Forenede sager C-673/15 P – C-676/15 P

The Tea Board

mod

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

»Appel – EU-varemærker – forordning (EF) nr. 207/2009 – artikel 8, stk. 1, litra b) – ord- og figurmærker, der indeholder ordbestanddelen »darjeeling« eller »darjeeling collection de lingerie« – indsigelse fra indehaveren af EU-kollektivmærker – kollektivmærker, der udgøres af den geografiske betegnelse »Darjeeling« – artikel 66, stk. 2 – væsentligste funktion – konflikt med ansøgninger om individuelle varemærker – risiko for forveksling – begreb – lighed mellem varer eller tjenesteydelser – bedømmelseskriterier – artikel 8, stk. 5«

Sammendrag – Domstolens dom (Anden Afdeling) af 20. september 2017

1. EU-varemærker-definition og erhvervelse af et EU-varemærke-relative registreringshindringer-indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art-risiko for forveksling med det ældre varemærke-bedømmelseskriterier

   [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)]

2. EU-varemærker-definition og erhvervelse af et EU-varemærke-relative registreringshindringer-indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art-lighed mellem de berørte varer eller tjenesteydelser-bedømmelseskriterier

   [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)]

3. EU-varemærker-EU-kollektivmærker-EU-kollektivmærker i henhold til artikel 66, stk. 2, i forordning nr. 207/2009-væsentligste funktion-garanti for den kollektive oprindelse af varer, der sælges under EU-kollektivmærket-geografisk betegnelse er en betegnelse, der identificerer et produkt, som har oprindelse i et bestemt geografisk område

   [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 4, art. 7, stk. 1, litra c), og art. 66; Kommissionens forordning nr. 1151/2012, art. 5, stk. 2]

4. EU-varemærker-definition og erhvervelse af et EU-varemærke-absolutte registreringshindringer-varemærker, der udelukkende består af tegn eller angivelser, der kan betegne en vares eller en tjenesteydelses egenskaber-formål-friholdelsesbehov-EU-kollektivmærker i henhold til artikel 66, stk. 2, i forordning nr. 207/2009

   [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 7, stk. 1, litra c), art. 66, stk. 2, og art. 67, stk. 2)

5. EU-varemærker-definition og erhvervelse af et EU-varemærke-relative registreringshindringer-indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art-beskyttelse af det ældre varemærke med omdømme til at omfatte ikke-lignende varer eller tjenesteydelser-figurmærkerne Darjeeling og Darjeeling collection de lingerie-EU-kollektivordmærket og EU-kollektivfigurmærket DARJEELING

   (Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 5)

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 47)

2.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 48)

3.  Således som det for det første fremgår af selve ordlyden af artikel 66, stk. 2, i forordning nr. 207/2009 om EU-varemærker, udgør de EU-kollektivmærker, der består af tegn eller angivelser, der i omsætningen kan tjene til at betegne varens eller tjenesteydelsens geografiske oprindelse, EU-kollektivmærker som omhandlet i samme artikels stk. 1. Ifølge ordlyden af den nævnte stk. 1, kan kun tegn, der er egnet til at skelne varer eller tjenesteydelser, der hidrører fra medlemmerne af den sammenslutning, som er indehaver af mærket, fra andre virksomheders varer eller tjenesteydelser, udgøre EU-kollektivmærker.

   Endvidere fastsætter artikel 4 i forordning nr. 207/2009, som i henhold til samme forordnings artikel 66, stk. 3, finder anvendelse på kollektivmærker, i det væsentlige, at kun tegn, der er egnede til at adskille den erhvervsmæssige oprindelse af de varer eller tjenesteydelser, der er forsynet med disse tegn, kan udgøre EU-varemærker.

   Med hensyn hertil har Domstolen flere gange fastslået, at et varemærkes væsentligste funktion er at garantere varens oprindelse over for forbrugerne, hvorved det er egnet til at identificere den vare eller tjenesteydelse, der er omfattet af varemærket, som hidrørende fra en bestemt virksomhed og dermed til at adskille denne vare eller tjenesteydelse fra andre virksomheders.

   Selv om Domstolen desuden allerede har anerkendt, at et varemærke kan opfylde andre funktioner end oprindelsesangivelsen, som er lige værdige til beskyttelse mod krænkelser fra tredjemand, såsom dem, der består i at garantere varens eller tjenesteydelsens kvalitet, når denne er forsynet med varemærket, eller kommunikations-, investerings- eller reklamefunktioner, har Domstolen ikke i mindre grad understreget, at varemærkets væsentligste funktion ikke desto mindre forbliver funktionen som oprindelsesangivelse.

   Såfremt det antages, at den væsentligste funktion af det EU-kollektivmærke, der er omhandlet i artikel 66, stk. 2, i forordning nr. 207/2009, er at tjene som geografisk oprindelsesangivelse for de varer eller tjenesteydelser, der er forsynet med et sådant varemærke, og ikke som angivelse af deres erhvervsmæssige oprindelse, ville denne væsentlige funktion derfor blive tilsidesat.

   Såfremt for det andet artikel 66, stk. 2, i forordning nr. 207/2009, udgør en undtagelse til den absolutte registreringshindring, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 207/2009, rejser denne omstændighed dog ikke tvivl om, at den væsentligste funktion af et EU-kollektivmærke i henhold til artikel 66, stk. 2, i forordning nr. 207/2009 er at garantere den kollektive erhvervsmæssige oprindelse af varer, der sælges under dette mærke, og ikke at garantere deres kollektive geografiske oprindelse.

   Endvidere kan undtagelsen i artikel 66, stk. 2, i forordning nr. 207/2009 til samme forordnings artikel 7, stk. 1, litra c), forklares ved selve arten af det tegn, der er omfattet af kollektivmærkerne i det nævnte stk. 2.

   Det er i denne henseende tilstrækkeligt at konstatere, at de nævnte geografiske betegnelser, på den ene side, og på den anden side de EU-kollektivmærker, der består af tegn eller angivelser, der i omsætningen kan tjene til at betegne varens eller tjenesteydelsens geografiske oprindelse, er tegn, der henhører under forskellige retlige ordninger og forfølger forskellige formål. Mens EU-varemærket således i henhold til artikel 4 i forordning nr. 207/2009 er et tegn, der er egnet til at adskille varernes eller tjenesteydelsernes erhvervsmæssige oprindelse, er en geografisk betegnelse i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, i forordning nr. 1151/2012 en betegnelse, der identificerer et produkt, som har oprindelse i et bestemt geografisk område, hvis kvalitet, omdømme eller andre karakteristika hovedsagelig kan tilskrives dets geografiske oprindelse, og som for mindst ét produktionstrins vedkommende er fremstillet i det afgrænsede geografiske område.

   (jf. præmis 50-54, 57, 58 og 62)

4.  Artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 207/2009 om EU-varemærker forfølger et mål af almen interesse, som kræver, at de tegn eller beskrivende angivelser af kategorier af varer eller tjenesteydelser, for hvilke der ansøges om registrering, frit kan bruges af alle, herunder både som kollektivmærker eller i sammensatte eller grafisk udformede mærker. Denne bestemmelse er derfor til hinder for, at sådanne tegn eller angivelser forbeholdes en enkelt virksomhed på grund af deres registrering som varemærke.

   Et EU-kollektivmærke i henhold til artikel 66, stk. 2, i forordning nr. 207/2009 lader ikke et sådant mål af almen interesse ude af betragtning, idet et sådant mærke for det første i overensstemmelse med sidste punktum i dette stk. 2 ikke tillader indehaveren at forbyde tredjemand at bruge disse tegn eller angivelser erhvervsmæssigt, for så vidt som denne brug sker i overensstemmelse med god markedsføringsskik, og samme forordnings artikel 67, stk. 2, for det andet pålægger, at bestemmelserne for benyttelse af det mærke, der er omhandlet i den nævnte artikel 66, stk. 2, skal give enhver, hvis varer eller tjenesteydelser hidrører fra det pågældende geografiske område, ret til at blive optaget som medlem af den sammenslutning, der er indehaver af mærket.

   (jf. præmis 59 og 60)

5.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 86-95)