Sag C-96/15

Saint Louis Sucre

mod

Directeur général des douanes et droits indirects

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af tribunal de grande instance de Nanterre)

»Præjudiciel forelæggelse — landbrug — sukker — produktionsafgift — ret til tilbagebetaling — oplagret sukker, som ikke er udført — ugrundet berigelse — friheden til at oprette og drive egen virksomhed — beregningsmetode«

Sammendrag – Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 16. juni 2016

1. Præjudicielle spørgsmål – Domstolens kompetence – grænser – den nationale rets kompetence – spørgsmålet, om en præjudiciel forelæggelse er nødvendig, samt de forelagte spørgsmåls relevans – den nationale rets vurdering

   (Art. 267 TEUF)

2. Landbrug – fælles markedsordning – sukker – produktionsafgift – beregning af det overskud, der kan udføres – hensyntagen til mængden af oplagret, ikke-udført sukker ved afslutningen af produktionsåret 2005/2006 – ingen videreførelse af produktionsafgiftsordningen efter afslutningen af dette produktionsår – ingen betydning

   (Art. 40-43 TEUF; Rådets forordning nr, 1260/2001, 15. betragtning og art. 15, stk. 2, 3, og 8, forordning nr. 318/2006 og nr. 1360/2013; Kommissionens forordning nr. 314/2002, som ændret ved forordning nr. 1140/2003, art. 6, stk. 4)

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 34)

2.  Artikel 15, stk. 2 og 8, i forordning nr. 1260/2001 om den fælles markedsordning for sukker skal fortolkes således, at bestemmelserne ikke indrømmer en sukkerproducent en ret til tilbagebetaling for de produktionsafgifter, selskabet har betalt for sukker fremstillet under A- og B-kvoter, som stadig var oplagret den 30. juni 2006, eftersom ordningen for produktionsafgifter ikke blev videreført efter denne dato ved forordning nr. 318/2006 om den fælles markedsordning for sukker.

   Udelukkelse ved beregningen af størrelsen af det overskud, der kan eksporteres, for produktionsårene 2001/02 – 2005/06 af mængden af sukker, isoglucose og inulinsirup, der var oplagret ved afslutningen af produktionsåret 2005/06, er således i strid med artikel 6, stk. 4, i forordning nr. 324/2002 om gennemførelsesbestemmelser for kvoteordningen for sukker, som ændret ved forordning nr. 1140/2003, som udtrykkeligt bestemmer, at der skal tages hensyn til den oplagrede mængde, samt med artikel 15, stk. 2, litra a), i forordning nr. 1260/2001, som ligeledes henviser til størrelsen af det overskud, der kan eksporteres og ikke er eksporteret, hvilket nødvendigvis, som det bl.a. følger af 15. betragtning til sidstnævnte forordning, omfatter den mængde, der ved afslutningen af det pågældende produktionsår befinder sig på markedet, såsom den oplagrede mængde. Den omstændighed, at der efter ændringen af artikel 15, stk. 2 og 3, i forordning nr. 1260/2001 hvad angår produktionsårene 2001/02 – 2005/06 fortsat henvises til det anslåede tab, indebærer, at hele tabet muligvis endnu ikke er opstået i sin helhed. I denne forbindelse synes Rådet ikke at have begået åbenbare fejl, magtfordrejning eller åbenbart at have overskredet grænserne for sit skøn på landbrugsområdet i medfør af artikel 40-43 TEUF ved at bestemme, at der hvad angår produktionsåret 2005/06 som led i finansieringen af den fælles markedsordning i sukkersektoren tages hensyn til størrelsen af det overskud, der kunne eksporteres, og som eksisterede ved afslutningen af dette produktionsår, hvilket nødvendigvis omfatter mængden af oplagret sukker ved produktionsårets afslutning.

   Under disse omstændigheder er der ikke konstateret noget forhold, som kan påvirke gyldigheden af forordning nr. 1360/2013 om fastsættelse af produktionsafgifter i sukkersektoren for produktionsårene 2001/02, 2002/03, 2003/04, 2004/05 og 2005/06, den koefficient, som kræves for beregning af tillægsafgiften for produktionsårene 2001/02 – 2004/05, og det beløb, som sukkerproducenterne skal betale sukkerroesælgere som følge af forskellen mellem den maksimale afgift og den afgift, der skal opkræves for produktionsårene 2002/03, 2003/04 og 2005/06.

   (jf. præmis 44, 45, 52, 54 og 56 samt domskonkl. 1 og 2)