C-294/16 PPU

JZ

mod

Prokuratura Rejonowa Łódź – Śródmieście

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Rejonowy dla Łodzi-Śródmieścia w Łodzi)

»Præjudiciel forelæggelse — præjudiciel hasteprocedure — politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager — rammeafgørelse 2002/584/RIA — artikel 26, stk. 1 — europæisk arrestordre — virkninger af overgivelsen — fratrækning af varigheden af varetægtsfængslingen i den fuldbyrdende medlemsstat — begrebet »varetægtsfængslet« — andre frihedsbegrænsende foranstaltninger end fængsling — husarrest kombineret med en elektronisk fodlænke — Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder — artikel 6 og 49«

Sammendrag – Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 28. juli 2016

1. Retligt samarbejde i straffesager – rammeafgørelse om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne – medlemsstaternes fuldbyrdelse – forpligtelse til at anlægge en overensstemmende fortolkning af national ret

   (Rådets rammeafgørelse 2002/584, som ændret ved rammeafgørelse 2009/299)

2. Retligt samarbejde i straffesager – rammeafgørelse om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne – artikel 26, stk. 1 – fratrækning af varigheden af varetægtsfængslingen i den fuldbyrdende medlemsstat – begrebet varetægtsfængsling – andre frihedsbegrænsende foranstaltninger end fængsling – husarrest kombineret med en elektronisk fodlænke – udelukket – den nationale rets efterprøvelse

   (Rådets rammeafgørelse 2002/584, som ændret ved rammeafgørelse 2009/299, art. 26, stk. 1)

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 32 og 33)

2.  Artikel 26, stk. 1, i rammeafgørelse 2002/584 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne, som ændret ved rammeafgørelse 2009/299, skal fortolkes således, at foranstaltninger såsom husarrest i ni timer i løbet af natten kombineret med en overvågning af den pågældende person ved hjælp af en elektronisk fodlænke, med en pligt til dagligt eller flere gange ugentligt at give møde på en politistation på nærmere angivne tidspunkter og med et forbud mod at ansøge om udstedelse af rejsedokumenter til udlandet, henset til arten, varigheden, virkningerne og gennemførelsen af disse foranstaltninger set under ét, i princippet ikke er begrænsende i et sådant omfang, at de har en frihedsberøvende virkning, der kan sammenlignes med den, som følger af fængsling, og således kan anses for »varetægtsfængsl[ing]« i den nævnte bestemmelses forstand, hvilket det imidlertid tilkommer den nationale ret at efterprøve.

   Ved anvendelsen af artikel 26, stk. 1, i rammeafgørelse 2002/584 er den judicielle myndighed i den medlemsstat, som har udstedt den europæiske arrestordre, nemlig forpligtet til at efterprøve, om de foranstaltninger, der er blevet truffet over for den pågældende person i den fuldbyrdende medlemsstat, skal sidestilles med en frihedsberøvelse og derfor udgøre »varetægtsfængsl[ing]« som omhandlet i nævnte artikel 26, stk. 1. Såfremt denne judicielle myndighed i forbindelse med efterprøvelsen når frem til, at dette er tilfældet, kræver nævnte artikel 26, stk. 1, at den samlede periode, hvor disse foranstaltninger har været iværksat, skal fradrages i den periode med frihedsberøvelse, som personen skal afsone i den medlemsstat, der har udstedt den europæiske arrestordre.

   (jf. præmis 40, 44, 46, 47, 53-55 og 57 samt domskonkl.)