Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Statsstøtte - påtænkte støtteforanstaltninger - Kommissionens undersøgelse - forundersøgelse og kontradiktorisk undersøgelse - støttens forenelighed med fællesmarkedet - vanskeligheder ved vurderingen - forpligtelse for Kommissionen til at iværksætte en kontradiktorisk procedure - begreb - alvorlige vanskeligheder - fastlægges objektivt

(EF-traktaten, art. 93, stk. 2 og 3 (nu art. 88, stk. 2 og 3, EF))

2. Statsstøtte - forbud - undtagelser - støtte, der kan henføres under undtagelsen i traktatens artikel 92, stk. 3, litra c) [efter ændring nu art. 87, stk. 3, litra c), EF] - vurdering af omstruktureringsplanens muligheder for inden for en rimelig frist at genetablere virksomhedens levedygtighed på lang sigt

[EF-traktaten, art. 92, stk. 3, litra c) [efter ændring nu artikel 87, stk. 3, litra c), EF]]

3. Statsstøtte - påtænkte støtteforanstaltninger - Kommissionens undersøgelse - forundersøgelse og kontradiktorisk undersøgelse - støttens forenelighed med fællesmarkedet - vanskeligheder ved vurderingen - forpligtelse for Kommissionen til at iværksætte en kontradiktorisk procedure - undersøgelse af støtteforanstaltningerne i betydeligt længere tid end normalt påkrævet til en første undersøgelse - anmodning over for den anmeldende stat om yderligere oplysninger - indicium for alvorlige vanskeligheder

[EF-traktaten, art. 93, stk. 2 og 3 (nu art. 88, stk. 2 og 3, EF)]

Sammendrag

1. Proceduren i henhold til traktatens artikel 93, stk. 2 (nu artikel 88, stk. 2, EF), er nødvendig, når Kommissionen støder på alvorlige vanskeligheder ved undersøgelsen af, om en støtteforanstaltning er forenelig med fællesmarkedet. Kommissionen kan derfor kun begrænse sig til den indledende procedure i medfør af traktatens artikel 93, stk. 3, og godkende en statslig foranstaltning, der er anmeldt, såfremt den efter en første undersøgelse kan nå til den opfattelse, at foranstaltningen ikke kan betegnes som støtte i traktatens artikel 92, stk. 1's forstand (efter ændring nu artikel 87, stk. 1, EF), eller at den ganske vist udgør en støtte, men er forenelig med fællesmarkedet. Hvis Kommissionen på grundlag af denne første undersøgelse imidlertid når til den modsatte opfattelse af spørgsmålet om støttens forenelighed med fællesmarkedet eller ikke har kunnet overvinde alle vanskelighederne ved bedømmelsen af den omhandlede foranstaltning, skal den indhente alle de nødvendige udtalelser og med henblik herpå indlede proceduren efter traktatens artikel 93, stk. 2. Det tilkommer Kommissionen på baggrund af sagens faktiske og retlige omstændigheder at afgøre, om det på grund af de vanskeligheder, der er opstået under undersøgelsen af støttens forenelighed med fællesmarkedet, er nødvendigt at indlede denne procedure.

Ved vurderingen heraf skal tre krav overholdes. For det første er Kommissionens beføjelse til at tage stilling til en støtteforanstaltnings forenelighed med fællesmarkedet efter afslutningen af den indledende procedure i medfør af traktatens artikel 93 begrænset til foranstaltninger, der ikke frembyder alvorlige vanskeligheder, hvilket indebærer, at dette er en nødvendig betingelse for beføjelsen. Kommissionen kan således ikke afslå at indlede den formelle undersøgelsesprocedure under påberåbelse af andre omstændigheder, såsom tredjemands interesser, procesøkonomiske hensyn eller andre hensyn til administrativ formålstjenlighed. For det andet er Kommissionen forpligtet til at indlede den formelle procedure, når den støder på alvorlige vanskeligheder, og den har i denne forbindelse ikke nogen skønsmæssig beføjelse. Selv om den er bundet med hensyn til beslutningen om, hvorvidt der skal indledes denne procedure, har Kommissionen dog en vis skønsmargen ved indhentningen og undersøgelsen af sagens konkrete omstændigheder med henblik på at afgøre, om de giver anledning til alvorlige vanskeligheder. Navnlig kan Kommissionen efter formålet med traktatens artikel 93, stk. 3, og i overensstemmelse med sin pligt til at følge god forvaltningsskik indlede en dialog med den stat, der har foretaget anmeldelsen, eller med tredjemand for under den indledende procedure at klare eventuelle vanskeligheder. For det tredje skal begrebet alvorlige vanskeligheder fastlægges objektivt. Både med udgangspunkt i omstændighederne ved vedtagelsen af den anfægtede retsakt og i dens indhold skal det undersøges, om der foreligger sådanne vanskeligheder, på et objektivt grundlag ved at sammenholde beslutningens begrundelse med de oplysninger, som Kommissionen havde til rådighed, da den traf afgørelse om den omtvistede støttes forenelighed med fællesmarkedet. Det følger heraf, at den legalitetskontrol, Fællesskabets retsinstanser foretager af, om der foreligger alvorlige vanskeligheder, i sagens natur er mere vidtgående end at undersøge, om der er anlagt en åbenbart urigtig vurdering.

( jf. præmis 42-45 og 47 )

2. For at støtte til virksomheder i vanskeligheder kan erklæres forenelig med traktatens artikel 92, stk. 3, litra c) [efter ændring nu artikel 87, stk. 3, litra c), EF], er det en betingelse, at støtten er knyttet til en omstruktureringsplan, der skal begrænse eller omlægge virksomhedernes aktivitetsområder. For ikke at gøre indsigelse mod den påtænkte støtte uden at indlede den formelle undersøgelsesprocedure må Kommissionen nødvendigvis være i stand til at vurdere, om omstruktureringsplanen inden for en rimelig frist kan genetablere virksomhedens levedygtighed på længere sigt på grundlag af realistiske hypoteser om fremtidige driftsbetingelser.

( jf. præmis 70 og 71 )

3. Når der forløber betydeligt længere tid, end der normalt er påkrævet for at foretage en første undersøgelse inden for rammerne af traktatens artikel 93, stk. 3 (nu artikel 88, stk. 3, EF), kan det sammen med andre momenter føre til, at det må fastslås, at Kommissionen er stødt på alvorlige vanskeligheder i sin bedømmelse, der kræver, at proceduren i traktatens artikel 93, stk. 2, må indledes.

Særligt når sagsbehandlingen forsinkes af den pågældende medlemsstats utilbøjelighed til at videregive nødvendige oplysninger til Kommissionen trods dens gentagne anmodninger herom, kan dette i sagens natur være et indicium for, at der er alvorlige vanskeligheder, men Kommissionen kan ikke påberåbe sig, at den stat, der foretager anmeldelsen, er ansvarlig for denne situation. Hvis dette skulle anerkendes som en mulighed, ville det indebære, at berørte tredjemænd ville miste de rettigheder under sagsbehandlingen, som de har i medfør af traktatens artikel 93, stk. 2, idet Kommissionen da ville kunne benytte den anmeldende stats adfærd eller forsømmelighed til at sætte traktatens artikel 93, stk. 3, der pålægger Kommissionen at indlede den formelle undersøgelsesprocedure, ud af kraft, og medlemsstaten ville kunne unddrage sig sin pligt til loyalt samarbejde.

( jf. præmis 93, 98 og 100 )