Sag C-515/19

Eutelsat SA

mod

Autorité de régulation des communications électroniques et des postes
og
Inmarsat Ventures SE

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d’État (Frankrig))

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 15. april 2021

»Præjudiciel forelæggelse – tilnærmelse af lovgivningerne – telekommunikationssektoren – samordnet anvendelse af frekvensressourcer i 2 GHz-båndet med sigte på indførelse af systemer, som leverer mobile satellittjenester – beslutning nr. 626/2008/EF – artikel 2, stk. 2, litra a) og b) – artikel 4, stk. 1, litra c), nr. ii) – artikel 7, stk. 1 og 2 – artikel 8, stk. 1 og 3 – mobile satellitsystemer – begrebet »mobile jordstationer« – begrebet »supplerende jordbaserede komponenter« – begrebet »nødvendig kvalitet« – satellitbaserede og jordbaserede komponenters respektive rolle – forpligtelse for den udvalgte operatør af mobile satellitsystemer til at betjene en bestemt andel af befolkningen og landområdet – manglende overholdelse – indvirkning«

1. Tilnærmelse af lovgivningerne – telekommunikationssektoren – udvælgelse af og udstedelse af tilladelser til systemer, som leverer mobile satellittjenester – beslutning nr. 626/2008 – tilladelser udstedt af medlemsstaterne – anvendelse af frekvensressourcer med sigte på indførelse af systemer, som leverer mobile satellittjenester – mobilt satellitsystem – jordbaseret station, der kan kvalificeres som supplerende jordbaserede komponenter til mobile satellitsystemer – betingelser – nødvendig kvalitet – kriterier for, at medlemsstaternes kompetente myndigheder kan indrømme eller give en operatør afslag på de nødvendige tilladelser til levering af de nævnte komponenter til mobile satellitsystemer

   [Europa-Parlamentet og Rådets beslutning nr. 626/2008, 5. og 19. betragtning samt art. 1, stk. 1, art. 2, stk. 2, litra a) og b), og art. 8, stk. 1 og 3]

   (jf. præmis 35-37, 39-41, 44, 50, 51, 53 og 55-57 samt domskonkl. 1)

2. Tilnærmelse af lovgivningerne – telekommunikationssektoren – udvælgelse af og udstedelse af tilladelser til systemer, som leverer mobile satellittjenester – beslutning nr. 626/2008 – tilladelser udstedt af medlemsstaterne – anvendelse af frekvensressourcer med sigte på indførelse af systemer, som leverer mobile satellittjenester – mobil jordstation – bedømmelseskriterier – en sådan stations mulighed for uden særskilt udstyr at kommunikere med såvel supplerende jordbaserede komponenter som en satellit – ingen betydning

   [Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 626/2008, art. 2, stk. 2, litra a)]

   (jf. præmis 71-74 og domskonkl. 2)

3. Tilnærmelse af lovgivningerne – telekommunikationssektoren – udvælgelse af og udstedelse af tilladelser til systemer, som leverer mobile satellittjenester – beslutning nr. 626/2008 – tilladelser udstedt af medlemsstaterne – anvendelse af frekvensressourcer med sigte på indførelse af systemer, som leverer mobile satellittjenester – supplerende jordbaserede komponenter – operatørens manglende opfyldelse af forpligtelsen til at betjene en bestemt andel af befolkningen og landområdet – medlemsstaternes kompetente myndigheders beføjelse til at nægte at indrømme denne operatør de nødvendige tilladelser til levering af de nævnte komponenter til mobile satellitsystemer – foreligger ikke

   [Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 626/2008, art. 4, stk. 1, litra c), nr. ii), art. 7, stk. 1, og art. 8, stk. 1]

   (jf. præmis 77 og domskonkl. 3)

Resumé

Tjenesteydelse med internetforbindelse ombord på luftfartøjer: mobilt satellitsystem, der med hensyn til dataoverførselskapaciteten i det væsentlige er støttet på supplerende jordbaserede komponenter, der er installeret, således at de dækker hele Unionens område, er ikke nødvendigvis uforeneligt med EU-reglerne

Den styrkede drift af jordbaserede komponenter er mulig, for så vidt som konkurrencevilkårene ikke fordrejes, og systemets satellitbaserede komponent har et reelt og konkret anvendelsesformål

For at lette udviklingen af et konkurrencedygtigt indre marked for mobile satellittjenester over hele Den Europæiske Union og efterhånden sikre geografisk dækning i alle medlemsstaterne vedtog Europa Parlamentet og Rådet beslutning nr. 626/2008 (herefter »MSS-beslutningen«) ( 1 ). Efter en procedure for udvælgelse af operatører af fælleseuropæiske systemer, der leverer mobile satellittjenester ( 2 ), udvalgte Europa-Kommissionen bl.a. virksomheden Inmarsat Ventures SE (herefter »Inmarsat«). Denne virksomhed har udviklet et system med betegnelsen »European Aviation Network«, der skal levere forbindelsesmuligheder ombord på luftfartøjer. Ved afgørelse af 21. oktober 2014 gav Autorité de régulation des communications électroniques et des postes (myndighed med ansvar for kommunikations- og posttjenester, Frankrig) Inmarsat tilladelse til på det franske fastland at anvende bestemte frekvenser, og ved afgørelse af 22. februar 2018 gav denne myndighed Inmarsat tilladelse til at udnytte supplerende jordbaserede komponenter ( 3 ) til mobile satellitsystemer. Eutelsat, som er Inmarsats konkurrent, anlagde derfor for Conseil d’État (øverste domstol i forvaltningsretlige sager, Frankrig) sag med påstand om annullation af sidstnævnte afgørelse, idet det navnlig påberåbte sig en tilsidesættelse af EU-retten.

Domstolen gav på grundlag af den præjudicielle forelæggelse fra den øverste franske domstol i forvaltningsretlige sager en fortolkning af »mobile satellitsystemer« samt af begreberne »supplerende jordbaserede komponenter« og »mobil jordstation« ( 4 ) som omhandlet i MSS-beslutningen. Domstolen præciserede ligeledes medlemsstaternes kompetente myndigheders beføjelser til at nægte eller indrømme en operatør de nødvendige tilladelser til levering af komponenterne til mobile satellitsystemer.

Domstolens bemærkninger

Domstolen fremhævede indledningsvis, at et »mobilt satellitsystem« med hensyn til dataoverførselskapaciteten ikke nødvendigvis hovedsageligt skal være støttet på den satellitbaserede komponent til dette system. De relevante bestemmelser i MSS-beslutningen definerer nemlig ikke forholdet mellem på den ene side den satellitbaserede komponent til et mobilt satellitsystem og på anden side den jordbaserede komponent til dette system med hensyn til dataoverførselskapaciteten. Endvidere giver anvendelsen af ordet »supplerende« i udtrykket »supplerende jordbaserede komponenter« ingen mulighed for at drage en konklusion, eftersom dette udtryk intet nævner om de to komponenters relative betydning.

Domstolen præciserede desuden, at en jordbaseret station kan kvalificeres som »supplerende jordbaseret komponent til mobile satellitsystemer«, når to hovedkrav er opfyldt. Hvad angår beliggenhed skal denne jordbaserede station anvendes på et fast sted og dække et geografisk område inden for satellitsystemets/satellitsystemernes omhandlede dækningsområde. Ud fra et funktionelt synspunkt skal stationen endvidere anvendes til at øge tilgængeligheden af mobile satellittjenester i områder, hvor kommunikation med dette systems satellitbaserede komponent ikke kan sikres i den nødvendige kvalitet. Eftersom disse krav var opfyldt, og de øvrige fælles betingelser ( 5 ) ligeledes var opfyldt, kunne ingen begrænsning vedrørende antallet af supplerende jordbaserede komponenter, der kan drives, eller om rækkevidden af deres geografiske dækning udledes af MSS-beslutningens bestemmelser ( 6 ). I denne forbindelse skal begrebet »nødvendig kvalitet« forstås som det kvalitetsniveau, der er nødvendigt for, at operatøren af det pågældende mobile satellitsystem kan levere den udbudte tjeneste, og skal læses i lyset af formålet med at fremme innovation og teknologiske fremskridt samt forbrugernes interesser.

Når dette er sagt, må udnyttelsen af supplerende jordbaserede komponenter ikke føre til, at konkurrencevilkårene på det pågældende marked bliver fordrejet, og den satellitbaserede komponent til det mobile satellitsystem skal have et reelt og konkret anvendelsesformål, således at denne komponent skal være nødvendig for dette systems funktion, medmindre de supplerende jordbaserede komponenter fungerer selvstændigt i tilfælde af et svigt i den satellitbaserede komponent, hvilket ikke må overstige 18 måneder. Det påhviler de nationale myndigheder at efterprøve, at disse krav er opfyldt.

Endelig fastslog Domstolen, at for at henhøre under begrebet »mobil jordstation« er det ikke påkrævet, at en sådan station uden særskilt udstyr skal kunne kommunikere med såvel en supplerende jordbaseret komponent som en satellit. Efter at have anført en række krav, der skal opfyldes, fastslog Domstolen, at en enhed bestående af to særskilte modtagelsesterminaler, der er forbundet via en kommunikationsenhed, hvor den første er anbragt oven på et fly og kommunikerer med en satellit, og den anden er anbragt på flyets underside og kommunikerer med supplerende jordbaserede komponenter, opfylder disse krav. Domstolen præciserede, at det i denne forbindelse er uden betydning, at de individuelle elementer ikke udgør en fysisk uadskillelig enhed.

( 1 ) – Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 626/2008/EF af 30.6.2008 om udvælgelse af og udstedelse af tilladelser til systemer, som leverer mobile satellittjenester (mobile satellite services, MSS) (EUT 2008, L 172, s. 15), artikel 2, stk. 2, litra a) og b), og artikel 8, stk. 1 og 3.

( 2 ) – MSS-beslutningens artikel 2, stk. 2, litra a) og b), sammenholdt med denne beslutnings artikel 8, stk. 1 og 3.

( 3 ) – MSS-beslutningens artikel 2, stk. 2, litra b), sammenholdt med nævnte beslutnings artikel 8, stk. 1 og 3.

( 4 ) – MSS-beslutningens artikel 2, stk. 2, litra a).

( 5 ) – MSS-beslutningens artikel 8, stk. 3.

( 6 ) – Navnlig MSS-beslutningens artikel 2, stk. 2, litra b).