Sag C-320/16

Straffesag

mod

Uber France SAS

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af tribunal de grande instance de Lille)

»Præjudiciel forelæggelse – tjenesteydelser på transportområdet – direktiv 2006/123/EF – tjenesteydelser i det indre marked – direktiv 98/34/EF – informationssamfundets tjenester – forskrift for informationssamfundets tjenester – begreb – formidlingstjeneste, som ved hjælp af en applikation til en smartphone gør det muligt mod betaling at oprette forbindelse mellem ikke-erhvervsdrivende chauffører, der anvender egne køretøjer, og personer, som ønsker at foretage en køretur i byområder – strafferetlige sanktioner«

Sammendrag – Domstolens dom (Store Afdeling) af 10. april 2018

Tilnærmelse af lovgivningerne – informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester – direktiv 98/34 – fri udveksling af tjenesteydelser – tjenesteydelser i det indre marked – direktiv 2006/123 – anvendelsesområde – formidlingstjeneste, såsom UberPop, som ved hjælp af en applikation til en smartphone gør det muligt mod betaling at oprette forbindelse mellem ikke-erhvervsdrivende chauffører, der anvender egne køretøjer, og personer, som ønsker at foretage en køretur i byområder – ikke omfattet – tjenesteydelser på transportområdet – begreb – formidlingstjeneste såsom UberPop – omfattet

[Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34, art. 1, og direktiv 2006/123, art. 2, stk. 2, litra d)]

Artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/48/EF af 20. juli 1998, og artikel 2, stk. 2, litra d), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked skal fortolkes således, at en national lovgivning, der strafferetligt sanktionerer det forhold at indrette et system til at sætte kunder i forbindelse med personer, som mod vederlag leverer persontransportydelser med køretøjer med færre end ti pladser uden at have godkendelse dertil, vedrører en »tjenesteydelse på transportområdet«, for så vidt som den finder anvendelse på en formidlingstjeneste leveret ved hjælp af en applikation til en smartphone, og som udgør en integrerende del af en samlet tjeneste, hvor hovedelementet er transportydelsen. En sådan tjenesteydelse er udelukket fra disse direktivers anvendelsesområde.

(jf. præmis 27 og domskonkl.)