Sag C-564/15

Tibor Farkas

mod

Nemzeti Adó- és Vámhivatal Dél-alfödi Regionális Adó Főigazgatósága

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Kecskeméti közigazgatási és munkaügyi bíróság)

»Præjudiciel forelæggelse – anbringende om tilsidesættelse af EU-retten rejst af egen drift – ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet – det fælles merværdiafgiftssystem – direktiv 2006/112/EF – fradragsret for indgående afgift – ordning for omvendt betalingspligt – artikel 199, stk. 1, litra g) – anvendelse udelukkende i forbindelse med fast ejendom – uberettiget indbetaling af afgift foretaget af køberen af varerne til sælgeren som følge af en fejlagtigt udfærdiget faktura – skattemyndighedens afgørelse, hvorved det fastslås, at køberen af varerne har en skattegæld, hvorved betaling af det af køberen krævede fradrag afvises, og hvorved køberen pålægges en skattebøde«

Sammendrag – Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 26. april 2017

1. Harmonisering af afgiftslovgivningerne–det fælles merværdiafgiftssystem–forpligtelser for betalingspligtige personer–artikel 199, stk. 1, litra g), i direktiv 2006/112–anvendelsesområde–rækkevidde

   [Rådets direktiv 2006/112, som ændret ved direktiv 2010/45, art. 199, stk. 1, litra g)]

2. Harmonisering af afgiftslovgivningerne–det fælles merværdiafgiftssystem–fradrag for indgående afgift–procedure med omvendt betalingspligt–afgiftspligtig person, der som aftager af goder eller tjenesteydelser er betalingspligtig for merværdiafgift–ikke fradragsret i tilfælde af uberettiget indbetaling af afgift foretaget af køberen af en vare til sælgeren som følge af en fejlagtigt udfærdiget faktura–lovlighed–betingelser–mulighed for tilbagebetaling til køberen af den fejlagtigt fakturerede afgift, enten af sælgeren eller skattemyndigheden

   (Rådets direktiv 2006/112, som ændret ved direktiv 2010/45)

3. Harmonisering af afgiftslovgivningerne–det fælles merværdiafgiftssystem–fradrag for indgående afgift–procedure med omvendt betalingspligt–afgiftspligtig person, der som aftager af goder eller tjenesteydelser er betalingspligtig for merværdiafgift–uberettiget indbetaling af afgift foretaget af køberen af en vare til sælgeren som følge af en fejlagtigt udfærdiget faktura–ikke tab af skatteindtægter og ikke tegn på skattesvig–pålæggelse af bøde på 50% af afgiftstilsvaret–ulovlighed

   (Rådets direktiv 2006/112, som ændret ved direktiv 2010/45)

1.  Artikel 199, stk. 1, litra g), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, som ændret ved Rådets direktiv 2010/45/EU af 13. juli 2010, skal fortolkes således, at den finder anvendelse på levering af fast ejendom, der bliver solgt af domsskyldneren som led i en tvangsauktion.

   (jf. domskonkl. 1)

2.  Bestemmelserne i direktiv 2006/112, som ændret ved direktiv 2010/45, samt princippet om afgiftsneutralitet, effektivitetsprincippet og proportionalitetsprincippet skal fortolkes således, at de i en situation som den i hovedsagen omhandlede ikke er til hinder for, at køberen af en vare fratages retten til at fradrage den merværdiafgift, som han uberettiget har betalt til sælgeren på grundlag af en faktura, som er udfærdiget i henhold til bestemmelserne i den almindelige merværdiafgiftsordning, selv om den relevante transaktion henhører under ordningen for omvendt betalingspligt, når sælgeren har betalt den nævnte afgift til statskassen. Disse principper kræver imidlertid, at køberen, for så vidt som sælgerens tilbagebetaling til køberen af den urigtigt fakturerede merværdiafgift bliver umulig eller uforholdsmæssigt vanskelig, navnlig i tilfælde af sælgerens insolvens, kan rette sit krav om tilbagebetaling direkte mod skattemyndigheden.

   Idet det i udgangspunktet tilkommer medlemsstaterne at fastlægge de betingelser, hvorunder der kan ske berigtigelse af urigtigt faktureret moms, har Domstolen anerkendt, at en ordning, hvorefter dels en sælger af en vare, som fejlagtigt har betalt moms til skattemyndighederne, kan anmode om tilbagebetaling heraf, dels køberen af denne vare over for sælgeren kan fremsætte et civilretligt krav om tilbagesøgning af fejlagtigt betalte beløb, er i overensstemmelse med neutralitets- og effektivitetsprincippet. En sådan ordning gør det nemlig muligt for nævnte køber, som ved en fejl har måttet bære en fejlagtigt faktureret momsbyrde, at opnå tilbagebetaling af betalte beløb, som ikke skyldtes (jf. i denne retning dom af 15.3.2007, Reemtsma Cigarettenfabriken,C-35/05, EU:C:2007:167, præmis 38 og 39 og den deri nævnte retspraksis).

   Effektivitetsprincippet kan imidlertid indebære, at en køber af en vare kan rette sit krav om tilbagebetaling direkte mod skattemyndighederne, hvis tilbagebetalingen af moms bliver umulig eller uforholdsmæssigt vanskelig, navnlig i tilfælde af sælgerens insolvens. Medlemsstaterne skal således indføre de instrumenter og processuelle regler, som er nødvendige for, at køberen kan få tilbagebetalt den fejlagtigt fakturerede afgift, for således at overholde effektivitetsprincippet (jf. i denne retning dom af 15.3.2007, Reemtsma Cigarettenfabriken,C-35/05, EU:C:2007:167, præmis 41).

   (jf. præmis 51, 53 og 57 samt domskonkl. 2)

3.  Proportionalitetsprincippet skal fortolkes således, at det i en situation som den i hovedsagen omhandlede er til hinder for, at de nationale skattemyndigheder pålægger en afgiftspligtig person, som har købt en vare, hvis levering henhører under ordningen for omvendt betalingspligt, en skattebøde på 50% af det merværdiafgiftsbeløb, som han skal betale til skattemyndigheden, når sidstnævnte ikke har lidt et tab af skatteindtægter, og der ikke er tegn på skattesvig, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.

   Så længe der ikke er gennemført nogen harmonisering af EU-lovgivningen på området for sanktioner ved manglende opfyldelse af betingelserne i en ved denne lovgivning indført ordning, er medlemsstaterne beføjet til at træffe bestemmelser om de sanktioner, som de finder rimelige. Medlemsstaterne skal dog udøve deres beføjelser på dette område under iagttagelse af EU-retten og dennes almindelige grundsætninger og dermed under iagttagelse af proportionalitetsprincippet (jf. i denne retning bl.a. dom af 7.12.2000, de Andrade,C-213/99, EU:C:2000:678, præmis 20, og af 6.2.2014, Fatorie,C-424/12, EU:C:2014:50, præmis 50).

   Sådanne sanktioner må således ikke gå videre, end hvad der er nødvendigt for at nå målene med at sikre en korrekt opkrævning af momsen og undgå svig. Ved bedømmelsen af, om en sanktion er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, skal bl.a. karakteren og grovheden af den overtrædelse, som sanktionen tilsigter at straffe, tillige med fremgangsmåden for fastsættelsen af sanktionens beløb tages i betragtning (jf. i denne retning dom af 8.5.2008, Ecotrade,C-95/07 og C-96/07, EU:C:2008:267, præmis 65-67, og af 20.6.2013, Rodopi-M 91,C-259/12, EU:C:2013:414, præmis 38).

   (jf. præmis 59, 60 og 67 samt domskonkl. 3)