Sag C-373/13

H. T.

mod

Land Baden-Württemberg

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgerichtshof Baden-Württemberg)

»Præjudiciel forelæggelse — område med frihed, sikkerhed og retfærdighed — grænser, asyl og indvandring — direktiv 2004/83/EF — artikel 24, stk. 1 — minimumsstandarder for anerkendelse af flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus — tilbagekaldelse af opholdstilladelse — betingelser — begrebet »tvingende hensyn til statens sikkerhed eller den offentlige orden« — anerkendt flygtnings deltagelse i aktiviteterne i en organisation, der er opført på Den Europæiske Unions liste over terrororganisationer«

Sammendrag – Domstolens dom (Første Afdeling) af 24. juni 2015

1. Grænsekontrol, asyl og indvandring — asylpolitik — flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus — direktiv 2004/83 — tilbagekaldelse af opholdstilladelse — lovlig — betingelser

   (Rådets direktiv 2004/83, art. 21, stk. 2 og 3, samt art. 24, stk. 1)

2. EU-retten — fortolkning — metoder — fortolkning på grundlag af ordlyd, sammenhæng og formål

3. EU-retten — fortolkning — tekster på flere sprog — ensartet fortolkning — uoverensstemmelse mellem forskellige sprogversioner — hensyntagen til den almindelige opbygning af og formålet med det omhandlede regelsæt

   (Rådets direktiv 2004/83, art. 21, stk. 2, og art. 24, stk. 1)

4. Grænsekontrol, asyl og indvandring — asylpolitik — flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus — direktiv 2004/83 — tilbagekaldelse af opholdstilladelse — tvingende hensyn til statens sikkerhed eller den offentlige orden — begreb — anerkendt flygtnings støtte til aktiviteterne i en organisation, der er opført på Den Europæiske Unions liste over terrororganisationer — omfattet — manglende opfyldelse af de fastsatte betingelser for anvendelse af fravigelsen af princippet om non-refoulement — ingen betydning — de kompetente myndigheders forpligtelse til at foretage en individuel vurdering af de specifikke faktiske omstændigheder vedrørende både organisationens og den omhandlede flygtnings handlinger

   (Rådets fælles holdning 2001/931/FUSP; Rådets direktiv 2004/83, art. 21, stk. 2, og art. 24, stk. 1)

5. Grænsekontrol, asyl og indvandring — asylpolitik — flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus — direktiv 2004/83 — tilbagekaldelse af opholdstilladelse — afgørelse om udsendelse af flygtningen efter denne tilbagekaldelse — udsættelse af gennemførelsen af denne afgørelse — fratagelse af adgangen til de rettigheder og fordele, der er sikret i direktivets kapitel VII — uanvendelighed

   (Rådets direktiv 2004/83, kapitel VII og art. 24, stk. 1)

1.  Direktiv 2004/83 om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse skal fortolkes således, at en opholdstilladelse, når den først er givet, kan tilbagekaldes enten i henhold til dette direktivs artikel 24, stk. 1, hvis der er tvingende hensyn til statens sikkerhed eller den offentlige orden som omhandlet i denne bestemmelse, eller i henhold til nævnte direktivs artikel 21, stk. 3, hvis der er grundlag for at anvende fravigelsen af princippet om non-refoulement i samme direktivs artikel 21, stk. 2.

   Denne fortolkning er i overensstemmelse med opbygningen af direktiv 2004/83. Direktivets artikel 24, stk. 1, supplerer samme direktivs artikel 21, stk. 3, idet den implicit, men nødvendigvis tillader den omhandlede medlemsstat at tilbagekalde eller gøre ende på en opholdstilladelse, herunder i tilfælde, hvor betingelserne i nævnte direktivs artikel 21, stk. 2, ikke er opfyldt, når tvingende hensyn til statens sikkerhed eller den offentlige orden begrunder det som omhandlet i samme direktivs artikel 24.

   En medlemsstats mulighed for i denne sammenhæng at tilbagekalde den opholdstilladelse, som tidligere er blevet tildelt en flygtning, følger således af indlysende logiske krav. Det kan således ikke udelukkes, at en medlemsstat, der har tildelt en flygtning en opholdstilladelse, efterfølgende rent tilfældigt får oplysninger om, at der foreligger forhold, som denne har begået før udstedelsen af opholdstilladelsen, og som, hvis de havde været kendt af denne medlemsstat i tide, havde været til hinder for udstedelsen af denne tilladelse af tvingende hensyn til statens sikkerhed eller den offentlige orden. Det ville imidlertid ikke være foreneligt med direktiv 2004/38, at der i en sådan situation ikke fandtes nogen mulighed for at tilbagekalde en sådan allerede tildelt opholdstilladelse. Denne konklusion gælder så meget desto mere, når de handlinger, som den omhandlede flygtning lægges til last, blev begået efter tildelingen af den pågældende opholdstilladelse.

   (jf. præmis 50, 54 og 55 samt domskonkl. 1)

2.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 58)

3.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 59-62)

4.  Støtte til en terrororganisation, der er opført på listen i bilaget til fælles holdning 2001/931 om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme, kan udgøre et »tvingende hensyn til statens sikkerhed eller den offentlige orden« som omhandlet i artikel 24, stk. 1, i direktiv 2004/83 om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse, selv om betingelserne i artikel 21, stk. 2, heri ikke er opfyldt.

   Begrebet »tvingende hensyn« som omhandlet i artikel 24, stk. 1, i direktiv 2004/83 har således et bredere anvendelsesområde end begrebet »rimelig grund« i dette direktivs artikel 21, stk. 2, og visse omstændigheder, der ikke udviser den grovhedsgrad, der giver medlemsstaterne ret til at anvende fravigelsen i nævnte direktivs artikel 21, stk. 2, og til at træffe en afgørelse om refoulement, kan ikke desto mindre gøre det muligt for denne medlemsstat på grundlag af samme direktivs artikel 24, stk. 1, at fratage den omhandlede flygtnings opholdstilladelse. For at en opholdstilladelse, der er tildelt en flygtning, kan tilbagekaldes på grundlag af denne bestemmelse under henvisning til, at denne flygtning støtter en sådan terrororganisation, er de kompetente myndigheder ikke desto mindre forpligtet til under de nationale retters kontrol at foretage en individuel vurdering af de specifikke faktiske omstændigheder vedrørende både organisationens og den omhandlede flygtnings handlinger.

   (jf. præmis 75 og 99 samt domskonkl. 2)

5.  Når en medlemsstat har vedtaget at udsende en flygtning, hvis opholdstilladelse er blevet tilbagekaldt på grundlag af artikel 24, stk. 1, i direktiv 2004/83 om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse, men udsætter gennemførelsen af denne afgørelse, er det uforeneligt med nævnte direktiv at fratage flygtningen adgangen til de ydelser, der er sikret i direktivets kapitel VII, medmindre en undtagelse, der udtrykkeligt er fastsat i samme direktiv, finder anvendelse.

   Selv om den pågældende fratages opholdstilladelse, forbliver denne således flygtning og bevarer dermed retten til de ydelser, som enhver flygtning er sikret i kapitel VII i direktiv 2004/83. Med andre ord har en medlemsstat ingen skønsbeføjelse med hensyn til at fortsætte med at give denne flygtning eller at nægte ham de betydelige ydelser, som sikres med nævnte direktiv. Eftersom tillæggelsen af disse rettigheder til flygtninge er konsekvensen af tildelingen af flygtningestatus og ikke af udstedelsen af opholdstilladelsen, skal flygtningen nyde godt af disse rettigheder, som han således er sikret i direktiv 2004/83, så længe han har denne status, og de kan kun begrænses under overholdelse af de i dette direktivs kapitel VII fastsatte betingelser, idet medlemsstaterne ikke har ret til at tilføje restriktioner, som ikke fremgår heraf.

   (jf. præmis 95, 97 og 99 samt domskonkl. 2)

Sag C-373/13

H. T.

mod

Land Baden-Württemberg

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgerichtshof Baden-Württemberg)

»Præjudiciel forelæggelse — område med frihed, sikkerhed og retfærdighed — grænser, asyl og indvandring — direktiv 2004/83/EF — artikel 24, stk. 1 — minimumsstandarder for anerkendelse af flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus — tilbagekaldelse af opholdstilladelse — betingelser — begrebet »tvingende hensyn til statens sikkerhed eller den offentlige orden« — anerkendt flygtnings deltagelse i aktiviteterne i en organisation, der er opført på Den Europæiske Unions liste over terrororganisationer«

Sammendrag – Domstolens dom (Første Afdeling) af 24. juni 2015

1. Grænsekontrol, asyl og indvandring – asylpolitik – flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus – direktiv 2004/83 – tilbagekaldelse af opholdstilladelse – lovlig – betingelser

   (Rådets direktiv 2004/83, art. 21, stk. 2 og 3, samt art. 24, stk. 1)

2. EU-retten – fortolkning – metoder – fortolkning på grundlag af ordlyd, sammenhæng og formål

3. EU-retten – fortolkning – tekster på flere sprog – ensartet fortolkning – uoverensstemmelse mellem forskellige sprogversioner – hensyntagen til den almindelige opbygning af og formålet med det omhandlede regelsæt

   (Rådets direktiv 2004/83, art. 21, stk. 2, og art. 24, stk. 1)

4. Grænsekontrol, asyl og indvandring – asylpolitik – flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus – direktiv 2004/83 – tilbagekaldelse af opholdstilladelse – tvingende hensyn til statens sikkerhed eller den offentlige orden – begreb – anerkendt flygtnings støtte til aktiviteterne i en organisation, der er opført på Den Europæiske Unions liste over terrororganisationer – omfattet – manglende opfyldelse af de fastsatte betingelser for anvendelse af fravigelsen af princippet om non-refoulement – ingen betydning – de kompetente myndigheders forpligtelse til at foretage en individuel vurdering af de specifikke faktiske omstændigheder vedrørende både organisationens og den omhandlede flygtnings handlinger

   (Rådets fælles holdning 2001/931/FUSP; Rådets direktiv 2004/83, art. 21, stk. 2, og art. 24, stk. 1)

5. Grænsekontrol, asyl og indvandring – asylpolitik – flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus – direktiv 2004/83 – tilbagekaldelse af opholdstilladelse – afgørelse om udsendelse af flygtningen efter denne tilbagekaldelse – udsættelse af gennemførelsen af denne afgørelse – fratagelse af adgangen til de rettigheder og fordele, der er sikret i direktivets kapitel VII – uanvendelighed

   (Rådets direktiv 2004/83, kapitel VII og art. 24, stk. 1)

1.  Direktiv 2004/83 om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse skal fortolkes således, at en opholdstilladelse, når den først er givet, kan tilbagekaldes enten i henhold til dette direktivs artikel 24, stk. 1, hvis der er tvingende hensyn til statens sikkerhed eller den offentlige orden som omhandlet i denne bestemmelse, eller i henhold til nævnte direktivs artikel 21, stk. 3, hvis der er grundlag for at anvende fravigelsen af princippet om non-refoulement i samme direktivs artikel 21, stk. 2.

   Denne fortolkning er i overensstemmelse med opbygningen af direktiv 2004/83. Direktivets artikel 24, stk. 1, supplerer samme direktivs artikel 21, stk. 3, idet den implicit, men nødvendigvis tillader den omhandlede medlemsstat at tilbagekalde eller gøre ende på en opholdstilladelse, herunder i tilfælde, hvor betingelserne i nævnte direktivs artikel 21, stk. 2, ikke er opfyldt, når tvingende hensyn til statens sikkerhed eller den offentlige orden begrunder det som omhandlet i samme direktivs artikel 24.

   En medlemsstats mulighed for i denne sammenhæng at tilbagekalde den opholdstilladelse, som tidligere er blevet tildelt en flygtning, følger således af indlysende logiske krav. Det kan således ikke udelukkes, at en medlemsstat, der har tildelt en flygtning en opholdstilladelse, efterfølgende rent tilfældigt får oplysninger om, at der foreligger forhold, som denne har begået før udstedelsen af opholdstilladelsen, og som, hvis de havde været kendt af denne medlemsstat i tide, havde været til hinder for udstedelsen af denne tilladelse af tvingende hensyn til statens sikkerhed eller den offentlige orden. Det ville imidlertid ikke være foreneligt med direktiv 2004/38, at der i en sådan situation ikke fandtes nogen mulighed for at tilbagekalde en sådan allerede tildelt opholdstilladelse. Denne konklusion gælder så meget desto mere, når de handlinger, som den omhandlede flygtning lægges til last, blev begået efter tildelingen af den pågældende opholdstilladelse.

   (jf. præmis 50, 54 og 55 samt domskonkl. 1)

2.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 58)

3.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 59-62)

4.  Støtte til en terrororganisation, der er opført på listen i bilaget til fælles holdning 2001/931 om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme, kan udgøre et »tvingende hensyn til statens sikkerhed eller den offentlige orden« som omhandlet i artikel 24, stk. 1, i direktiv 2004/83 om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse, selv om betingelserne i artikel 21, stk. 2, heri ikke er opfyldt.

   Begrebet »tvingende hensyn« som omhandlet i artikel 24, stk. 1, i direktiv 2004/83 har således et bredere anvendelsesområde end begrebet »rimelig grund« i dette direktivs artikel 21, stk. 2, og visse omstændigheder, der ikke udviser den grovhedsgrad, der giver medlemsstaterne ret til at anvende fravigelsen i nævnte direktivs artikel 21, stk. 2, og til at træffe en afgørelse om refoulement, kan ikke desto mindre gøre det muligt for denne medlemsstat på grundlag af samme direktivs artikel 24, stk. 1, at fratage den omhandlede flygtnings opholdstilladelse. For at en opholdstilladelse, der er tildelt en flygtning, kan tilbagekaldes på grundlag af denne bestemmelse under henvisning til, at denne flygtning støtter en sådan terrororganisation, er de kompetente myndigheder ikke desto mindre forpligtet til under de nationale retters kontrol at foretage en individuel vurdering af de specifikke faktiske omstændigheder vedrørende både organisationens og den omhandlede flygtnings handlinger.

   (jf. præmis 75 og 99 samt domskonkl. 2)

5.  Når en medlemsstat har vedtaget at udsende en flygtning, hvis opholdstilladelse er blevet tilbagekaldt på grundlag af artikel 24, stk. 1, i direktiv 2004/83 om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse, men udsætter gennemførelsen af denne afgørelse, er det uforeneligt med nævnte direktiv at fratage flygtningen adgangen til de ydelser, der er sikret i direktivets kapitel VII, medmindre en undtagelse, der udtrykkeligt er fastsat i samme direktiv, finder anvendelse.

   Selv om den pågældende fratages opholdstilladelse, forbliver denne således flygtning og bevarer dermed retten til de ydelser, som enhver flygtning er sikret i kapitel VII i direktiv 2004/83. Med andre ord har en medlemsstat ingen skønsbeføjelse med hensyn til at fortsætte med at give denne flygtning eller at nægte ham de betydelige ydelser, som sikres med nævnte direktiv. Eftersom tillæggelsen af disse rettigheder til flygtninge er konsekvensen af tildelingen af flygtningestatus og ikke af udstedelsen af opholdstilladelsen, skal flygtningen nyde godt af disse rettigheder, som han således er sikret i direktiv 2004/83, så længe han har denne status, og de kan kun begrænses under overholdelse af de i dette direktivs kapitel VII fastsatte betingelser, idet medlemsstaterne ikke har ret til at tilføje restriktioner, som ikke fremgår heraf.

   (jf. præmis 95, 97 og 99 samt domskonkl. 2)