Sag C-151/13

Le Rayon d’Or SARL

mod

Ministre de l’Économie et des Finances

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af cour administrative d’appel de Versailles)

»Præjudiciel forelæggelse — beskatning — moms — anvendelsesområde — fastlæggelse af beskatningsgrundlaget — begrebet »tilskud, der er direkte forbundet med prisen« — den nationale sygeforsikringskasses betaling af et fast beløb til boinstitutioner for plejekrævende ældre«

Sammendrag – Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 27. marts 2014

1. Præjudicielle spørgsmål – Domstolens kompetence – fastlæggelse af de relevante EU-retlige regler – omformulering af spørgsmålene

   (Art. 267 TEUF)

2. Harmonisering af afgiftslovgivningerne – det fælles merværdiafgiftssystem – beskatningsgrundlag – levering af varer og tjenesteydelser – plejeydelser, som en boinstitution for plejekrævende ældre mod vederlag leverer til sine beboere – vederlag til tjenesteyderen i form af et fast beløb – fast beløb, der udgør modydelsen for tjenesteydelserne – omfattet

   [Rådets direktiv 77/388, art. 11, punkt A, stk. 1, litra a), og 2006/112, art. 73]

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 25-27)

2.  Artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a), i sjette direktiv 77/388 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter og artikel 73 i direktiv 2006/112 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at en forud fastsat betaling udgør modværdien for de plejeydelser, som en boinstitution for plejekrævende ældre mod vederlag leverer til sine beboere, og dermed er omfattet af merværdiafgiftens anvendelsesområde.

   Dels foretages en tjenesteydelse kun mod vederlag som omhandlet i dette direktivs artikel 2, nr. 1), og pålægges dermed kun afgift, hvis der mellem tjenesteyderen og modtageren består et retsforhold, der vedrører en gensidig udveksling af ydelser, idet det af tjenesteyderen modtagne vederlag udgør den faktiske modværdi af den ydelse, som leveres til modtageren.

   Dels udgøres beskatningsgrundlaget for en tjenesteydelse under alle omstændigheder af alt, hvad der modtages som modydelse for tjenesteydelsen.

   I denne henseende kræves det ikke, at modydelsen for denne levering skal erlægges direkte af modtageren af ydelserne, men modydelsen kan også erlægges af en tredjemand.

   Når den omhandlede tjenesteydelse bl.a. er karakteriseret ved, at tjenesteyderen til stadighed står til rådighed med henblik på, på givne tidspunkter, at levere de plejeydelser, som beboerne har behov for, er det desuden ikke nødvendigt for at fastslå en direkte sammenhæng mellem den nævnte ydelse og den modtagne modydelse at godtgøre, at en betaling vedrører en individualiseret, enkeltstående plejeydelse leveret på anmodning fra en beboer.

   Den omstændighed, at plejeydelserne til beboerne i hovedsagen hverken er defineret i forvejen eller individualiserede, og at vederlaget betales i form af et fast beløb, kan derfor heller ikke påvirke den direkte sammenhæng mellem leveringen af ydelserne og den modtagne modydelse, hvis størrelse fastsættes på forhånd efter faste kriterier.

   (jf. præmis 29, 30, 34 og 36-38 samt domskonkl.)