Sag C-418/11

Texdata Software GmbH

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberlandesgericht Innsbruck)

»Selskabsret — etableringsfrihed — ellevte direktiv 89/666/EØF — offentliggørelse af regnskabsdokumenter — et kapitalselskabs filial oprettet i en anden medlemsstat — økonomisk sanktion i tilfælde af undladt offentliggørelse inden for den fastsatte frist — ret til en effektiv domstolsbeskyttelse — princippet om retten til forsvar — sanktionens passende, effektive, forholdsmæssige og afskrækkende karakter«

Sammendrag – Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 26. september 2013

1. Præjudicielle spørgsmål – den nationale rets kompetence – bedømmelse af en national lovgivning

   (Art. 267 TEUF)

2. Præjudicielle spørgsmål – Domstolens kompetence – fastlæggelse af de relevante EU-retlige forhold

   (Art. 267 TEUF)

3. Fri bevægelighed for personer – etableringsfrihed – selskaber – direktiv 89/666 – offentlighed vedrørende filialer oprettet i en medlemsstat af visse former for selskaber henhørende under en anden stats retsregler – offentliggørelse af regnskabsdokumenter – national lovgivning, der i tilfælde, hvor offentliggørelse af regnskabsdokumenter ikke er efterkommet inden for den fastsatte frist, fastsætter en bødestraf over for et kapitalselskab, for dets filial, som er beliggende i den pågældende medlemsstat – manglende forudgående udtrykkelig begæring – manglende mulighed for stillingtagen til den foreholdte tilsidesættelse – sanktionens effektive, forholdsmæssige og afskrækkende karakter – hensynet til beskyttelsen af tredjemands interesser – lovlig

   (Art. 49 TEUF og 54 TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 51, stk. 1; Rådets direktiv 89/666, art. 12)

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 28, 29 og 41)

2.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 35)

3.  Med forbehold af den prøvelse, som det tilkommer den forelæggende ret at foretage, skal artikel 49 TEUF og 54 TEUF, principperne om effektiv retsbeskyttelse og om retten til forsvar samt artikel 12 i Rådets ellevte direktiv 89/666 om offentlighed vedrørende filialer oprettet i en medlemsstat af visse former for selskaber henhørende under en anden stats retsregler fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning, som ved overskridelse af en frist på ni måneder for offentliggørelse af regnskabsdokumenter foreskriver, at et kapitalselskab, hvis filial er beliggende i den pågældende medlemsstat, straks pålægges en bøde på mindst 700 EUR uden forudgående udtrykkelig begæring, og uden at et selskab gives mulighed for stillingtagen til den tilsidesættelse, det foreholdes.

   Medlemsstaterne, som valget af sanktioner tilkommer, skal tilstræbe at hindre overtrædelser af EU-retten ved hjælp af sanktioner af en effektiv, forholdsmæssig og afskrækkende karakter. Navnlig skal sanktionerne tilpasses overtrædelsernes grovhed, bl.a. ved at sikre en tilstrækkelig afskrækkende virkning, samtidig med at det generelle proportionalitetsprincip overholdes.

   Hvad angår beløbet på tvangsbøden skal denne sanktions strenghed tilpasses de finansielle interesser og de finansielle risici, som handelspartnerne og berørte personer løber, hvis et selskabs reelle finansielle situation ikke offentliggøres. Det tilkommer den forelæggende ret at vurdere, om det idømte beløb er for højt i forhold til det lovligt forfulgte formål.

   For så vidt angår fristen på ni måneder efter opgørelsesdatoen, inden for hvilken offentliggørelsen skal finde sted, synes den at være tilstrækkeligt lang til, at selskaberne har mulighed for at opfylde deres offentliggørelsesforpligtelse, og at den ikke giver anledning til at betvivle, at sanktionsordningen har en forholdsmæssig karakter. En længere frist ville nemlig kunne bringe beskyttelsen af tredjemands interesser i fare, for så vidt som tredjemand ikke ville få adgang til de seneste oplysninger og dermed kendskab til det pågældende selskabs reelle situation.

   Der pålægges endvidere ikke nogen sanktion, hvis det pågældende selskab opfylder sin retlige offentliggørelsesforpligtelse, således som den følger af EU-retten og finder anvendelse i alle medlemsstaterne. Således kan en eventuel sanktion hverken forbyde et selskab, som henhører under en medlemsstats retsregler, forhindre det i eller afskrække det fra at etablere sig ved oprettelse af en filial på en anden medlemsstats område.

   Bestemmelserne i chartret om grundlæggende rettigheder finder anvendelse i en situation, hvor EU-lovgiver ved artikel 12 i direktiv 89/666 har overladt det til medlemsstaterne at sørge for at fastsætte passende sanktioner, dvs. sanktioner med en effektiv, forholdsmæssig og afskrækkende karakter, med henblik på at sikre opfyldelse af offentliggørelsesforpligtelsen. En national lovgivning der fastsætter sådanne sanktioner, er resultatet af en gennemførelse af EU-retten i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i chartrets artikel 51, stk. 1.

   Endelig fremgår det, henset til den pågældende overtrædelses karakter, at anvendelsen af en sanktion, der i første omgang udgøres af 700 EUR, uden hverken en forudgående udtrykkelig begæring eller mulighed for at blive hørt, før sanktionen pålægges, ikke kan påvirke det centrale indhold af den grundlæggende rettighed, overholdelse af princippet om retten til forsvar, eftersom indgivelse af begrundede indsigelser mod afgørelsen om tvangsbøde straks sætter denne ud af kraft og bevirker, at en ordinær procedure, hvorunder retten til at blive hørt, kan respekteres, indledes.

   (jf. præmis 50, 57, 59, 61, 68, 69, 74-76, 85, 88 og 89 samt domskonkl.)

Sag C-418/11

Texdata Software GmbH

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberlandesgericht Innsbruck)

»Selskabsret — etableringsfrihed — ellevte direktiv 89/666/EØF — offentliggørelse af regnskabsdokumenter — et kapitalselskabs filial oprettet i en anden medlemsstat — økonomisk sanktion i tilfælde af undladt offentliggørelse inden for den fastsatte frist — ret til en effektiv domstolsbeskyttelse — princippet om retten til forsvar — sanktionens passende, effektive, forholdsmæssige og afskrækkende karakter«

Sammendrag – Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 26. september 2013

1. Præjudicielle spørgsmål — den nationale rets kompetence — bedømmelse af en national lovgivning

   (Art. 267 TEUF)

2. Præjudicielle spørgsmål — Domstolens kompetence — fastlæggelse af de relevante EU-retlige forhold

   (Art. 267 TEUF)

3. Fri bevægelighed for personer — etableringsfrihed — selskaber — direktiv 89/666 — offentlighed vedrørende filialer oprettet i en medlemsstat af visse former for selskaber henhørende under en anden stats retsregler — offentliggørelse af regnskabsdokumenter — national lovgivning, der i tilfælde, hvor offentliggørelse af regnskabsdokumenter ikke er efterkommet inden for den fastsatte frist, fastsætter en bødestraf over for et kapitalselskab, for dets filial, som er beliggende i den pågældende medlemsstat — manglende forudgående udtrykkelig begæring — manglende mulighed for stillingtagen til den foreholdte tilsidesættelse — sanktionens effektive, forholdsmæssige og afskrækkende karakter — hensynet til beskyttelsen af tredjemands interesser — lovlig

   (Art. 49 TEUF og 54 TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 51, stk. 1; Rådets direktiv 89/666, art. 12)

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 28, 29 og 41)

2.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 35)

3.  Med forbehold af den prøvelse, som det tilkommer den forelæggende ret at foretage, skal artikel 49 TEUF og 54 TEUF, principperne om effektiv retsbeskyttelse og om retten til forsvar samt artikel 12 i Rådets ellevte direktiv 89/666 om offentlighed vedrørende filialer oprettet i en medlemsstat af visse former for selskaber henhørende under en anden stats retsregler fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning, som ved overskridelse af en frist på ni måneder for offentliggørelse af regnskabsdokumenter foreskriver, at et kapitalselskab, hvis filial er beliggende i den pågældende medlemsstat, straks pålægges en bøde på mindst 700 EUR uden forudgående udtrykkelig begæring, og uden at et selskab gives mulighed for stillingtagen til den tilsidesættelse, det foreholdes.

   Medlemsstaterne, som valget af sanktioner tilkommer, skal tilstræbe at hindre overtrædelser af EU-retten ved hjælp af sanktioner af en effektiv, forholdsmæssig og afskrækkende karakter. Navnlig skal sanktionerne tilpasses overtrædelsernes grovhed, bl.a. ved at sikre en tilstrækkelig afskrækkende virkning, samtidig med at det generelle proportionalitetsprincip overholdes.

   Hvad angår beløbet på tvangsbøden skal denne sanktions strenghed tilpasses de finansielle interesser og de finansielle risici, som handelspartnerne og berørte personer løber, hvis et selskabs reelle finansielle situation ikke offentliggøres. Det tilkommer den forelæggende ret at vurdere, om det idømte beløb er for højt i forhold til det lovligt forfulgte formål.

   For så vidt angår fristen på ni måneder efter opgørelsesdatoen, inden for hvilken offentliggørelsen skal finde sted, synes den at være tilstrækkeligt lang til, at selskaberne har mulighed for at opfylde deres offentliggørelsesforpligtelse, og at den ikke giver anledning til at betvivle, at sanktionsordningen har en forholdsmæssig karakter. En længere frist ville nemlig kunne bringe beskyttelsen af tredjemands interesser i fare, for så vidt som tredjemand ikke ville få adgang til de seneste oplysninger og dermed kendskab til det pågældende selskabs reelle situation.

   Der pålægges endvidere ikke nogen sanktion, hvis det pågældende selskab opfylder sin retlige offentliggørelsesforpligtelse, således som den følger af EU-retten og finder anvendelse i alle medlemsstaterne. Således kan en eventuel sanktion hverken forbyde et selskab, som henhører under en medlemsstats retsregler, forhindre det i eller afskrække det fra at etablere sig ved oprettelse af en filial på en anden medlemsstats område.

   Bestemmelserne i chartret om grundlæggende rettigheder finder anvendelse i en situation, hvor EU-lovgiver ved artikel 12 i direktiv 89/666 har overladt det til medlemsstaterne at sørge for at fastsætte passende sanktioner, dvs. sanktioner med en effektiv, forholdsmæssig og afskrækkende karakter, med henblik på at sikre opfyldelse af offentliggørelsesforpligtelsen. En national lovgivning der fastsætter sådanne sanktioner, er resultatet af en gennemførelse af EU-retten i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i chartrets artikel 51, stk. 1.

   Endelig fremgår det, henset til den pågældende overtrædelses karakter, at anvendelsen af en sanktion, der i første omgang udgøres af 700 EUR, uden hverken en forudgående udtrykkelig begæring eller mulighed for at blive hørt, før sanktionen pålægges, ikke kan påvirke det centrale indhold af den grundlæggende rettighed, overholdelse af princippet om retten til forsvar, eftersom indgivelse af begrundede indsigelser mod afgørelsen om tvangsbøde straks sætter denne ud af kraft og bevirker, at en ordinær procedure, hvorunder retten til at blive hørt, kan respekteres, indledes.

   (jf. præmis 50, 57, 59, 61, 68, 69, 74-76, 85, 88 og 89 samt domskonkl.)