Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1 Annullationssoegsmaal - retlig interesse - juridiske personer - begreb - status som juridisk person afhaengig af national lovgivning eller af faellesskabsinstitutionernes anerkendelse som uafhaengig retlig enhed

[EF-traktaten, art. 173; Domstolens procesreglement, art. 38, stk. 5, litra a); Rettens procesreglement, art. 44, stk. 5, litra a)]

2 Annullationssoegsmaal - fysiske eller juridiske personer - retsakter, der beroerer dem umiddelbart og individuelt - forordning om indfoerelse af antidumpingtold - et tredjelands eksportvirksomhed, som er genstand for undersoegelsen og har deltaget deri

(EF-traktaten, art. 173, stk. 4)

3 Faelles handelspolitik - beskyttelse mod dumping - dumpingmargin - fastsaettelse af den normale vaerdi - indfoersler fra tredjelande uden markedsoekonomi - fastsaettelse af »samme vare« - stikproever - institutionernes skoensbefoejelse - judiciel kontrol - graenser

(Raadets forordning nr. 2423/88, art. 2, stk. 5, 12 og 13)

4 Faelles handelspolitik - beskyttelse mod dumping - fastsaettelse af antidumpingtold - fastsaettelse af en enkelt told for alle indfoersler fra et tredjeland uden markedsoekonomi - lovlighed - betingelser

(Raadets forordning nr. 2423/88, art. 2, stk. 5, 9, 13 og 14, og art. 13, stk. 3)

5 Faelles handelspolitik - beskyttelse mod dumping - fastsaettelse af antidumpingtold - individuel behandling af eksportvirksomheden i et land uden markedsoekonomi - betingelser - bevis for virksomhedernes uafhaengighed af staten - institutionernes skoensbefoejelse - judiciel kontrol - graenser

(Raadets forordning nr. 2423/88)

6 Faellesskabsret - principper - ret til kontradiktion - overholdelse heraf under administrative procedurer - antidumping - institutionernes forpligtelse til at opfylde de af proceduren omhandlede virksomheders anmodninger om oplysninger - graenser

[EF-traktaten, art. 214; Raadets forordning nr. 2423/88, art. 7, stk. 4, litra b), og art. 8, stk. 2 og 3]

Sammendrag

7 Afgoerelsen om, hvorvidt et annullationssoegsmaal, der er anlagt af en retlig enhed under henvisning til traktatens artikel 173, kan antages til realitetsbehandling, beror i foerste raekke paa, om sagsoegeren har status som juridisk person. I henhold til den faellesskabsretlige domstolsordning har en sagsoeger status som juridisk person, saafremt selskabet har opnaaet denne status efter den lovgivning, der finder anvendelse paa selskabets stiftelse, eller saafremt faellesskabsinstitutionerne har anset sagsoegeren for en uafhaengig retlig enhed.

Artikel 38, stk. 5, litra a), i Domstolens procesreglement og artikel 44, stk. 5, litra a), i Rettens procesreglement bestemmer herom, at er sagsoegeren en privatretlig juridisk person, skal staevningen vaere ledsaget af dennes vedtaegter, en nyere udskrift af handelsregisteret, en nyere udskrift af selskabs- eller foreningsregisteret eller andet bevis for, at sagsoegeren bestaar som juridisk person. En kopi af selskabets registreringsdokument, hvoraf det fremgaar, at selskabet er »corporate legal person« ejet af Den Kinesiske Folkerepublik og med status som juridisk person efter kinesisk ret udgoer et bevis for, at der er tale om en retlig enhed som omhandlet af naevnte bestemmelser.

Under alle omstaendigheder kan en juridisk persons status som en uafhaengig retlig enhed ikke bestrides, naar vedkommende er blevet anset for en saadan af faellesskabsinstitutionerne under den administrative procedure, der er gaaet forud for vedtagelsen af den anfaegtede retsakt

8 Selv om forordninger om antidumpingtold bedoemt i forhold til traktatens artikel 173, stk. 4, efter deres art og raekkevidde har lovgivningsmaessig karakter, idet de finder anvendelse paa alle de paagaeldende erhvervsdrivende i almindelighed, kan det ikke udelukkes, at deres bestemmelser beroerer visse erhvervsdrivende individuelt.

Retsakter om indfoerelse af antidumpingtold er saaledes i stand til umiddelbart og individuelt at beroere producent- og eksportvirksomheder, der kan godtgoere, at det er dem, der er tale om i Kommissionens eller Raadets retsakter, eller som har vaeret inddraget i de forudgaaende undersoegelser, og, mere generelt, enhver erhvervsdrivende, som kan godtgoere at have visse egenskaber, som er saerlige for ham, og som i forhold til de paagaeldende foranstaltninger adskiller ham fra alle andre erhvervsdrivende.

Den retsbeskyttelse, der ydes individuelle virksomheder, som skal betale en antidumpingtold, kan endvidere ikke beroeres af den simple kendsgerning, at den paagaeldende told er en enhedstold, som paalaegges under henvisning til en stat og ikke til individuelle virksomheder.

Et selskab, hvis varer rammes af en antidumpingtold, og som i videst muligt omfang har deltaget i den administrative procedure, og hvis deltagelse heri var udtrykkeligt angivet i den anfaegtede forordning, maa anses for at vaere individuelt beroert af en forordning om indfoerelse af en antidumpingtold.

Samme virksomhed maa i oevrigt ogsaa anses for at vaere direkte beroert af den paagaeldende forordning, idet en forordning om indfoerelse af en antidumpingtold forpligter medlemsstaternes toldmyndigheder til at opkraeve den indfoerte told uden at indroemme disse nogen skoensbefoejelse.

9 Ved indfoersel fra lande uden markedsoekonomi udgoer bestemmelsen af »samme vare« med henblik paa beregning af den normale vaerdi i henhold til artikel 2, stk. 5 og 12, i grundforordningen om antidumping nr. 2423/88 en del af den vide skoensbefoejelse, som institutionerne raader over ved undersoegelse af komplicerede oekonomiske forhold. Den samme skoensbefoejelse indroemmes ogsaa institutionerne i henhold til artikel 12, stk. 13, i grundforordningen om antidumping med hensyn til anvendelse af stikproever.

Den retslige proevelse af saadanne skoen boer begraenses til en undersoegelse af, om formforskrifterne er overholdt, om de faktiske omstaendigheder, som er lagt til grund ved det anfaegtede valg, er materielt rigtigt, samt om der foreligger en aabenbar fejl i vurderingen af de faktiske omstaendigheder, eller om der er begaaet magtfordrejning.

10 En politik, som indebaerer, at der indfoeres en enkelt antidumpingtold for et helt land, er hverken i strid med ordlyden af eller aanden i grundforordningen om antidumping nr. 2423/88, hvis denne politik er noedvendig, for at Faellesskabet kan beskytte sig mod dumping og mod risikoen for omgaaelse af beskyttelsesforanstaltninger.

Grundforordningen indeholder ingen bestemmelse, som forbyder indfoerelse af en enkelt antidumpingtold for statshandelslande:

- Artikel 2, stk. 5, angiver kun de kriterier, paa grundlag af hvilke den normale vaerdi bestemmes i tilfaelde af indfoersel fra lande uden markedsoekonomi.

- Artikel 2, stk. 9, vedroerer kun prisernes sammenlignelighed og de justeringer, der skal foretages for at tage hensyn til forskelle, som paavirker denne sammenlignelighed.

- Det forhold, at artikel 2, stk. 13, bestemmer, at naar der er tale om varierende priser, sammenlignes eksportpriserne i princippet med den normale vaerdi i forbindelse med hver enkelt transaktion, indebaerer ikke, at der ikke kan fastsaettes en enkelt antidumpingtold.

- Hverken artikel 13, stk. 3, i grundforordningen, eller artikel 8, stk. 3, i GATT's antidumpingkodeks forbyder en institution at paalaegge en enkelt told, eller kraever, at der fastsaettes en dumpingmargin individuelt for hver enkelt eksportoer.

- Bestemmelserne kraever alene, at der er en forbindelse mellem stoerrelsen af tolden, ogsaa i tilfaelde af en enkelt told, og dumpingmarginen, ogsaa selv om denne fastsaettes individuelt.

- Artikel 2, stk. 14, i grundforordningen definerer ganske vist dumpingmarginen som det beloeb, hvormed den normale vaerdi overstiger eksportprisen [litra a)], men den bestemmer ogsaa, at naar der er tale om varierende dumpingmarginer, kan der beregnes et vejet gennemsnit af disse [litra b)].

- Selv om det endelig fremgaar saavel af opbygningen som formaalet med grundforordningens artikel 13, stk. 2 - som bestemmer, at i en forordning om antidumping anfoeres isaer stoerrelsen og arten af den paalagte told, den paagaeldende vare, oprindelses- eller eksportlandets, og om muligt navnet paa leverandoeren samt begrundelserne for forordningen - at forpligtelsen til at anfoere navnet paa leverandoeren i forordningen om antidumping i princippet indebaerer en forpligtelse til at fastsaette en specifik antidumpingtold for hver enkelt leverandoer, har lovgiver dog udtrykkeligt begraenset forpligtelsen til at anfoere leverandoerens navn til alene at gaelde i tilfaelde, hvor dette er muligt; men det er ikke muligt at anfoere navne paa hver leverandoer, hvis det, for at undgaa risikoen for omgaaelse af antidumpingtolden, er noedvendigt at indfoere en enkelt told for et helt land, hvilket navnlig er tilfaeldet, naar faellesskabsinstitutionerne, med hensyn til et statshandelsland, efter at have undersoegt de paagaeldende eksportoerers forhold, ikke er overbevist om, at disse eksportoerer handler uafhaengigt i forhold til staten.

Formaalet med grundforordningen er bl.a. at beskytte Faellesskabet mod dumpingindfoersler. Med hensyn til forordningens aand fremgaar det af forskellige bestemmelser, at den normale vaerdi og eksportprisen normalt skal fastslaas individuelt for hver eksportoer, hvilket dog ikke betyder, at faellesskabsinstitutionerne er forpligtet til at goere dette i hvert enkelt tilfaelde, og heller ikke, at de er forpligtet til at indfoere en individuel antidumpingtold for hver enkelt eksportoer. Grundforordningens aand overlader faellesskabsinstitutionerne et vidt skoen ved afgoerelsen af, hvornaar det er mest rimeligt at give de beroerte eksportoerer individuel behandling. Dette fremgaar bl.a. af grundforordningens artikel 2, stk. 14, litra b), og af artikel 13, stk. 2, som giver faellesskabsinstitutionerne mulighed for at beregne et vejet gennemsnit af dumpingmarginerne, og dermed en enkelt dumpingmargin, for et helt land, samt for at indfoere en enkelt antidumpingtold for dette land.

11 Spoergsmaalet, om en eksportoer fra et statshandelsland handler tilstraekkeligt uafhaengigt i forhold til staten til, at der under en antidumpingprocedure kan gives ham individuel behandling, forudsaetter en vurdering af komplicerede faktiske forhold, som baade er af oekonomisk, politisk og juridisk art.

Institutionerne raader, ligesom i komplicerede oekonomiske spoergsmaal, ved vurderingen af de politiske og juridiske forhold i statshandelslandet, over et vidt skoen, saaledes at retsinstansernes proevelse vedroerende en saadan bedoemmelse maa begraenses til en kontrol af, om formforskrifterne er overholdt, om de faktiske omstaendigheder, paa grundlag af hvilke det anfaegtede valg er foretaget, er materielt rigtige, samt til, om der foreligger en aabenbar fejl i vurderingen af de faktiske omstaendigheder.

12 Under en administrativ procedure som den inden indfoerelse af antidumpingtold forudgaaende procedure er princippet om retten til kontradiktion overholdt, naar den paagaeldende virksomhed har haft mulighed for at give udtryk for sin stillingtagen til, om de fremfoerte faktiske forhold og andre omstaendigheder virkelig foreligger, og hvilken betydning de da har, og i givet fald til de relevante dokumenter.

Den oplysningspligt, som paahviler Kommissionen, maa dog altid afvejes mod forbuddet mod at videregive fortrolige oplysninger, som dels fremgaar af artikel 8, stk. 2, i grundforordningen om antidumping, der bestemmer, at hverken faellesskabsinstitutionerne, medlemsstaterne eller personer i disses tjeneste maa videregive oplysninger, som de har modtaget i medfoer af forordningen, og som paa anmodning af den part, der har givet oplysningerne, skal behandles som fortrolige, medmindre denne part har givet saerlig tilladelse til videregivelse, og dels af traktatens artikel 214 og grundforordningens artikel 8, stk. 3, i henhold til hvilken faellesskabsinstitutionerne kan betragte visse oplysninger som fortrolige, naar videregivelsen heraf vil kunne vaere til vaesentlig skade for den, der har givet dem eller er kilde til saadanne oplysninger.