Sag C-104/12

Finanzamt Köln-Nord

mod

Wolfram Becker

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzhof)

»Sjette momsdirektiv — artikel 17, stk. 2, litra a) — retten til at fradrage indgående afgift — nødvendigheden af, at der findes en direkte og umiddelbar tilknytning mellem den indgående transaktion og en afgiftspligtig udgående transaktion — kriterium for fastlæggelse af denne forbindelse — advokatbistand leveret i forbindelse med en straffesag om bestikkelse mod direktøren og hovedanpartshaveren i et anpartsselskab«

Sammendrag – Domstolens dom (Første Afdeling) af 21. februar 2013

Harmonisering af afgiftslovgivningerne – det fælles merværdiafgiftssystem – fradrag for indgående afgift – goder og tjenesteydelser anvendt til den afgiftspligtiges afgiftspligtige transaktioner – nødvendigheden af, at der findes en direkte og umiddelbar tilknytning mellem den indgående transaktion og den afgiftspligtiges virksomhed – bedømmelseskriterier – den afgift, der skal betales af advokatbistand leveret i forbindelse med en straffesag mod fysiske personer, direktørerne i en afgiftspligtig virksomhed – ret til fradrag – foreligger ikke

[Rådets direktiv 77/388, som ændret ved Rådets direktiv 2001/115, art. 17, stk. 2, litra a)]

Hvorvidt der foreligger en direkte og umiddelbar tilknytning mellem en given transaktion og den afgiftspligtige persons samlede virksomhed med henblik på at afgøre, om denne har anvendt goder og tjenesteydelser »i forbindelse med [sine] afgiftspligtige transaktioner« som omhandlet i artikel 17, stk. 2, litra a), i sjette direktiv 77/388 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter, som ændret ved direktiv 2001/115, afhænger af det objektive indhold af det gode eller den ydelse, som denne afgiftspligtige person har erhvervet.

Den omstændighed, at fastlæggelsen af en sådan direkte og umiddelbar tilknytning mellem en tjenesteydelse og den samlede afgiftspligtige økonomiske virksomhed skal foretages ud fra det objektive indhold af denne tjenesteydelse, udelukker ikke, at der ligeledes kan tages hensyn til eneårsagen til den omhandlede transaktion, idet eneårsagen må anses for at udgøre et kriterium for fastlæggelsen af det objektive indhold. Så snart det er fastslået, at en transaktion ikke er blevet udført til brug for en afgiftspligtig persons afgiftspligtige virksomhed, kan denne transaktion ikke anses for at have en direkte og umiddelbar tilknytning til denne virksomhed, selv om denne transaktion i betragtning af sit objektive indhold kan pålægges merværdiafgift.

Hvad angår advokatydelserne, som har til formål at afværge strafferetlige sanktioner mod fysiske personer, der er direktører i et afgiftspligtigt selskab, giver sådanne ydelser ikke dette selskab ret til som indgående afgift at fradrage den merværdiafgift, der er betalt for de leverede ydelser, hvis for det første de nævnte ydelser har direkte og umiddelbart til formål at beskytte de private interesser for to personer, der var sigtet for overtrædelser, der skyldtes deres personlige adfærd, og for det andet der ikke foreligger nogen retlig forbindelse mellem strafforfølgningen og den afgiftspligtige virksomhed, hvorfor disse ydelser skal anses for værende leveret helt uden for dette selskabs afgiftspligtige virksomhed.

(jf. præmis 29, 31 og 33 samt domskonkl.)