Sag C-514/12

Zentralbetriebsrat der gemeinnützigen Salzburger Landeskliniken Betriebs GmbH

mod

Land Salzburg

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landesgericht Salzburg)

»Arbejdskraftens frie bevægelighed — artikel 45 TEUF — forordning (EU) nr. 492/2011 — artikel 7, stk. 1 — national ordning, der tager delvist hensyn til tjenesteperioder tilbagelagt ved andre arbejdsgivere end Land Salzburg — hindring af arbejdskraftens frie bevægelighed — begrundelser — tvingende almene hensyn — formålet om loyalitet — administrativ forenkling — gennemsigtighed«

Sammendrag – Domstolens dom (Anden Afdeling) af 5. december 2013

1. Præjudicielle spørgsmål – formaliteten – nødvendigheden af at forelægge Domstolen tilstrækkelige præciseringer med hensyn til den faktiske og retlige sammenhæng – begrundelserne for nødvendigheden af en besvarelse af det præjudicielle spørgsmål

   (Art. 267 TEUF; Domstolens procesreglement, art. 94)

2. Fri bevægelighed for personer – arbejdstagere – ligebehandling – oprykning på grundlag af anciennitet – national ordning, der tager fuldt hensyn til tjenesteperioder tilbagelagt uden afbrydelse ved en regional myndighed og delvis hensyntagen til alle andre tjenesteperioder – ikke tilladt

   (Art. 45 TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 492/2011, art. 7, stk. 1)

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 17-20)

2.  Artikel 45 TEUF og artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 492/2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen skal fortolkes således, at de er til hinder for en national ordning, hvorefter der ved fastsættelsen af skæringsdatoen for ansatte ved en regional myndigheds oprykning i de højere løntrin i den kategori, de er omfattet af, tages hensyn til alle de tjenesteperioder, der er tilbagelagt uden afbrydelse for denne lokale myndighed, mens der kun delvist tages hensyn til alle øvrige tjenesteperioder.

   En sådan national ordning kan hindre arbejdskraftens frie bevægelighed, hvilket principielt er forbudt ved artikel 45 TEUF og artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 492/2011.

   En sådan foranstaltning kan kun godkendes, hvis den forfølger et af de legitime mål, som fremgår af traktaten, eller er begrundet i tvingende almene hensyn. Hertil kræves desuden, at de nævnte regler skal være egnede til at sikre gennemførelsen af det pågældende mål og ikke må gå ud over, hvad der er nødvendigt for at opnå det.

   Selv om det i denne forbindelse antages, at denne ordning faktisk forfølger et formål om at sikre arbejdstagernes loyalitet over for deres arbejdsgivere, og selv om det ikke kan udelukkes, at et sådant formål kan udgøre et tvingende alment hensyn, skal det fastslås, at henset til den nævnte ordnings karakteristika synes den hindring, som ordningen indebærer, ikke egnet til at sikre gennemførelsen af dette formål i det omfang, hvor denne ordning har til formål at tillade mobilitet inden for en adskilt gruppe af arbejdsgivere og ikke at belønne en ansats loyalitet over for en bestemt arbejdsgiver.

   I øvrigt kan det ikke anerkendes, at et formål om administrativ forenkling, der kun tilsigter at mindske de opgaver, der påhviler den offentlige administration, bl.a. ved at lette de beregninger, som disse skal foretage, udgør et tvingende alment hensyn, der kan begrunde en hindring for en så grundlæggende rettighed som arbejdskraftens frie bevægelighed, der er sikret ved artikel 45 TEUF. Overvejelsen om, at en sådan forenkling kan mindske de administrative omkostninger, er endvidere af rent økonomisk art og kan således ikke udgøre et tvingende alment hensyn.

   For så vidt som den i hovedsagen omhandlede nationale ordning tilsigter at sikre en større gennemsigtighed ved fastlæggelsen af skæringsdatoen for oprykningen i de højere løntrin, skal det fastslås, at denne ordning under alle omstændigheder går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål. Den efterstræbte gennemsigtighed kan nemlig opnås ved foranstaltninger, der ikke hindrer arbejdskraftens frie bevægelighed, såsom f.eks. udarbejdelse og offentliggørelse eller udbredelse på passende måder af forud fastlagte kriterier, der ikke er udtryk for forskelsbehandling, for evalueringen af varigheden af den relevante erhvervserfaring med henblik på oprykningen i de højere løntrin.

   (jf. præmis 35, 36, 38, 40 og 42-45 samt domskonkl.)

Sag C-514/12

Zentralbetriebsrat der gemeinnützigen Salzburger Landeskliniken Betriebs GmbH

mod

Land Salzburg

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landesgericht Salzburg)

»Arbejdskraftens frie bevægelighed — artikel 45 TEUF — forordning (EU) nr. 492/2011 — artikel 7, stk. 1 — national ordning, der tager delvist hensyn til tjenesteperioder tilbagelagt ved andre arbejdsgivere end Land Salzburg — hindring af arbejdskraftens frie bevægelighed — begrundelser — tvingende almene hensyn — formålet om loyalitet — administrativ forenkling — gennemsigtighed«

Sammendrag – Domstolens dom (Anden Afdeling) af 5. december 2013

1. Præjudicielle spørgsmål — formaliteten — nødvendigheden af at forelægge Domstolen tilstrækkelige præciseringer med hensyn til den faktiske og retlige sammenhæng — begrundelserne for nødvendigheden af en besvarelse af det præjudicielle spørgsmål

   (Art. 267 TEUF; Domstolens procesreglement, art. 94)

2. Fri bevægelighed for personer — arbejdstagere — ligebehandling — oprykning på grundlag af anciennitet — national ordning, der tager fuldt hensyn til tjenesteperioder tilbagelagt uden afbrydelse ved en regional myndighed og delvis hensyntagen til alle andre tjenesteperioder — ikke tilladt

   (Art. 45 TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 492/2011, art. 7, stk. 1)

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 17-20)

2.  Artikel 45 TEUF og artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 492/2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen skal fortolkes således, at de er til hinder for en national ordning, hvorefter der ved fastsættelsen af skæringsdatoen for ansatte ved en regional myndigheds oprykning i de højere løntrin i den kategori, de er omfattet af, tages hensyn til alle de tjenesteperioder, der er tilbagelagt uden afbrydelse for denne lokale myndighed, mens der kun delvist tages hensyn til alle øvrige tjenesteperioder.

   En sådan national ordning kan hindre arbejdskraftens frie bevægelighed, hvilket principielt er forbudt ved artikel 45 TEUF og artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 492/2011.

   En sådan foranstaltning kan kun godkendes, hvis den forfølger et af de legitime mål, som fremgår af traktaten, eller er begrundet i tvingende almene hensyn. Hertil kræves desuden, at de nævnte regler skal være egnede til at sikre gennemførelsen af det pågældende mål og ikke må gå ud over, hvad der er nødvendigt for at opnå det.

   Selv om det i denne forbindelse antages, at denne ordning faktisk forfølger et formål om at sikre arbejdstagernes loyalitet over for deres arbejdsgivere, og selv om det ikke kan udelukkes, at et sådant formål kan udgøre et tvingende alment hensyn, skal det fastslås, at henset til den nævnte ordnings karakteristika synes den hindring, som ordningen indebærer, ikke egnet til at sikre gennemførelsen af dette formål i det omfang, hvor denne ordning har til formål at tillade mobilitet inden for en adskilt gruppe af arbejdsgivere og ikke at belønne en ansats loyalitet over for en bestemt arbejdsgiver.

   I øvrigt kan det ikke anerkendes, at et formål om administrativ forenkling, der kun tilsigter at mindske de opgaver, der påhviler den offentlige administration, bl.a. ved at lette de beregninger, som disse skal foretage, udgør et tvingende alment hensyn, der kan begrunde en hindring for en så grundlæggende rettighed som arbejdskraftens frie bevægelighed, der er sikret ved artikel 45 TEUF. Overvejelsen om, at en sådan forenkling kan mindske de administrative omkostninger, er endvidere af rent økonomisk art og kan således ikke udgøre et tvingende alment hensyn.

   For så vidt som den i hovedsagen omhandlede nationale ordning tilsigter at sikre en større gennemsigtighed ved fastlæggelsen af skæringsdatoen for oprykningen i de højere løntrin, skal det fastslås, at denne ordning under alle omstændigheder går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål. Den efterstræbte gennemsigtighed kan nemlig opnås ved foranstaltninger, der ikke hindrer arbejdskraftens frie bevægelighed, såsom f.eks. udarbejdelse og offentliggørelse eller udbredelse på passende måder af forud fastlagte kriterier, der ikke er udtryk for forskelsbehandling, for evalueringen af varigheden af den relevante erhvervserfaring med henblik på oprykningen i de højere løntrin.

   (jf. præmis 35, 36, 38, 40 og 42-45 samt domskonkl.)