Sag T-45/06

Reliance Industries Ltd

mod

Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Fælles handelspolitik — antidumpingtold — udligningstold — toldens udløb — meddelelse om en fornyet undersøgelse — frist — WTO-regler«

Rettens dom (Ottende Afdeling) af 24. september 2008   II ‐ 2404

Sammendrag af dom

1. Annullationssøgsmål – søgsmålsinteresse – søgsmål til prøvelse af en meddelelse om en fornyet undersøgelse af antidumping- eller udligningsforanstaltninger i mangel af søgsmål til prøvelse af den forordning, der indfører de endelige foranstaltninger efter den fornyede undersøgelse – opretholdelse af søgsmålsinteressen

   (Art. 230, stk. 4, EF; Rådets forordning nr. 384/96, art. 11, stk. 2, og nr. 2026/97, art. 18, stk. 1 og 2)

2. Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – meddelelse om en fornyet undersøgelse af antidumping- eller udligningsforanstaltninger

   (Art. 230, stk. 4, EF; Rådets forordning nr. 384/96, art. 11, stk. 2, og nr. 2026/97, art. 18, stk. 1 og 2)

3. Annullationssøgsmål – søgsmål mod Rådet og Kommissionen med påstand om annullation af en meddelelse om en fornyet undersøgelse af antidumping- eller udligningsforanstaltninger – søgsmål mod Rådet – afvisning

   (Art. 230 EF; Rådets forordning nr. 384/96, art. 11, stk. 6, og nr. 2026/97, art. 22, stk. 2)

4. Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping eller subsidier fra tredjelande – fornyet undersøgelse – bestemmelser i de antidumping- og antisubsidieaftaler, der er bilagt WTO-aftalen af 1994

   (Aftalen om anvendelsen af artikel VI i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel,»antidumpingaftalen af 1994«, art. 11, stk. 3, aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger af 1994, art. 21, stk. 3; Rådets forordning nr. 384/96, betragtning 5 og art. 11, stk. 2, og nr. 2026/97, betragtning 6 og 7, og art. 18, stk. 1)

5. Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping eller subsidier fra tredjelande – fornyet undersøgelse – endelig frist for at iværksætte en fornyet undersøgelse

   (Aftalen om anvendelsen af artikel VI i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel,»antidumpingaftalen af 1994«, art. 11, stk. 3, aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger af 1994, art. 21, stk. 3; Rådets forordning nr. 384/96, art. 11, stk. 2, og forordning nr. 2026/97, art. 18, stk. 1)

1.  En virksomhed, der fremstiller og eksporterer de varer, der er anført i en meddelelse om en fornyet undersøgelse af antidumping- eller udligningsforanstaltninger, der udløber, opretholder en interesse i en annullation af denne meddelelse om en fornyet undersøgelse, selv i en situation, hvor den forordning, der indfører den endelige antidumping- eller udligningstold efter en fornyet undersøgelse, ikke er blevet anfægtet af denne virksomhed inden for den i artikel 230, stk. 5, EF fastsatte frist.

   De selvstændige retsvirkninger af meddelelsen om en fornyet undersøgelse, dvs. opretholdelsen af de antidumping- eller udligningsforanstaltninger, der udløber, er ikke påvirket af de nye foranstaltninger indført ved den forordning, der blev udstedt efter den fornyede undersøgelse. På denne baggrund kan annullationen af meddelelsen om en fornyet undersøgelse have retsvirkninger for en sådan virksomhed, da Fællesskabets retsinstansers eventuelle konstatering af en ulovlighed kan udgøre grundlaget for et eventuelt erstatningssøgsmål. Virksomheden opretholder endvidere en interesse i en annullation af den anfægtede meddelelse om en fornyet undersøgelse med henblik på at hindre, at denne angiveligt tilknyttede ulovlighed gentager sig i fremtiden.

   (jf. præmis 37, 39 og 41-43)

2.  En virksomhed, der i forordningerne om indførelse af antidumping- og udligningsforanstaltninger er angivet som producent- og eksportvirksomhed, hvis tilsagn blev accepteret under den administrative procedure, er individuelt berørt som omhandlet i artikel 230, stk. 4, EF, af meddelelserne om en fornyet undersøgelse af disse foranstaltninger, da disse desuden umiddelbart påvirker selskabets retsstilling og ikke overlader et skøn til de nationale myndigheder, der skal gennemføre dem. Virksomheden kan derfor nedlægge påstand om annullation af disse meddelelser om en fornyet undersøgelse, selv om meddelelserne ikke er rettet til denne.

   (jf. præmis 45-47 og 49)

3.  Et søgsmål om annullation af en meddelelse om en fornyet undersøgelse af en forordning udstedt af Rådet om indførelse af endelige antidumping- eller udligningsforanstaltninger, der udløber, hvilket søgsmål er rettet mod Rådet og Kommissionen, skal afvises, for så vidt som det er rettet mod Rådet. Eftersom disse meddelelser om en fornyet undersøgelse i overensstemmelse med artikel 11, stk. 6, i grundforordning nr. 384/96 om beskyttelse mod dumpingimport og artikel 22, stk. 2, i forordning nr. 2026/97 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Fællesskabet, blev vedtaget af Kommissionen, kan et søgsmål om annullation af en sådan meddelelse om en fornyet undersøgelse kun antages til realitetsbehandling, i det omfang den er anlagt mod denne institution.

   (jf. præmis 50 og 51)

4.  Det fremgår af femte betragtning i præamblen til grundforordning nr. 384/96 om beskyttelse mod dumpingimport og af sjette og syvende betragtning til forordning nr. 2026/97 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Fællesskabet, at disse forordninger navnlig har til formål i videst muligt omfang at gennemføre de nye og detaljerede regler i aftalen om anvendelsen af artikel VI i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (»antidumpingaftalen af 1994«) og i aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger af 1994, bilagt overenskomsten om oprettelse af verdenshandelsorganisationen (WTO), herunder bl.a. vedrørende varigheden af og genoptagelse af undersøgelse af antidumping- og udligningsforanstaltninger med henblik på at sikre en korrekt og gennemsigtig gennemførelse af disse regler. Fællesskabet har således vedtaget disse forordninger med henblik på at opfylde dets internationale forpligtelser i medfør af de nævnte aftaler. Fællesskabet har derfor med artikel 11, stk. 2, i grundforordningen om beskyttelse mod dumpingimport villet gennemføre de særlige forpligtelser, som er indeholdt i artikel 11, stk. 3, i antidumpingaftalen, og med artikel 18, stk. 1, i grundforordningen om beskyttelse mod subsidieret indførsel har det villet gennemføre de særlige forpligtelser, som er indeholdt i artikel 21, stk. 3, i antisubsidieaftalen.

   Heraf følger, at de nævnte regler i grundforordningerne om beskyttelse mod dumpingimport og mod subsidieret indførsel i videst muligt omfang skal fortolkes i lyset af de tilsvarende bestemmelser i antidumping- og antisubsidieaftalerne.

   (jf. præmis 88-91)

5.  Grundforordning nr. 384/96 om beskyttelse mod dumpingimport og forordning nr. 2026/97 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Fællesskabet, indeholder ikke bestemmelser, som udtrykkeligt præciserer den sidste frist for, hvornår der skal indledes en udløbsundersøgelse af antidumping- eller udligningsforanstaltninger. Imidlertid fremgår det utvetydigt af opbygningen af artikel 11, stk. 2, første afsnit, i grundforordning nr. 384/96 og af artikel 18, stk. 1, i forordning nr. 2026/97, at en sådan fornyet undersøgelse skal indledes senest inden udløbet af den foranstaltning, undersøgelsen vedrører.

   Artikel 11, stk. 3, i aftalen om anvendelsen af artikel VI i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (»antidumpingaftalen af 1994«) og artikel 21, stk. 3, i aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger af 1994, bilagt overenskomsten om oprettelse af verdenshandelsorganisationen (WTO), i lyset af hvilke bestemmelser i de nævnte forordninger nr. 384/96 og 2026/97 i videst muligt omfang skal fortolkes, henviser udelukkende til fristen for, hvornår en fornyet undersøgelse skal »indledes«, og kan ikke fortolkes således, at de indeholder en forpligtelse for de kontraherende parter til at indlede en fornyet undersøgelse af de berørte antidumping- eller udligningsforanstaltninger senest den dag, der går forud for udløbet af disse foranstaltninger. Derimod skal en kontraherende parts lovgivning, hvorefter den fornyede undersøgelse kan indledes helt til slutningen af gyldighedsperioden for de foranstaltninger, den vedrører, anses for at være forenelig med artikel 11, stk. 3, i antidumpingaftalen og artikel 21, stk. 3, i antisubsidieaftalen. Det er nemlig, henset til formålet hermed, væsentligt, at den fornyede undersøgelse senest indledes før det automatiske udløb af disse foranstaltninger. I det omfang disse bestemmelser pålægger en endelig frist for indledningen af en fornyet undersøgelse, henviser de til tidspunktet for udløbet af den berørte told, som nemlig stadig skal være i kraft på tidspunktet for denne indledning. Heraf følger, at en fornyet undersøgelse, som på grund af udløbet af antidumping- eller udligningsforanstaltninger indledes inden midnat den sidste dag i den almindelige anvendelsesperiode for foranstaltningerne, skal anses for at være forenelig med artikel 11, stk. 3, i antidumpingaftalen og artikel 21, stk. 3, i antisubsidieaftalen.

   Denne konklusion anfægtes hverken af en angivelig tilsidesættelse dels af retssikkerhedsprincippet, da artikel 11, stk. 2, første afsnit, i forordning nr. 384/96 og artikel 18, stk. 1, i forordning nr. 2026/97, selv om disse bestemmelser fortolkes i lyset af henholdsvis artikel 11, stk. 3, i antidumpingaftalen og artikel 21, stk. 3, i antisubsidieaftalen, klart og præcist angiver, at der skal indledes en fornyet undersøgelse af antidumping- og udligningstold inden udløbet af denne told, eller dels af princippet om god forvaltningsskik, eftersom en fællesskabsinstitution, når den har en frist til at udføre en bestemt handling, ikke tilsidesætter princippet om god forvaltningsskik, hvis den først handler den sidste dag inden for den fastsatte frist.

   (jf. præmis 93, 105, 106, 110, 114 og 117)