RETTENS DOM (Tredje Afdeling)

18. september 2003

Sag T-221/02

Giorgio Lebedef m.fl.

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Tjenestemænd — vederlag — rejseudgifter — beregningsmetode«

Fuldstændig gengivelse på fransk   II-1037

Angående:

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse om ændring af den beregningsmetode, der fra 1996 eller 1997 benyttedes til beregning af de årlige rejseudgifter for Grækenland, for ruten over Brindisi, og annullation af sagsøgernes lønsedler, der fuldbyrder denne afgørelse.

Udfald:

Frifindelse. Hver part bærer sine egne omkostninger.

Sammendrag

1. Tjenestemænd – søgsmål – akt, der indeholder et klagepunkt – begreb – ændring af beregningen af de årlige rejseudgifter som følge af jernbaneselskabernes ændringer af ruter og priser – ingen afgørelse – afvisning – lønseddel, hvoraf den ændrede beregning af de årlige rejseudgifter fremgår, på grundlag af en bestemt rute – formaliteten

   (Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91; bilag VII, art. 7, stk. 2, og art. 8, stk. 2, første afsnit)

2. Tjenestemænd – godtgørelse af udgifter – årlige rejseudgifter – beregningsgrundlag – sædvanlig rute kortere og billigere ad jernbane – begreb

   (Tjenestemandsvedtægten, bilag VII, art. 7, stk. 2, og art. 8, stk. 2)

3. Tjenestemænd – godtgørelse af udgifter – årlige rejseudgifter – ændring af den rute, der udgjorde grundlaget f or beregningen – forpligtelse til at høre de berørte tjenestemænd – foreligger ikke

   (Tjenestemandsvedtægten, bilag VII, art. 7, stk. 2, og art. 8, stk. 2)

4. Tjenestemænd – afgørelse, der indeholder et klagepunkt – begrundelsespligt – lønseddel, hvoraf den ændrede beregning af rejseudgifterne fremgår, på grund af en ændring af ruter og/eller priser – foreligger ikke – begrundelsespligt på tidspunktet for afvisning af klagen

   (Tjenestemandsvedtægten, art. 25; bilag VII, art. 7, stk. 2, og art. 8, stk. 2)

1.  De årlige rejseudgifter skal i henhold til artikel 7, stk. 2, første led, og artikel 8, stk. 2, første afsnit, i bilag VII til vedtægten beregnes på grundlag af en billet til den normalt anvendte, korteste og billigste rute ad jernbane mellem tjenestested og hjemsted, og en ændring af beregningen af de årlige rejseudgifter på grund af jernbaneselskabets ændringer af ruter og priser er ikke en følge af, at fællesskabsinstitutionen træffer afgørelse om at ændre metoden eller proceduren for beregning af rejseudgifter, men af den direkte anvendelse af vedtægtens relevante bestemmelser. Et søgsmål til prøvelse af en sådan ændring skal derfor afvises.

   Derimod kan en lønseddel, hvoraf det fremgår, at en beregning af rejseudgifter i henhold til artikel 8, stk. 1, i bilag VII til vedtægten på grundlag af en bestemt rute, udgøre en retsakt, der indeholder et klagepunkt, jf. vedtægtens artikel 90, stk. 2, hvorfor den kan gøres til genstand for en klage og et søgsmål.

   (jf. præmis 21. 22, 24 og 27)

   Henvisning til: Domstolen, 19. januar 1984. sag 262/80, Andersen m.fl. mod Parlamentet. Sml. s. 195, præmis 4; Domstolen, 4. juli 1985, sag 264/83. Delhez m.fl. mod Kommissionen, Sml. s. 2179, præmis 20; Retten, 27. oktober 1994, sag T-64/92. Chavancede Dalmassy m.fl. mod Kommissionen, Sml. Pers. IA, s. 227. og II. s. 723, præmis 20: Retten. 29. januar 1997. sag T-7/94. Adriaenssens m.fl. mod Kommissionen. Sml. Pers. IA, s. 1. og II, s. 1, præmis 29.

2.  Beregningen af de årlige rejseudgifter i henhold til artikel 8, stk. 2, i bilag VII til vedtægten skal foretages i henhold til de nærmere regler i artikel 7, stk. 2, første led, i nævnte bilag, dvs. på grundlag af den normalt anvendte, korteste og billigste rute ad jernbane. I denne forbindelse skal en rute, der er indeholdt i en tabel over officielle priser fastsat af jernbaneselskabet, på de berørte tjenestemænds tjenestested, anses foren normalt anvendt rute. Betalingen svarende til den pris, der er fastsat for denne rute, er en betaling beregnet »på grundlag af billetprisen«, jf. artikel 8, stk. 2, første afsnit, i bilag VII til vedtægten, selv hvis ruten omfatter rejse over hav.

   (jf. præmis 39 og 41-43)

3.  Da administrationen ved fastsættelsen af det beløb, der skal udbetales til tjenestemændene til de årlige rejseudgifter, er forpligtet til at beregne de faste rejseudgifter på grundlag af en jernbanebillet til den normalt anvendte, korteste og billigste rute, der forbinder tjenestestedet med hjemstedet, følger en ændring af beregningen af rejseudgifter direkte af en ændring af de ruter og/eller priser, der tilbydes af jernbaneselskabet på de berørte tjenestemænds tjenestested. Henset til den automatiske beregning af rejseudgifterne er der ingen forpligtelse til at høre de berørte tjenestemænd inden fastsættelsen af rejseudgifternes størrelse på grundlag af en ny rute i deres lønsedler.

   (jf. præmis 55 og 56)

4.  Når der er tale om en afgørelse, hvorved administrationen anvender almengyldige retsakter, såsom beregningsmetoden for de årlige rejseudgifter i henhold til artikel 8, stk. 2, i bilag VII til vedtægten, uden herved at have noget skøn, er den ikke forpligtet til at begrunde tjenestemændenes lønsedler. Hvis tjenestemændene imidlertid vurderer, at disse lønsedler indeholder klagepunkter og beslutter at indgive en klage, skal afgørelsen om afvisning af denne klage begrundes, hvilken begrundelse anses for at være sammenfaldende med begrundelsen for de lønsedler, mod hvilke klagen er indgivet.

   (jf. præmis 62)

   Henvisning til: Retten, 8. november 2000, sag T-158/98, Bareyt m.fl. mod Kommissionen, Sml. Pers. IA, s. 235, og II, s. 1085, præmis 78.