This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62012CJ0435
ACI Adam m.fl.
ACI Adam m.fl.
Sag C-435/12
ACI Adam BV m.fl.
mod
Stichting de Thuiskopie og Stichting Onderhandelingen Thuiskopie vergoeding
(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden)
»Præjudiciel forelæggelse — intellektuelle ejendomsrettigheder — ophavsret og beslægtede rettigheder — harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet — direktiv 2001/29/EF — artikel 5, stk. 2, litra b), og artikel 5 — reproduktionsret — undtagelser og begrænsninger — reproduktion til privat brug — lovligheden af kopiens oprindelse — direktiv 2004/48/EF — anvendelsesområde«
Sammendrag – Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 10. april 2014
Tilnærmelse af lovgivningerne – ophavsret og beslægtede rettigheder – direktiv 2001/29 – harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet – reproduktionsret – undtagelse vedrørende privatkopiering – indskrænkende fortolkning – mulighed for at pålægge indehaverne af ophavsrettighederne at tolerere tilsidesættelser af deres rettigheder – ikke tilladt
(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29, art. 5, stk. 2)
Tilnærmelse af lovgivningerne – ophavsret og beslægtede rettigheder – direktiv 2001/29 – harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet – reproduktionsret – undtagelse vedrørende privatkopiering – national lovgivning, der ikke sondrer mellem, om den kilde, fra hvilken reproduktioner foretages, er lovlig eller lovlig – ikke tilladt – ingen tekniske foranstaltninger til at bekæmpe ulovlig privatkopiering – ingen betydning
[Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29, 31. betragtning og art. 5, stk. 2, litra b), og stk. 5, og art. 6]
Tilnærmelse af lovgivningerne – håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder – direktiv 2004/48 – anvendelsesområde – søgsmål vedrørende den rimelige kompensation, som de erhvervsdrivende skal betale til indehaverne af ophavsrettighederne – ikke omfattet
(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48)
Henset til princippet om en streng fortolkning af bestemmelser i et direktiv, der udgør undtagelser fra et almindeligt princip i samme direktiv, skal de forskellige undtagelser og indskrænkninger, der er fastsat i artikel 5, stk. 2, i direktiv 2001/29 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet fortolkes indskrænkende. En sådan fortolkning kræver, at denne bestemmelse vedrørende betingelserne for anvendelse af undtagelserne til og indskrænkningerne i retten til reproduktion skal forstås således, at selv om bestemmelsen ganske vist forbyder indehaverne af ophavsrettighederne at påberåbe sig deres eneret til at tillade eller forbyde reproduktioner over for personer, som foretager privatkopiering af deres værker, er denne fortolkning imidlertid til hinder for, at bestemmelsen skal forstås således, at den ud over nævnte udtrykkeligt fastsatte begrænsning pålægger indehaverne af ophavsrettighederne at tolerere tilsidesættelser af deres rettigheder, som kan ledsage en privatkopiering.
(jf. præmis 22, 23, 25 og 31)
Hvad angår undtagelsen vedrørende privatkopiering som fastsat i artikel 5, stk. 2, litra b), i direktiv 2001/29 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet skal EU-retten, herunder navnlig nævnte bestemmelse, sammenholdt med denne artikels stk. 5, fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning, som ikke foretager en sondring mellem den situation, hvor den kilde, fra hvilken en reproduktion til privat brug foretages, er lovlig, og den situation, hvor denne kilde er ulovlig. Den omstændighed, at der ikke findes nogen teknisk foranstaltning, som kan anvendes til at bekæmpe ulovlig privatkopiering, ændrer ikke denne konstatering.
Selv om medlemsstaterne har mulighed for at indføre eller ikke at indføre de forskellige undtagelser, der er fastsat i nævnte artikel 5, og dette i overensstemmelse med deres retlige traditioner, skal denne undtagelse, når de én gang har valgt at indføre denne, således anvendes på en sammenhængende måde, således at den ikke kan være til skade for de mål, som forfølges med direktiv 2001/29, og som består i at sikre det indre markeds funktion. Hvis medlemsstaterne havde mulighed for at vedtage eller ikke at vedtage en lovgivning, der tillader, at reproduktioner til privat brug også kan ske fra en ulovlig kilde, ville det sandsynligvis være til skade for det indre markeds funktion.
Endvidere kan en sådan lovgivning ved dens anvendelse tilsidesætte visse af de betingelser, der er fastsat i artikel 5, stk. 5, i direktiv 2001/29. En anerkendelse af, at sådanne reproduktioner kan foretages fra en ulovlig kilde, tilskynder således for det første til handel med forfalskede værker eller piratkopier, hvilket nødvendigvis reducerer mængden af salg eller af andre lovlige transaktioner vedrørende beskyttede værker, hvilket er til skade for den normale udnyttelse af disse. For det andet kan anvendelsen af en sådan national lovgivning resultere i, at indehaverne af ophavsrettighederne påføres en uberettiget skade.
Hvad endelig angår den rimelige kompensation, der skal betales til rettighedsindehaverne, overholder en ordning for afgift, der hvad angår beregningen af den rimelige kompensation, som skal betales til modtagerne, ikke foretager en sondring mellem den situation, hvor den kilde, fra hvilken en reproduktion til privat brug foretages, er lovlig, og den situation, hvor denne kilde er ulovlig, ikke den rimelige balance mellem på den ene side ophavsmændenes rettigheder og interesser, som modtagere af den rimelige kompensation og på den anden side rettigheder og interesser for brugerne af beskyttede værker. Efter en sådan ordning beregnes den forårsagede skade og dermed størrelsen af den rimelige kompensation, som modtagerne skal betales, således på grundlag af kriteriet om den skade, som forårsages af ophavsmændene såvel ved reproduktioner til privat brug, som foretages fra en lovlig kilde, som ved reproduktioner, som foretages fra en ulovlig kilde. Det således beregnede beløb overvæltes herefter endeligt på den pris, som brugerne af de beskyttede værker betaler, når det udstyr samt de apparater og medier, som muliggør privatkopiering, stilles til rådighed for dem.
(jf. præmis 34, 35, 38-40, 45, 46, 53-55 og 58 samt domskonkl. 1)
Direktiv 2004/48 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder skal fortolkes således, at den ikke finder anvendelse på en tvist, hvor de personer, som skal betale en rimelig kompensation, har nedlagt påstand om, at den forelæggende ret tilpligter det organ, som har til opgave at opkræve og fordele dette vederlag blandt indehaverne af ophavsrettighederne, og som har taget til genmæle, at anerkende visse omstændigheder. Direktiv 2004/48 finder således ikke anvendelse på en tvist, der bunder ikke i et søgsmål anlagt af rettighedshavere, som har til formål at forhindre, standse eller rette op på enhver krænkelse af en eksisterende intellektuel ejendomsret, men i et søgsmål anlagt af erhvervsdrivende vedrørende den rimelige kompensation, som det påhviler dem at betale.
(jf. præmis 63-65 og domskonkl. 2)
Sag C-435/12
ACI Adam BV m.fl.
mod
Stichting de Thuiskopie og Stichting Onderhandelingen Thuiskopie vergoeding
(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden)
»Præjudiciel forelæggelse — intellektuelle ejendomsrettigheder — ophavsret og beslægtede rettigheder — harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet — direktiv 2001/29/EF — artikel 5, stk. 2, litra b), og artikel 5 — reproduktionsret — undtagelser og begrænsninger — reproduktion til privat brug — lovligheden af kopiens oprindelse — direktiv 2004/48/EF — anvendelsesområde«
Sammendrag – Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 10. april 2014
Tilnærmelse af lovgivningerne — ophavsret og beslægtede rettigheder — direktiv 2001/29 — harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet — reproduktionsret — undtagelse vedrørende privatkopiering — indskrænkende fortolkning — mulighed for at pålægge indehaverne af ophavsrettighederne at tolerere tilsidesættelser af deres rettigheder — ikke tilladt
(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29, art. 5, stk. 2)
Tilnærmelse af lovgivningerne — ophavsret og beslægtede rettigheder — direktiv 2001/29 — harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet — reproduktionsret — undtagelse vedrørende privatkopiering — national lovgivning, der ikke sondrer mellem, om den kilde, fra hvilken reproduktioner foretages, er lovlig eller lovlig — ikke tilladt — ingen tekniske foranstaltninger til at bekæmpe ulovlig privatkopiering — ingen betydning
[Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29, 31. betragtning og art. 5, stk. 2, litra b), og stk. 5, og art. 6]
Tilnærmelse af lovgivningerne — håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder — direktiv 2004/48 — anvendelsesområde — søgsmål vedrørende den rimelige kompensation, som de erhvervsdrivende skal betale til indehaverne af ophavsrettighederne — ikke omfattet
(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48)
Henset til princippet om en streng fortolkning af bestemmelser i et direktiv, der udgør undtagelser fra et almindeligt princip i samme direktiv, skal de forskellige undtagelser og indskrænkninger, der er fastsat i artikel 5, stk. 2, i direktiv 2001/29 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet fortolkes indskrænkende. En sådan fortolkning kræver, at denne bestemmelse vedrørende betingelserne for anvendelse af undtagelserne til og indskrænkningerne i retten til reproduktion skal forstås således, at selv om bestemmelsen ganske vist forbyder indehaverne af ophavsrettighederne at påberåbe sig deres eneret til at tillade eller forbyde reproduktioner over for personer, som foretager privatkopiering af deres værker, er denne fortolkning imidlertid til hinder for, at bestemmelsen skal forstås således, at den ud over nævnte udtrykkeligt fastsatte begrænsning pålægger indehaverne af ophavsrettighederne at tolerere tilsidesættelser af deres rettigheder, som kan ledsage en privatkopiering.
(jf. præmis 22, 23, 25 og 31)
Hvad angår undtagelsen vedrørende privatkopiering som fastsat i artikel 5, stk. 2, litra b), i direktiv 2001/29 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet skal EU-retten, herunder navnlig nævnte bestemmelse, sammenholdt med denne artikels stk. 5, fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning, som ikke foretager en sondring mellem den situation, hvor den kilde, fra hvilken en reproduktion til privat brug foretages, er lovlig, og den situation, hvor denne kilde er ulovlig. Den omstændighed, at der ikke findes nogen teknisk foranstaltning, som kan anvendes til at bekæmpe ulovlig privatkopiering, ændrer ikke denne konstatering.
Selv om medlemsstaterne har mulighed for at indføre eller ikke at indføre de forskellige undtagelser, der er fastsat i nævnte artikel 5, og dette i overensstemmelse med deres retlige traditioner, skal denne undtagelse, når de én gang har valgt at indføre denne, således anvendes på en sammenhængende måde, således at den ikke kan være til skade for de mål, som forfølges med direktiv 2001/29, og som består i at sikre det indre markeds funktion. Hvis medlemsstaterne havde mulighed for at vedtage eller ikke at vedtage en lovgivning, der tillader, at reproduktioner til privat brug også kan ske fra en ulovlig kilde, ville det sandsynligvis være til skade for det indre markeds funktion.
Endvidere kan en sådan lovgivning ved dens anvendelse tilsidesætte visse af de betingelser, der er fastsat i artikel 5, stk. 5, i direktiv 2001/29. En anerkendelse af, at sådanne reproduktioner kan foretages fra en ulovlig kilde, tilskynder således for det første til handel med forfalskede værker eller piratkopier, hvilket nødvendigvis reducerer mængden af salg eller af andre lovlige transaktioner vedrørende beskyttede værker, hvilket er til skade for den normale udnyttelse af disse. For det andet kan anvendelsen af en sådan national lovgivning resultere i, at indehaverne af ophavsrettighederne påføres en uberettiget skade.
Hvad endelig angår den rimelige kompensation, der skal betales til rettighedsindehaverne, overholder en ordning for afgift, der hvad angår beregningen af den rimelige kompensation, som skal betales til modtagerne, ikke foretager en sondring mellem den situation, hvor den kilde, fra hvilken en reproduktion til privat brug foretages, er lovlig, og den situation, hvor denne kilde er ulovlig, ikke den rimelige balance mellem på den ene side ophavsmændenes rettigheder og interesser, som modtagere af den rimelige kompensation og på den anden side rettigheder og interesser for brugerne af beskyttede værker. Efter en sådan ordning beregnes den forårsagede skade og dermed størrelsen af den rimelige kompensation, som modtagerne skal betales, således på grundlag af kriteriet om den skade, som forårsages af ophavsmændene såvel ved reproduktioner til privat brug, som foretages fra en lovlig kilde, som ved reproduktioner, som foretages fra en ulovlig kilde. Det således beregnede beløb overvæltes herefter endeligt på den pris, som brugerne af de beskyttede værker betaler, når det udstyr samt de apparater og medier, som muliggør privatkopiering, stilles til rådighed for dem.
(jf. præmis 34, 35, 38-40, 45, 46, 53-55 og 58 samt domskonkl. 1)
Direktiv 2004/48 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder skal fortolkes således, at den ikke finder anvendelse på en tvist, hvor de personer, som skal betale en rimelig kompensation, har nedlagt påstand om, at den forelæggende ret tilpligter det organ, som har til opgave at opkræve og fordele dette vederlag blandt indehaverne af ophavsrettighederne, og som har taget til genmæle, at anerkende visse omstændigheder. Direktiv 2004/48 finder således ikke anvendelse på en tvist, der bunder ikke i et søgsmål anlagt af rettighedshavere, som har til formål at forhindre, standse eller rette op på enhver krænkelse af en eksisterende intellektuel ejendomsret, men i et søgsmål anlagt af erhvervsdrivende vedrørende den rimelige kompensation, som det påhviler dem at betale.
(jf. præmis 63-65 og domskonkl. 2)