Sag C-287/17

Česká pojišťovna a.s.

mod

WCZ, spol. s r.o.

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Okresní soud v Českých Budějovicích)

»Præjudiciel forelæggelse – selskabsret – bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner – direktiv 2011/7/EU – artikel 6, stk. 1 og 3 – kompensation for omkostninger ved inddrivelse af gæld – omkostninger i forbindelse med udsendte rykkerskrivelser på grund af debitors forsinkede betaling«

Sammendrag – Domstolens dom (Niende Afdeling) af 13. september 2018

Tilnærmelse af lovgivningerne – bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner – direktiv 2011/7 – ret til kompensation for omkostninger ved inddrivelse – omkostninger i forbindelse med udsendte rykkerskrivelser på grund af forsinket betaling – mulighed for at opnå en rimelig kompensation ud over det faste beløb

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/7, 19. betragtning og art. 6)

Artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/7/EU af 16. februar 2011 om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner skal fortolkes således, at den giver en kreditor, som kræver kompensation for omkostninger i forbindelse med rykkerskrivelser sendt til debitor på grund af dennes forsinkede betaling, en ret til rimelig kompensation som omhandlet i denne artikels stk. 3 ud over det faste beløb på 40 EUR i samme artikels stk. 1 som følge af denne forsinkelse.

Den omstændighed, at det i 19. betragtning til direktiv 2011/7 anføres, at dette direktiv bør fastsætte et fast minimumsbeløb til inddrivelse af administrative omkostninger og kompensation for interne omkostninger, som er påløbet på grund af forsinket betaling, udelukker i øvrigt heller ikke, at kreditor kan tildeles en rimelig kompensation for disse omkostninger, i det omfang dette faste minimumsbeløb er utilstrækkeligt. Selv om det desuden er korrekt, at nævnte betragtning præciserer, at kompensation i form af et fast beløb bør sigte mod at begrænse de administrative og interne omkostninger i forbindelse med inddrivelsen, skal dette udsagn imidlertid læses i lyset af betragtningen i sin helhed. Det følger heraf, at EU-lovgiver med denne præcisering kun har fremhævet, at den automatiske karakter af den faste kompensation på 40 EUR udgør et incitament for kreditor til at begrænse sine inddrivelsesomkostninger til dette beløb, uden at det af den grund er udelukket, at kreditor i givet fald kan opnå en rimelig kompensation, der er større, men som ikke er automatisk.

(jf. præmis 36-38 og domskonkl.)