Sag C-97/14

SMK kft

mod

Nemzeti Adó- és Vámhivatal Dél-alföldi Regionális Adó Főigazgatósága

og

Nemzeti Adó- és Vámhivatal

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Gyulai Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság)

»Præjudiciel forelæggelse — det fælles merværdiafgiftssystem — direktiv 2006/112/EF — artikel 52, litra c), og artikel 55 — fastlæggelse af leveringsstedet for tjenesteydelser — aftager af en tjenesteydelse, der er registreret med hensyn til merværdiafgift i flere medlemsstater — forsendelse eller transport til steder uden for den medlemsstat, hvor ydelsen faktisk blev præsteret«

Sammendrag – Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 30. april 2015

1. Præjudicielle spørgsmål – Domstolens kompetence – identificering af relevante elementer i EU-retten – omformulering af spørgsmålene

   (Art. 267 TEUF)

2. Harmonisering af afgiftslovgivningerne – det fælles merværdiafgiftssystem – tjenesteydelser – bestemmelse af det fiskale tilknytningsmoment – sagkyndig vurdering af eller arbejde udført på løsøregenstande – undtagelse for sådanne tjenesteydelser, der leveres til aftagere, som er registreret med hensyn til merværdiafgift i en anden medlemsstat end den, hvor ydelserne faktisk blev præsteret – aftager, der er registreret i flere medlemsstater – forsendelse eller transport til steder uden for den medlemsstat, hvor ydelsen faktisk blev præsteret, som ikke blev foretaget efter udførelsen af ydelsen, men først efter et efterfølgende salg af disse varer

   [Rådets direktiv 2006/112, art. 52, litra c), og art. 55]

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 27-30)

2.  Artikel 55 i direktiv 2006/112 om det fælles merværdiafgiftssystem i den affattelse, der var i kraft frem til den 1. januar 2010, skal fortolkes således, at den ikke finder anvendelse i en situation, hvor en aftager af tjenesteydelser med hensyn til merværdiafgift både var registreret i den medlemsstat, hvor tjenesteydelserne faktisk blev præsteret, og i en anden medlemsstat, og dernæst udelukkende var registreret i denne anden medlemsstat, og hvor de løsøregenstande, som disse tjenesteydelser vedrørte, ikke var genstand for forsendelse eller transport til steder uden for den medlemsstat, hvor disse tjenesteydelser faktisk blev præsteret, efter udførelsen af disse tjenesteydelser, men først efter et efterfølgende salg af disse varer.

   Da fastlæggelsen af leveringsstedet for tjenesteydelser alene skal foretages på baggrund af de faktiske elementer, der vedrører den omhandlede afgiftspligtige transaktion, skal betingelsen om forsendelse eller transport af varerne til steder uden for den medlemsstat, hvor ydelsen faktisk blev præsteret, der er opstillet i momsdirektivets artikel 55 med henblik på anvendelsen af den undtagelse, der er fastsat i bestemmelsen, således alene vurderes på baggrund af disse elementer og ikke på baggrund af eventuelle senere transaktioner. For at nævnte artikel 55 finder anvendelse, skal transporten eller forsendelsen af varerne derfor foretages inden for rammerne af den transaktion, der vedrører arbejder udført på disse varer, inden der i givet fald gennemføres en anden transaktion vedrørende disse merværdiafgiftspligtige varer.

   (jf. præmis 37, 38 og 42 samt domskonkl.)