Sag C-49/12

The Commissioners for Her Majesty’s Revenue & Customs

mod

Sunico ApS m.fl.

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Østre Landsret)

»Retligt samarbejde i civile sager — retternes kompetence og anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område — forordning (EF) nr. 44/2001 — artikel 1, stk. 1 — anvendelsesområde — begrebet »det civil- og handelsretlige område« — sag anlagt af en myndighed — erstatning for deltagelse i den afgiftsunddragelse, som en tredjemand, der ikke selv er momspligtig, har foretaget«

Sammendrag – Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 12. september 2013

1. Retligt samarbejde i civile sager – retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område – forordning nr. 44/2001 – forordningens bestemmelser svarer til bestemmelserne i Bruxelleskonventionen – fortolkning af nævnte bestemmelser, der er forenelig med Domstolens praksis vedrørende konventionen

   (konvention af 27.9.1968; Rådets forordning nr. 44/2001)

2. Retligt samarbejde i civile sager – retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område – forordning nr. 44/2001 – anvendelsesområde – det civil- og handelsretlige område – begreb – sag anlagt af en myndighed i en medlemsstat mod en fysisk eller juridisk person, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, med påstand om erstatning for personens deltagelse i skattesvig – omfattet – betingelser

   (Rådets forordning nr. 44/2001, art. 1, stk. 1)

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 32)

2.  Begrebet »det civil- og handelsretlige område« som omhandlet i artikel 1, stk. 1, i forordning nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at det omfatter en sag, hvor en myndighed i en medlemsstat kræver erstatning fra fysiske og juridiske personer, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, for en skade, som skyldes en ansvarspådragende sammensværgelse om at begå bedrageri med hensyn til merværdiafgift, der skal betales i den førstnævnte medlemsstat.

   I en sådan situation er det retlige forhold, som består mellem myndigheden og deltagerne i sammensværgelsen, nemlig ikke et retligt forhold, der er baseret på offentlig ret – og i det foreliggende tilfælde på skatteretten – som indebærer, at der anvendes offentligretlige beføjelser, men et forhold, der henhører under denne medlemsstats regler om erstatningsansvar uden for kontrakt. Det tilkommer imidlertid den forelæggende ret at efterprøve, om myndigheden befinder sig i samme situation som den, hvori den privatretlige person ville befinde sig.

   (jf. præmis 37, 40, 41, 43 og 44 samt domskonkl.)

Sag C-49/12

The Commissioners for Her Majesty’s Revenue & Customs

mod

Sunico ApS m.fl.

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Østre Landsret)

»Retligt samarbejde i civile sager — retternes kompetence og anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område — forordning (EF) nr. 44/2001 — artikel 1, stk. 1 — anvendelsesområde — begrebet »det civil- og handelsretlige område« — sag anlagt af en myndighed — erstatning for deltagelse i den afgiftsunddragelse, som en tredjemand, der ikke selv er momspligtig, har foretaget«

Sammendrag – Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 12. september 2013

1. Retligt samarbejde i civile sager — retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område — forordning nr. 44/2001 — forordningens bestemmelser svarer til bestemmelserne i Bruxelleskonventionen — fortolkning af nævnte bestemmelser, der er forenelig med Domstolens praksis vedrørende konventionen

   (konvention af 27.9.1968; Rådets forordning nr. 44/2001)

2. Retligt samarbejde i civile sager — retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område — forordning nr. 44/2001 — anvendelsesområde — det civil- og handelsretlige område — begreb — sag anlagt af en myndighed i en medlemsstat mod en fysisk eller juridisk person, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, med påstand om erstatning for personens deltagelse i skattesvig — omfattet — betingelser

   (Rådets forordning nr. 44/2001, art. 1, stk. 1)

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 32)

2.  Begrebet »det civil- og handelsretlige område« som omhandlet i artikel 1, stk. 1, i forordning nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at det omfatter en sag, hvor en myndighed i en medlemsstat kræver erstatning fra fysiske og juridiske personer, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, for en skade, som skyldes en ansvarspådragende sammensværgelse om at begå bedrageri med hensyn til merværdiafgift, der skal betales i den førstnævnte medlemsstat.

   I en sådan situation er det retlige forhold, som består mellem myndigheden og deltagerne i sammensværgelsen, nemlig ikke et retligt forhold, der er baseret på offentlig ret – og i det foreliggende tilfælde på skatteretten – som indebærer, at der anvendes offentligretlige beføjelser, men et forhold, der henhører under denne medlemsstats regler om erstatningsansvar uden for kontrakt. Det tilkommer imidlertid den forelæggende ret at efterprøve, om myndigheden befinder sig i samme situation som den, hvori den privatretlige person ville befinde sig.

   (jf. præmis 37, 40, 41, 43 og 44 samt domskonkl.)