Sag C-594/16

Enzo Buccioni

mod

Banca d’Italia

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Consiglio di Stato)

»Præjudiciel forelæggelse – tilnærmelse af lovgivningerne – direktiv 2013/36/EU – artikel 53, stk. 1 – tavshedspligt, som påhviler nationale finanstilsynsmyndigheder – kreditinstitut, som er trådt i likvidation som følge af en domstolskendelse – videregivelse af fortrolige oplysninger under en civil retssag, herunder handelssager

Sammendrag – Domstolens dom (Femte Afdeling) af 13. september 2018

1. Økonomisk og monetær politik–økonomisk politik–tilsyn med Unionens finanssektor–den fælles tilsynsmekanisme–tilsyn med kreditinstitutter–udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder–tjenstlig tavshedspligt–formål

   (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36, art. 53, stk. 1)

2. Økonomisk og monetær politik–økonomisk politik–tilsyn med Unionens finanssektor–den fælles tilsynsmekanisme–tilsyn med kreditinstitutter–udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder–tjenstlig tavshedspligt–omfang–videregivelse af oplysninger til en tredjemand, som ønsker at anlægge en civil retssag, herunder en handelssag, med henblik på beskyttelse af formueinteresser, der har lidt skade som følge af tvangslikvideringen af et kreditinstitut–ingen tilsidesættelse–betingelser

   (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36, art. 53, stk. 1)

1.  En effektiv gennemførelse af den ordning for tilsyn med kreditinstitutter, som EU-lovgiver har indført ved vedtagelsen af direktiv 2013/36, og som er baseret på tilsyn udført i en medlemsstat og på udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder i flere medlemsstater, således som det i hovedtræk er beskrevet i ovenstående præmisser, kræver, at såvel de kreditinstitutter, som der føres tilsyn med, som de kompetente myndigheder kan være sikre på, at udleverede fortrolige oplysninger i princippet bevarer deres fortrolige karakter (jf. analogt dom af 19.6.2018, Baumeister, C-15/16, EU:C:2018:464, præmis 31). Manglen på en sådan tillid vil kunne skade den gnidningsløse udveksling af de fortrolige oplysninger, der er nødvendige med henblik på at udøve tilsynsvirksomheden (jf. analogt dom af 19.6.2018, Baumeister, C-15/16, EU:C:2018:464, præmis 32). Det er således ikke kun med henblik på at beskytte de direkte berørte kreditinstitutters særlige interesser, men også den almene interesse, der især er forbundet med det finansielle systems stabilitet inden for Unionen, at artikel 53, stk. 1, i direktiv 2013/36 fastsætter en generel regel om tavshedspligt (jf. analogt dom af 19.6.2018, Baumeister, C-15/16, EU:C:2018:464, præmis 33). Endelig opregner direktivet udtømmende de særlige tilfælde, hvori det generelle princip i artikel 53, stk. 1, i direktiv 2013/36 om forbud mod videregivelse af fortrolige oplysninger, som de kompetente myndigheder er i besiddelse af, undtagelsesvis ikke er til hinder for disse oplysningers udveksling eller anvendelse (jf. analogt dom af 19.6.2018, Baumeister, C-15/16, EU:C:2018:464, præmis 38).

   (jf. præmis 27-30)

2.  Artikel 53, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for, at medlemsstaternes kompetente myndigheder videregiver fortrolige oplysninger til en person, som anmoder herom for at blive i stand til at anlægge en civil retssag, herunder en handelssag, med henblik på beskyttelse af formueinteresser, der har lidt skade som følge af tvangslikvideringen af et kreditinstitut. Anmodningen om videregivelse skal imidlertid vedrøre oplysninger, for hvilke ansøgeren fremlægger en række præcise og samstemmende indicier, som sandsynliggør, at de er relevante i forbindelse med en civil retssag, herunder en handelssag, hvis formål ansøgeren konkret skal angive, og uden for hvilken de pågældende oplysninger ikke kan anvendes. Det påhviler de kompetente myndigheder og retsinstanser at foretage en afvejning af ansøgerens interesse i at råde over de pågældende oplysninger og interessen i, at de oplysninger, som er omfattet af tavshedspligten, fortsat hemmeligholdes, inden hver af de ønskede fortrolige oplysninger videregives.

   (jf. præmis 40 og domskonkl.)