This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62017CJ0512
Domstolens dom (Femte Afdeling) af 28. juni 2018.
Sag anlagt af HR.
Præjudiciel forelæggelse – retligt samarbejde i civile sager – kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar – forordning (EF) nr. 2201/2003 – artikel 8, stk. 1 – et barns sædvanlige opholdssted – spædbarn – omstændigheder, der er afgørende med henblik på at fastlægge dette sted.
Sag C-512/17.
Domstolens dom (Femte Afdeling) af 28. juni 2018.
Sag anlagt af HR.
Præjudiciel forelæggelse – retligt samarbejde i civile sager – kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar – forordning (EF) nr. 2201/2003 – artikel 8, stk. 1 – et barns sædvanlige opholdssted – spædbarn – omstændigheder, der er afgørende med henblik på at fastlægge dette sted.
Sag C-512/17.
Court reports – general – 'Information on unpublished decisions' section
Sag C-512/17
Søgsmål indledt af HR
(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Rejonowy Poznań – Stare Miasto w Poznaniu)
»Præjudiciel forelæggelse – retligt samarbejde i civile sager – kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar – forordning (EF) nr. 2201/2003 – artikel 8, stk. 1 – et barns sædvanlige opholdssted – spædbarn – omstændigheder, der er afgørende med henblik på at fastlægge dette sted«
Sammendrag – Domstolens dom (Femte Afdeling) af 28. juni 2018
Retligt samarbejde i civile sager – kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar – forordning nr. 2201/2003 – begrebet »barnets sædvanlige opholdssted« – bedømmelseskriterier
(Rådets forordning nr. 2201/2003, art. 8, stk. 1)
Artikel 8, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 skal fortolkes således, at barnets sædvanlige opholdssted som omhandlet i denne forordning svarer til det sted, som er det faktiske midtpunkt for barnets livsinteresser. Det tilkommer den nationale ret at fastlægge, hvor dette midtpunkt er på tidspunktet for indgivelsen af anmodningen om forældreansvar over for barnet på grundlag af rækken af sammenfaldende forhold. I denne henseende, og henset til de af denne ret fastslåede faktiske omstændigheder, udgør samtlige de afgørende omstændigheder i en sag som den i hovedsagen omhandlede følgende:
|
– |
den omstændighed, at barnet, siden det blev født og indtil forældrenes separation, som regel boede sammen med dem på et givet sted |
|
– |
den omstændighed, at den forælder, der siden parrets separation har udøvet den faktiske forældremyndighed over barnet, altid har opholdt sig sammen med barnet på dette sted til daglig og har haft beskæftigelse inden for rammerne af en tidsubegrænset kontrakt, og |
|
– |
den omstændighed, at barnet på nævnte sted har regelmæssig kontakt med den anden forælder, som stadig bor dette samme sted. |
I en sag som den i hovedsagen omhandlede kan følgende omstændigheder derimod ikke betragtes som afgørende:
|
– |
de ophold i forbindelse med ferier og helligdage, som den forælder, der udøver den faktiske forældremyndighed over barnet, tidligere har haft sammen med barnet på den medlemsstats område, hvorfra denne forælder stammer |
|
– |
den omhandlede forælders oprindelse, barnets kulturelle bånd i forhold til denne medlemsstat, som udløber heraf, og barnets relationer med denne forælders familie, som er bosiddende i nævnte medlemsstat |
|
– |
nævnte forælders eventuelle hensigt om fremover at tage fast bopæl i samme medlemsstat sammen med barnet. |
(jf. præmis 66 og domskonkl.)