Sag C‑326/12

Rita van Caster

og

Patrick van Caster

mod

Finanzamt Essen-Süd

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht Düsseldorf)

»Præjudiciel forelæggelse — frie kapitalbevægelser — artikel 63 TEUF — beskatning af afkast fra investeringsfonde — en investeringsfonds forpligtelse til at meddele og offentliggøre visse oplysninger — fast beskatning af afkast fra investeringsfonde, der ikke opfylder meddelelses- og offentliggørelsesforpligtelserne«

Sammendrag – Domstolens dom (Første Afdeling) af 9. oktober 2014

Fri bevægelighed for kapital og frihed til at foretage betalinger – restriktioner – skattelovgivning – indkomstskat – beskatning af afkast fra investeringsfonde – national lovgivning, der fastsætter en meddelelses- og offentliggørelsesforpligtelse for hjemmehørende og ikke-hjemmehørende investeringsfonde – fast beskatning af afkast fra investeringsfonde, der ikke opfylder disse forpligtelser – restriktion – begrundelse – betingelser – national lovgivning, som ikke giver de skattepligtige mulighed for at fremlægge forhold eller oplysninger, der kan påvise den faktiske størrelse af afkastet – ikke tilladt

(Art. 63 TEUF)

Artikel 63 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning, hvorefter en ikke-hjemmehørende investeringsfonds manglende opfyldelse af en forpligtelse til at meddele og offentliggøre visse oplysninger, som er fastsat i denne lovgivning, og som finder anvendelse uden forskel på hjemmehørende og ikke-hjemmehørende investeringsfonde, medfører en fast beskatning af det afkast, som den skattepligtige får udbetalt fra nævnte investeringsfond, for så vidt som nævnte lovgivning ikke giver den skattepligtige mulighed for at fremlægge forhold eller oplysninger, der kan påvise den faktiske størrelse af dette afkast.

Disse forpligtelser vil nemlig i henhold til deres art sandsynligvis ikke blive opfyldt af en investeringsfond, som ikke driver virksomhed på beskatningsmedlemsstatens marked, og som ikke aktivt omfatter dette marked. Da sådanne investeringsfonde generelt vil være ikke-hjemmehørende, kan en sådan national lovgivning afholde en investor, der er bosat i den pågældende medlemsstat, fra at købe andele i en ikke-hjemmehørende investeringsfond, for så vidt som en sådan investering kan udsætte investoren for en ufordelagtig fast beskatning, uden at investoren herved gives mulighed for at fremlægge forhold eller oplysninger, der kan påvise omfanget af den pågældendes faktisk modtagne afkast.

En sådan lovgivning udgør derfor en restriktion for de frie kapitalbevægelser, der i princippet er forbudt i medfør af artikel 63 TEUF.

Såvel nødvendigheden af at sikre en effektiv skattekontrol som nødvendigheden af at sikre en effektiv skatteopkrævning kan ganske vist udgøre tvingende almene hensyn, der kan begrunde en sådan restriktion.

En medlemsstats lovgivning, som indebærer en absolut hindring for, at skattepligtige, der har købt andele i ikke-hjemmehørende investeringsfonde, kan fremlægge dokumentation, der opfylder andre kriterier, navnlig med hensyn til formen for fremlæggelsen, end dem, der ved førstnævnte medlemsstats lovgivning er fastsat for indenlandske investeringer, går imidlertid ud over, hvad der er nødvendigt for at sikre en effektiv skattekontrol.

Det kan således ikke på forhånd udelukkes, at nævnte skattepligtige er i stand til at fremlægge relevant dokumentation, på grundlag af hvilken skattemyndighederne i beskatningsmedlemsstaten klart og præcist kan kontrollere de oplysninger, der kræves med henblik på at foretage en korrekt beskatning af afkastet fra investeringsfondene. Selv om det er korrekt, at nævnte skattepligtige ikke selv kan råde over alle de oplysninger, der kræves, kan det ikke udelukkes, at de kan få tilstillet disse oplysninger fra de omhandlede ikke-hjemmehørende investeringsfonde og videreformidle dem til skattemyndighederne.

(jf. præmis 36-38, 46, 49-51 og 58 samt domskonkl.)

Sag C‑326/12

Rita van Caster

og

Patrick van Caster

mod

Finanzamt Essen-Süd

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht Düsseldorf)

»Præjudiciel forelæggelse — frie kapitalbevægelser — artikel 63 TEUF — beskatning af afkast fra investeringsfonde — en investeringsfonds forpligtelse til at meddele og offentliggøre visse oplysninger — fast beskatning af afkast fra investeringsfonde, der ikke opfylder meddelelses- og offentliggørelsesforpligtelserne«

Sammendrag – Domstolens dom (Første Afdeling) af 9. oktober 2014

Fri bevægelighed for kapital og frihed til at foretage betalinger — restriktioner — skattelovgivning — indkomstskat — beskatning af afkast fra investeringsfonde — national lovgivning, der fastsætter en meddelelses- og offentliggørelsesforpligtelse for hjemmehørende og ikke-hjemmehørende investeringsfonde — fast beskatning af afkast fra investeringsfonde, der ikke opfylder disse forpligtelser — restriktion — begrundelse — betingelser — national lovgivning, som ikke giver de skattepligtige mulighed for at fremlægge forhold eller oplysninger, der kan påvise den faktiske størrelse af afkastet — ikke tilladt

(Art. 63 TEUF)

Artikel 63 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning, hvorefter en ikke-hjemmehørende investeringsfonds manglende opfyldelse af en forpligtelse til at meddele og offentliggøre visse oplysninger, som er fastsat i denne lovgivning, og som finder anvendelse uden forskel på hjemmehørende og ikke-hjemmehørende investeringsfonde, medfører en fast beskatning af det afkast, som den skattepligtige får udbetalt fra nævnte investeringsfond, for så vidt som nævnte lovgivning ikke giver den skattepligtige mulighed for at fremlægge forhold eller oplysninger, der kan påvise den faktiske størrelse af dette afkast.

Disse forpligtelser vil nemlig i henhold til deres art sandsynligvis ikke blive opfyldt af en investeringsfond, som ikke driver virksomhed på beskatningsmedlemsstatens marked, og som ikke aktivt omfatter dette marked. Da sådanne investeringsfonde generelt vil være ikke-hjemmehørende, kan en sådan national lovgivning afholde en investor, der er bosat i den pågældende medlemsstat, fra at købe andele i en ikke-hjemmehørende investeringsfond, for så vidt som en sådan investering kan udsætte investoren for en ufordelagtig fast beskatning, uden at investoren herved gives mulighed for at fremlægge forhold eller oplysninger, der kan påvise omfanget af den pågældendes faktisk modtagne afkast.

En sådan lovgivning udgør derfor en restriktion for de frie kapitalbevægelser, der i princippet er forbudt i medfør af artikel 63 TEUF.

Såvel nødvendigheden af at sikre en effektiv skattekontrol som nødvendigheden af at sikre en effektiv skatteopkrævning kan ganske vist udgøre tvingende almene hensyn, der kan begrunde en sådan restriktion.

En medlemsstats lovgivning, som indebærer en absolut hindring for, at skattepligtige, der har købt andele i ikke-hjemmehørende investeringsfonde, kan fremlægge dokumentation, der opfylder andre kriterier, navnlig med hensyn til formen for fremlæggelsen, end dem, der ved førstnævnte medlemsstats lovgivning er fastsat for indenlandske investeringer, går imidlertid ud over, hvad der er nødvendigt for at sikre en effektiv skattekontrol.

Det kan således ikke på forhånd udelukkes, at nævnte skattepligtige er i stand til at fremlægge relevant dokumentation, på grundlag af hvilken skattemyndighederne i beskatningsmedlemsstaten klart og præcist kan kontrollere de oplysninger, der kræves med henblik på at foretage en korrekt beskatning af afkastet fra investeringsfondene. Selv om det er korrekt, at nævnte skattepligtige ikke selv kan råde over alle de oplysninger, der kræves, kan det ikke udelukkes, at de kan få tilstillet disse oplysninger fra de omhandlede ikke-hjemmehørende investeringsfonde og videreformidle dem til skattemyndighederne.

(jf. præmis 36-38, 46, 49-51 og 58 samt domskonkl.)