Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62014CJ0395

    Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 14. januar 2016.
    Vodafone GmbH mod Bundesrepublik Deutschland.
    Præjudiciel forelæggelse – rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og ‑tjenester – direktiv 2002/21/EF – artikel 7, stk. 3 – konsolidering af det indre marked for elektronisk kommunikation – direktiv 2002/19/EF – artikel 8 og 13 – operatør, der anses for at have en stærk markedsposition – forpligtelser, der pålægges af de nationale tilsynsmyndigheder – forpligtelser vedrørende priskontrol og omkostningsregnskaber – godkendelse af mobiltermineringspriser.
    Sag C-395/14.

    Court reports – general

    Sag C-395/14

    Vodafone GmbH

    mod

    Bundesrepublik Deutschland

    (anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesverwaltungsgericht)

    »Præjudiciel forelæggelse — rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og ‑tjenester — direktiv 2002/21/EF — artikel 7, stk. 3 — konsolidering af det indre marked for elektronisk kommunikation — direktiv 2002/19/EF — artikel 8 og 13 — operatør, der anses for at have en stærk markedsposition — forpligtelser, der pålægges af de nationale tilsynsmyndigheder — forpligtelser vedrørende priskontrol og omkostningsregnskaber — godkendelse af mobiltermineringspriser«

    Sammendrag – Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 14. januar 2016

    1. Tilnærmelse af lovgivningerne — telekommunikation — elektroniske kommunikationsnet og -tjenester — rammebestemmelser — direktiv 2002/19 — artikel 8, stk. 2, og artikel 13, stk. 1 — direktiv 2002/21 — artikel 16, stk. 2 — nationale tilsynsmyndigheders beføjelse til at pålægge en udbyder med en stærk markedsposition at indhente en godkendelse af dens priser — forpligtelse, der kan være genstand for flere konsolideringsprocedurer

      (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19, art. 8, stk. 2, og art. 13, stk. 1, og direktiv 2002/21, art. 7, stk. 3, og art. 16, stk. 2 og 4)

    2. EU-ret — fortolkning — metoder — fortolkning på grundlag af ordlyd, sammenhæng og formål

    3. Tilnærmelse af lovgivningerne — telekommunikation — elektroniske kommunikationsnet og -tjenester — rammebestemmelser — direktiv 2002/19 og 2002/21 — en national tilsynsmyndigheds godkendelse af påtænkte mobiltermineringspriser — foranstaltning, der henhører under forpligtelser forbundet med priskontrol, der er underlagt anvendelsen af konsolideringsproceduren i artikel 7, stk. 3, i direktiv 2002/21 — indvirkning på samhandelen mellem medlemsstaterne

      [Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19, art. 8, stk. 2, og art. 13, stk. 1, og direktiv 2002/21, art. 7, stk. 3, litra a) og b)]

    1.  Det følger af en samlet læsning af artikel 7, stk. 3, og artikel 16, stk. 4, i direktiv 2002/21 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og ‑tjenester (rammedirektivet) samt artikel 8, stk. 2, og artikel 13, stk. 1, i direktiv 2002/19 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet), at når en national tilsynsmyndighed agter over for en operatør, der anses for at have en stærk position på et bestemt marked, at træffe en foranstaltning, hvorved der pålægges »forpligtelser vedrørende omkostningsdækning og priskontrol, herunder forpligtelser vedrørende omkostningsbaserede priser og udarbejdelse af omkostningsregnskabssystemer i forbindelse med udbud af bestemte former for samtrafik og/eller adgang«, og som vil få indvirkning på samhandelen mellem medlemsstaterne, har denne nationale tilsynsmyndighed en forpligtelse til at gennemføre den konsolideringsprocedure, der er fastsat i denne artikel 7, stk. 3.

      Det er i denne henseende ikke relevant, at denne konsolideringsprocedure allerede tidligere er blevet fulgt, i forbindelse med en markedsanalyseprocedure gennemført i overensstemmelse med rammedirektivets artikel 16, og efter hvilken den pågældende operatør allerede kan være blevet pålagt forpligtelser, idet det bemærkes, at eftersom det i stk. 2 i denne artikel 16 bestemmes, at en national tilsynsmyndighed kan have pligt til at afgøre, om de forpligtelser for en virksomhed, der er foreskrevet i bl.a. adgangsdirektivets artikel 8, »skal opretholdes, indføres, ændres eller ophæves«, indeholder rammedirektivet udtrykkeligt mulighed for, at den samme forpligtelse kan være genstand for flere konsolideringsprocedurer, der i givet fald kan resultere i, at denne forpligtelse opretholdes, indføres, ændres eller ophæves.

      (jf. præmis 35 og 36)

    2.  Jf. afgørelsens tekst.

      (jf. præmis 40)

    3.  Artikel 7, stk. 3, i direktiv 2002/21 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og ‑tjenester (rammedirektivet) skal fortolkes således, at når en national tilsynsmyndighed har pålagt en operatør, der anses for at have en stærk markedsposition, en forpligtelse til at levere mobiltermineringsydelser og efter den procedure, der er fastsat i denne bestemmelse, har underlagt de herfor forlangte priser en godkendelsespligt, er denne nationale tilsynsmyndighed forpligtet til på ny at gennemføre denne procedure, hver gang der til denne operatør udstedes en godkendelse af disse priser, når den sidstnævnte godkendelse kan have indvirkning på samhandelen mellem medlemsstaterne som omhandlet i denne bestemmelse.

      Det følger således af ordlyden af artikel 13, stk. 1, i direktiv 2002/19 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet), at udstedelsen af en sådan godkendelse er omfattet af de forpligtelser vedrørende priskontrol, der er omhandlet i den nævnte bestemmelse, som de nationale tilsynsmyndigheder i medfør af dette direktivs artikel 8, stk. 2, kan pålægge en operatør med en stærk position på mobiltelefonimarkedet, og som, hvis de agtes pålagt, og i det omfang de vil få indvirkning på samhandelen mellem medlemsstaterne, i henhold til stk. 4 i denne artikel 8, kun kan pålægges efter den procedure, der er fastsat i rammedirektivets artikel 7. Denne fortolkning, der ikke er i strid med subsidiaritetsprincippet og proportionalitetsprincippet, idet den ikke bevirker, at Europa-Kommissionen tillægges en beføjelse til bindende at fastsætte priserne for elektroniske kommunikationstjenester, underbygges såvel af den sammenhæng, hvori denne bestemmelse indgår, som af de mål, der forfølges såvel af adgangsdirektivet som af rammedirektivet. Samtlige de mål om harmonisering, samordning, samarbejde og transparens, der forfølges med rammedirektivet og adgangsdirektivet, vil således blive bragt i fare, hvis udstedelsen af en godkendelse af mobiltermineringspriser ikke var omfattet af anvendelsen af den procedure, der er fastsat i rammedirektivets artikel 7, stk. 3.

      Endvidere gør hverken ordlyden af disse bestemmelser eller adgangsdirektivets og rammedirektivets almindelige opbygning eller de mål, som de forfølger, det muligt at fastslå, at EU-lovgiver tilsigtede med hensyn til forpligtelser vedrørende priskontrol som omhandlet i adgangsdirektivets artikel 13, stk. 1, at foretage en sondring mellem såkaldte »basale«, »grundlæggende« eller »regulerende« foranstaltninger, som skal underlægges proceduren fastsat i rammedirektivets artikel 7, stk. 3, og såkaldte foranstaltninger »til gennemførelse« af de førstnævnte, som ikke er omfattet af den nævnte procedure.

      Hvad angår spørgsmålet, om udstedelsen af en godkendelse af mobiltermineringspriser vil få indvirkning på samhandelen mellem medlemsstaterne som omhandlet i rammedirektivets artikel 7, stk. 3, litra b), bemærkes, at en foranstaltning, som en national tilsynsmyndighed påtænker at indføre, har en sådan indvirkning som omhandlet i denne bestemmelse, hvis foranstaltningen på en anden måde end i ubetydelig grad kan have en direkte eller indirekte, aktuel eller potentiel indflydelse på denne samhandel.

      (jf. præmis 44, 45, 47, 48, 50, 51, 54, 55 og 58 samt domskonkl.)

    Top