Sag C-44/17

Scotch Whisky Association

mod

Michael Klotz

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgericht Hamburg)

»Præjudiciel forelæggelse – beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus – forordning (EF) nr. 110/2008 – artikel 16, litra a)-c) – bilag III – den registrerede geografiske betegnelse »Scotch Whisky« – whisky fremstillet i Tyskland og markedsført under betegnelsen »Glen Buchenbach««

Sammendrag – Domstolens dom (Femte Afdeling) af 7. juni 2018

1. Tilnærmelse af lovgivningerne–ensartede lovgivninger–definition, betegnelse, præsentation og mærkning af samt beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus–forordning nr. 110/2008–beskyttelse af geografiske betegnelser–beskyttelse mod direkte eller indirekte kommerciel brug–bedømmelseskriterier–krav om anvendelse i en form, der er identisk med eller ligner den registrerede betegnelses form

   [Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 110/2008, art. 16, litra a)]

2. Tilnærmelse af lovgivningerne–ensartede lovgivninger–definition, betegnelse, præsentation og mærkning af samt beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus–forordning nr. 110/2008–antydning af en beskyttet geografisk betegnelse–begreb–rækkevidde–den nationale rets vurdering–kriterier

   [Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 110/2008, art. 16, litra b)]

3. Tilnærmelse af lovgivningerne–ensartede lovgivninger–definition, betegnelse, præsentation og mærkning af samt beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus–forordning nr. 110/2008–beskyttelse af geografiske betegnelser–beskyttelse mod falske eller vildledende angivelser–bedømmelseskriterier–hensyntagen til den sammenhæng, hvori den falske eller vildledende angivelse er anvendt–udelukket

   [Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 110/2008, art. 16, litra c)]

1.  Artikel 16, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 110/2008 af 15. januar 2008 om definition, betegnelse, præsentation og mærkning af samt beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1576/89 skal fortolkes således, at det med henblik på at fastslå, om der foreligger en »indirekte kommerciel brug« af en registreret geografisk betegnelse, kræves, at den omtvistede bestanddel enten anvendes i en form, der er identisk med denne betegnelse, eller i fonetisk og/eller visuel henseende ligner denne. Det er således ikke tilstrækkeligt, at denne bestanddel hos den relevante kundekreds kan vække en association af en hvilken som helst art til den nævnte betegnelse eller det relevante geografiske område.

   (jf. præmis 39 og domskonkl. 1)

2.  Artikel 16, litra b), i forordning nr. 110/2008 skal fortolkes således, at det med henblik på at fastslå, om der foreligger en »antydning« af en registreret geografisk betegnelse, påhviler den forelæggende ret at vurdere, om en almindeligt oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet europæisk gennemsnitsforbruger, når vedkommende ser den omtvistede betegnelse, føres til at tænke på den vare, som den beskyttede geografiske betegnelse gælder for. I forbindelse med denne vurdering skal den pågældende ret – når der for det første ikke foreligger et fonetisk og/eller visuelt slægtskab mellem den omtvistede betegnelse og den beskyttede geografiske betegnelse, og der for det andet ikke er tale om, at denne beskyttede geografiske betegnelse er delvis omfattet i den omtvistede betegnelse – i givet fald tage hensyn til den begrebsmæssige lighed mellem den omtvistede betegnelse og den beskyttede geografiske betegnelse.

   Artikel 16, litra b), i forordning nr. 110/2008 skal fortolkes således, at der med henblik på at fastslå, om der foreligger en »antydning« af en registreret geografisk betegnelse, ikke skal tages hensyn til den sammenhæng, hvori den omtvistede bestanddel indgår, og navnlig den omstændighed, at den er ledsaget af en nærmere angivelse af den pågældende vares virkelige oprindelse.

   (jf. præmis 56 og 60 samt domskonkl. 2)

3.  Artikel 16, litra c), i forordning nr. 110/2008 skal fortolkes således, at der med henblik på at fastslå, om der foreligger en ved denne bestemmelse forbudt »falsk eller vildledende angivelse«, ikke skal tages hensyn til den sammenhæng, hvori den omtvistede bestanddel er anvendt.

   (jf. præmis 71 og domskonkl. 3)