Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1 Retspleje - intervention - sagsoegte har ikke nedlagt paastand om afvisning - afvisning

(EOEF-statutten for Domstolen, art. 37, stk. 3; Rettens procesreglement, art. 116, stk. 3)

2 Annullationssoegsmaal - fysiske eller juridiske personer - retsakter, der beroerer dem umiddelbart og individuelt - kommissionsbeslutning, der tillader udbetaling af en statsstoette til en virksomhed, der opererer paa et marked med faa producenter - konkurrerende virksomhed - soegsmaalsret

(EF-traktaten, art. 93, stk. 3, og art. 173, stk. 4)

3 Statsstoette - forbud - undtagelser - stoette til skibsbygningsindustrien - direktiv 90/684 - stoette til oesttyske skibsvaerfter - kriterier for undtagelse - udbetaling inden den 31. december 1993 - deponering til fordel for modtageren inden den 31. december 1993 under afventning af Kommissionens endelige beslutning - tilladt

[Raadets direktiv 90/684, art. 10a, stk. 2, litra a), og art. 11, stk. 2, og Raadets direktiv 92/68]

4 Statsstoette - forbud - undtagelser - stoette til skibsbygningsindustrien - direktiv 90/684 - stoette til oesttyske skibsvaerfter - sidste frist for betaling af stoette fastsat til den 31. december 1993 - Kommissionens kompetence til at tillade en stoette efter denne dato

(Raadets direktiv 90/684, art. 10a, og Raadets direktiv 92/68)

5 Statsstoette - forbud - undtagelser - stoette til skibsbygningsindustrien - direktiv 90/684 - stoette til oesttyske skibsvaerfter - kriterier for undtagelse - maksimumsgraense - beregningsgrundlag og -metode - fastlaeggelse paa baggrund af forarbejderne

[Raadets direktiv 90/684, art. 10a, stk. 2, litra a), og Raadets direktiv 92/68]

6 Statsstoette - forbud - undtagelser - stoette til skibsbygningsindustrien - direktiv 90/684 - stoette til oesttyske skibsvaerfter - kriterier for undtagelse - kapacitetsnedskaering - omfang

[Raadets direktiv 90/684, art. 10a, stk. 2, litra c), og Raadets direktiv 92/68]

7 Statsstoette - forbud - undtagelser - stoette til skibsbygningsindustrien - direktiv 90/684 - stoette til oesttyske skibsvaerfter - kriterier for undtagelse - kapacitetsnedskaering - Kommissionens skoen - domstolskontrol

(Raadets direktiv 90/684, art. 10a, og Raadets direktiv 92/68)

8 Statsstoette - forbud - undtagelser - stoette til skibsbygningsindustrien - direktiv 90/684 - stoette til oesttyske skibsvaerfter - kriterier for undtagelse - kapacitetsnedskaering - faktisk og definitiv nedskaering - begreb

(Raadets direktiv 90/684, art. 7 og 10a, og Raadets direktiv 92/68)

9 Institutionernes retsakter - begrundelse - forpligtelse - raekkevidde - hensyntagen til sammenhaengen

(EF-traktaten, art. 190)

10 Statsstoette - paataenkte stoetteforanstaltninger - Kommissionens undersoegelse - indledende fase og kontradiktorisk fase - respektive kendetegn

(EF-traktaten, art. 93, stk. 2 og 3)

Sammendrag

11 I henhold til artikel 37, stk. 3, i EOEF-statutten for Domstolen, som i medfoer af samme statuts artikel 46, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse paa rettergangsmaaden ved Retten, kan paastande, der nedlaegges i en begaering om intervention, kun gaa ud paa at understoette en af parternes paastande. I oevrigt indtraeder intervenienten i henhold til artikel 116, stk. 3, i Rettens procesreglement i sagen, som den foreligger ved hans intervention. Intervenienten kan saaledes ikke fremsaette en formalitetsindsigelse, som ikke er indeholdt i sagsoegtes paastande.

12 Selv om en kommissionsbeslutning, hvorved der gives tilladelse til en statsstoette til en virksomhed, foerst kan paavirke en konkurrents interesser fra det oejeblik, hvor de tilladte nationale foranstaltninger gennemfoeres, maa en konkurrent anses for at vaere umiddelbart beroert i traktatens artikel 173, stk. 4's forstand af en saadan beslutning, saafremt der ikke er nogen tvivl om de nationale myndigheders vilje til at yde den omhandlede stoette.

Konkurrenten maa ogsaa betragtes som individuelt beroert i naevnte bestemmelses forstand, saafremt han paa grund af saerlige omstaendigheder - f.eks. fordi der kun er et begraenset antal virksomheder paa det paagaeldende marked - i relation til statsstoetten befinder sig i en saerlig situation i forhold til alle andre erhvervsdrivende.

13 Betingelsen i artikel 10a, stk. 2, litra a), i direktiv 90/684 om stoette til skibsbygningsindustrien, som indsat ved direktiv 92/68 for at lette de noedvendige omstruktureringer inden for den paagaeldende sektor i det tidligere DDR, hvorefter den af Kommissionen tilladte stoette til de oesttyske skibsvaerfter skulle vaere udbetalt inden den 31. december 1993, blev ikke paavirket af direktiv 93/115, hvorved gyldighedsperioden for direktivet blev forlaenget indtil den 31. december 1994. Da Kommissionen ikke var i stand til at traeffe en endelig beslutning om tilladelse af en af trancherne af en saadan stoette inden udloebet af den fastsatte frist for udbetalingen heraf, opfyldte den tyske regering, som oenskede at yde en tranche af stoetten, den foernaevnte betingelse ved at indsaette det omhandlede beloeb paa spaerrede bankkonti til fordel for modtageren.

14 Kommissionen har kompetence til at tillade en driftsstoette til et oesttysk skibsvaerft efter den 31. december 1993, som er fastsat som sidste frist for udbetalingen af en saadan stoette ved artikel 10a, stk. 2, i direktiv 90/684 om stoette til skibsbygningsindustrien, som indsat ved direktiv 92/68 for at lette de noedvendige omstruktureringer inden for den paagaeldende sektor i det tidligere DDR.

Det foelger nemlig af bestemmelsens litra b), at Kommissionen havde kompetence og pligt til at vurdere noedvendigheden og dermed foreneligheden med faellesmarkedet af driftsstoette, der blev ydet til kontrakter indgaaet i hele perioden fra den 1. juli 1990 til den 31. december 1993, herunder eventuelle kontrakter underskrevet sidstnaevnte dag.

Da en undersoegelse af, om statsstoette er forenelig med faellesmarkedet, normalt indebaerer en kompliceret oekonomisk og teknisk vurdering, som kraever en vis tid, maa det desuden antages, at faellesskabslovgiver i forbindelse med vedtagelsen af direktiv 92/68 har givet Kommissionen kompetence til i visse tilfaelde at traeffe sin beslutning om en stoettes forenelighed med faellesmarkedet selv efter den 31. december 1993. Det bemaerkes herved, at det efter ordlyden af artikel 10a i direktiv 90/684 ikke udtrykkeligt kraeves, at Kommissionen traeffer sin beslutning inden denne dato. Da der er tale om driftsstoette, herunder navnlig produktionsstoette knyttet til bestemte kontrakter, er det alene tidspunktet for underskrivelsen af kontrakterne, der har betydning i relation til stoettens indvirkning paa konkurrencen, og ikke det tidspunkt, hvor Kommissionen traeffer beslutning om, hvorvidt stoetten er forenelig med faellesmarkedet.

15 Artikel 10a, stk. 2, litra a), i direktiv 90/684 om stoette til skibsbygningsindustrien, som indsat ved direktiv 92/68 for at lette de noedvendige omstruktureringer inden for den paagaeldende sektor i det tidligere DDR, foreskriver udtrykkeligt, at beregningen af maksimumsgraensen for driftsstoette skal ske paa grundlag af den aarlige normalomsaetning »efter« den planlagte omstrukturering, dvs. efter 1995, idet omstruktureringen efter planen skulle vare indtil den 31. december 1995.

Direktiv 92/68 indeholder ganske vist ikke nogen definition af begrebet den aarlige normalomsaetning, men i Kommissionens meddelelse af 25. maj 1992, som ledsagede forslaget til direktivet, gives der en definition, hvorefter det paagaeldende tal skal beregnes ved at gange det forventede antal arbejdstagere ved udgangen af omstruktureringsperioden med den gennemsnitlige produktionsvaerdi pr. arbejdstager. Det fremgaar ligeledes af forarbejderne til direktiv 92/68, hvilken maksimal driftsstoette der var paataenkt paa tidspunktet for vedtagelsen af direktivet. Uden at det udtrykkeligt fremgaar af Kommissionens direktivforslag, kan man paa den baggrund udlede den beregningsmetode, som Kommissionen maa have anvendt ved fastsaettelsen af maksimumsstoettegraensen ved hjaelp af en procentsats af den aarlige normalomsaetning. Raadet har saaledes implicit godkendt denne beregningsmetode, som svarer til den, der er anvendt i artikel 4, stk. 1, i direktiv 90/684, og som udgoer den eneste formel, som kan forklare den maksimumsgraense, der er fastsat i direktiv 92/68.

16 Artikel 10a, stk. 2, litra c), i direktiv 90/684 om stoette til skibsbygningsindustrien, som indsat ved direktiv 92/68 for at lette de noedvendige omstruktureringer inden for den paagaeldende sektor i det tidligere DDR, skal fortolkes saaledes, at bestemmelsen som betingelse for, at en stoette kan tillades, alene kraever en generel nedskaering paa 40% af den samlede produktionskapacitet i det tidligere DDR inden afslutningen af den planlagte omstrukturering.

Det foelger saaledes af den naevnte bestemmelse, at Kommissionen paa den ene side ikke i forbindelse med vedtagelsen af en beslutning om at tillade en stoette til et skibsvaerft havde pligt til at sikre sig, at dettes kapacitet saerskilt betragtet blev reduceret eller begraenset til, hvad den tyske regering havde tildelt det, og at den paa den anden side var berettiget til at godkende udbetalingen af en tranche af stoetten alene paa grundlag af tilsagn fra den tyske regerings side om en fordeling af kapaciteten mellem de oesttyske vaerfter og en nedskaering af den samlede kapacitet inden udgangen af 1995, hvor omstruktureringen skulle vaere afsluttet.

17 Selv om Kommissionens opgave med henblik paa vurderingen af, om driftsstoette, der ydes i henhold til den undtagelsesordning, der er indfoert ved direktiv 92/68 for at lette de noedvendige omstruktureringer inden for skibsbygningsindustrien i det tidligere DDR, er forenelig med faellesmarkedet, alene bestaar i at kontrollere, at betingelserne i artikel 10a i direktiv 90/684 om stoette til skibsbygningsindustrien er opfyldt, har Kommissionen dog i relation til betingelsen om en nedskaering af modtagernes fremtidige kapacitet et vidt skoen ved bedoemmelsen af det faktiske grundlag for vurderingen af denne kapacitet.

I sager, der indebaerer en kompliceret oekonomisk og teknisk vurdering, maa den kontrol, Faellesskabets retsinstanser udoever, begraenses til en efterproevelse af, om procedureregler er overholdt, om begrundelsen er tilstraekkelig, om de faktiske omstaendigheder er materielt rigtige, samt om der foreligger et aabenbart urigtigt skoen eller magtfordrejning.

18 Udtrykket »en faktisk og definitiv nedskaering« i artikel 10a, stk. 2, litra c), i direktiv 90/684 om stoette til skibsbygningsindustrien, som indsat ved direktiv 92/68 for at lette de noedvendige omstruktureringer inden for den paagaeldende sektor i det tidligere DDR, skal fortolkes saaledes, at kapaciteten kan foroeges efter afslutningen af omstruktureringen, henholdsvis efter fem aar med Kommissionens tilladelse eller efter ti aar uden en saadan tilladelse.

Da artikel 10a ikke indeholder nogen definition af udtrykket, maa det nemlig fortolkes paa baggrund af de oevrige bestemmelser i direktiv 90/684, saasom artikel 7 om stoette til lukning, hvorefter en lukning maa betragtes som definitiv, naar den straekker sig over mere end ti aar, idet Kommissionen eventuelt kan give tilladelse til en genaabning efter fem aar.

19 Den begrundelse, som kraeves i henhold til traktatens artikel 190, skal tilpasses karakteren af den paagaeldende retsakt og klart og utvetydigt angive de betragtninger, som den institution, der har udstedt den anfaegtede retsakt, har lagt til grund, saaledes at de beroerte parter kan faa kendskab til grundlaget for den trufne foranstaltning, og saaledes at Faellesskabets retsinstanser kan udoeve deres proevelsesret. Det kraeves ikke, at begrundelsen angiver alle de forskellige relevante faktiske og retlige momenter, da spoergsmaalet, om en beslutnings begrundelse opfylder kravene efter traktatens artikel 190, ikke blot skal vurderes i forhold til ordlyden, men ligeledes i forhold til den sammenhaeng, hvori den indgaar, samt under hensyn til alle de retsregler, som gaelder paa det paagaeldende omraade.

Naar der er tale om en beslutning truffet ved afslutningen af den indledende procedure i henhold til traktatens artikel 93, stk. 3, paavirker det omfanget af begrundelsespligten, at denne bestemmelse ikke paalaegger Kommissionen at inddrage tredjemand i den administrative procedure. Med forbehold af en eventuel forpligtelse til at indlede proceduren i artikel 93, stk. 2, i forbindelse med hvilken Kommissionen har pligt til at opfordre de interesserede parter til at fremsaette deres bemaerkninger, kan Kommissionen traeffe en beslutning i henhold til artikel 93, stk. 3, udelukkende paa grundlag af sin korrespondance med den beroerte medlemsstat. Det foelger heraf, at Kommissionen i princippet ikke har pligt til at tage hensyn til bl.a. den interesse, en tredjemand kunne have i at modtage en forklaring i begrundelsen.

20 Den administrative procedure i statsstoettesager har to faser: den indledende fase af undersoegelsen af stoetteforanstaltninger i medfoer af traktatens artikel 93, stk. 3 - der alene har til formaal at goere det muligt for Kommissionen at danne sig en foerste opfattelse af, om den paagaeldende stoette er delvis eller fuldt ud forenelig med faellesmarkedet - og undersoegelsesfasen i traktatens artikel 93, stk. 2. Kommissionen er foerst i sidstnaevnte undersoegelsesfase, som skal give den mulighed for at opnaa fuldstaendige oplysninger om alle sagens omstaendigheder, i henhold til traktaten forpligtet til at opfordre de beroerte parter til at fremsaette deres bemaerkninger, hvorimod der i den indledende fase ikke gaelder en saadan forpligtelse.