Sag C-630/16

Sag indledt af Anstar Oy

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Helsingin hallinto-oikeus)

»Præjudiciel forelæggelse – harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer – den harmoniserede standard EN 1090-1:2009+A1:2011 – kriterier for fastlæggelsen af anvendelsesområdet for en standard, der er godkendt af Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) i medfør af et mandat fra Europa-Kommissionen – forankringsdele, der skal støbes i betonen før hærdning og anvendes til at fastgøre skalelementer og murværkskonsoller til bygningens rammekonstruktion«

Sammendrag – Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 14. december 2017

1. Præjudicielle spørgsmål–Domstolens kompetence–retsakter udstedt af institutionerne–harmoniseret teknisk standard, der er vedtaget på grundlag af en forordning og offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende–omfattet–grænser–fastlæggelse af den tekniske standard, der finder anvendelse på et produkt

   (Art. 267, TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 305/2011, art. 2, nr. 11)

2. Tilnærmelse af lovgivningerne–byggevarer–forordning nr. 305/2011–harmoniserede standarder–anvendelsesområde–kriterier ved fastlæggelsen

   (Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 305/2011, art. 17, stk. 1 og 5)

3. Tilnærmelse af lovgivningerne–byggevarer–forordning nr. 305/2011–harmoniserede standarder–EN 1090-1:2009+A1:2011 for stål- og aluminiumkonstruktioner–anvendelsesområde–forankringsdele, der skal støbes i betonen før hærdning–omfattet

   (Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 305/2011)

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 32 og 33)

2.  Med henblik på at fortolke standard EN 1090–1:2009+A1:2011 skal man nemlig for det første henholde sig til denne standards indhold, herunder bilagene hertil, vedrørende dens anvendelsesområde.

   For det andet skal en harmoniseret standard fortolkes i lyset af det mandat, der ligger til grund herfor. I henhold til artikel 17, stk. 1, i forordning nr. 305/2011 udarbejdes harmoniserede standarder af de europæiske standardiseringsorganer, der er anført i bilag I til direktiv 98/34, på grundlag af en anmodning udstedt af Kommissionen. I henhold til denne forordnings artikel 17, stk. 5, skal Kommissionen vurdere, om de harmoniserede standarder udarbejdet af de europæiske standardiseringsorganer er i overensstemmelse med de relevante mandater. Det følger heraf, at anvendelsesområdet for en harmoniseret standard ikke kan fortolkes videre end anvendelsesområdet for det mandat, der ligger til grund for denne.

   Når et produkt som i hovedsagen kan henhøre under anvendelsesområdet for flere harmoniserede tekniske specifikationer, skal det for det tredje først undersøges, om den nyeste standard ikke har medført en ophævelse af den tidligere standard. Når en harmoniseret standard ikke udtrykkeligt anfører, at den tilsigter at erstatte en anden harmoniseret standard eller en eller flere europæiske tekniske specifikationer, forbliver disse harmoniserede tekniske specifikationer således i kraft og udgør særlige undtagelsesregler.

   For det fjerde skal det hvad angår de vejledninger, som de nationale eller internationale standardiseringsorganer har offentliggjort, bemærkes, at selv om sådanne dokumenter udvider anvendelsesområdet for de harmoniserede standarder, hvis referencer offentliggøres af Kommissionen, forholder det sig ikke desto mindre sådan, at de ikke kan udgøre retligt bindende retsakter i Unionens retsorden. Det følger heraf, at disse dokumenter ikke påvirker fortolkningen af en harmoniseret standard og heller ikke er bindende for de nationale retsinstanser, selv om de kan udgøre en hensigtsmæssig vejledning med henblik på gennemførelsen af denne standard.

   (jf. præmis 34-36, 38, 40 og 44)

3.  Standard EN 1090-1:2009+A1:2011 med titlen »Udførelse af stål- og aluminiumkonstruktioner – Del 1: Krav til overensstemmelsesvurdering af konstruktionskomponenter« skal fortolkes således, at produkter som de i hovedsagen omhandlede, som skal støbes i beton, inden denne hærder, er omfattet af dens anvendelsesområde, hvis de har en konstruktionsmæssig funktion, således at en konstruktions modstandsdygtighed straks mindskes, hvis de fjernes fra denne konstruktion. Den bærende komponents funktion skal således være væsentlig i hele konstruktionsarbejdet.

   (jf. præmis 48 og 49 samt domskonkl.)