Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Annullationssøgsmål – retlig interesse – sagsøger, der anfægter en afgørelse om ikke at give ham aktindsigt i en institutions dokumenter

(Art. 230 EF)

2. Den Europæiske Union – institutioner – offentlighedens ret til aktindsigt – forordning nr. 1049/2001 – undtagelser til retten til aktindsigt – begrundelsespligt – rækkevidde

(Art. 253 EF; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001)

3. Annullationssøgsmål – akter, der kan være genstand for søgsmål – begreb – akter, der fremkalder bindende retsvirkninger – forberedende akter – ikke omfattet

(Art. 230 EF; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001)

4. Den Europæiske Union – institutioner – offentlighedens ret til aktindsigt – forordning nr. 1049/2001 – undtagelser til retten til aktindsigt – streng fortolkning og anvendelse

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001, art. 4, stk. 2 og 3)

5. Den Europæiske Union – institutioner – offentlighedens ret til aktindsigt – forordning nr. 1049/2001 – undtagelser til retten til aktindsigt – beskyttelse af en tredjeparts forretningsmæssige interesser – muligheden for at tage udgangspunkt i generelle formodninger, som finder anvendelse på visse kategorier af dokumenter

(Art. 255 EF; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001, art. 4, stk. 2, første led; Rådets forordning nr. 659/1999)

6. Den Europæiske Union – institutioner – offentlighedens ret til aktindsigt – forordning nr. 1049/2001 – undtagelser til retten til aktindsigt – beskyttelse af en tredjeparts forretningsmæssige interesser – begrebet forretningshemmeligheder

(Art. 287 EF; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001, art. 4, stk. 2, første led)

7. Den Europæiske Union – institutioner – offentlighedens ret til aktindsigt – forordning nr. 1049/2001 – undtagelser til retten til aktindsigt – tungtvejende offentlig interesse, der kan begrunde udleveringen af dokumenter

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001, art. 4, stk. 2 og 3)

8. Den Europæiske Union – institutioner – offentlighedens ret til aktindsigt – forordning nr. 1049/2001 – undtagelser til retten til aktindsigt – dokumenter hidrørende fra en medlemsstat

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001, art. 4, stk. 5)

9. Den Europæiske Union – institutioner – offentlighedens ret til aktindsigt – forordning nr. 1049/2001 – undtagelser til retten til aktindsigt – dokumenter hidrørende fra en medlemsstat – medlemsstatens mulighed for at anmode institutionen om ikke at give aktindsigt i dokumenter

(Art. 10 EF; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001, art. 4, stk. 1-3, og artikel 5, 7 og 8)

10. Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – afhjælpning af begrundelsesmangel under retssagen – ikke tilladt

(Art. 253 EF)

Sammendrag

1. Alle kan begære aktindsigt i et hvilket som helst dokument fra institutionerne, uden at der kræves en særlig begrundelse for aktindsigten. En person, der har fået afslag på aktindsigt i et dokument eller en del af et dokument, har derfor allerede alene af denne grund en retlig interesse i annullation af beslutningen om afslag. Den omstændighed, at den afgørelse, som ligger til grund for begæringen om aktindsigt, er blevet annulleret, forhindrer ikke den pågældende i stadig at have en interesse i at få prøvet en beslutning om afslag på aktindsigt, for så vidt som de dokumenter, der er anmodet om, ikke er blevet udleveret, og beslutningen om afslag på aktindsigt stadig er i kraft.

(jf. præmis 62 og 63)

2. Hvad angår en begæring om aktindsigt i dokumenter, når den pågældende institution har afslået at give en sådan aktindsigt, skal institutionen i hvert enkelt tilfælde, på grundlag af de oplysninger, den råder over, påvise, at de dokumenter, hvori der ønskes aktindsigt, faktisk er omfattet af de undtagelser, der er opregnet i forordning nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter. Det kan imidlertid være umuligt for hvert enkelt dokument at angive de hensyn, der begrunder, at det skal behandles fortroligt, uden at udbrede dets indhold og dermed berøve undtagelsen dens egentlige formål.

Det tilkommer således den institution, som har givet afslag på aktindsigt i et dokument, at give en begrundelse, der gør det muligt at forstå eller undersøge, dels om det dokument, der er begæret aktindsigt i, virkelig er omfattet af anvendelsesområdet for den påberåbte undtagelse, dels om behovet for beskyttelse i forhold til denne undtagelse er reel. Begrundelsen for en afgørelse om ikke at give aktindsigt i dokumenter skal således – i det mindste for hver kategori af de pågældende dokumenter – angive de specifikke grunde til, at en offentliggørelse af de begærede dokumenter ifølge den pågældende institution er omfattet af en af de undtagelser, der er fastsat i forordning nr. 1049/2001.

Det kræves dermed ikke, at begrundelsen angiver alle de forskellige relevante faktiske og retlige forhold, da spørgsmålet om, hvorvidt begrundelsen af en retsakt opfylder kravene i forordning nr. 1049/2001, skal vurderes ikke kun i forhold til ordlyden, men også til den kontekst, den indgår i, samt under hensyn til samtlige retsregler, der gælder på det pågældende område.

(jf. præmis 82-84 og 88)

3. Inden for rammerne af proceduren vedrørende offentlighedens ret til aktindsigt i Kommissionens dokumenter fremgår det af artikel 8 i forordning nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter, at svaret på den oprindelige begæring kun udgør en første stillingtagen, som giver ansøgeren mulighed for at opfordre Kommissionens generalsekretær til at tage denne stillingtagen op til fornyet overvejelse.

Følgelig kan kun en foranstaltning, der er vedtaget af Kommissionens generalsekretær, som har karakter af en afgørelse, og som fuldstændig træder i stedet for den tidligere stillingtagen, have retsvirkninger, der berører ansøgerens interesser, og dermed gøres til genstand for et annullationssøgsmål. Derfor skaber svaret på den oprindelige begæring ingen retsvirkninger og kan ikke betragtes som en anfægtelig retsakt.

(jf. præmis 101 og 102)

4. Undtagelserne fra retten til aktindsigt skal fortolkes og anvendes strengt, således at anvendelsen af det almindelige princip om, at offentligheden skal have størst mulig adgang til de dokumenter, som institutionerne ligger inde med, ikke bringes i fare.

Desuden skal den undersøgelse, der kræves ved behandlingen af en begæring om aktindsigt i dokumenter, være konkret. Den omstændighed, at et dokument vedrører en interesse, der er beskyttet gennem en undtagelse, kan således ikke alene begrunde, at undtagelsen bringes i anvendelse. En sådan anvendelse kan i princippet kun være begrundet, såfremt institutionen forud herfor dels har foretaget en vurdering af, om aktindsigt i dokumentet konkret og faktisk kunne skade den beskyttede interesse, dels såfremt der i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2 og 3, i forordning nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter, ikke forelå en mere tungtvejende offentlig interesse, der kunne begrunde indsigt i det omhandlede dokument. Risikoen for at skade en beskyttet interesse skal endvidere være rimeligt forudsigelig og ikke rent hypotetisk.

Offentlighedens ret til aktindsigt i institutionernes dokumenter vedrører desuden kun dokumenter og ikke oplysninger forstået på en mere generel måde og indebærer ikke, at institutionerne har pligt til at besvare enhver anmodning om oplysninger fra en borger.

(jf. præmis 123-125 og 129)

5. For at kunne foretage en konkret og individuel bedømmelse af indholdet af de af begæringen om aktindsigt omfattede dokumenter kan den pågældende institution i denne henseende basere sin beslutning herom på de generelle formodninger, der gælder for visse kategorier af dokumenter, da sådanne generelle betragtninger må antages også at have gyldighed for begæringer om aktindsigt i dokumenter af tilsvarende karakter. Hvad angår procedurerne for statsstøttekontrol kan sådanne generelle formodninger følge af forordning nr. 659/1999 om fastlæggelse af regler for anvendelse af artikel 88 [EF] samt af retspraksis vedrørende adgang til aktindsigt i dokumenterne i Kommissionens administrative sagsakter.

Med henblik på en fortolkning af undtagelsen i artikel 4, stk. 2, første led, i forordning nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter, selv i tilfælde, hvor de omhandlede dokumenter er omfattet af Kommissionens administrative sagsmappe, kan det ikke antages, at udbredelsen af alle beviserne i denne sagsmappe vil skade den berørte persons forretningsmæssige interesser. En sådan generel formodning vil være i strid med meddelelsen om tavshedspligt i statsstøttebeslutninger, som i 17. betragtning fastsætter, at oplysninger om tilrettelæggelsen af offentlige tjenester og omkostningerne herved ikke normalt kan betragtes som andre fortrolige oplysninger.

(jf. præmis 131, 132, 135 og 136)

6. I forbindelse med Kommissionens vurdering af en begæring om aktindsigt er den i henhold til artikel 287 EF forpligtet til ikke at give oplysninger om forhold, som ifølge deres natur er tjenestehemmeligheder, dvs. som er omfattet af tavshedspligt, såsom navnlig oplysninger om den interne organisation i en støttemodtagende virksomhed.

Forretningshemmelighed er oplysninger, hvor ikke blot deres videregivelse til offentligheden, men også den blotte omstændighed, at de tilsendes et andet retssubjekt end det, som har afgivet oplysningen, alvorligt kan skade sidstnævntes interesser. Det er imidlertid nødvendigt, at de interesser, som vil kunne skades ved offentliggørelsen af den pågældende oplysning, objektivt set er beskyttelsesværdige. Vurderingen af den fortrolige karakter af en oplysning forudsætter således, at der foretages en afvejning mellem de berettigede interesser mod en offentliggørelse og den almene interesse, som fordrer, at institutionernes handlinger foretages så åbent som muligt.

Oplysninger vedrørende tilrettelæggelsen af offentlige tjenester og omkostningerne herved anses normalt ikke for fortrolige oplysninger, således som det fremgår af 17. betragtning til meddelelsen om tavshedspligt i statsstøttebeslutninger. Sådanne oplysninger kan imidlertid udgøre forretningshemmeligheder, når oplysningerne handler om en virksomhed, som har en faktisk eller en potentiel økonomisk værdi, og hvor andre virksomheder kunne opnå økonomisk værdi ved afsløring eller anvendelse af disse.

(jf. præmis 140, 143 og 144)

7. Forordning nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter bestemmer, at anvendelsen af de undtagelser, der er fastsat i dens artikel 4, stk. 2 og 3, tilsidesættes, såfremt udbredelsen af det pågældende dokument er begrundet ved en mere tungtvejende offentlig interesse. I denne forbindelse skal institutionen afveje det særlige hensyn, som skal beskyttes ved et afslag på aktindsigt i det pågældende dokument, over for den almene interesse i, at dokumentet gøres offentligt tilgængeligt i betragtning af de fordele, som er forbundet med en større åbenhed, der er nævnt i anden betragtning til forordning nr. 1049/2001, nemlig at give borgerne en bedre mulighed for at deltage i beslutningsprocessen og at sikre forvaltningen en større legitimitet, effektivitet og ansvarlighed over for borgerne i et demokratisk system.

Den særlige interesse, som den, der fremsætter begæring om aktindsigt i et dokument, som personligt vedrører denne, kan gøre gældende, kan imidlertid ikke tages i betragtning som en mere tungtvejende offentlig interesse som omhandlet i bestemmelserne i artikel 4, stk. 2, i forordning nr. 1049/2001.

(jf. præmis 147 og 148)

8. Artikel 4, stk. 5, i forordning nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter, som langt fra kun omhandler de dokumenter, som medlemsstaterne er ophavsmænd til, eller som de har udarbejdet, vedrører potentielt alle dokumenter, som hidrører fra en medlemsstat, dvs. samtlige dokumenter, som en medlemsstat fremsender til en institution, uanset hvem der er ophavsmand til dokumentet. I det foreliggende tilfælde er det eneste relevante kriterium dokumentets oprindelse og den berørte medlemsstats videregivelse af et dokument, som medlemsstaten er i besiddelse af.

Det er ikke foreneligt med de mål, der forfølges med forordning nr. 1049/2001, at fortolke artikel 4, stk. 5, således, at en medlemsstat indrømmes en generel og ubetinget vetoret, som helt skønsmæssigt, og uden at medlemsstaten skal begrunde sin beslutning, hindrer udlevering af ethvert dokument, som en institution er i besiddelse af, udelukkende ud fra den betragtning, at det omhandlede dokument hidrører fra denne stat.

Forskellige omstændigheder taler derimod for en fortolkning af artikel 4, stk. 5, hvorefter den beføjelse, som den berørte medlemsstat er tildelt ved bestemmelsen, begrænses af de materielle undtagelser, som er indeholdt i samme artikels stk. 1-3, idet medlemsstaten i denne henseende blot tillægges en beføjelse til at deltage i Fællesskabets beslutningsproces. På denne baggrund har medlemsstatens forudgående samtykke, jf. artikel 4, stk. 5, ikke karakter af en skønsmæssig vetoret, men snarere en form for bekræftelse af, at ingen af undtagelserne i artikel 4, stk. 1-3, er opfyldt.

(jf. præmis 188, 191 og 192)

9. Eftersom gennemførelsen af artikel 4, stk. 5, i forordning nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter varetages af institutionen og den medlemsstat, som har gjort brug af den i stk. 5 indeholdte mulighed, og gennemførelsen følgelig afhænger af drøftelserne mellem disse parter, har parterne i overensstemmelse med forpligtelsen til loyalt samarbejde i henhold til artikel 10 EF pligt til at handle og samarbejde, således at bestemmelserne kan anvendes effektivt.

En medlemsstat, som efter drøftelser med en fællesskabsinstitution om den eventuelle anvendelse af undtagelserne i artikel 4, stk. 1-3, i forordning nr. 1049/2001 er imod udlevering af det omhandlede dokument, har pligt til at begrunde dette med henvisning til nævnte undtagelser. En institution kan ikke godtage en medlemsstats modstand mod udlevering af et dokument, som hidrører fra medlemsstaten, hvis ikke der gives nogen form for begrundelse, eller hvis de anførte begrundelser ikke er omfattet af undtagelserne i artikel 4, stk. 1-3, i forordning nr. 1049/2001. Såfremt en berørt medlemsstat undlader at fremsætte en begrundelse, til trods for at institutionen udtrykkeligt har anmodet medlemsstaten herom, skal institutionen give aktindsigt i det ønskede dokument, hvis den finder, at ingen af de nævnte undtagelser kan finde anvendelse.

Den begrundelsespligt, der, som det bl.a. fremgår af nævnte forordnings artikel 7 og 8, påhviler institutionen, indebærer, at den i sin afgørelse ikke blot skal nævne, at den berørte medlemsstat modsætter sig udleveringen af det ønskede dokument, men også de grunde, som medlemsstaten har anført med henblik på at godtgøre, at en af undtagelserne til aktindsigt indeholdt i forordningens artikel 4, stk. 1-3, finder anvendelse. Disse oplysninger gør det nemlig muligt for den begærende part at forstå baggrunden og begrundelsen for afslaget på aktindsigt og giver den kompetente ret mulighed for i givet fald at udøve den kontrol, som den er tillagt.

(jf. præmis 193, 195 og 196)

10. Begrundelsen for en beslutning skal findes i selve beslutningens tekst, og senere forklaringer afgivet af Kommissionen kan, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, ikke tages i betragtning. Heraf følger, at beslutningen i sig selv skal være fyldestgørende, og at dens begrundelse ikke kan fremgå af skriftlige eller mundtlige forklaringer afgivet senere, når der allerede er anlagt sag ved Unionens retsinstanser til prøvelse af den pågældende beslutning.

(jf. præmis 199)