bidrag på op til 22 090 000 EUR til fællesforetagendets administrationsomkostninger, jf. artikel 26, stk. 4.

4.De bidrag, der er omhandlet i stk. 1, består af de bidrag, der er fastsat i artikel 11, stk. 4. De bidrag, der er omhandlet i stk. 2, består af de bidrag, der er fastsat i artikel 11, stk. 1, herunder bidrag på mindst 2 489 074 000 EUR som fastsat i artikel 11, stk. 1, litra a). De bidrag, der er omhandlet i stk. 3, består af de bidrag, der er fastsat i artikel 11, stk. 1, litra c).

Artikel 129

Bidrag fra de deltagende stater

1.Hver deltagende stat lader fællesforetagendet for centrale digitale teknologier forestå gennemførelsen af deres bidrag til deltagere i indirekte aktioner, der er etableret i den pågældende stat, gennem de tilskudsaftaler, der indgås af fællesforetagendet. De lader også fællesforetagendet for centrale digitale teknologier håndtere udbetalingen af deres bidrag til deltagerne. De anfører beløbene, der er afsat til indirekte aktioner.

2.Modtagerne af indirekte aktioner under fællesforetagendet for centrale digitale teknologier indgår en enkelt tilskudsaftale med fællesforetagendet for centrale digitale teknologier. De detaljerede regler i tilskudsaftalen, herunder de respektive rammer for intellektuelle ejendomsrettigheder, skal følge reglerne i Horisont Europa.

3.De deltagende stater forpligter sig til at betale det fulde beløb af deres bidrag ved retligt bindende aftaler mellem de enheder, der er udpeget af hver deltagende stat til dette formål, og fællesforetagendet for centrale digitale teknologier. Sådanne aftaler indgås forud for vedtagelsen af arbejdsprogrammet.

4.Bestyrelsen tager behørigt hensyn til de aftaler, der er omhandlet i stk. 3, når den vedtager udgiftsoverslagene for de tilknyttede forsknings- og innovationsaktiviteter, med henblik på at sikre ligevægt i budgettet for fællesforetagendet for centrale digitale teknologier.

5.Den administrerende direktør forelægger bestyrelsen i stk. 3 omhandlede aftaler til støtte for udgiftsoverslagene for de relaterede forsknings- og innovationsaktiviteter.

6.Andre ordninger for samarbejdet mellem de deltagende stater og fællesforetagendet for centrale digitale teknologier og for forpligtelserne vedrørende de bidrag, der er omhandlet i stk. 1, fastlægges gennem aftaler, der indgås mellem de enheder, der er udpeget af hver deltagende stat til dette formål, og fællesforetagendet for centrale digitale teknologier.

Artikel 130

Omfanget af yderligere aktiviteter

1.Bestyrelsen for fællesforetagendet for centrale digitale teknologier kan om nødvendigt godkende den i artikel 11, stk. 1, litra b), omhandlede plan for yderligere aktiviteter efter forslag fra repræsentantskabet for de private medlemmer under hensyntagen til udtalelsen fra repræsentantskabet for de offentlige myndigheder.

2.For så vidt angår artikel 11, stk. 1, litra b), kan yderligere aktiviteter omfatte:

(a)private investeringer, der har til formål at industrialisere resultaterne af de projekter, der er gennemført under fællesforetagendet for centrale digitale teknologier og fællesforetagendet ECSEL

(b)pilotprojekter, demonstrationsprojekter, anvendelser, udbredelser og industrialisering, herunder relevante kapitaludgifter

(c)tilknyttede forsknings- og udviklingsaktiviteter, der ikke finansieres af det offentlige

(d)aktiviteter, der finansieres af lån fra Den Europæiske Investeringsbank, og som ikke finansieres med et tilskud fra Unionen

(e)aktiviteter til udvikling af økosystemet til støtte for samarbejdet mellem teknologibrugere og -leverandører.

Artikel 131

Organer under fællesforetagendet for centrale digitale teknologier

Fællesforetagendet for centrale digitale teknologier omfatter følgende organer:

(a)bestyrelsen

(b)den administrerende direktør

(c)repræsentantskabet for de offentlige myndigheder

(d)repræsentantskabet for de private medlemmer.

Artikel 132

Bestyrelsens sammensætning

Hvert medlem af fællesforetagendet for centrale digitale teknologier udpeger sine repræsentanter og en hoveddelegeret, der har stemmeretten i bestyrelsen.

Artikel 133

Bestyrelsens arbejde

1.Stemmeretten for bestyrelsen fordeles som følger:

(a)en tredjedel til Kommissionen

(b)en tredjedel til de private medlemmer under ét og

(c)en tredjedel til de deltagende stater under ét.

2.I de første to regnskabsår efter oprettelsen af fællesforetagendet for centrale digitale teknologier fordeles de deltagende staters stemmerettigheder som følger:

(a)1 % til hver deltagende stat

(b)den resterende procentdel fordeles hvert år mellem de deltagende stater efter deres faktiske finansielle bidrag til fællesforetagendet for centrale digitale teknologier og/eller det tidligere initiativ i de foregående to år.

3.I de efterfølgende år fastlægges stemmefordelingen blandt de deltagende stater årligt i forhold til de midler, de faktisk har givet tilsagn om til indirekte aktioner i de foregående to regnskabsår.

4.De private medlemmers stemmeret fordeles ligeligt mellem industrisammenslutningerne, medmindre repræsentantskabet for de private medlemmer beslutter en anden fordeling.

5.Stemmeretten for nye medlemmer af fællesforetagendet for centrale digitale teknologier, der ikke er en medlemsstat eller et associeret land, afgøres af bestyrelsen, inden medlemmet tiltræder fællesforetagendet for centrale digitale teknologier.

6.Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når Kommissionen, de private medlemmer og de hoveddelegerede fra mindst tre deltagende stater i fællesforetagendet er til stede.

Artikel 134

Bestyrelsens yderligere opgaver

1.Artikel 16, stk. 2, litra s), finder ikke anvendelse på bestyrelsen for fællesforetagendet for centrale digitale teknologier.

2.Hvis Kommissionen anmoder herom, begrænses berettigelsen til at deltage i specifikke aktioner i overensstemmelse med bestemmelserne i den sektorspecifikke basisretsakt, der finder anvendelse på det pågældende EU-bidrag.

Artikel 135

Sammensætningen af repræsentantskabet for de offentlige myndigheder

Repræsentantskabet for de offentlige myndigheder består af repræsentanter for de offentlige myndigheder i fællesforetagendet for centrale digitale teknologier.

De offentlige myndigheder udpeger hver især deres egne repræsentanter og en hoveddelegeret, der har stemmeretten i repræsentantskabet for de offentlige myndigheder.

Artikel 136

Arbejdet i repræsentantskabet for de offentlige myndigheder

1.Stemmerne i repræsentantskabet for de offentlige myndigheder fordeles årligt blandt de offentlige myndigheder i forhold til deres finansielle bidrag til aktiviteterne under fællesforetagendet for centrale digitale teknologier i det pågældende år, jf. artikel 129, dog således at et medlem højst kan have 50 % af de samlede stemmer i repræsentantskabet for de offentlige myndigheder.

2.Hvis færre end tre af de deltagende stater har givet den administrerende direktør meddelelse om deres finansielle bidrag, jf. artikel 129, stk. 3, har Kommissionen 50 % af stemmerne, og de resterende 50 % fordeles ligeligt mellem de deltagende stater, indtil mere end tre deltagende stater i fællesforetagendet har meddelt deres bidrag.

3.De offentlige myndigheder udfolder alle bestræbelser på at opnå konsensus. Hvis der ikke opnås konsensus, træffer repræsentantskabet for de offentlige myndigheder sine afgørelser med et flertal på mindst 75 % af alle stemmer, herunder fraværende deltagende staters stemmer.

4.Repræsentantskabet for de offentlige myndigheder vælger sin formand blandt medlemmerne for en periode på mindst to år.

5.Formanden kan invitere andre personer til at deltage i møderne som observatører, navnlig repræsentanter for regionale myndigheder i Unionen, repræsentanter for SMV-sammenslutninger og repræsentanter for fællesforetagendets øvrige organer.

6.Repræsentantskabet for de offentlige myndigheder afholder ordinært møde mindst to gange om året. Det kan afholde ekstraordinære møder på anmodning af Kommissionen eller et flertal af repræsentanterne for de deltagende stater eller på anmodning af formanden. Der indkaldes til møde i repræsentantskabet for de offentlige myndigheder af formanden, og møderne afholdes almindeligvis på fællesforetagendets hjemsted.

7.Repræsentantskabet for de offentlige myndigheder er beslutningsdygtigt, når Kommissionen og mindst tre af de deltagende staters hoveddelegerede er til stede.

8.Den administrerende direktør deltager i møderne i repræsentantskabet for de offentlige myndigheder, medmindre repræsentantskabet træffer anden beslutning, men har ikke stemmeret.

9.Efter indbydelse fra repræsentantskabet for de offentlige myndigheder kan en medlemsstat eller et associeret land, som ikke er medlem af fællesforetagendet for centrale digitale teknologier, deltage i repræsentantskabets møder som observatør. Observatører modtager alle relevante dokumenter og kan rådgive i forbindelse med repræsentantskabets beslutninger. Alle disse observatører er bundet af de regler om tavshedspligt, der gælder for medlemmer af repræsentantskabet for de offentlige myndigheder.

10.Repræsentantskabet for de offentlige myndigheder kan efter behov nedsætte arbejdsgrupper, hvis overordnede koordinering forestås af en eller flere offentlige myndigheder.

11.Repræsentantskabet for de offentlige myndigheder vedtager selv sin forretningsorden.

12.Artikel 11, stk. 7, og artikel 26, stk. 6, finder tilsvarende anvendelse på repræsentantskabet for de offentlige myndigheder.

Artikel 137

Opgaver for repræsentantskabet for de offentlige myndigheder

Repræsentantskabet for de offentlige myndigheder skal:

(a)bidrage til udarbejdelsen af den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden

(b)give input til udkastet til arbejdsprogram, navnlig indkaldelserne af forslag, herunder reglerne for evaluering, udvælgelse og overvågning af indirekte aktioner

(c)godkende iværksættelsen af indkaldelser af forslag i overensstemmelse med det årlige arbejdsprogram

(d)træffe afgørelse om tildeling af offentlige midler til udvalgte forslag på grundlag af den rangliste, som evalueringsudvalget har udarbejdet, inden for det tilgængelige budget. For forslag af samme værdi kan der ved denne tildeling tages hensyn til forslagenes bidrag til opfyldelsen af specifikke politiske målsætninger, herunder synergier med nationale prioriteter. Sådanne afgørelser er bindende uden yderligere evaluerings- eller udvælgelsesprocesser

(e)afgive udtalelse om udkastet til planen over yderligere aktivitetsplan omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra b).

Artikel 138

Sammensætningen af repræsentantskabet for de private medlemmer

1.Repræsentantskabet for de private medlemmer består af repræsentanter for de private medlemmer af fællesforetagendet for centrale digitale teknologier.

2.Hvert privat medlem udpeger sine egne repræsentanter og en hoveddelegeret, der har stemmeretten i repræsentantskabet for de private medlemmer.

Artikel 139

Arbejdet i repræsentantskabet for de private medlemmer

1.Repræsentantskabet for de private medlemmer mødes mindst to gange om året.

2.Repræsentantskabet for de private medlemmer kan efter behov nedsætte arbejdsgrupper, hvis overordnede koordinering forestås af et eller flere medlemmer.

3.Repræsentantskabet for de private medlemmer vælger sin formand blandt medlemmerne.

4.Repræsentantskabet for de private medlemmer vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 140

Opgaver for repræsentantskabet for de private medlemmer

Repræsentantskabet for de private medlemmer varetager følgende opgaver:

(a)udarbejde og regelmæssigt ajourføre udkastet til den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden med henblik på at opfylde målsætningerne for fællesforetagendet for centrale digitale teknologier, jf. artikel 4 og 124, under hensyntagen til input fra de offentlige myndigheder

(b)forelægge den administrerende direktør udkastet til den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden inden for de frister, der er fastsat af bestyrelsen

(c)organisere et rådgivende interessentforum, som er åbent for alle offentlige og private interessenter med interesse i området for centrale digitale teknologier, med henblik på at informere dem om aktiviteterne og indsamle feedback om udkastet til strategiske forsknings- og innovationsdagsorden for et givet år

(d)udarbejde og forelægge udkastet til planen for yderligere aktiviteter omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra b), for bestyrelsen med henblik på godkendelse, under hensyntagen til udtalelsen fra repræsentantskabet for de offentlige myndigheder.

Artikel 141

Godtgørelsessatser

I henhold til [artikel 13, stk. 1], i Horisont Europa-forordningen og uanset samme forordnings [artikel 30], kan fællesforetagendet for centrale digitale teknologier anvende andre godtgørelsessatser for EU-finansieringen inden for en aktion afhængigt af deltagertypen, dvs. SMV'er og almennyttige retlige enheder, og aktionstypen. Godtgørelsessatserne anføres i arbejdsprogrammet.

AFSNIT VIII

FÆLLESFORETAGENDET FOR FORSKNING I LUFTTRAFIKSTYRING I DET FÆLLES EUROPÆISKE LUFTRUM 3 (FÆLLESFORETAGENDET SESAR 3)

Artikel 142

Yderligere målsætninger for fællesforetagendet SESAR 3

1.Ud over de målsætninger, der er fastsat i artikel 4 og 5, har fællesforetagendet SESAR 3 også følgende generelle målsætninger:

(a)styrke og integrere Unionens forsknings- og innovationskapacitet i ATM-sektoren, så den bliver mere modstandsdygtig og skalerbar over for udsving i trafikken, samtidig med at den muliggør gnidningsløs drift af alle luftfartøjer

(b)gennem innovation styrke konkurrenceevnen for bemandet og ubemandet lufttransport i Unionen og markederne for ATM-tjenester med henblik på at støtte økonomisk genopretning og vækst i Unionen

(c)udvikle og fremskynde markedsudbredelsen af innovative løsninger, som kan gøre det fælles europæiske luftrum til det mest effektive og miljøvenlige luftrum i verden.

2.Fællesforetagendet SESAR 3 har også følgende specifikke målsætninger:

(a)udvikle et forsknings- og innovationsøkosystem, der dækker alle værdikæderne for ATM og U-space-luftrum 60 , så det bliver muligt at opbygge det digitale europæiske luftrum 61 , der fremgår af den europæiske ATM-masterplan, som ligger til grund for det nødvendige samarbejde og den nødvendige koordinering mellem luftfartstjenesteudøvere og luftrumsbrugere, så der sikres et fælles harmoniseret ATM-system i Unionen for både bemandede og ubemandede operationer

(b)udvikle og validere ATM-løsninger, der understøtter en høj grad af automatisering

(c)udvikle og validere det digitale europæiske luftrums arkitektur 62

(d)støtte en hurtigere markedsudbredelse af innovative løsninger gennem demonstrationsprojekter

(e)koordinere prioriteringen og planlægningen af EU's indsats for at modernisere ATM-området baseret på en konsensusstyret proces blandt ATM-interessenterne

(f)fremme udviklingen af standarder for industrialiseringen af SESAR-løsninger.

Artikel 143

Yderligere opgaver for fællesforetagendet SESAR 3

Ud over de opgaver, der er fastsat i artikel 5, har fællesforetagendet SESAR 3 følgende opgaver:

(a)koordinere opgaverne i definitionsfasen for SESAR 63 , overvåge gennemførelsen af SESAR-projektet og efter behov ændre den europæiske ATM-masterplan 64

(b)gennemføre forsknings- og udviklingsaspekterne af den europæiske ATM-masterplan, navnlig ved at:

i) organisere, koordinere og overvåge arbejdet i SESAR-udviklingsfasen i overensstemmelse med den europæiske ATM-masterplan, herunder forsknings- og innovationsaktiviteter med lave teknologiske modenhedsniveauer (0-2)

ii) levere SESAR-løsninger, som er output fra SESAR-udviklingsfasen, der kan udbredes, og som indfører nye eller forbedrede standardiserede og interoperable driftsprocedurer eller -teknologier

iii) sikre inddragelse af civile og militære interessenter i luftfartssektoren, herunder: luftfartstjenesteudøvere, luftrumsbrugere, faglige personalesammenslutninger, lufthavne, produktionsindustrien og relevante videnskabelige institutioner og forskersamfundet

(c)fremme en hurtigere markedsudbredelse af SESAR-løsninger ved at:

i) organisere og koordinere omfattende demonstrationsaktiviteter

65 ii) sørge for tæt koordinering med EASA, så EASA hurtigt kan udvikle reguleringsforanstaltninger, der er omfattet af EASA-grundforordningen, og de relevante gennemførelsesbestemmelser

66 67 iii) støtte til de tilknyttede standardiseringsaktiviteter i tæt samarbejde med standardiseringsorganer og EASA samt med den enhed, der er oprettet for at koordinere opgaverne i SESAR-udbredelsesfasen, i overensstemmelse med Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 409/2013.

Artikel 144

Medlemmer

1.Fællesforetagendet SESAR 3 har følgende medlemmer:

(a)Unionen, repræsenteret ved Kommissionen

(b)Den Europæiske Organisation for Luftfartens Sikkerhed (Eurocontrol), repræsenteret ved dens agentur, efter meddelelse af dens beslutning om betingelsesløst at tiltræde fællesforetagendet SESAR 3 ved en tilsagnserklæring

(c)de stiftende medlemmer, der er opført i bilag III til denne forordning, efter meddelelse af deres beslutning om betingelsesløst at tiltræde fællesforetagendet SESAR 3 ved en tilsagnserklæring

(d)de associerede medlemmer, der vælges i henhold til artikel 7.

2.Uanset bestemmelserne i artikel 7, stk. 1 og 2, kan bestyrelsen i løbet af de første seks måneder efter oprettelsen af fællesforetagendet SESAR 3 vælge associerede medlemmer fra en liste, der er udarbejdet efter en åben indkaldelse af interessetilkendegivelser, som Kommissionen gennemførte forud for dets oprettelse.

3.Ved udvælgelsen af associerede medlemmer tilstræber bestyrelsen at sikre, at hele ATM-værdikæden er korrekt repræsenteret, og at relevante aktører uden for sektoren udvælges. En offentlig eller privat enhed, herunder enheder fra tredjelande, som har indgået mindst én aftale med Unionen inden for lufttransport, kan vælges som associerede medlemmer af fællesforetagendet SESAR 3.

Artikel 145

Unionens finansielle bidrag

Unionens finansielle bidrag fra Horisont Europa-programmet til fællesforetagendet SESAR 3, herunder EFTA-bevillinger, til dækning af administrations- og driftsomkostninger udgør op til 600 000 000 EUR, herunder op til 30 000 000 EUR til administrationsomkostninger. Unionens bidrag kan forhøjes med bidrag fra tredjelande, hvis sidstnævnte er til rådighed.

Artikel 146

Bidrag fra andre medlemmer end Unionen

1.De private medlemmer af fællesforetagendet SESAR 3 yder eller foranlediger, at deres enheder og tilknyttede enheder yder et samlet bidrag på mindst 500 000 000 EUR, herunder op til 25 000 000 EUR til administrationsomkostninger, i den periode, der er fastsat i artikel 3.

2.Eurocontrol yder et bidrag til drifts- og administrationsomkostningerne for fællesforetagendet SESAR 3 på mindst 500 000 000 EUR, herunder op til 25 000 000 EUR til administrationsomkostninger i den periode, der er fastsat i artikel 3.

3.De bidrag, der er omhandlet i stk. 1, består af bidrag til fællesforetagendet SESAR 3 i henhold til artikel 11, stk. 1. De bidrag, der er omhandlet i stk. 2, består af bidrag til fællesforetagendet SESAR 3 i henhold til artikel 11, stk. 5.

Artikel 147

Omfanget af yderligere aktiviteter

For så vidt angår artikel 11, stk. 1, litra b), kan yderligere aktiviteter omfatte:

(a)aktiviteter, der dækker den andel af SESAR-projekter, der ikke finansieres af Unionen, som bidrager til gennemførelsen af fællesforetagendets fastsatte arbejdsprogram

(b)industrialiseringsaktiviteter, herunder standardisering, certificering og produktion, vedrørende SESAR-løsninger udviklet under fællesforetagendet SESAR 3 eller det tidligere initiativ, fællesforetagendet SESAR

(c)kommunikations- og oplysningsaktiviteter vedrørende SESAR-løsninger udviklet under fællesforetagendet SESAR 3 eller det tidligere initiativ, fællesforetagendet SESAR

(d)aktiviteter, der sikrer global ATM-harmonisering baseret på SESAR-løsninger udviklet under fællesforetagendet SESAR 3 eller det tidligere initiativ, fællesforetagendet SESAR

(e)udbredelse eller anvendelse af resultaterne af projekter under fællesforetagendet SESAR 3 eller det tidligere initiativ, fællesforetagendet SESAR, som ikke har modtaget EU-finansiering.

Artikel 148

Organer under fællesforetagendet SESAR 3

Fællesforetagendet SESAR 3 omfatter følgende organer:

(a)bestyrelsen

(b)den administrerende direktør

(c)det videnskabelige rådgivende organ

(d)gruppen af repræsentanter for staterne.

Artikel 149

Bestyrelsens sammensætning

Bestyrelsen sammensættes på følgende måde:

(a)to repræsentanter for Kommissionen på vegne af Unionen

(b)en repræsentant fra hvert andet medlem end Unionen.

Artikel 150

Bestyrelsens arbejde

1.Kommissionen er formand for bestyrelsen på vegne af Unionen.

2.Bestyrelsen har følgende faste observatører:

(a)en repræsentant for Det Europæiske Forsvarsagentur

(b)en repræsentant for civile luftrumsbrugere, udpeget af deres repræsentative organisation på europæisk plan

(c)en repræsentant for luftfartstjenesteudøverne, udpeget af deres repræsentative organisation på europæisk plan

(d)en repræsentant for leverandørerne af udstyr, udpeget af deres repræsentative organisation på europæisk plan

(e)en repræsentant for lufthavnene, udpeget af deres repræsentative organisation på europæisk plan

(f)en repræsentant for organisationer, der repræsenterer personalet i sektoren for lufttrafikstyring, udpeget af deres repræsentative organisation på europæisk plan

(g)en repræsentant for de relevante videnskabelige institutioner eller det relevante videnskabelige miljø, udpeget af deres repræsentative organisation på europæisk plan

(h)en repræsentant for Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur

(i)en repræsentant for den europæiske standardiseringsorganisation inden for luftfart

(j)en repræsentant for industrien for ubemandede luftfartøjer, udpeget af deres repræsentative organisation på europæisk plan.

3.Medlemmerne af fællesforetagendet SESAR 3 tildeles stemmerettigheder i forhold til deres bidrag til fællesforetagendets budget. Unionen og Eurocontrol har imidlertid hver mindst 25 % af det samlede antal stemmer, og repræsentanten for de civile luftrumsbrugere omhandlet i stk. 2, litra b), har mindst 10 % af det samlede antal stemmer.

4.Bestyrelsens afgørelser træffes med simpelt flertal af de afgivne stemmer. I tilfælde af stemmelighed er Unionens stemme afgørende.

5.Afgørelser om revision af den europæiske ATM-masterplan kræver tilslutning fra Unionen og Eurocontrol. Ved sådanne afgørelser tages der hensyn til synspunkterne fra alle faste observatører omhandlet i stk. 2.

Artikel 151

Bestyrelsens yderligere opgaver

Ud over de opgaver, der er anført i artikel 16, fører bestyrelsen for fællesforetagendet SESAR 3 også tilsyn med leveringen af de forsknings- og udviklingskomponenter, der er opstillet i den europæiske ATM-masterplan.

Artikel 152

Den administrerende direktørs yderligere opgaver

Ud over de opgaver, der er fastsat i artikel 18, varetager den administrerende direktør for fællesforetagendet SESAR 3 følgende opgaver:

(a)styre gennemførelsen af definitions- og udviklingsfaserne for SESAR-projektet inden for de retningslinjer, der er fastlagt af bestyrelsen

(b)forelægge bestyrelsen ethvert forslag, der medfører ændringer i udformningen af SESAR-projektets udviklingsfase.

Artikel 153

Det videnskabelige udvalg

1.Det videnskabelige rådgivende organ for fællesforetagendet SESAR 3 omhandlet i artikel 19, stk. 1, litra a), er det videnskabelige udvalg.

2.Det videnskabelige udvalg må højst have 15 faste medlemmer.

3.Formanden for det videnskabelige udvalg vælges for en periode på to år.

4.Det videnskabelige udvalg kan efter anmodning eller på eget initiativ rådgive bestyrelsen eller andre organer under fællesforetagendet SESAR 3, navnlig rådgive om aktiviteter med lave teknologiske modenhedsniveauer (0-2)

5.Det videnskabelige udvalg samarbejder med de relevante rådgivende organer, der er oprettet under Horisont Europa.

Artikel 154

Gruppen af repræsentanter for staterne

1.Gruppen af repræsentanter for staterne består af højst to repræsentanter for hver medlemsstat og associeret land, herunder repræsentanter for nationale myndigheder med ansvar for luftfart og med ansvar for forskning. Medlemsstaternes repræsentanter forelægger en koordineret holdning under hensyntagen til udtalelser fra:

(a)Udvalget for det Fælles Luftrum nedsat ved artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 549/2004 68  

(b)programudvalget under Horisont Europa 69 .

2.Gruppen af repræsentanter for staterne mødes mindst én gang om året.

Artikel 155

Gennemførelsesretsakter med henblik på fastlæggelse af Unionens holdning til ændring af den europæiske ATM-masterplan

1.Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på at fastlægge Unionens holdning til ændringen af den europæiske ATM-masterplan. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.Kommissionen bistås af udvalget for det fælles luftrum, der er nedsat ved forordning (EF) nr. 549/2004. Udvalget for det Fælles Luftrum er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 70 .

Artikel 156

Certificering af nye teknologier

1.Ansøgere, støttemodtagere eller den administrerende direktør kan anmode Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) om rådgivning om individuelle projekter og demonstrationsaktiviteter om spørgsmål vedrørende overholdelse af luftfartssikkerheds-, interoperabilitets- og miljøstandarder for at sikre, at disse fører til rettidig udvikling af relevante standarder, testkapacitet og reguleringsmæssige krav til produktudvikling og indførelse af nye teknologier.

2.De udførte certificeringsaktiviteter og tjenester er underlagt bestemmelserne om gebyrer og afgifter i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1139 71 .

Artikel 157

Aftale med Eurocontrol

Eurocontrol er stiftende medlem af fællesforetagendet SESAR 3, og dets rolle og bidrag fastlægges derfor i en administrativ aftale mellem de to parter (fællesforetagendet SESAR 3 og Eurocontrol). I denne aftale beskrives Eurocontrols opgaver, ansvarsområder og bidrag til aktiviteterne i fællesforetagendet SESAR 3 med hensyn til at:

(a)organisere Eurocontrols forsknings-, udviklings- og valideringsaktiviteter i overensstemmelse med arbejdsprogrammet for fællesforetagendet SESAR 3

(b)yde specialiseret støtte og rådgivning til fællesforetagendet SESAR 3 efter dets anmodning

(c)støtte og rådgive om fælles udviklingstiltag for de fremtidige europæiske ATM-systemer, navnlig vedrørende den fremtidige luftrumsarkitektur

(d)støtte overvågningen af gennemførelsen af SESAR-løsninger i overensstemmelse med den europæiske ATM-masterplan

(e)samarbejde med Eurocontrols medlemsstater for at sikre bred støtte til Unionens politiske målsætninger og resultaterne af forsknings-, udviklings- og valideringsaktiviteter blandt paneuropæiske netværkspartnere

(f)yde støtte til programforvaltningen

(g)bidrage til administrationsomkostningerne for fællesforetagendet SESAR 3 og levere support på områderne for informationsteknologi, kommunikation og logistik til fællesforetagendet SESAR 3.

Artikel 158

Fælles backoffice-funktioner

Artikel 12 finder ikke anvendelse på fællesforetagendet SESAR 3.

AFSNIT IX

FÆLLESFORETAGENDET FOR INTELLIGENTE NET OG TJENESTER

Artikel 159

Yderligere målsætninger for fællesforetagendet for intelligente net og tjenester

1.Ud over de målsætninger, der er fastsat i artikel 4 og 5, har fællesforetagendet for intelligente net og tjenester også følgende generelle målsætninger:

(a)fremme Europas teknologiske suverænitet inden for fremtidige intelligente net og tjenester ved at styrke ved at styrke de nuværende industrielle styrker og ved at udvide anvendelsesområdet fra 5G-konnektivitet til den bredere strategiske værdikæde, der omfatter cloudbaseret levering af tjenester samt komponenter og udstyr

(b)tilpasse de strategiske køreplaner for en bredere vifte af industrielle aktører, der ikke kun omfatter telekommunikationsindustrien, men også aktører fra tingenes internet, cloudteknologi samt komponenter og udstyr

(c)styrke Europas teknologiske og videnskabelige ekspertise for at støtte det europæiske lederskab med hensyn til at forme og forvalte 6G-systemer inden 2030

(d)styrke udbredelsen af digitale infrastrukturer og anvendelsen af digitale løsninger på de europæiske markeder og navnlig ved at sikre en strategisk koordineringsmekanisme for CEF2 Digital samt synergier inden for CEF2 og i forhold til DEP og InvestEU som led i anvendelsesområdet for og forvaltningen af fællesforetagendet for intelligente net og tjenester

(e)forberede den europæiske forsyningsindustri inden for intelligente net og tjenester på de mere langsigtede muligheder, der følger med udviklingen af vertikale markeder for 5G- og senere 6G-infrastrukturer og -tjenester i Europa

(f)fremme digital innovation inden 2030 med henblik på at opfylde europæiske markedsbehov og offentlige politiske krav, herunder de mest krævende krav til vertikale industrier samt samfundsmæssige krav på områder såsom sikkerhed, energieffektivitet og elektromagnetiske felter

(g)støtte tilpasningen af fremtidige intelligente net og tjenester til Unionens politiske målsætninger, herunder den europæiske grønne pagt, net- og informationssikkerhed, etik, privatlivets fred samt et menneskecentreret og bæredygtigt internet.

2.Fællesforetagendet for intelligente net og tjenester har også følgende specifikke målsætninger:

(a)lette udviklingen af teknologier, der kan opfylde avancerede kommunikationskrav, samtidig med at der ydes støtte til europæisk ekspertise inden for intelligente net og tjenesteteknologier og -arkitekturer og deres udvikling hen imod 6G, herunder stærke europæiske holdninger til standarder, væsentlige patenter og fastlæggelse af centrale krav, såsom frekvensbånd, der er nødvendige for fremtidige avancerede intelligente netteknologier

(b)fremskynde udviklingen af energieffektive netteknologier med henblik på at reducere energi- og ressourceforbruget i hele den digitale infrastruktur betydeligt senest i 2030 og reducere energiforbruget i centrale vertikale industrier, der støttes af intelligente net og tjenesteteknologier

(c)fremskynde udviklingen og udbredelsen af 5G-infrastruktur inden 2025 og senere 6G-infrastruktur i Europa ved navnlig at sikre koordinering og strategisk støtte til udbredelsen af 5G til opkoblet og automatiseret mobilitet langs grænseoverskridende korridorer ved hjælp af CEF2 Digital-programmet og andre udbredelsesprogrammer under CEF2 Digital samt DEP og InvestEU

(d)fremme en bæredygtig og mangfoldig forsynings- og værdikæde i overensstemmelse med 5G-cybersikkerhedsværktøjskassen

(e)styrke EU-industriens positionering i den globale værdikæde for intelligente net og tjenester ved at skabe en kritisk masse af offentlige og private aktører, navnlig ved at øge bidraget fra aktører fra aktører inden for software og tingenes internet, udnytte nationale initiativer og støtte fremkomsten af nye aktører

(f)støtte tilpasningen til etiske og sikkerhedsmæssige krav, herunder integration af kravene i de strategiske forsknings- og innovationsdagsordener, og efter behov levere input til Unionens lovgivningsproces.

Artikel 160

Yderligere opgaver for fællesforetagendet for intelligente net og tjenester

Ud over de opgaver, der er fastsat i artikel 5, varetager fællesforetagendet for intelligente net og tjenester også følgende opgaver:

(a)bidrage til arbejdsprogrammerne for andre EU-programmer såsom CEF 2 Digital, DEP og InvestEU, der gennemfører aktiviteter inden for intelligente net og tjenester

(b)koordinere Unionens pilot- og udbredelsesinitiativer inden for intelligente net og tjenester, f.eks. paneuropæiske 5G-korridorer til opkoblet og automatiseret mobilitet under CEF2 Digital i samarbejde med Kommissionen og kompetente relevante finansieringsorganer

(c)fremme synergier mellem relevante EU-finansierede forsøg, pilotprojekter og udbredelsesaktiviteter inden for intelligente net og tjenester, f.eks. aktiviteter, der finansieres under CEF2 Digital, DEP og InvestEU, og sikre effektiv formidling og udnyttelse af den viden og knowhow, der indsamles i forbindelse med disse aktiviteter

(d)udvikle og koordinere de strategiske dagsordener for udbredelse af paneuropæiske 5G-korridorer til opkoblet og automatiseret mobilitet med inddragelse af interessenter. Disse dagsordener udgør programmeringsdokumenter, som dækker varigheden af CEF2 Digital ved at fastlægge en fælles vision for udviklingen af 5G-baserede økosystemer og de underliggende krav til net og tjenester, og som opstiller målsætninger og køreplaner for udbredelse samt potentielle samarbejdsmodeller.

Artikel 161

Medlemmer

Fællesforetagendet for intelligente net og tjenester har følgende medlemmer:

(a)Unionen, repræsenteret ved Kommissionen

(b)5G Infrastructure Association efter meddelelse af dens beslutning om betingelsesløst at tiltræde fællesforetagendet for intelligente net og tjenester ved en tilsagnserklæring.

Artikel 162

Unionens finansielle bidrag

Unionens finansielle bidrag fra Horisont Europa-programmet til fællesforetagendet for intelligente net og tjenester, herunder EFTA-bevillinger, til dækning af administrations- og driftsomkostninger udgør op til 900 000 000 EUR, herunder op til 13 929 000 EUR til administrationsomkostninger. Unionens bidrag kan forhøjes med bidrag fra tredjelande, hvis sidstnævnte er til rådighed.

Artikel 163

Bidrag fra andre medlemmer end Unionen

1.De andre medlemmer af fællesforetagendet for intelligente net og tjenester end Unionen yder eller foranlediger, at deres konstituerende eller tilknyttede enheder yder et samlet bidrag på mindst 900 000 000 EUR i den periode, der er fastsat i artikel 3.

2.De andre medlemmer af fællesforetagendet for intelligente net og tjenester end Unionen yder eller foranlediger, at deres konstituerende eller tilknyttede enheder yder et årligt finansielt bidrag til administrationsomkostningerne for fællesforetagendet for intelligente net og tjenester på mindst 20 % af de samlede administrationsomkostninger. De bestræber sig på at øge deres antal af konstituerende eller associerede enheder med henblik på at maksimere deres bidrag til 50 % af administrationsomkostningerne for fællesforetagendet for intelligente net og tjenester over dets levetid under behørig hensyntagen til konstituerende enheder, der er små eller mellemstore virksomheder.

3.De bidrag, der er omhandlet i denne artikels stk. 1 og 2, består af bidrag til fællesforetagendet for intelligente net og tjenester omhandlet i artikel 11, stk. 1.

Artikel 164

Omfanget af yderligere aktiviteter

For så vidt angår artikel 11, stk. 1, litra b), kan yderligere aktiviteter omfatte:

(a)afledte forsknings- og udviklingsaktiviteter

(b)bidrag til standardisering

(c)bidrag til lovgivningsprocesser

(d)aktiviteter, der finansieres af lån fra Den Europæiske Investeringsbank, og som ikke finansieres med et tilskud fra Unionen

(e)bidrag til aktiviteter i 5G Infrastructure Association og enhver anden gruppe eller sammenslutning af interessenter på området for fællesforetagendet for intelligente net og tjenester, som ikke finansieres med et tilskud fra Unionen

(f)aktiviteter til udvikling af økosystemet, herunder opbygning af samarbejde med vertikale aktører

(g)aktiviteter til global formidling af resultater med henblik på at opnå enighed om støttede teknologier som forberedelse til fremtidige standarder

(h)forsøg, demonstrationer, pilotprojekter, markedsføring og tidlig udbredelse af teknologier

(i)internationalt samarbejde, som ikke finansieres med et tilskud fra Unionen

(j)aktiviteter vedrørende udarbejdelse af og deltagelse i forsknings- og innovationsprojekter, der finansieres af andre private organer eller andre offentlige organer end Unionen.

Artikel 165

Organer under fællesforetagendet for intelligente net og tjenester

Fællesforetagendet for intelligente net og tjenester omfatter følgende organer:

(a)bestyrelsen

(b)den administrerende direktør

(c)gruppen af repræsentanter for staterne

(d)interessentgruppen.

Artikel 166

Bestyrelsens sammensætning

1.Bestyrelsen består af følgende medlemmer:

(a)to repræsentanter for Kommissionen på vegne af Unionen

(b)fem repræsentanter for 5G Infrastructure Association.

2.Uanset bestemmelserne i artikel 40 underretter repræsentanterne for de private medlemmer straks bestyrelsen om deres deltagelse i erhvervsmæssige aktiviteter med enheder, der ikke er etableret i Unionen, eller med enheder, der ikke er kontrolleret af juridiske personer eller enheder, der er etableret i Unionen. I et sådant tilfælde kan Unionens repræsentanter beslutte at anmode det pågældende medlem om at udpege en anden repræsentant.

Artikel 167

Bestyrelsens arbejde

Medlemmerne af 5G Infrastructure Association har til sammen 50 % af stemmerettighederne.

Artikel 168

Bestyrelsens yderligere opgaver

1.Ud over de opgaver, der er fastsat i artikel 16, varetager bestyrelsen for fællesforetagendet for intelligente net og tjenester også følgende opgaver:

(a)vedtage strategiske dagsordener for udbredelse og efter behov ændre dem i CEF2 Digital-programmets varighed

(b)sikre, at EU's lovgivning om cybersikkerhed og medlemsstaternes nuværende og fremtidige koordinerede retningslinjer tages i betragtning i alle aktiviteter under fællesforetagendet for intelligente net og tjenester også følgende opgaver

(c)fremme synergier og komplementaritet mellem den digitale sektor, transportsektoren og energisektoren i CEF2 gennem identifikation af interventionsområder og bidrag til arbejdsprogrammerne samt synergier og komplementaritet med andre relevante EU-programmer.

2.Repræsentanterne for medlemmerne af fællesforetagendet for intelligente net og tjenester tager hensyn til en eventuel udtalelse fra gruppen af repræsentanter for staterne, inden de stemmer i bestyrelsen.

Artikel 169

Gruppen af repræsentanter for staterne

Gruppen af repræsentanter for staterne består af en hovedrepræsentant for hver medlemsstat og for hvert associeret land samt, hvis det er relevant, en suppleant for hver stat, som sammen dækker alle de strategiske spørgsmål og relevante aktiviteter under fællesforetagendet for intelligente net og tjenester, herunder navnlig:

(a)forsknings- og innovationsspørgsmål i forbindelse med Horisont Europa og

(b)udbredelsesaktiviteterne vedrørte andre EU-programmer, navnlig CEF2 Digital, men også aktiviteter under DEP og InvestEU, som er omfattet af fællesforetagendet for intelligente net og tjenester.

Artikel 170

Sikkerhed

1.Hvis det anses for relevant, kan bestyrelsen beslutte, at en aktion, der finansieres af fællesforetagendet for intelligente net og tjenester, skal sikre, at de netelementer, der anvendes til forsøg i stor skala eller pilotprojekter, følger sikkerhedsvurderinger. Vurderingerne skal afspejle Unionens lovgivning og politikker om cybersikkerhed samt medlemsstaternes nuværende og fremtidige koordinerede retningslinjer.

2.Hvis Kommissionen anmoder herom, begrænses berettigelsen til at deltage i specifikke aktioner i overensstemmelse med bestemmelserne i Horisont Europa-forordningen.

3.I forbindelse med sin opgave omhandlet i artikel 160, litra a), anbefaler bestyrelsen, at andre finansieringsorganer anvender stk. 1 og 2 på deres foranstaltninger med de fornødne ændringer, hvis den finder det hensigtsmæssigt.

TREDJE DEL

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 171

Overvågning og evaluering

1.Fællesforetagendernes aktiviteter vil blive overvåget løbende og revideret periodisk i overensstemmelse med deres finansielle bestemmelser for at sikre størst mulig virkning, videnskabelig ekspertise og mest effektiv udnyttelse af ressourcer. Resultaterne af overvågningen og de periodiske revision indgår i overvågningen af europæiske partnerskaber og evalueringerne af fællesforetagenderne som led i Horisont Europa-evalueringerne.

2.Fællesforetagenderne bør løbende foretage overvågning af deres forvaltningsaktiviteter og periodiske revisioner af output, resultater og virkninger af de projekter, der gennemføres i overensstemmelse med Horisont Europa-forordningens [artikel 45] og [bilag III]. Denne overvågning skal omfatte:

(a)tidsbestemte indikatorer med henblik på årlig rapportering af fremskridtene i deres aktiviteter hen imod opfyldelsen af målsætningerne samt langs de virkningsveje, der er anført i [bilag V] til Horisont Europa-forordningen

(b)oplysninger om graden af integrering af samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber, forholdet mellem lavere og højere teknologisk modenhedsniveau i forskningssamarbejdet, fremskridtet med hensyn til udvidelse af antallet af deltagerlande, den geografiske sammensætning af konsortier i samarbejdsprojekter, anvendelse af en indgivelses- og evalueringsprocedure i to trin, foranstaltningerne til fremme af samarbejdet inden for europæisk forskning og innovation, anvendelse af fornyet gennemgang og antallet af klager, niveauet for klimamainstreaming og dermed forbundne udgifter, inddragelse af SMV'er, den private sektors deltagelse, ligestilling mellem kønnene i finansierede aktioner, evalueringspaneler, ekspertgrupper og videnskabelige råd, samfinansieringssatsen, den supplerende og kumulative finansiering fra andre EU-fonde, sagsbehandlingstiden mellem bevilling og betaling, graden internationalt samarbejde og inddragelse af borgernes og civilsamfundets deltagelse

(c)udgiftsniveauerne fordelt på projektniveau for at muliggøre en specifik analyse, herunder for hvert interventionsområde

(d)graden af overtegning, navnlig antallet af forslag og for hver indkaldelse af forslag, den gennemsnitlige score og andelen af forslag over og under kvalitetstærsklerne.

3.Evalueringer af fællesforetagendernes operationer gennemføres så betids, at resultaterne kan indgå i de samlede foreløbige og endelige evalueringer af Horisont Europa og de tilknyttede beslutningsprocesser vedrørende Horisont Europa, dets efterfølger og andre initiativer, der er relevante for forskning og innovation, jf. [artikel 47] i Horisont Europa-forordningen.

4.Kommissionen gennemfører en foreløbig og en endelig evaluering af hvert fællesforetagende, som indgår i evalueringerne af Horisont Europa, jf. [artikel 47] i Horisont Europa-forordningen. Evalueringerne undersøger, hvordan hvert fællesforetagende opfylder dets mission og målsætninger, omfatter alle fællesforetagendets aktiviteter og evaluerer det berørte fællesforetagendes europæiske merværdi, effektivitet, virkning, herunder dets åbenhed og gennemsigtighed, relevansen af de aktiviteter, der forfølges, og deres sammenhæng med relevante regionale og nationale politikker samt EU-politikker, herunder synergier med andre dele af Horisont Europa, f.eks. missioner, klynger eller tematiske eller specifikke programmer. Evalueringerne tager hensyn til interessenternes synspunkter på både europæisk og nationalt plan og omfatter, hvor det er relevant, også en vurdering af de langsigtede videnskabelige, økonomiske og teknologiske virkninger af de initiativer, der er omhandlet i artikel 174, stk. 3-9. Evalueringerne omfatter, hvor det er relevant, også en vurdering af den mest effektive politiske interventionsmetode for eventuelle fremtidige aktioner samt relevansen af og sammenhængen i en eventuel fornyelse af hvert fællesforetagende af hvert fællesforetagende i betragtning af de overordnede politiske prioriteter og omfanget af forsknings- og innovationsstøtte, herunder dets positionering i forhold til andre initiativer, der støttes under rammeprogrammet, navnlig europæiske partnerskaber eller missioner. Evalueringerne tager også behørigt hensyn til den udfasningsplan, der vedtages af bestyrelsen i henhold til artikel 16, stk. 2, litra y).

5.På grundlag af konklusionerne i en foreløbig evaluering, jf. denne artikels stk. 2, kan Kommissionen handle i henhold til artikel 11, stk. 7, eller træffe andre hensigtsmæssige foranstaltninger.

6.Kommissionen kan foretage yderligere evalueringer af strategiske relevante temaer eller emner med bistand fra eksterne uafhængige eksperter, der er udvalgt på baggrund af en gennemsigtig proces, med henblik på at undersøge de fremskridt, et fællesforetagende har gjort, i forhold til målsætningerne, kortlægge de faktorer, som bidrager til gennemførelsen af aktiviteterne og identificere bedste praksis. På baggrund af disse yderligere evalueringer overvejer Kommissionen nøje de administrative konsekvenser for det pågældende fællesforetagende.

7.Fællesforetagenderne gennemfører periodiske revisioner af deres aktiviteter som grundlag for deres foreløbige og endelige evalueringer som led i evalueringerne af Horisont Europa, jf. [artikel 47] i Horisont Europa-forordningen.

8.Periodiske revisioner og evalueringer tages i betragtning ved afvikling, udfasning eller eventuel fornyelse af et fællesforetagende, jf. artikel 43, i overensstemmelse med [bilag III] til Horisont Europa-forordningen. Senest seks måneder efter afviklingen af et fællesforetagende, dog senest fire år efter indledningen af afviklingsproceduren, jf. artikel 43, gennemfører Kommissionen en endelig evaluering af det pågældende fællesforetagende i overensstemmelse med den endelige evaluering af Horisont Europa.

9.Kommissionen fremlægger resultaterne af evalueringerne af fællesforetagenderne, som omfatter konklusionerne af evalueringen, og Kommissionens bemærkninger, for Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget som led i evalueringerne af Horisont Europa, jf. [artikel 47] i Horisont Europa-forordningen.

Artikel 172

Støtte fra værtsstaten

Der kan indgås en administrativ aftale mellem et fællesforetagende og den stat, hvor det har hjemsted, angående privilegier og immuniteter og anden støtte, som denne stat skal yde det pågældende fællesforetagende.

Artikel 173

Indledende foranstaltninger

1.Kommissionen har ansvaret for oprettelsen og den indledende drift af fællesforetagendet Global Health EDCTP3 og fællesforetagendet for intelligente net og tjenester, indtil de har operationel kapacitet til at gennemføre deres egne budgetter. Kommissionen gennemfører alle nødvendige foranstaltninger i samarbejde med andre medlemmer og med inddragelse af de kompetente organer i disse fællesforetagender.

2.Med henblik på stk. 1:

(a)kan Kommissionen, indtil den administrerende direktør tiltræder sin stilling efter at være blevet udnævnt af bestyrelsen i overensstemmelse med artikel 17, stk. 1, udpege en tjenestemand i Kommissionen, der skal fungere som midlertidig administrerende direktør og varetage de opgaver, der er tillagt den administrerende direktør

(b)udøver den midlertidige administrerende direktør som en undtagelse fra artikel 16, stk. 2, litra h), de relevante beføjelser som ansættelsesmyndighed i forbindelse med stillinger, der skal besættes, inden den administrerende direktør tiltræder sin stilling i overensstemmelse med artikel 17, stk. 1

(c)kan Kommissionen udpege et begrænset antal af sine tjenestemænd midlertidigt.

3.Den midlertidige administrerende direktør eller de midlertidige direktører kan anvise alle betalinger, som er omfattet af bevillingerne i det årlige budget for fællesforetagenderne omhandlet i stk. 1, når bestyrelsen har godkendt dem, og kan indgå kontrakter, afgørelser og aftaler, herunder ansættelseskontrakter, når fællesforetagendernes stillingsfortegnelse er vedtaget.

4.Den midlertidige administrerende direktør fastlægger efter aftale med den tiltrædende administrerende direktør og på betingelse af bestyrelsens godkendelse den dato, hvor det pågældende fællesforetagende har kapacitet til at gennemføre sit eget budget. Fra denne dato Kommissionen sig fra at indgå forpligtelser og foretage betalinger for det pågældende fællesforetagendes aktiviteter.

Artikel 174

Ophævelse og overgangsbestemmelser

1.Rådets forordning (EU) nr. 560/2014 72 , forordning (EU) nr. 558/2014 73 , forordning (EU) nr. 559/2014 74 , Rådets forordning (EU) nr. 557/2014 75 , forordning (EF) nr. 219/2007 76 , Rådets forordning (EU) nr. 561/2014 77 og Rådets forordning (EU) nr. 642/2014 78 ophæves.

2.Aktioner, der er iværksat eller fortsat i henhold til de forordninger, der er nævnt i stk. 1, og de finansielle forpligtelser vedrørende sådanne aktioner er fortsat omfattet af disse forordninger, indtil de er afsluttet.

3.Fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa er den retlige og universelle efterfølger for alle kontrakter, herunder ansættelseskontrakter og tilskudsaftaler, forpligtelser og erhvervet ejendom for fællesforetagendet for biobaserede industrier oprettet ved Rådets forordning (EU) nr. 560/2014, som det erstatter og efterfølger.

4.Fællesforetagendet for ren luftfart er den retlige og universelle efterfølger for alle kontrakter, herunder ansættelseskontrakter og tilskudsaftaler, forpligtelser og erhvervet ejendom for fællesforetagendet Clean Sky 2 oprettet ved Rådets forordning (EU) nr. 558/2014, som det erstatter og efterfølger.

5.Fællesforetagendet for ren brint er den retlige og universelle efterfølger for alle kontrakter, herunder ansættelseskontrakter og tilskudsaftaler, forpligtelser og erhvervet ejendom for fællesforetagendet for brændselsceller og brint 2 oprettet ved Rådets forordning (EU) nr. 559/2014, som det erstatter og efterfølger.

6.Fællesforetagendet for Europas jernbaner er den retlige og universelle efterfølger for alle kontrakter, herunder ansættelseskontrakter og tilskudsaftaler, forpligtelser og erhvervet ejendom for fællesforetagendet Shift2Rail oprettet ved Rådets forordning (EU) nr. 642/2014, som det erstatter og efterfølger.

7.Fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed er den retlige og universelle efterfølger for alle kontrakter, herunder ansættelseskontrakter og tilskudsaftaler, forpligtelser og erhvervet ejendom for fællesforetagendet for initiativet om innovative lægemidler 2 oprettet ved Rådets forordning (EU) nr. 557/2014, som det erstatter og efterfølger.

8.Fællesforetagendet for centrale digitale teknologier er den retlige og universelle efterfølger for alle kontrakter, herunder ansættelseskontrakter og tilskudsaftaler, forpligtelser og erhvervet ejendom for fællesforetagendet ECSEL oprettet ved Rådets forordning (EU) nr. 561/2014, som det erstatter og efterfølger.

9.Fællesforetagendet SESAR 3 er den retlige og universelle efterfølger for alle kontrakter, herunder ansættelseskontrakter og tilskudsaftaler, forpligtelser og erhvervet ejendom for fællesforetagendet SESAR oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 219/2007, som det erstatter og efterfølger.

10.Nærværende forordning påvirker ikke rettighederne og forpligtelserne for personale, der er ansat i henhold til forordningerne omhandlet i stk. 1.

11.De administrerende direktører, der er udpeget i henhold til de forordninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, tildeles for den resterende mandatperiode funktionerne som administrerende direktør som fastsat i denne forordning med virkning fra den [dato i artikel 175]. De øvrige betingelser i den administrerende direktørs kontrakt forbliver uændrede.

12.På sit første møde vedtager bestyrelsen for hvert fællesforetagende en liste over afgørelser vedtaget af bestyrelsen for de foregående fællesforetagender omhandlet i stk. 3-9, som fortsat skal gælde for det pågældende fællesforetagende, der oprettes ved denne forordning.

13.De foreløbige evalueringer, der er omhandlet i artikel 171, stk. 2, skal omfatte en endelig evaluering af de foregående fællesforetagender, der er omhandlet i denne artikels stk. 3-9.

14.Eventuelle uudnyttede bevillinger i henhold til de forordninger, der er omhandlet i stk. 1, overføres til det tilsvarende fællesforetagende, der oprettes ved denne forordning.  Eventuelle uudnyttede aktionsbevillinger, der overføres på denne måde, anvendes først til at yde finansiel støtte til indirekte aktioner, der er iværksat under Horisont 2020. De resterende aktionsbevillinger kan anvendes til indirekte aktioner, der iværksættes under denne forordning. Når sådanne aktionsbevillinger anvendes til indirekte aktioner, der iværksættes under denne forordning, modregnes de i det finansielle bidrag, som Unionen yder til det pågældende fællesforetagende i henhold til denne forordning.

Artikel 175

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.    FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

   1.1    Forslagets/initiativets betegnelse

   1.2    Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen

   1.3    Forslagets/initiativets art

   1.4    Mål

   1.5    Forslagets/initiativets begrundelse

   1.6    Varighed og finansielle virkninger

   1.7    Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

2    FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

   2.1    Bestemmelser om kontrol og rapportering

   2.2    Forvaltnings- og kontrolsystem

   2.3    Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3    FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

   3.1    Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

   3.2    Anslåede virkninger for udgifterne

   3.2.1.    Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

   3.2.2.    Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

   3.2.3.    Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

   3.2.4.    Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

   3.2.5.    Tredjemands bidrag til finansieringen

   3.3    Anslåede virkninger for indtægterne    

FINANSIERINGSOVERSIGT — CIRKULÆRT BIOBASERET EUROPA

6.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME 

6.1.Forslagets/initiativets betegnelse 

6.2.Berørte(e) politikområder (programklynge)

6.3.Forslaget/initiativet vedrører: 

⌧ en ny foranstaltning 

◻ en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 79  

◻ en forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

◻ en sammenlægning eller omlægning af en eller flere foranstaltninger til en ny/anden foranstaltning 

6.4.Forslagets/initiativets begrundelse 

6.4.1.Krav, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for gennemførelse af initiativet

6.4.2.Merværdien ved en indsats fra EU's side 

6.4.3.Erfaringer fra lignende foranstaltninger

6.4.4.Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

6.5.Varighed og finansielle virkninger 

⌧ Begrænset varighed

–◻    Gældende fra den 1.1.2021 til den 31.12.2031

–◻    Finansielle virkninger fra 2021 til 2027 for forpligtelsesbevillinger og fra 2021 til 2033 for betalingsbevillinger.

◻ Ubegrænset varighed

–Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

–derefter gennemførelse i fuldt omfang.

6.6.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r) 80   

◻ Direkte forvaltning ved Kommissionen

–◻ i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

–◻    i gennemførelsesorganer

◻ Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

⌧ Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

–◻ tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

–◻ internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)

–◻ Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

–◻ de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

–◻ offentligretlige organer

–◻ privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier

–◻ privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier

–◻ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt

–Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

7.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER 

7.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering 

Angiv hyppighed og betingelser.

I overensstemmelse med Horisont Europa-forordningen vedtager partnerskabet et overvågningssystem, der opfylder kravene i Horisont Europa-forordningens artikel 45, bilag III og bilag V, og som indlæses i den samme fælles database som andre komponenter af Horisont Europa. Rapporterings- og overvågningssystemet skal levere centrale forvaltnings- og gennemførelsesdata (herunder mikrodata for de enkelte enheder), gøre det muligt at spore fremskridt i overensstemmelse med de centrale virkningsveje (herunder fremskridt med hensyn til at opfylde EU's prioriteter) og partnerskabskriterierne. Partnerskabet skal desuden rapportere om specifikke indikatorer (som ikke er omfattet af de centrale virkningsveje), der gør det muligt at følge de fremskridt, der er gjort på kort, mellemlang og lang sigt hen imod opfyldelsen af visionen og de specifikke og operationelle målsætninger for partnerskabet som fastsat i forordningen om oprettelse af partnerskabet, herunder med hensyn til de mål, der er fastsat inden udgangen af 2030. Indikatorerne, datakilderne og metoderne skal muliggøre en vurdering over tid af resultater, fremskridt i retning af virkninger, herunder opfyldelse af EU's politiske målsætninger, og identifikation af potentielle behov for korrigerende foranstaltninger. Det bør tage hensyn til både kvalitative og kvantitative data, identificere ansvaret for dataindsamling og fastlægge konkrete tilgange til at udvikle realistiske basislinjer, mål og/eller benchmarks med henblik på at identificere fremskridt, hvor det er relevant, og i overensstemmelse med tilgangen til virkningen af Horisont Europa. Alle de indsamlede oplysninger stilles til rådighed i næsten realtid for Kommissionens tjenestegrene på grundlag af fælles datamodeller og indlæses i en fælles database, jf. artikel 45 i Horisont Europa.

Med henblik herpå indføres der passende rapporteringssystemer til støtte for en løbende og gennemsigtig rapportering, herunder om forpligtede og faktisk ydede finansielle bidrag og bidrag i naturalier, synlighed og positionering i international sammenhæng og indvirkningen på forsknings- og innovationsrelaterede risici fra investeringer i den private sektor. Rapporteringen bør være i overensstemmelse med Horisont Europas standardrapporteringskrav. Udviklingen af rapporteringssystemerne i forbindelse med den strategiske koordineringsproces skal også inddrage medlemsstaternes og partnerskabets repræsentanter med henblik på at sikre synkronisering og koordinering af rapporterings- og overvågningsindsatsen, herunder fordelingen af dataindsamlings- og rapporteringsopgaver. Rapporteringssystemet på projektniveau skal indeholde detaljerede oplysninger om de finansierede projekter, deres resultater, deres udbredelse og anvendelse i de vigtigste målgrupper og den overordnede forskel, der gør sig gældende for videnskab, økonomi, samfund og/eller miljøet, i overensstemmelse med projekternes målsætninger og målrettede virkninger. Dette bør suppleres med relevante data om merværdien og virkningen af partnerskabet på europæisk, nationalt og regionalt plan. Der skal sikres en passende mekanisme til udveksling af data med fælles overvågnings- og rapporteringsdatabaser under Horisont Europa.

Europæiske partnerskaber evalueres efter evalueringsrammen for Horisont Europa, jf. artikel 47.

7.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er) 

7.2.1.Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

Indirekte forvaltning er begrundet, fordi fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa er et offentligt-privat partnerskab, hvor en del af finansieringen tilvejebringes i form af bidrag i naturalier fra andre medlemmer end Unionen.

Hvert år træffes der afgørelse om bidraget til fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa gennem det EU-budget, der vedtages for det pågældende år.

Ifølge en delegationsaftale mellem Kommissionen og fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa vil Kommissionen for de opgaver, der skal udføres hvert år, betale et bidrag efter indgåelsen af en aftale om overførsel af midler med fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa, og fællesforetagendets udstedelse af de tilsvarende betalingsanmodninger til andre medlemmer end Unionen.

Kommissionen vil sikre, at de regler, der finder anvendelse på fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa, fuldt ud opfylder kravene i finansforordningen. I overensstemmelse med artikel 71 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 vil fællesforetagendet overholde princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning. Fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa skal også overholde bestemmelserne i den finansforordningsmodel, der gælder for fællesforetagendet. Enhver afvigelse fra denne finansforordningsmodel, der er nødvendig af hensyn til fællesforetagendets særlige behov, skal forhåndsgodkendes af Kommissionen.

Overvågningsordninger, herunder gennem Unionens repræsentation i bestyrelsen for fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa, samt rapporteringsordninger vil sikre, at Kommissionens tjenestegrene kan opfylde ansvarlighedskravene over for både kollegiet og budgetmyndigheden.

Den interne kontrolramme for fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa bygger på:

·gennemførelse af interne kontrolstandarder, der sikrer mindst samme niveau som Kommissionens

·procedurer for udvælgelse af de bedste projekter gennem uafhængig evaluering og for omsætning af dem i retlige instrumenter

·projektledelse og kontraktforvaltning i hele det enkelte projekts levetid

·forudgående kontrol af alle krav, herunder modtagelse af revisorerklæringer og forudgående attestering af regnskabsmetode

·efterfølgende revisioner af et udsnit af krav som led i de efterfølgende revisioner under Horisont Europa

·videnskabelig evaluering af projektresultater.

7.2.2.Oplysninger om de udpegede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

Der er truffet forskellige foranstaltninger for at mindske den iboende risiko for interessekonflikter inden for fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa, navnlig:

·samme antal stemmer til Kommissionen og andre medlemmer end Unionen i bestyrelsen

·bestyrelsens udvælgelse af den administrerende direktør efter forslag fra Kommissionen

·uafhængige medarbejdere

·evalueringer foretaget af uafhængige eksperter på grundlag af offentliggjorte udvælgelseskriterier sammen med klageordninger og fuldstændige interesseerklæringer

·et krav om, at bestyrelsen vedtager regler for forebyggelse, undgåelse og håndtering af interessekonflikter i fællesforetagendet i overensstemmelse med fællesforetagendets finansielle bestemmelser og personalevedtægten.

Fastsættelse af etiske og organisatoriske værdier vil være en af fællesforetagendets vigtigste opgaver, og Kommissionen vil føre tilsyn med dette.

Den administrerende direktør for fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa vil som anvisningsberettiget skulle introducere et omkostningseffektivt system til intern kontrol og forvaltning. Vedkommende skal rapportere til Kommissionen om de rammer for intern kontrol, der anvendes.

Kommissionen vil overvåge risikoen for manglende overensstemmelse gennem det rapporteringssystem, som den udvikler, og ved at følge resultaterne af efterfølgende revisioner hos modtagerne af EU-midler fra fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa som led i efterfølgende revisioner, der dækker hele Horisont Europa.

Der er et klart behov for at forvalte budgettet på en effektiv måde og forhindre svig og spild. Kontrolsystemet skal imidlertid finde en rimelig balance mellem opnåelsen af en acceptabel fejlprocent og den kontrolbyrde, der kræves, og undgå at gøre Unionens forskningsprogram mindre attraktivt.

7.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning) 

Da Horisont Europas regler for deltagelse i fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa grundlæggende er de samme som dem, Kommissionen vil bruge i sit arbejdsprogram, og da dets støttemodtagere har samme risikoprofil som Kommissionens, kan det forventes, at fejlprocenten vil være den samme som den, Kommissionen har fastsat for Horisont Europa, dvs. at der gives en rimelig forsikring om, at risikoen for fejl i den flerårige udgiftsperiode på årsbasis vil ligge inden for 2-5 % med det ultimative mål at opnå en tilbageværende fejlprocent så tæt som muligt på 2 % ved afslutningen af de flerårige programmer, når der først er taget hensyn til den økonomiske effekt af alle revisioner, korrektioner og tilbagesøgningsforanstaltninger.

Af finansieringsoversigten til forslaget om Horisont Europa fremgår fyldestgørende oplysninger om den forventede fejlprocent med hensyn til deltagerne.

7.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder 

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien til bekæmpelse af svig.

Kommissionen vil sikre, at fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa anvender procedurer til bekæmpelse af svig i alle faser af forvaltningsprocessen.

Forslagene vedrørende fællesforetagenderne under Horisont Europa har været genstand for bedragerisikring og en konsekvensanalyse. Generelt bør de foreslåede foranstaltninger have en positiv indvirkning på bekæmpelsen af svig, navnlig det større fokus på risikobaseret revision og styrket videnskabelig evaluering og kontrol.

Ved gennemførelsen af aktioner, der finansieres efter denne forordning, træffer Kommissionen egnede foranstaltninger til at sikre, at Unionens finansielle interesser beskyttes gennem foranstaltninger til forebyggelse af svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter, ved effektiv kontrol og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, ved tilbagesøgning af de uretmæssigt udbetalte beløb samt efter omstændighederne ved sanktioner, der skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

Det nuværende fællesforetagende for biobaserede industrier under Horisont 2020 samarbejder allerede med Kommissionens tjenestegrene om spørgsmål vedrørende svig og uregelmæssigheder. Kommissionen vil sikre, at dette fortsætter og styrkes.

Revisionsretten har beføjelse til gennem bilagskontrol og kontrol på stedet at kontrollere alle tilskudsmodtagere, kontrahenter og underkontrahenter, som har modtaget EU-midler under programmet.

Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) kan efter procedurerne i forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 foretage kontrol og inspektion på stedet hos økonomiske aktører, der direkte eller indirekte er berørt af finansieringen, for at klarlægge, om der er begået svig, bestikkelse eller andre ulovlige aktiviteter, der berører EU's finansielle interesser, i forbindelse med en aftale om ydelse af tilskud, en afgørelse om ydelse af tilskud eller en kontrakt om EU-finansiering. Fællesforetagenderne skal også tiltræde den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber om de interne undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).

Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan foretage undersøgelser i overensstemmelse med de bestemmelser og procedurer, der er fastsat i Rådets forordning (EU) 2017/193923, med henblik på at efterforske strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser.

8.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER 

8.1.Udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og foreslået(ede) ny(e) udgiftspost(er) på budgettet 

* Bidraget til denne budgetpost forventes at komme fra:

Anslåede virkninger for udgifterne

8.2.Anslåede virkninger for udgifterne 

8.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne 

i mio. EUR (tre decimaler)