Sag C-517/15 P-R

AGC Glass Europe SA m.fl.

mod

Europa-Kommissionen

»Særlige rettergangsformer — appel — udsættelse af gennemførelsen af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret — begæring om fortrolig behandling af visse oplysninger i Europa-Kommissionens beslutning, hvorved det fastlås, at der foreligger en ulovlig samordnet praksis på det europæiske marked for autoglas — Kommissionens afslag og Rettens dom, hvorved annullationssøgsmålet anlagt til prøvelse af afgørelsen blev afvist — uopsættelighed — alvorlig og uoprettelig skade — foreligger ikke«

Resumé – Kendelse afsagt af Domstolens vicepræsident den 14. januar 2016

1. Særlige rettergangsformer — udsættelse af gennemførelse — foreløbige forholdsregler — betingelser — fumus boni juris — uopsættelighed — alvorlig og uoprettelig skade — kumulativ karakter — afvejning af samtlige interesser i sagen

   (Art. 278 TEUF og 279 TEUF; statutten for Domstolen, art. 60, stk. 1; Domstolens procesreglement, art. 160, stk. 3)

2. Særlige rettergangsformer — udsættelse af gennemførelse — foreløbige forholdsregler — betingelser — uopsættelighed — alvorlig og uoprettelig skade — skade som følge af offentliggørelse af oplysninger, der ikke er omfattet af forretningshemmeligheden — bevisbyrde for skadens uoprettelige karakter på trods af den uigenkaldelige karakter af oplysningernes udbredelse — tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og ligebehandlingsprincippet — ingen betydning for skadens uoprettelige karakter

   (Art. 278 TEUF, 279 TEUF og 339 TEUF; statutten for Domstolen, art. 60, stk. 1; Domstolens procesreglement, art. 160, stk. 3)

3. Særlige rettergangsformer — udsættelse af gennemførelse — foreløbige forholdsregler — betingelser — alvorlig og uoprettelig skade — skade forårsaget af offentliggørelsen af oplysninger under en konkurrenceretlig procedure — overtrædelsen af konkurrencereglerne er afgørende årsag til skaden og ikke udbredelsen af oplysninger, der kan tjene som bevis i et erstatningssøgsmål mod den ansvarlige for overtrædelsen — denne ansvarliges interesse i at undgå udbredelse kan ikke begrunde den midlertidige beskyttelse

   (Art. 15 TEU; art. 101, stk. 1, TEUF, 278 TEUF og 279 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 30; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/104, art. 5, stk. 5; statutten for Domstolen, art. 60, stk. 1; Domstolens procesreglement, art. 160, stk. 3)

4. Særlige rettergangsformer — udsættelse af gennemførelse — foreløbige forholdsregler — betingelser — alvorlig og uoprettelig skade — skadens uoprettelige karakter — skade, der ikke kan kvantificeres — vurdering alene på grundlag af den usikkerhed, som er forbundet med erstatning for et økonomisk tab i forbindelse med et eventuelt erstatningssøgsmål — ikke tilladt

   (Art. 268 TEUF, 278 TEUF, 279 TEUF, 339 TEUF og 340 TEUF)

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 20 og 21)

2.  I forbindelse med vurderingen af en midlertidig foranstaltnings uopsættelige karakter er den omstændighed, at offentliggørelsen af oplysninger vedrørende kunders navne og beskrivelsen af varerne fra virksomheder, der er genstand for søgsmål vedrørende overtrædelse af EU-konkurrencereglerne, kan være i strid med princippet om den berettigede forventning og princippet om ligebehandling, ikke i sig selv tilstrækkelig til, at disse oplysninger skal anses for at være omfattet af forretningshemmeligheden, eller at deres udbredelse af denne grund vil påføre disse virksomheder alvorlig og uoprettelig skade. En sådan omstændighed, forudsat at den blev fastslået, ville nemlig allerhøjest kunne forpligte Kommissionen til ikke at udbrede de nævnte oplysninger.

   Selv om det er korrekt, at en offentliggørelse af oplysninger er uigenkaldelig, er et imidlertid et krav, for at betingelserne for at meddele foreløbige foranstaltninger er opfyldt, herunder navnlig uopsættelighedsbetingelsen, at den uigenkaldelige karakter af udbredelsen af de nævnte oplysninger kan påføre den sagsøgende part en alvorlig og uoprettelig skade.

   Selv om det med henblik på at godtgøre, at der foreligger en alvorlig og uoprettelig skade, ikke er nødvendigt, at det godtgøres med absolut vished, at skaden indtræder, idet det er tilstrækkeligt, at skaden er forudseelig med en tilstrækkelig grad af sandsynlighed, skal den part, der har indgivet en anmodning om foreløbige forholdsregler, dog fortsat føre bevis for de faktiske omstændigheder, der begrunder, at der er udsigt til en sådan alvorlig og uoprettelig skade.

   Derudover, selv om udbredelsen af forretningshemmeligheder ganske vist kan forårsage en skade, der består i, at det, når de fortrolige oplysninger først er offentliggjort, ikke er muligt at ophæve virkningerne af, at disse oplysninger er blevet offentliggjort, ved senere at annullere den anfægtede afgørelse, gælder det samme imidlertid ikke for så vidt angår udbredelsen af oplysninger, der ikke kan anses for at være omfattet af erhvervshemmeligheden. Dette er tilfældet for så vidt angår oplysninger, der er blevet bedømt til ikke at være forretningshemmeligheder i en del af en dom fra Retten, som ikke er omfattet af den appel, der er iværksat af dommen. Således må den del, der vedrører de omhandlede oplysninger anses for endelig.

   (jf. præmis 33-38 og 40-42)

3.  I forbindelse med en anmodning om udsættelse af gennemførelsen af en EU-retsakt er anordningen af den foreløbige forholdsregel, hvorom der er fremsat anmodning, kun begrundet, hvis den pågældende retsakt udgør den afgørende årsag til det påståede alvorlige og uoprettelige tab.

   I tilfælde af en skade, som en virksomhed har forvoldt som følge af dens overtrædelse af Unionens konkurrenceregler, og hvor forfølgelsen af overtrædelsen har indebåret, at Kommissionen har udbredt visse oplysninger vedrørende kunders navne og beskrivelsen af de omhandlede varer, er den afgørende årsag til den skade, tredjemand er blevet forvoldt, og for hvilken der kræves erstatning ved erstatningssagen, ikke Kommissionens udbredelse af oplysningerne, men den sanktionerede virksomheds overtrædelse af Unionens konkurrenceregler. Selv om disse oplysninger kan gøre det lettere at løfte en bevisbyrde for de sagsøgere, der anlægger sag med påstand om erstatning mod den virksomhed, der er blevet pålagt sanktioner, i det omfang disse oplysninger giver disse sagsøgere adgang til beviser, som de ikke ellers ville have haft adgang til, er en sådan omstændighed imidlertid ikke til hinder for, at Kommissionen udbreder oplysninger alene med henvisning til, at de kunne udgøre et sådant bevis og dermed svække den sanktionspålagte virksomheds position. Dette ville svare til at kræve, at Kommissionen behandler oplysninger som fortrolige med det ene formål at beskytte den interesse, som adressaten for en afgørelse, hvori det fastslås, at Unionens konkurrenceregler er tilsidesat, har i at hindre skadelidte i at få adgang til de pågældende beviser.

   Selv om vigtigheden af en sådan interesse anerkendes fuldt ud, navnlig for så vidt som den er omfattet af retten til forsvar i denne type søgsmål, forholder det sig ikke desto mindre for det første sådan, at ingen bestemmelser i EU-retten pålægger Kommissionen at beskytte en sådan interesse ved at pålægge den at opretholde den fortrolige karakter af oplysninger som de i sagen omhandlede oplysninger i strid med den forpligtelse til gennemsigtighed, som påhviler Kommissionen i henhold til artikel 15 TEU og for så vidt angår den foreliggende sag artikel 30 i forordning nr. 1/2003. For det andet fremgår det udtrykkeligt af artikel 5, stk. 5, i direktiv 2014/104 om visse regler for søgsmål i henhold til national ret angående erstatning for overtrædelser af bestemmelser i medlemsstaternes og Den Europæiske Unions konkurrenceret, at virksomheders interesse i at undgå erstatningssøgsmål som følge af en overtrædelse af konkurrenceretten ikke er en interesse, der skal beskyttes.

   (jf. præmis 45-50)

4.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 53, 54 og 56)