EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62011CJ0332

Sammendrag af dom

Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Præjudicielle spørgsmål – Domstolens kompetence – grænser – den nationale rets kompetence – fastlæggelse og vurdering af tvistens faktiske omstændigheder – spørgsmålet, om en præjudiciel forelæggelse er nødvendig, samt de forelagte spørgsmåls relevans – den nationale rets vurdering

(Art. 267 TEUF)

2. Retligt samarbejde i civile sager – bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område – forordning nr. 1206/2001 – anvendelsesområde – bevisoptagelse foranstaltet på initiativ af den ene af parterne i forbindelse med en sag om foreløbige forholdsregler – omfattet

(Rådets forordning nr. 1206/2001, art. 1, stk. 1 og 2)

3. Retligt samarbejde i civile sager – bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område – forordning nr. 1206/2001 – formål

(Rådets forordning nr. 1206/2001, anden, syvende, ottende, tiende og ellevte betragtning)

4. Retligt samarbejde i civile sager – bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område – forordning nr. 1206/2001 – materielt anvendelsesområde – direkte udførelse af en sagkyndig undersøgelse, der foretages delvist på en anden medlemsstats område – ikke pligt for den ret, der foranstalter bevisoptagelsen, til at følge den ved forordningen fastsatte procedure – grænser – påvirkning af den anmodede medlemsstats offentlige myndighedsudøvelse

[Rådets forordning nr. 1206/2001, art. 1, stk. 1, litra b), og art. 17]

Sammendrag

1. Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 30 og 33)

2. Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 34 og 35)

3. Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 43-46)

4. Artikel 1, stk. 1, litra b), og artikel 17 i forordning nr. 1206/2001 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at en ret i en medlemsstat, der ønsker, at en bevisoptagelse ved en sagkyndig udføres på en anden medlemsstats område, ikke er forpligtet til at anvende den metode til bevisoptagelse, der er fastsat ved disse bestemmelser, for at kunne foranstalte denne bevisoptagelse.

Under visse omstændigheder kan det således vise sig at være enklere, mere effektivt og hurtigere for den ret, der foranstalter en sådan sagkyndig undersøgelse, at foretage en sådan bevisoptagelse uden at anvende forordning nr. 1206/2001. Såfremt der ikke foreligger en aftale eller et arrangement mellem medlemsstaterne som omhandlet i nævnte forordnings artikel 21, stk. 2, er den metode til bevisoptagelse, der er fastsat i omtalte artikel 1, stk. 1, litra b), og artikel 17, dog den eneste, der gør det muligt for en ret i en medlemsstat at udføre en sagkyndig undersøgelse direkte i en anden medlemsstat, i det omfang denne sagkyndige undersøgelse under visse omstændigheder kan berøre den offentlige myndighedsudøvelse i den medlemsstat, hvor undersøgelsen skal finde sted, navnlig hvor det drejer sig om en sagkyndig undersøgelse, der skal udføres på lokaliteter, der er knyttet til udøvelsen af en sådan myndighed, eller på steder, hvortil adgangen eller anden indtrængen i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvori undersøgelsen skal udføres, er forbudt eller alene er tilladt for personer, der er bemyndiget dertil.

(jf. præmis 45, 47, 48 og 54 samt domskonkl.)

Top

Sag C-332/11

ProRail BV

mod

Xpedys NV m.fl.

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hof van Cassatie)

»Forordning (EF) nr. 1206/2001 — samarbejde om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område — direkte bevisoptagelse — udpegelse af en sagkyndig — opgave, der udføres delvist på den forelæggende rets medlemsstats område og delvist på en anden medlemsstats område«

Sammendrag – Domstolens dom (Første Afdeling) af 21. februar 2013

  1. Præjudicielle spørgsmål – Domstolens kompetence – grænser – den nationale rets kompetence – fastlæggelse og vurdering af tvistens faktiske omstændigheder – spørgsmålet, om en præjudiciel forelæggelse er nødvendig, samt de forelagte spørgsmåls relevans – den nationale rets vurdering

    (Art. 267 TEUF)

  2. Retligt samarbejde i civile sager – bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område – forordning nr. 1206/2001 – anvendelsesområde – bevisoptagelse foranstaltet på initiativ af den ene af parterne i forbindelse med en sag om foreløbige forholdsregler – omfattet

    (Rådets forordning nr. 1206/2001, art. 1, stk. 1 og 2)

  3. Retligt samarbejde i civile sager – bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område – forordning nr. 1206/2001 – formål

    (Rådets forordning nr. 1206/2001, anden, syvende, ottende, tiende og ellevte betragtning)

  4. Retligt samarbejde i civile sager – bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område – forordning nr. 1206/2001 – materielt anvendelsesområde – direkte udførelse af en sagkyndig undersøgelse, der foretages delvist på en anden medlemsstats område – ikke pligt for den ret, der foranstalter bevisoptagelsen, til at følge den ved forordningen fastsatte procedure – grænser – påvirkning af den anmodede medlemsstats offentlige myndighedsudøvelse

    [Rådets forordning nr. 1206/2001, art. 1, stk. 1, litra b), og art. 17]

  1.  Jf. afgørelsens tekst.

    (jf. præmis 30 og 33)

  2.  Jf. afgørelsens tekst.

    (jf. præmis 34 og 35)

  3.  Jf. afgørelsens tekst.

    (jf. præmis 43-46)

  4.  Artikel 1, stk. 1, litra b), og artikel 17 i forordning nr. 1206/2001 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at en ret i en medlemsstat, der ønsker, at en bevisoptagelse ved en sagkyndig udføres på en anden medlemsstats område, ikke er forpligtet til at anvende den metode til bevisoptagelse, der er fastsat ved disse bestemmelser, for at kunne foranstalte denne bevisoptagelse.

    Under visse omstændigheder kan det således vise sig at være enklere, mere effektivt og hurtigere for den ret, der foranstalter en sådan sagkyndig undersøgelse, at foretage en sådan bevisoptagelse uden at anvende forordning nr. 1206/2001. Såfremt der ikke foreligger en aftale eller et arrangement mellem medlemsstaterne som omhandlet i nævnte forordnings artikel 21, stk. 2, er den metode til bevisoptagelse, der er fastsat i omtalte artikel 1, stk. 1, litra b), og artikel 17, dog den eneste, der gør det muligt for en ret i en medlemsstat at udføre en sagkyndig undersøgelse direkte i en anden medlemsstat, i det omfang denne sagkyndige undersøgelse under visse omstændigheder kan berøre den offentlige myndighedsudøvelse i den medlemsstat, hvor undersøgelsen skal finde sted, navnlig hvor det drejer sig om en sagkyndig undersøgelse, der skal udføres på lokaliteter, der er knyttet til udøvelsen af en sådan myndighed, eller på steder, hvortil adgangen eller anden indtrængen i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvori undersøgelsen skal udføres, er forbudt eller alene er tilladt for personer, der er bemyndiget dertil.

    (jf. præmis 45, 47, 48 og 54 samt domskonkl.)

Top