Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62015CO0279

    Domstolens kendelse (Syvende Afdeling) af 21. april 2016.
    Alexandre Borde og Carbonium mod Europa-Kommissionen.
    Appel – artikel 181 i Domstolens procesreglement – den globale klimaalliances (GCCA) intra-AVS-program (Afrika, Vestindien og Stillehavet) – Europa-Kommissionens anmodning om at bringe opgaven, der varetages af en ekspert valgt af medkontrahenten, til ophør – annullationssøgsmål – ret til en effektiv domstolsprøvelse.
    Sag C-279/15 P.

    Court reports – general – 'Information on unpublished decisions' section

    Domstolens kendelse (Syvende Afdeling) af 21. april 2016 –

    Borde og Carbonium mod Kommissionen

    (Sag C-279/15 P) ( 1 )

    »Appel — artikel 181 i Domstolens procesreglement — den globale klimaalliances (GCCA) intra-AVS-program (Afrika, Vestindien og Stillehavet) — Europa-Kommissionens anmodning om at bringe opgaven, der varetages af en ekspert valgt af medkontrahenten, til ophør — annullationssøgsmål — ret til en effektiv domstolsprøvelse«

    1. 

    Appel — anbringender — urigtig vurdering af de faktiske omstændigheder og af beviserne — afvisning — Domstolens prøvelse af vurderingen af de faktiske omstændigheder og af beviselementer — udelukket, medmindre de er gengivet urigtigt — anbringende om urigtig gengivelse af beviserne — nødvendigheden af præcist at angive de urigtigt gengivne beviser og påvise de fejl i analysen, der har ført til denne urigtige gengivelse — den urigtige gengivelse skal fremgå på åbenbar vis af sagsakterne [art. 256, stk. 1, TEUF; statutten for Domstolen, art. 58, stk. 1; Domstolens procesreglement, art. 168, stk. 1, litra d)] (jf. præmis 28 og 29)

    2. 

    Annullationssøgsmål — søgsmål, som reelt vedrører en tvist af kontraktmæssig karakter — anmodning om annullation af skrivelser afsendt af en institution til en medkontrahent, hvorved det foreslås at udskifte en ekspert, som deltager i gennemførelsen af en rammeaftale — manglende kompetence for Unionens retsinstanser — afvisning (art. 263 TEUF, 272 TEUF og 274 TEUF) (jf. præmis 37-39 og 43)

    3. 

    Annullationssøgsmål — fysiske eller juridiske personer — retsakter, som ikke berører dem umiddelbart og individuelt — afvisning — retsbeskyttelse sikret ved erstatningssøgsmålet (art. 263, stk. 4, TEUF og 268 TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47) (jf. præmis 54 og 55)

    Konklusion

    1) 

    Appellen forkastes.

    2) 

    Alexandre Borde og Carbonium betaler sagens omkostninger.


    ( 1 ) – EUT C 294 af 7.9.2015.

    Top