Sag C-292/16

Sag indledt af A Oy

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Helsingin hallinto-oikeus)

»Præjudiciel forelæggelse – etableringsfrihed – direkte beskatning – selskabsskat – direktiv 90/434/EØF – artikel 10, stk. 2. – tilførsel af aktiver – ikke-hjemmehørende fast driftssted, der i forbindelse med en tilførsel af aktiver overføres til et ligeledes ikke-hjemmehørende modtagende selskab – retten for den medlemsstat, hvori det indskydende selskab er hjemmehørende, til at beskatte overskud eller kapitalvinding af dette driftssted, som er opstået som følge af tilførslen af aktiver – national lovgivning, som fastsætter omgående beskatning af overskuddet eller kapitalvindingen i det år, hvor overdragelsen har fundet sted – opkrævning af den skyldige skat som indkomst i det skatteår, hvor tilførslen af aktiver har fundet sted«

Sammendrag – Domstolens dom (Første Afdeling) af 23. november 2017

Fri bevægelighed for personer – etableringsfrihed – restriktioner – skattelovgivning – fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater – direktiv 90/434 – tilførsel af aktiver – overførsel af et ikke-hjemmehørende fast driftssted til et ligeledes ikke-hjemmehørende modtagende selskab – beskatning af overskud eller kapitalvinding for det faste driftssted – national lovgivning, som fastsætter omgående beskatning af overskuddet eller kapitalvindingen i det år, hvor overdragelsen har fundet sted – lovlig – opkrævning af den skyldige skat i det skatteår, hvor tilførslen har fundet sted, uden mulighed for udskydelse – ikke tilladt – begrundelserne – foreligger ikke

(Art. 49, TEUF; Rådets direktiv 90/434, art. 10, stk. 2)

Artikel 49 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, som i tilfælde af, at et hjemmehørende selskab i forbindelse med tilførsel af aktiver overdrager et ikke-hjemmehørende fast driftssted til et ligeledes ikke-hjemmehørende selskab, for det første fastslår, at der skal ske umiddelbar beskatning af den kapitalvinding, der følger af denne transaktion, og for det andet ikke tillader udskudt opkrævning af den skyldige skat, skønt der i en tilsvarende national situation først ville ske beskatning af en sådan kapitalvinding ved salg af de tilførte aktiver, for så vidt som denne lovgivning ikke giver mulighed for en udskudt opkrævning af en sådan skat.

Denne vurdering kan ikke drages i tvivl af den omstændighed, at lovgivningen i overensstemmelse med fusionsdirektivets artikel 10, stk. 2, tillader fradrag af den skat, som i mangel af bestemmelserne i dette direktiv ville ramme sådan kapitalvinding i den medlemsstat, hvor det ikke-hjemmehørende faste driftssted er beliggende, idet denne lovgivnings uforholdsmæssighed ikke afhænger af størrelsen af den skyldige skat, men skyldes det forhold, at denne lovgivning ikke giver den skattepligtige mulighed for at udskyde tidspunktet for opkrævningen af den skyldige skat (jf. i denne retning dom af 14.9.2017, Trustees of the P Panayi Accumulation & Maintenance Settlements, C-646/15, EU:C:2017:682, præmis 60).

Hvad angår begrundelsen om nødvendigheden af at sikre en effektiv opkrævning af skatten, som den tyske og den svenske regering har påberåbt sig, bemærkes, at selv om Domstolen allerede har anerkendt, at den kan udgøre et tvingende alment hensyn, der kan begrunde en restriktion for den frie udveksling af tjenesteydelser sikret ved EUF-traktaten (jf. i denne retning dom af 19.6.2014, Strojírny Prostějov og ACO Industries Tábor, C-53/13 og C-80/13, EU:C:2014:2011, præmis 46 og den deri nævnte retspraksis), er den i hovedsagen omhandlede lovgivning ikke egnet til at sikre gennemførelse heraf, hvorfor det nævnte formål ikke i en sag som den i hovedsagen omhandlede kan begrunde en eventuel hindring for etableringsfriheden. Som Kommissionen har påpeget, påvirker det forhold, at en medlemsstat kan give et hjemmehørende indskydende selskab mulighed for at vælge udskudt betaling af skatten, hverken denne medlemsstats mulighed for at anmode selskabet om de nødvendige oplysninger til opkrævning af den skyldige skat eller muligheden for effektivt at foretage denne opkrævning (jf. analogt dom af 19.6.2014, Strojírny Prostějov og ACO Industries Tábor, C-53/13 og C-80/13, EU:C:2014:2011, præmis 49-53).

(jf. præmis 38-40 og domskonkl.)