Sag C-432/14

O

mod

Bio Philippe Auguste SARL

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af conseil de prud’hommes de Paris)

»Præjudiciel forelæggelse — socialpolitik — ligebehandlingsprincippet og princippet om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder — direktiv 2000/87/EF — ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv — artikel 2, stk. 1 og 2, litra a) — forskellig behandling på grund af alder — sammenlignelige situationer — udbetaling af en godtgørelse ved den tidsbegrænsede ansættelseskontrakts ophør som kompensation for den usikre situation — udelukkelse af unge, der arbejder i deres skole- eller universitetsferie«

Sammendrag – Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 1. oktober 2015

1. Præjudicielle spørgsmål — Domstolens kompetence — grænser — den nationale rets kompetence — fastlæggelse og vurdering af tvistens faktiske omstændigheder — spørgsmålet, om en præjudiciel forelæggelse er nødvendig, samt de forelagte spørgsmåls relevans

   (Art. 267 TEUF)

2. Præjudicielle spørgsmål — Domstolens kompetence — grænser — spørgsmål, som er åbenbart irrelevante, hypotetiske spørgsmål forelagt i en sammenhæng, der udelukker et hensigtsmæssigt svar, og spørgsmål, som ikke har forbindelse med genstanden for tvisten i hovedsagen — foreligger ikke — formaliteten

   (Art. 267 TEUF)

3. Fri bevægelighed for personer — arbejdstagere — begreb — spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger et arbejdsforhold — faktisk og reel udøvelse af virksomhed — samlet bedømmelse af det pågældende arbejdsforhold

   (Art. 45 TEUF)

4. Socialpolitik — ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv — direktiv 2000/78 — forbud mod forskelsbehandling på grund af alder — national lovgivning, som udelukker unge, som har en kontrakt indgået for en periode, som ligger i deres skole- eller universitetsferie, fra at få udbetalt en godtgørelse ved den tidsbegrænsede ansættelseskontrakts ophør — lovlig

   (Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 21; Rådets direktiv 2000/78, art. 2, stk. 1)

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 17)

2.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 18-20)

3.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 24-27)

4.  Princippet om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder, som er knæsat i artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og konkretiseret ved Rådets direktiv 2000/78/EF om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, skal fortolkes således, at det ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter en godtgørelse ved kontraktens udløb, som udbetales som supplement til lønnen efter udløbet af en tidsbegrænset ansættelseskontrakt, når det kontraktmæssige ansættelsesforhold ikke efterfølges af en tidsubegrænset kontrakt, ikke skal udbetales i det tilfælde, hvor kontrakten indgås med en ung for en periode, der ligger i dennes skole- eller universitetsferie.

   I det foreliggende tilfælde har godtgørelsen ved kontraktens udløb til formål at kompensere for lønmodtagerens usikre situation, når kontraktforholdet ikke efterfølges af en tidsubegrænset kontrakt, og unge, som har indgået en tidsbegrænset ansættelseskontrakt for en periode, som ligger i deres skole- eller universitetsferie, er udtrykkeligt udelukket fra at modtage denne godtgørelse.

   Den nationale lovgiver har således stiltiende, men nødvendigvis været af den opfattelse, at disse unge ikke ved udløbet af deres kontrakt er i en situation med beskæftigelsesmæssig usikkerhed.

   En beskæftigelse, som udøves på grundlag af en tidsbegrænset ansættelseskontrakt af en elev eller af en studerende i dennes skole- eller universitetsferie, er nemlig ved sin karakter både midlertidig og accessorisk, eftersom denne elev eller denne studerende genoptager sine studier ved feriens afslutning.

   Det følger heraf, at den nationale lovgiver ved at antage, at situationen for disse unge ikke kan sammenlignes med situationen for de øvrige kategorier af arbejdstagere, som har ret til en godtgørelse ved kontraktens udløb, på ingen måde har overskredet grænserne for det skøn, som lovgiver har på det socialpolitiske område. Følgelig kan den forskellige behandling af disse to kategorier af arbejdstagere ikke udgøre en forskelsbehandling på grund af alder.

   (jf. præmis 34-37, 39 og 40 samt domskonkl.)