Sag C-518/14

Senatex GmbH

mod

Finanzamt Hannover-Nord

(anmodning om præjudiciel afgørelse,

indgivet af Niedersächsisches Finanzgericht)

»Præjudiciel forelæggelse — det fælles merværdiafgiftssystem — direktiv 2006/112/EF — artikel 167, artikel 178, litra a), artikel 179 og artikel 226, nr. 3) — fradrag af indgående afgift — udstedelse af fakturaer uden skatteregistreringsnummer eller momsregistreringsnummer — en medlemsstats lovgivning, hvorefter berigtigelse ex tunc af en faktura er udelukket«

Sammendrag – Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 15. september 2016

1. Harmonisering af afgiftslovgivningerne – det fælles merværdiafgiftssystem – fradrag af indgående afgift – betingelser for udøvelse af fradragsretten – tidsmæssige virkninger af berigtigelsen af en faktura – national lovgivning, som ikke tillader berigtigelse med tilbagevirkende kraft af en faktura, der indeholder en obligatorisk oplysning – ret til fradrag, som alene kan udøves for det år, hvor den oprindelige faktura blev berigtiget, og ikke for det år, hvor nævnte faktura blev udfærdiget – ikke tilladt

   [Rådets direktiv 2006/112, art. 167, art. 178, litra a), art. 179 og art. 226, nr. 3)]

2. Harmonisering af afgiftslovgivningerne – det fælles merværdiafgiftssystem – forpligtelser for betalingspligtige personer – sanktioner, der pålægges, hvis de formelle betingelser for udøvelsen af retten til fradrag ikke overholdes – udskydelse af fradragsretten til det år, hvor en fejlbehæftet faktura berigtiges, hvilket indebærer, at der pålægges morarenter – ikke tilladt

   (Rådets direktiv 2006/112, art. 273)

1.  Artikel 167, artikel 178, litra a), artikel 179 og artikel 226, nr. 3), i direktiv 2006/112 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning, hvorefter berigtigelse af en obligatorisk oplysning i en faktura, nemlig registreringsnummeret for merværdiafgift (moms), ikke har tilbagevirkende kraft, således at retten til at fradrage denne afgift på grundlag af den berigtigede faktura ikke kan udøves for det år, hvor den oprindelige faktura blev udfærdiget, men først for det år, hvor fakturaen blev berigtiget.

   Det følger nemlig af artikel 179, stk. 1, i direktiv 2006/112, at fradraget foretages under ét, ved at der i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrages de momsbeløb, »for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178«. Heraf følger, at retten til momsfradrag i princippet skal udøves i den periode, hvor denne ret for det første indtræder, og hvor den afgiftspligtige person for det andet er i besiddelse af en faktura.

   I denne henseende udgør retten til momsfradrag, som er fastsat i artikel 167 ff. i direktiv 2006/112, en integrerende del af momssystemet, der i princippet ikke kan begrænses. Denne ret omfatter umiddelbart hele det afgiftsbeløb, der er blevet betalt i forbindelse med transaktioner i tidligere omsætningsled. Det grundlæggende princip om momsens neutralitet kræver desuden, at der indrømmes fradrag for indgående moms, hvis de materielle betingelser herfor er opfyldt, selv om de afgiftspligtige ikke måtte have opfyldt visse formelle betingelser. I denne forbindelse udgør besiddelse af en faktura, som indeholder de oplysninger, der kræves i medfør af artikel 226 i direktiv 2006/112, en formel betingelse og ikke en materiel betingelse med hensyn til retten til momsfradrag.

   (jf. præmis 35, 37, 38 og 43 samt domskonkl.)

2.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 41 og 42)