Sag C-274/12 P

Telefónica SA

mod

Europa-Kommissionen

»Appel — annullationssøgsmål — artikel 263, stk. 4, TEUF — søgsmålsret — søgsmålskompetence — fysiske eller juridiske personer — retsakt, der berører dem individuelt — regelfastsættende retsakt, som ikke omfatter gennemførelsesforanstaltninger — beslutning, der erklærer en statsstøtteordning uforenelig med fællesmarkedet — ret til en effektiv domstolsbeskyttelse«

Sammendrag – Domstolens dom (Store Afdeling) af 19. december 2013

1. Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – regelfastsættende retsakter, der indeholder eller ikke indeholder gennemførelsesforanstaltninger – begreb – adgang til retsmidler til prøvelse af disse retsakter – betingelser for anlæggelse af et annullationssøgsmål eller indgivelse af en anmodning om en præjudiciel afgørelse til bedømmelse af gyldigheden

   (Art. 19, stk. 1, TEU, art. 263, stk. 4, TEUF, art. 267 TEUF, art. 277 TEUF og art. 288, stk. 4, TEUF)

2. Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – regelfastsættende retsakter, der omfatter gennemførelsesforanstaltninger – kommissionsbeslutning, som erklærer en sektorstøtteordning for uforenelig med fællesmarkedet – afvisning af søgsmålet anlagt ved EU's retsinstanser – ret til en effektiv domstolsbeskyttelse – forpligtelse til at anvende interne klagemuligheder for at anfægte disse foranstaltninger

   (Art. 19, TEU, art. 263, stk. 4, TEUF, art. 267 TEUF og art. 288, stk. 4, TEUF)

3. Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – individuelt berørt af en retsakt af generel karakter – betingelser – kommissionsbeslutning, der forbyder en sektorstøtteordning – et kriterium for, at en virksomhed tilhører den omhandlede sektor, er utilstrækkeligt for at være individuelt berørt af en sådan beslutning

   (Art. 263, stk. 4, TEUF)

4. Grundlæggende rettigheder – ret til en effektiv domstolsbeskyttelse – kontrol med lovligheden af Unionens retsakter – betingelser – beskyttelse af denne rettighed ved Unionens retsinstanser eller de nationale retsinstanser afhængig af den retlige art af den anfægtede retsakt – mulighed for at anlægge et annullationssøgsmål eller anmode om en præjudiciel afgørelse til bedømmelse af lovligheden

   (Art. 19 TEU, Art. 263, stk. 4, TEUF, art. 267 TEUF og 277 TEUF)

1.  Begrebet retsakter, som ikke omfatter gennemførelsesforanstaltninger som omhandlet i sidste sætningsled i artikel 263, stk. 4, TEUF, skal fortolkes i lyset af formålet med bestemmelsen, som ifølge dens tilblivelseshistorie består i at forhindre, at en borger skal overtræde retsreglerne for at kunne få adgang til en dommer. Når en regelfastsættende retsakt har umiddelbar indvirkning på en fysisk eller juridisk persons retsstilling uden at kræve gennemførelsesforanstaltninger, risikerer denne person at blive frataget en effektiv domstolsbeskyttelse, hvis den pågældende ikke har direkte adgang til at anlægge sag ved Unionens retsinstanser med henblik på at rejse tvivl om denne regelfastsættende retsakts lovlighed.

   For det første gælder i denne henseende, at når en regelfastsættende retsakt omfatter gennemførelsesforanstaltninger, er domstolskontrollen med overholdelsen af Unionens retsorden sikret, uanset om nævnte foranstaltninger hidrører fra Unionen eller medlemsstaterne. Fysiske eller juridiske personer, der på grund af de i artikel 263, stk. 4, TEUF fastsatte betingelser for at antage en sag til realitetsbehandling ikke kan anfægte en regelfastsættende EU-retsakt direkte ved Unionens retsinstanser, er beskyttet mod, at en sådan retsakt finder anvendelse på dem, ved muligheden for at anfægte de gennemførelsesforanstaltninger, som denne retsakt omfatter. Når gennemførelsen af nævnte retsakter tilkommer Unionens institutioner, organer eller organisationer, kan fysiske eller juridiske personer på de i artikel 263, stk. 4, TEUF fastsatte betingelser indbringe et direkte søgsmål for Unionens retsinstanser til prøvelse af gennemførelsesakterne og i medfør af artikel 277 TEUF påberåbe sig til støtte for dette søgsmål, at den pågældende grundlæggende retsakt er ulovlig. Når gennemførelsen påhviler medlemsstaterne, kan disse personer påberåbe sig den pågældende grundlæggende retsakts ugyldighed for de nationale domstole og foranledige disse til at forelægge Domstolen præjudicielle spørgsmål herom i henhold til artikel 267 TEUF.

   For det andet skal der med henblik på spørgsmålet, om en regelfastsættende retsakt omfatter gennemførelsesforanstaltninger, tages udgangspunkt i situationen for den person, der påberåber sig søgsmålsretten i henhold til artikel 263, stk. 4, sidste sætningsled, TEUF. Det er således irrelevant, om den omhandlede retsakt omfatter gennemførelsesforanstaltninger med hensyn til andre retsundergivne.

   For det tredje skal der ved undersøgelsen af, hvorvidt den indbragte retsakt omfatter gennemførelsesforanstaltninger, udelukkende tages udgangspunkt i søgsmålets genstand, og i det tilfælde, hvor sagsøgeren alene nedlægger påstand om delvis annullation af en retsakt, er det alene de gennemførelsesforanstaltninger, som denne del af retsakten indeholder, der i givet fald skal tages i betragtning.

   (jf. præmis 27-31 og 56-58)

2.  En kommissionsbeslutning, der erklærer en statsstøtteordning delvis uforenelig med fællesmarkedet, indeholder gennemførelsesforanstaltninger, der kan anfægtes ved de nationale retsinstanser, da den alene er adresseret til den omhandlede medlemsstat, og den ikke definerer de specifikke konsekvenser, som denne erklæring har for hver enkelt af de skattepligtige, hvilke konsekvenser materialiserer sig i de anfægtelige administrative akter. Det følger heraf, at en virksomhed, der er berørt af en sådan beslutning, og som på grund af de i artikel 263, stk. 4, TEUF fastsatte betingelser for at antage en sag til realitetsbehandling ikke kan anfægte denne beslutning direkte ved Unionens retsinstanser, imidlertid kan gøre gældende, at denne beslutning er ugyldig, ved de nationale retsinstanser og foranledige disse til under anvendelse af artikel 267 TEUF at anmode Domstolen om en præjudiciel afgørelse, bl.a. ved at indbringe den administrative akt, hvormed selskabet nægtes adgang til den fordel, der henhører under den omhandlede ordning, for disse nationale retsinstanser.

   (jf. præmis 34-36, 58 og 59)

3.  Andre personer end en beslutnings adressat kan kun gøre gældende, at de berøres individuelt som omhandlet i første sætningsled i artikel 263, stk. 4, TEUF, hvis beslutningen rammer dem på grund af visse egenskaber, som er særlige for dem, eller på grund af en faktisk situation, der adskiller dem fra alle andre og derfor individualiserer dem på lignende måde som adressaten. Den omstændighed, at det er muligt med større eller mindre nøjagtighed at fastlægge antallet eller endog identiteten af de retssubjekter, som denne foranstaltning finder anvendelse på, indebærer ikke, at de pågældende retssubjekter må anses for individuelt berørt af foranstaltningen, eftersom denne retsvirkning er baseret på objektive retlige eller faktiske kriterier, som er opstillet i den pågældende retsakt. Under sådanne omstændigheder kan en virksomhed i princippet ikke anfægte en beslutning fra Kommissionen, der forbyder en støtteordning, hvis virksomheden alene er berørt af denne beslutning, på grund af at den tilhører den pågældende sektor, og at den potentielt kan drage fordel af støtten.

   (jf. præmis 46, 47 og 49)

4.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 56, 57 og 59)

Sag C-274/12 P

Telefónica SA

mod

Europa-Kommissionen

»Appel — annullationssøgsmål — artikel 263, stk. 4, TEUF — søgsmålsret — søgsmålskompetence — fysiske eller juridiske personer — retsakt, der berører dem individuelt — regelfastsættende retsakt, som ikke omfatter gennemførelsesforanstaltninger — beslutning, der erklærer en statsstøtteordning uforenelig med fællesmarkedet — ret til en effektiv domstolsbeskyttelse«

Sammendrag – Domstolens dom (Store Afdeling) af 19. december 2013

1. Annullationssøgsmål — fysiske eller juridiske personer — regelfastsættende retsakter, der indeholder eller ikke indeholder gennemførelsesforanstaltninger — begreb — adgang til retsmidler til prøvelse af disse retsakter — betingelser for anlæggelse af et annullationssøgsmål eller indgivelse af en anmodning om en præjudiciel afgørelse til bedømmelse af gyldigheden

   (Art. 19, stk. 1, TEU, art. 263, stk. 4, TEUF, art. 267 TEUF, art. 277 TEUF og art. 288, stk. 4, TEUF)

2. Annullationssøgsmål — fysiske eller juridiske personer — regelfastsættende retsakter, der omfatter gennemførelsesforanstaltninger — kommissionsbeslutning, som erklærer en sektorstøtteordning for uforenelig med fællesmarkedet — afvisning af søgsmålet anlagt ved EU's retsinstanser — ret til en effektiv domstolsbeskyttelse — forpligtelse til at anvende interne klagemuligheder for at anfægte disse foranstaltninger

   (Art. 19, TEU, art. 263, stk. 4, TEUF, art. 267 TEUF og art. 288, stk. 4, TEUF)

3. Annullationssøgsmål — fysiske eller juridiske personer — retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt — individuelt berørt af en retsakt af generel karakter — betingelser — kommissionsbeslutning, der forbyder en sektorstøtteordning — et kriterium for, at en virksomhed tilhører den omhandlede sektor, er utilstrækkeligt for at være individuelt berørt af en sådan beslutning

   (Art. 263, stk. 4, TEUF)

4. Grundlæggende rettigheder — ret til en effektiv domstolsbeskyttelse — kontrol med lovligheden af Unionens retsakter — betingelser — beskyttelse af denne rettighed ved Unionens retsinstanser eller de nationale retsinstanser afhængig af den retlige art af den anfægtede retsakt — mulighed for at anlægge et annullationssøgsmål eller anmode om en præjudiciel afgørelse til bedømmelse af lovligheden

   (Art. 19 TEU, Art. 263, stk. 4, TEUF, art. 267 TEUF og 277 TEUF)

1.  Begrebet retsakter, som ikke omfatter gennemførelsesforanstaltninger som omhandlet i sidste sætningsled i artikel 263, stk. 4, TEUF, skal fortolkes i lyset af formålet med bestemmelsen, som ifølge dens tilblivelseshistorie består i at forhindre, at en borger skal overtræde retsreglerne for at kunne få adgang til en dommer. Når en regelfastsættende retsakt har umiddelbar indvirkning på en fysisk eller juridisk persons retsstilling uden at kræve gennemførelsesforanstaltninger, risikerer denne person at blive frataget en effektiv domstolsbeskyttelse, hvis den pågældende ikke har direkte adgang til at anlægge sag ved Unionens retsinstanser med henblik på at rejse tvivl om denne regelfastsættende retsakts lovlighed.

   For det første gælder i denne henseende, at når en regelfastsættende retsakt omfatter gennemførelsesforanstaltninger, er domstolskontrollen med overholdelsen af Unionens retsorden sikret, uanset om nævnte foranstaltninger hidrører fra Unionen eller medlemsstaterne. Fysiske eller juridiske personer, der på grund af de i artikel 263, stk. 4, TEUF fastsatte betingelser for at antage en sag til realitetsbehandling ikke kan anfægte en regelfastsættende EU-retsakt direkte ved Unionens retsinstanser, er beskyttet mod, at en sådan retsakt finder anvendelse på dem, ved muligheden for at anfægte de gennemførelsesforanstaltninger, som denne retsakt omfatter. Når gennemførelsen af nævnte retsakter tilkommer Unionens institutioner, organer eller organisationer, kan fysiske eller juridiske personer på de i artikel 263, stk. 4, TEUF fastsatte betingelser indbringe et direkte søgsmål for Unionens retsinstanser til prøvelse af gennemførelsesakterne og i medfør af artikel 277 TEUF påberåbe sig til støtte for dette søgsmål, at den pågældende grundlæggende retsakt er ulovlig. Når gennemførelsen påhviler medlemsstaterne, kan disse personer påberåbe sig den pågældende grundlæggende retsakts ugyldighed for de nationale domstole og foranledige disse til at forelægge Domstolen præjudicielle spørgsmål herom i henhold til artikel 267 TEUF.

   For det andet skal der med henblik på spørgsmålet, om en regelfastsættende retsakt omfatter gennemførelsesforanstaltninger, tages udgangspunkt i situationen for den person, der påberåber sig søgsmålsretten i henhold til artikel 263, stk. 4, sidste sætningsled, TEUF. Det er således irrelevant, om den omhandlede retsakt omfatter gennemførelsesforanstaltninger med hensyn til andre retsundergivne.

   For det tredje skal der ved undersøgelsen af, hvorvidt den indbragte retsakt omfatter gennemførelsesforanstaltninger, udelukkende tages udgangspunkt i søgsmålets genstand, og i det tilfælde, hvor sagsøgeren alene nedlægger påstand om delvis annullation af en retsakt, er det alene de gennemførelsesforanstaltninger, som denne del af retsakten indeholder, der i givet fald skal tages i betragtning.

   (jf. præmis 27-31 og 56-58)

2.  En kommissionsbeslutning, der erklærer en statsstøtteordning delvis uforenelig med fællesmarkedet, indeholder gennemførelsesforanstaltninger, der kan anfægtes ved de nationale retsinstanser, da den alene er adresseret til den omhandlede medlemsstat, og den ikke definerer de specifikke konsekvenser, som denne erklæring har for hver enkelt af de skattepligtige, hvilke konsekvenser materialiserer sig i de anfægtelige administrative akter. Det følger heraf, at en virksomhed, der er berørt af en sådan beslutning, og som på grund af de i artikel 263, stk. 4, TEUF fastsatte betingelser for at antage en sag til realitetsbehandling ikke kan anfægte denne beslutning direkte ved Unionens retsinstanser, imidlertid kan gøre gældende, at denne beslutning er ugyldig, ved de nationale retsinstanser og foranledige disse til under anvendelse af artikel 267 TEUF at anmode Domstolen om en præjudiciel afgørelse, bl.a. ved at indbringe den administrative akt, hvormed selskabet nægtes adgang til den fordel, der henhører under den omhandlede ordning, for disse nationale retsinstanser.

   (jf. præmis 34-36, 58 og 59)

3.  Andre personer end en beslutnings adressat kan kun gøre gældende, at de berøres individuelt som omhandlet i første sætningsled i artikel 263, stk. 4, TEUF, hvis beslutningen rammer dem på grund af visse egenskaber, som er særlige for dem, eller på grund af en faktisk situation, der adskiller dem fra alle andre og derfor individualiserer dem på lignende måde som adressaten. Den omstændighed, at det er muligt med større eller mindre nøjagtighed at fastlægge antallet eller endog identiteten af de retssubjekter, som denne foranstaltning finder anvendelse på, indebærer ikke, at de pågældende retssubjekter må anses for individuelt berørt af foranstaltningen, eftersom denne retsvirkning er baseret på objektive retlige eller faktiske kriterier, som er opstillet i den pågældende retsakt. Under sådanne omstændigheder kan en virksomhed i princippet ikke anfægte en beslutning fra Kommissionen, der forbyder en støtteordning, hvis virksomheden alene er berørt af denne beslutning, på grund af at den tilhører den pågældende sektor, og at den potentielt kan drage fordel af støtten.

   (jf. præmis 46, 47 og 49)

4.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 56, 57 og 59)