EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 6.8.2021

COM(2021) 452 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

om anvendelsen og virkningerne af forordning (EU) 2016/589 om et europæisk arbejdsformidlingsnet (Eures), arbejdstageres adgang til mobilitetstjenester og øget integrering af arbejdsmarkederne



Forelagt i overensstemmelse med artikel 35 i forordning (EU) 2016/589

{SWD(2021) 217 final}

Indholdsfortegnelse

1Indledning

1.1    Hvad er Eures?    

1.2    Gennemførelse/status    

2Resultater af evalueringen

2.1    Relevans    

2.2    Virkningsfuldhed    

2.3    Effektivitet    

2.4    Sammenhæng    

2.5    EU-merværdi    

3Konklusioner og indhøstede erfaringer

3.1    Konklusioner    

3.2    Indhøstede erfaringer    

1Indledning

1.1Hvad er Eures?

Europa-Kommissionen lancerede Eures i 1994 som et netværk af arbejdsformidlinger og tilknyttede organisationer. Eures er i dag et netværk bestående af 219 medlemmer og partnere i EU- og EFTA-medlemsstaterne, som har forpligtet sig til at fremme fair arbejdskraftmobilitet. Alle offentlige arbejdsformidlinger er medlemmer af netværket.

Eures tilbyder information og hjælper hver dag jobsøgende og arbejdsgivere i hele Europa via sit netværk af mere end 1 000 vejledere. Eures-tjenester leveres også online via Euresportalen. Ud over disse generelle tjenester til alle jobsøgende og arbejdsgivere tilbyder Eures målrettet støtte til specifikke grupper (f.eks. unge jobsøgende, langtidsledige) eller områder (grænseoverskridende regioner).

Eures er i dag den eneste internationale mobilitetstjeneste, der betjener alle typer jobsøgende og arbejdsgivere gratis på deres eget sprog, både personligt og online, i en stor økonomisk region.

Den overordnede koordinering af Eures på europæisk plan blev tilvejebragt af Europa-Kommissionen (GD EMPL), indtil Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed overtog i maj 2021 som fastsat i forordningen om oprettelse af arbejdsmarkedsmyndigheden 1 . På landeniveau letter de nationale koordinatorer medlemmernes og partnernes arbejde. Disse stiller direkte tjenester til rådighed for jobsøgende og arbejdsgivere og deler deres ledige stillinger og CV'er på Euresportalen.

Eures-forordning (EU) nr. 2016/589 har siden 2016 udgjort den retlige ramme for netværket. De vigtigste ændringer, der indføres med forordningen, er: større gennemsigtighed i de leverede net og tjenester bedre matchning mellem efterspørgslen efter og udbuddet af arbejdskraft gennem en stigning i antallet af tilbudte ledige stillinger og CV'er på Euresportalen udvidelsen af nettet gennem godkendelse af nye Euresmedlemmer og -partnere, navnlig adgang for private arbejdsformidlinger udvikling af minimumsstandarder for levering af støttetjenester.

I forordningen hedder det: "Senest den 13. maj 2021 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget en efterfølgende evalueringsrapport om anvendelsen og virkningerne af denne forordning. Denne rapport kan ledsages af forslag til retsakter, der ændrer denne forordning." Derfor indeholder denne rapport, som præsenterer den underliggende analyse i det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, en evaluering af gennemførelsen af Euresreformen som indført i forordningen fra 2016 og de erfaringer, der er gjort i løbet af denne proces.

1.2Gennemførelse/status

Gennemførelsen af Euresforordningen skrider frem. De organisatoriske, kommunikations- og overvågningsmæssige aspekter er blevet gennemført fuldt ud i hele netværket, men der er fortsat behov for yderligere fremskridt på følgende områder:

-Udvidelsen af nettet skrider frem i langsomt tempo. Alle Eureslande har oprettet eller påbegyndt forberedelsen af et godkendelsessystem 2 , men ved udgangen af 2020 har kun halvdelen af dem rapporteret at have optaget nye medlemmer og partnere.

-Den gennemsigtige udveksling af ledige stillinger og CV'er mellem nationale databaser og Euresportalen er endnu ikke afsluttet: Alle Eureslande har oprettet et system til overførsel af ledige stillinger, men syv medlemsstater overfører endnu ikke CV'er via den fælles koordinerede kanal 3 .

-Euresportalen blev opdateret med nye søgefunktioner og design. Arbejdet mod en automatisk matchning på Euresportalen er i gang, men afventer kortlægningen af nationale klassifikationssystemer til den europæiske klassifikation af færdigheder, kompetencer, kvalifikationer og erhverv (ESCO) inden fristens udløb (7. august 2021) 4 .

-Den harmoniserede planlægning og resultatmåling på tværs af Euresnettet har været i brug siden 2018 i alle Eureslande. Aktiviteterne planlægges og overvåges ved hjælp af et fælles redskab, der giver et årligt overblik over nettets planlagte og gennemførte aktiviteter på nationalt plan. Eures' samlede resultater måles ved hjælp af et harmoniseret system, der blev indført i 2018. Til dato er det imidlertid ikke alle Eureslande, der leverer alle rapporteringsdata af en passende kvalitet.

Derfor er gennemførelsesindsatsen fortsat i gang. Årsagerne til, at gennemførelsen ikke er afsluttet, er bl.a.:

-For at færdiggøre den retlige ramme for Eures var det nødvendigt at vedtage seks gennemførelsesretsakter. De blev vedtaget i 2017 og 2018. Endvidere trådte Euresmedlemmernes levering af CV'er og ledige stillinger i kraft den 13. maj 2018, og den harmoniserede klassificering, der muliggør automatisk matchning (ESCO), vil træde i kraft efter fristen for denne evaluering.

-Nogle af de væsentlige ændringer i forordningen, navnlig udvidelsen af nettet gennem nationale godkendelsessystemer og tilvejebringelsen af CV'er, krævede yderligere lovgivningsmæssige tilpasninger i nogle medlemsstater. Dette har været de områder, hvor medlemsstaterne har optrådt mere tilbageholdende, navnlig efter indførelsen af den generelle forordning om databeskyttelse i 2018.

-Gennemførelsen på nationalt plan skete uden direkte tilførsel af yderligere ressourcer fra EU-budgettet. Medlemsstaterne skulle finansiere Euresaktioner af deres egne ressourcer (enten nationale budgetter eller operationelle programmer under Den Europæiske Socialfond).

Som følge heraf kommer evalueringen på et tidspunkt, hvor omkostningerne ved reformen er indlysende, men hvor ikke alle de positive virkninger kan observeres endnu.

2Resultater af evalueringen

Dette kapitel opsummerer evalueringsresultaterne af Euresforordningen ud fra de fem kriterier, der er defineret i retningslinjerne for bedre lovgivning: relevans, virkningsfuldhed, effektivitet, sammenhæng og EU-merværdi.

2.1Relevans

Euresværktøjerne og -tjenesterne anses generelt for at være relevante i forhold til at imødekomme behovene for arbejdskraftmobilitet i EU, om end i forskelligt omfang. Støtten til jobsøgende og arbejdsgivere er generelt velegnet til at imødegå hindringer for arbejdskraftens mobilitet i EU, f.eks. mangel på gennemsigtige oplysninger og administrative hindringer. Håndtering af sprogbarrierer, fremme af anerkendelse af kvalifikationer eller bistand efter rekruttering er tjenester, der ikke er udbredte i hele nettet, og derfor anses Euresstøtten for at være mindre relevant på disse områder. Euresportalen anses for at være relevant for at afhjælpe manglende information og give adgang til en stor pulje af ledige stillinger og CV'er og dermed imødegå de vanskeligheder, som arbejdsgivere står over for med hensyn til at finde profiler med relevante færdigheder.

Med forordningen gøres Eures til en offentlig tjeneste, der er tilgængelig for alle arbejdstagere og arbejdsgivere i EU uden undtagelser, og derved forhindres "creaming"- og "parking"-effekter (dvs. "cherry-picking"), mens private platforme for ansættelse og matchning på sociale medier hovedsagelig henvender sig til kvalificerede kunder, der betaler for deres tjenester, taler flydende engelsk og på egen hånd kan håndtere flytte- og administrative procedurer uden personlig vejledning.

Hvor meget Eures rent faktisk vil blive brugt, afhænger af, hvilke personer der ønsker at udøve deres ret til fri bevægelighed. Evalueringen viser, at Eures i vid udstrækning imødekommer behovene hos arbejdsgivere og jobsøgende, der står over for hindringer for arbejdskraftens mobilitet i EU, navnlig i grænseoverskridende regioner, samt yngre jobsøgende eller jobsøgende med højere kvalifikationer. Den seneste udvikling gør tilbagevendende arbejdstagere og sæsonarbejdere til stadig mere relevante grupper, hvis behov bør undersøges nærmere af Eures. Den brede vifte af Euresværktøjer og -tjenester har vist sig at være tilstrækkelig fleksibel til at imødekomme de forskellige og hurtigt skiftende behov på det europæiske arbejdsmarked. Det svarer også godt til de offentlige arbejdsformidlingers eksistensberettigelse, som til enhver tid er ansvarlige for at gennemføre aktive arbejdsmarkedspolitikker og levere arbejdsformidlingstjenester i offentlighedens interesse.

Overordnet set har det reformerede Euresnet været i stand til at tilpasse sig ændringer i gennemførelsessituationen (dvs. tendenser inden for arbejdskraftmobilitet, teknologiske fremskridt, covid-19-afbrydelser), om end afhængigt af nationale strategier og prioriteter. Der er tre centrale mekanismer, der udgør en platform for Eureslandene til at identificere ændringer i en gennemførelsessammenhæng: udveksling af oplysninger deltagelse og drøftelser i Eureskoordineringsgruppens møder og den harmoniserede programmering. Disse mekanismer har imidlertid hidtil ikke sikret, at nettet håndterer de konstaterede ændringer på en koordineret måde. Eksempelvis tilpasser kun halvdelen af landene tjenester og aktiviteter ud fra en grundig vurdering af arbejdsmarkedsforholdene. I et andet tilfælde, hvor rekrutteringsarrangementer som f.eks. European Online Job Days fortsatte med at blive gennemført på trods af forstyrrelserne som følge af covid-19-pandemien, måtte Euresstøttetjenesterne i nogle lande afbrydes på grund af omfordeling af ressourcer, der skyldtes ændringer i de nationale prioriteter, hvilket igen påvirkede adgangen til nettet som helhed.

2.2Virkningsfuldhed

De Eures-tjenester, der er defineret i forordningen og leveres via portalen, vejledere og mobilitetsordninger, sikrer jobformidling inden for EU og fremmer fair arbejdsvilkår og større bevidsthed om mulighederne for arbejdskraftmobilitet i EU. Eksempelvis steg antallet af verificerede jobformidlinger som følge af Euresintervention fra 28 934 i 2016 til 76 210 i 2019, mens det reelle tal ud fra et forsigtigt skøn ligger højere for 2019, med 83 360 jobformidlinger. Eures bidrager med formidling af ca. 10 % af de grænseoverskridende ledige stillinger, hvilket svarer til de offentlige arbejdsformidlingers (OAF) andel nationalt. Men det forhold, at udvidelsen af nettet, udvekslingen af CV'er og den automatiske matchning endnu ikke er gennemført fuldt ud, reducerer dets effektivitet generelt.

Nettet synes samlet set at være mere virkningsfuldt end de nationale bidrag tilsammen, fordi den indbyrdes afhængighed mellem de nationale arbejdsmarkeder gør Eures' succes i de enkelte lande afhængig af støtte fra Eures i andre lande. Der er ingen dokumentation for, at Eures er mere virkningsfuld i bestemte lande set over en periode. Evalueringen konkluderer heller ikke, at en undergruppe af tjenesterne er mest virkningsfuld, men foreslår, at den nuværende strategi med at tilbyde en bred portefølje bevares for at imødekomme arbejdsmarkedets skiftende behov.

De støttetjenester, der leveres af Euresvejledere, vurderes generelt som værende af høj værdi og af god kvalitet og fører til holdbare resultater, da de er skræddersyet til den enkeltes behov. Tilfredsheden blandt jobsøgende (70 %) og arbejdsgivere (84 %) er sammenlignelig med de offentlige arbejdsformidlingers. Der er imidlertid forskelle i kvaliteten af de leverede tjenester på tværs af nettet, hvilket kan forklares ved forskelle i de ressourcer, der er til rådighed på nationalt plan. Nationale forskelle i lovgivningen betyder også, at praktikophold og lærlingeuddannelser ikke ligger inden for OAF's anvendelsesområde i nogle lande, hvilket begrænser Eures' muligheder for at tilbyde yngre arbejdstagere beskæftigelsesmuligheder.

Eures' mobilitetsordninger og grænseoverskridende partnerskaber supplerer Euresstøttetjenesterne ved at støtte udvalgte målgrupper.

Euresportalen øger adgangen til ledige stillinger og CV'er, og dens virkningsfuldhed forventes at stige yderligere, når der er indført en fuldt automatiseret matchning. Desuden ligger ikke alle ledige stillinger endnu på portalen.

Eures' organisationsstruktur som defineret i forordningen, der udvider nettet og integrerer Eurestjenester i OAF, er i vid udstrækning egnet til effektivt at støtte arbejdskraftens mobilitet inden for EU. Godkendelsen af yderligere medlemmer og partnere giver mulighed for yderligere udveksling af viden og levering af tjenesteydelser til flere kunder. Omfanget af tjenester, der leveres af de forskellige medlemmer og partnere, afhænger imidlertid af deres individuelle interesser, hvilket kan gå ud over kvaliteten af tjenesterne i hele nettet. Integration af Eurestjenester i de offentlige arbejdsformidlinger øger kvaliteten af Eurestjenester, men gør samtidig Eures mindre synlig.

Eures er ikke synligt nok blandt deltagerne på arbejdsmarkedet, hvilket gør det mindre virkningsfuldt. Her synes arbejdsgivere at have mindre kendskab til Eures end jobsøgende. Nylige kommunikations- og pr-aktiviteter har skabt øget opmærksomhed om Eures, men virkningerne heraf blev hæmmet af ressourcebegrænsninger, begrænset samarbejde mellem interessenter og mangel på en fælles strategi for fremme af nettet.

2.3Effektivitet

De tilgængelige oplysninger tyder på, at Eures' omkostningseffektivitet er steget siden indførelsen af Euresforordningen, hvilket fremgår af følgende tabel:

Tabel 1: Omkostningseffektivitetsanalyse (2019-2016, i EUR). Kilde: Eures' efterfølgende evaluering.

Benchmarking af Eures med offentlige arbejdsformidlingers aktiviteter har vist, at omkostningerne ved Eures kan tolkes som en lille ekstraudgift til OAF's omkostninger, og udvider på en omkostningseffektiv måde omfanget af aktiviteterne fra nationale til grænseoverskridende jobformidlinger. Eures' effektivitet synes i højere grad at afhænge af virkningen af nettet end af nationale aspekter.

Selv om de nationale koordinatorer anser investeringen i den fælles koordinerede kanal og Euresportalen for at være passende, er fordelene ikke slået helt igennem endnu. Dette understreges af, at landene i øjeblikket ikke overfører alle ledige stillinger via kanalen. Der forventes betydelige effektivitetsgevinster, når den automatiske matchning mellem ledige stillinger og jobsøgendes profiler er gennemført fuldt ud, hvilket vil ske, når medlemsstaterne har integreret den europæiske klassifikation af færdigheder, kompetencer, kvalifikationer og erhverv (ESCO).

Der blev med Euresforordningen indført nye administrative krav, herunder: anmodningen om at udvide det nationale net ved at godkende nye Euresmedlemmer og -partnere (og derfor behovet for at udvikle nye godkendelsesprocedurer og i nogle tilfælde også ny lovgivning) obligatoriske og mere harmoniserede overvågnings- og rapporteringskrav (hvilket betød, at der blev udviklet nye procedurer og værktøjer) forpligtelsen til at etablere en forbindelse mellem de nationale databaser for ledige stillinger og CV og Euresportalen via en enkelt koordineret kanal. Forordningen indeholdt ikke nogen bestemmelser om tilførsel af yderligere ressourcer til at gennemføre disse ændringer. Desuden kræver behovet for at undgå overlapninger med relaterede EU-initiativer en øget koordineringsindsats. Det betyder, at den administrative arbejdsbyrde er steget. Fordelene ved et mere sammenhængende og velfungerende net forventes at opveje omkostningerne ved disse ændringer, men nettet vil generelt undersøge mulighederne for at forenkle og reducere den administrative arbejdsbyrde.

2.4Sammenhæng

Med hensyn til ekstern sammenhæng viste analysen af andre initiativers mål og tiltag, at Euresforordningen supplerer og er i overensstemmelse med sådanne initiativer med hensyn til at støtte arbejdskraftens mobilitet, fuld beskæftigelse og integration af arbejdsmarkederne. Der er skabt synergier mellem Euresaktiviteter og andre europæiske initiativer, såsom Erasmus + (f.eks. Eurespersonalets fremme af Erasmus-muligheder), Interreg (f.eks. levering af yderligere vejledning i grænseoverskridende regioner) og ESF (f.eks. finansiering af Eurespersonale, som ellers ikke ville være til rådighed på anden vis). For så vidt angår følgende to redskaber, anbefales imidlertid et bedre og tættere samarbejde:

-Europassportalen (som også har en jobsøgningsfunktion)

-portalen Dit Europa (som også indeholder oplysninger, der er relevante for mobile arbejdstagere).

Med hensyn til intern sammenhæng er de Eurestjenester og -værktøjer, der er defineret i forordningen, blevet udviklet på en sammenhængende måde, og der er opstået særlige synergier mellem de generelle Euresstøttetjenester og mobilitetsordninger. De fleste Eureslande koordinerer deres aktiviteter på tværs af nettet, navnlig med hensyn til rekrutteringsprojekter, om end i mindre omfang med hensyn til salgsfremstød og kommunikationsaktiviteter. Selv om målene for alle Euresaktioner er sammenhængende, og der ikke blev fundet overlapninger med hensyn til gennemførelsen heraf, mødes Euresmedlemmer, der er en del af et grænseoverskridende partnerskab, og det nationale Euresnet, af overlappende rapportering. Desuden kan Eureslandenes forskellige adgang til finansielle og menneskelige ressourcer føre til forskelle i kvaliteten og arten af de tjenester, der leveres. På nationalt plan er der også en potentiel risiko for forskelle mellem medlemmer og partnere - navnlig mellem offentlige og private organisationer - kendetegnet ved forskellige prioriteter og arbejdsmetoder.

2.5EU-merværdi

Generelt anerkendte de adspurgte interessenter EU-merværdien af Euresforordningen, da medlemsstaterne alene ikke kunne have nået det nuværende niveau for levering af Eurestjenester. Det gælder navnlig formidling af information og bistand efter rekruttering, støttetjenester til lærlingeuddannelser og praktikpladser samt mobilitetsordninger og grænseoverskridende partnerskaber.

Omfanget af Euresaktioner er relativt lille og dækker ca. en tiendedel af de samlede arbejdskraftmobilitetsstrømme i EU. Det er derfor ikke muligt at konkludere, at nettets foranstaltninger er den eneste måde at støtte arbejdskraftens mobilitet inden for EU generelt. Evalueringsresultaterne viser imidlertid, at Euresforordningen gav hurtigere eller bedre resultater for kunder, der anvendte Eurestjenester, hvilket bidrog til arbejdsmarkedsintegrationen.

Euresforordningen fastlægger en overordnet ramme og en fælles vision for Eureslandenes samarbejde og koordinering inden for arbejdskraftmobilitet. Den sikrer og fremmer også beskyttelsen af rimelige arbejdsvilkår og -standarder. Udvekslingen af oplysninger om arbejdskraftmobilitet og -markeder ville ikke have fundet sted på en struktureret måde og med samme grad af koordinering uden Eures.

Under forstyrrelserne i forbindelse med covid-19-pandemien gjorde Euresstrukturen det lettere hurtigt at indsamle oplysninger om udfordringer i grænseregioner. European Online Job Days-arrangementerne var relativt uafhængige af nationale ressourcer, hvilket gjorde det muligt at fortsætte disse arrangementer med 21 jobdage i 2020 på trods af den vanskelige periode, i forhold til et gennemsnit på 27 i de foregående år.

3Konklusioner og indhøstede erfaringer

3.1Konklusioner

Evalueringen af forordningen kommer på et tidspunkt, hvor omkostningerne ved reformen er blevet tydelige, men hvor ikke alle de positive virkninger kan observeres endnu.

Ud fra den indsamlede dokumentation kan det konkluderes, at Euresværktøjer og -tjenester, der er defineret i forordningen, generelt er relevante i forhold til at opfylde arbejdskraftmobilitetsbehov i EU, om end i forskelligt omfang.

Eures skaber formidling af ledige stillinger i EU, fremmer fair arbejdsvilkår og øget bevidsthed om mulighederne for arbejdskraftmobilitet. Eures' virkningsfuldhed kan sammenlignes med offentlige arbejdsformidlinger (OAF) i national sammenhæng. Virkningsfuldheden kan forbedres ved en hurtigere udvidelse af nettet, fuld udveksling af CV'er og ledige stillinger, og fuld gennemførelse af automatisk matchning. Der er bestræbelser i gang på dette område, hvor en særlig milepæl vil være fuld vedtagelse inden fristen (7. august 2021) af klassifikationen "europæiske færdigheder, kompetencer, kvalifikationer og erhverv" (ESCO) i alle medlemsstater i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i Euresforordningen og Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1021.

Eures kan ikke yde støtte med beskæftigelsesmuligheder til alle yngre arbejdstagere, da praktikophold og lærlingeuddannelser af juridiske årsager ikke er omfattet af arbejdsformidlingen i visse lande. Eures' synlighed blandt deltagerne på arbejdsmarkedet er også begrænset, hvilket påvirker dets virkningsfuldhed.

Forordningen gør Eures effektivt. Eures' omkostningseffektivitet er steget i forhold til omkostningerne pr. individuel kontakt, ledige stillinger overført til portalen og gennemførte jobformidlinger. Fordelene ved et mere sammenhængende og velfungerende net opvejer omkostningerne ved de ændringer, der indføres med forordningen. Men fordelene ved at investere i IT-infrastrukturen er endnu ikke helt synlige, selv om den administrative arbejdsbyrde er steget.

Euresforordningen er sammenhængende med andre europæiske initiativer til støtte for arbejdskraftens mobilitet, fuld beskæftigelse og integration af arbejdsmarkederne. Et bedre og tættere samarbejde med Europassportalen og Dit Europa-portalen ville dog være anbefalelsesværdigt.

EU-merværdien af Euresforordningen bekræftes af de adspurgte interessenter, da medlemsstaterne ikke alene kunne have opnået et tilsvarende niveau af støtte til arbejdskraftmobilitet på tværs af grænserne.

3.2Indhøstede erfaringer

Konklusionerne af denne evaluering fører til følgende overvejelser om foranstaltninger til forbedring af forordningens gennemførelse:

Fuldføre gennemførelsen af automatisk matchning. Alle medlemmer og partnere bør sikre, at ledige stillinger og CV'er overføres til Euresportalen, og at kortlægningen eller vedtagelsen af den europæiske klassifikation af færdigheder, kompetencer, kvalifikationer og erhverv (ESCO) afsluttes for at give bedre matchningsresultater.

Tilpasse Eures-, Europass- og Dit Europa-portalerne. Europa-Kommissionen og Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed bør foretage en analyse af potentielle overlappende oplysninger og tjenester på Dit Europa-portalen (gennemførelse af forordningen om den fælles digitale portal), Europass-portalen og Euresportalen.

Styrke kommunikationen for at sikre Eures' synlighed. Det Europæiske Koordineringsbureau bør udvikle en ny kommunikationsstrategi, der sikrer ensartet kommunikation på alle niveauer (regionalt, nationalt og EU-plan), identificerer yderligere kommunikationskanaler, definerer målrettede kommunikationstiltag, forbinder kommunikationsresultater med Euresresultater og øger Euresportalens synlighed blandt søgemaskiner.

Forbedre kvaliteten af leveringen af tjenester. Europa-Kommissionen og Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed bør støtte harmoniseringen af mindsteniveauet af kvaliteten af tjenester i hele nettet, navnlig bistand efter rekruttering.

Forbedre og forenkle overvågning og dataindsamling. Europa-Kommissionen og Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed bør i samarbejde med de nationale koordineringsbureauer yderligere integrere programmerings- og overvågningsprocesserne, forbedre og forenkle dataindsamlingen og strømline overvågningen fra Eures, den fælles digitale portal og programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI).

Styrke udvidelsesindsatsen. De nationale koordineringsbureauer bør øge deres indsats for at identificere, tiltrække og optage nye medlemmer og partnere. Det Europæiske Koordineringsbureau bør lette processen med vejledning, støtte og udveksling af viden.

Arbejdet med at implementere disse erfaringer er for det meste i gang, men denne evaluering gør det muligt at målrette indsatsen. På stort set alle områder er der behov for handling og engagement på både europæisk og nationalt plan. Dette er en del af Eures' netværkskarakter. Hvis der ikke er tvivl om denne netværkskarakter, vil ændringer af de retlige rammer ikke bidrage til at gøre fremskridt, tværtimod vil de aflede opmærksomheden fra de nødvendige næste skridt. Kommissionen bør derfor fortsat arbejde på fuld gennemførelse af Euresforordningen og benytte sig af den mulighed for regelmæssig rapportering, der er omhandlet i forordningens artikel 33, til at supplere oplysningerne i denne evaluering.

(1) Se artikel 44 og 47 i forordning (EU) 2019/1149 af 20. juni 2019 om oprettelse af en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed.

(2) Eureslandene uden for EU har endnu ikke påbegyndt godkendelsesarbejdet, eftersom Euresforordningen ultimo 2019 blev overtaget af Det Blandede EØS-Udvalg, og gennemførelsen på nationalt plan er i øjeblikket fortsat i gang.

(3) Kommissionen fremsendte den 19. november 2019 administrative skrivelser til de medlemsstater, som endnu ikke opfyldte kravene i Euresforordningen, navnlig med hensyn til udveksling af CV'er og godkendelsessystemet. Kommissionen vil overveje yderligere tiltag, afhængigt af de planlagte datoer for opfyldelse, som fremgår af svarene på disse skrivelser, samt yderligere overvågning og undersøgelse af gennemførelsen.

(4) I henhold til artikel 19, stk. 3, i Euresforordningen og Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1021.