Sag C-209/10

Post Danmark A/S

mod

Konkurrencerådet

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Højesteret)

»Artikel 82 EF — postvirksomhed, der har en dominerende stilling og befordringspligt for så vidt angår distribution af visse adresserede forsendelser — anvendelse af lave priser over for visse af en konkurrents tidligere kunder — manglende bevis vedrørende hensigten — prisdiskrimination — selektivt lave priser — faktisk eller sandsynlig eliminering af en konkurrent — virkning på konkurrencen og følgelig for forbrugerne — objektiv begrundelse«

Sammendrag af dom

1. Konkurrence — dominerende stilling — misbrug — ekskluderende misbrug — begreb — prisdiskrimination — praksis, som ikke i sig selv indicere, at der foreligger et ekskluderende misbrug

2. Konkurrence — dominerende stilling — misbrug — objektiv begrundelse — betingelser — omfanget af bevisbyrden

   (Art. 82 EF)

3. Konkurrence — dominerende stilling — misbrug — diskriminerende priser — en virksomheds politik med lave priser, som anvendes i forhold til visse af en konkurrents tidligere kunder

   (Art. 82 EF)

1.  Artikel 82 EF omhandler ikke blot praksis, der kan påføre forbrugerne direkte skade, men ligeledes praksis, som forvolder dem skade ved at gribe ind i den frie konkurrence. Det er i denne sidstnævnte betydning, at begrebet »ekskluderende misbrug« skal forstås.

   Konstateringen af, at der foreligger en dominerende stilling, er ikke i sig selv ensbetydende med en kritik af vedkommende virksomhed. Artikel 82 EF tilsigter således på ingen måde at forhindre, at en virksomhed ved egen fortjeneste opnår den dominerende stilling på et marked. Denne bestemmelse tilsigter heller ikke at sikre, at konkurrenter, der er mindre effektive end den dominerende virksomhed, kan forblive på markedet. Det er således ikke enhver eliminering, som nødvendigvis skader den frie konkurrence. Konkurrence på ydelser kan pr. definition føre til, at de mindre effektive konkurrenter, som således er mindre interessante for forbrugerne i forhold til bl.a. pris, udvalg, kvalitet eller innovation, forsvinder fra markedet eller marginaliseres.

   Artikel 82 EF sigter særligt til en af en dominerende virksomhed udvist adfærd, som, idet der anvendes metoder, der adskiller sig fra dem, der regulerer en normal konkurrence på grundlag af de erhvervsdrivendes ydelser, har til virkning til skade for forbrugerne at skabe hindringer for opretholdelsen af den grad af konkurrence, der stadig findes på markedet, eller for udviklingen af denne konkurrence. Artikel 82 EF forbyder således bl.a. en dominerende virksomhed at iværksætte former for praksis, der har mærkbare virkninger for de af virksomhedens konkurrenter, der betragtes som værende lige så effektive som den, hvorved virksomhedens dominerende stilling styrkes ved hjælp af andre midler end konkurrence på ydelser. Set i lyset heraf kan ikke enhver form for priskonkurrence således anses for lovlig.

   Den omstændighed, at en dominerende virksomheds prispolitik kan kvalificeres som prisdiskrimination, dvs. anvendelsen af forskellige priser i forhold til forskellige kunder eller forskellige kategorier af kunder for varer eller tjenesteydelser, for hvilke omkostningerne er de samme, eller omvendt anvendelsen af samme pris i forhold til kunder, for hvilke omkostningerne varierer, kan desuden ikke i sig selv indicere, at der foreligger et ekskluderende misbrug.

   (jf. præmis 20-22, 24, 25 og 30)

2.  En dominerende virksomhed kan begrunde handlinger, der kan falde ind under forbuddet i artikel 82 EF. Navnlig kan en sådan virksomhed i denne forbindelse godtgøre, enten at dens adfærd er objektivt nødvendig, eller at den eliminerende virkning, som følger af en sådan adfærd, kan opvejes, endog overvindes, af effektivitetsfordele, som ligeledes er til gavn for forbrugerne.

   I sidstnævnte henseende påhviler det den dominerende virksomhed at godtgøre, at de sandsynlige effektivitetsgevinster, som den pågældende adfærd kan medføre, opvejer sandsynlige negative virkninger for konkurrencen og forbrugernes interesser på de berørte markeder, at effektivitetsgevinsterne er opnået eller vil kunne opnås som følge af den pågældende adfærd, at denne adfærd er afgørende for at opnå disse gevinster, og at adfærden ikke udelukker den effektive konkurrence ved at fjerne alle eller de fleste eksisterende faktiske eller potentielle konkurrencekilder.

   (jf. præmis 40-42)

3.  Artikel 82 EF skal fortolkes således, at en dominerende virksomheds politik med lave priser, som anvendes i forhold til visse af en konkurrents tidligere, vigtige kunder, ikke kan anses for at udgøre et ekskluderende misbrug alene med den begrundelse, at den pris, som virksomheden anvender over for en af sine kunder, ligger på et niveau lavere end de gennemsnitlige samlede omkostninger, der henføres til den pågældende aktivitet, men over de gennemsnitlige inkrementelle omkostninger i forbindelse hermed, hvilket er defineret som de omkostninger, der skønnes at falde bort på kort eller mellemlang sigt, hvis virksomheden ophørte med den pågældende aktivitet. Med henblik på at vurdere, om der foreligger konkurrencebegrænsende virkninger under sådanne omstændigheder, skal det undersøges, om denne prispolitik uden objektiv begrundelse medfører, at denne konkurrent faktisk eller sandsynligvis elimineres til skade for konkurrencen og følgelig for forbrugernes interesser.

   (jf. præmis 31 og 44 samt domskonkl.)

Sag C-209/10

Post Danmark A/S

mod

Konkurrencerådet

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Højesteret)

»Artikel 82 EF — postvirksomhed, der har en dominerende stilling og befordringspligt for så vidt angår distribution af visse adresserede forsendelser — anvendelse af lave priser over for visse af en konkurrents tidligere kunder — manglende bevis vedrørende hensigten — prisdiskrimination — selektivt lave priser — faktisk eller sandsynlig eliminering af en konkurrent — virkning på konkurrencen og følgelig for forbrugerne — objektiv begrundelse«

Sammendrag af dom

1. Konkurrence – dominerende stilling – misbrug – ekskluderende misbrug – begreb – prisdiskrimination – praksis, som ikke i sig selv indicere, at der foreligger et ekskluderende misbrug

2. Konkurrence – dominerende stilling – misbrug – objektiv begrundelse – betingelser – omfanget af bevisbyrden

   (Art. 82 EF)

3. Konkurrence – dominerende stilling – misbrug – diskriminerende priser – en virksomheds politik med lave priser, som anvendes i forhold til visse af en konkurrents tidligere kunder

   (Art. 82 EF)

1.  Artikel 82 EF omhandler ikke blot praksis, der kan påføre forbrugerne direkte skade, men ligeledes praksis, som forvolder dem skade ved at gribe ind i den frie konkurrence. Det er i denne sidstnævnte betydning, at begrebet »ekskluderende misbrug« skal forstås.

   Konstateringen af, at der foreligger en dominerende stilling, er ikke i sig selv ensbetydende med en kritik af vedkommende virksomhed. Artikel 82 EF tilsigter således på ingen måde at forhindre, at en virksomhed ved egen fortjeneste opnår den dominerende stilling på et marked. Denne bestemmelse tilsigter heller ikke at sikre, at konkurrenter, der er mindre effektive end den dominerende virksomhed, kan forblive på markedet. Det er således ikke enhver eliminering, som nødvendigvis skader den frie konkurrence. Konkurrence på ydelser kan pr. definition føre til, at de mindre effektive konkurrenter, som således er mindre interessante for forbrugerne i forhold til bl.a. pris, udvalg, kvalitet eller innovation, forsvinder fra markedet eller marginaliseres.

   Artikel 82 EF sigter særligt til en af en dominerende virksomhed udvist adfærd, som, idet der anvendes metoder, der adskiller sig fra dem, der regulerer en normal konkurrence på grundlag af de erhvervsdrivendes ydelser, har til virkning til skade for forbrugerne at skabe hindringer for opretholdelsen af den grad af konkurrence, der stadig findes på markedet, eller for udviklingen af denne konkurrence. Artikel 82 EF forbyder således bl.a. en dominerende virksomhed at iværksætte former for praksis, der har mærkbare virkninger for de af virksomhedens konkurrenter, der betragtes som værende lige så effektive som den, hvorved virksomhedens dominerende stilling styrkes ved hjælp af andre midler end konkurrence på ydelser. Set i lyset heraf kan ikke enhver form for priskonkurrence således anses for lovlig.

   Den omstændighed, at en dominerende virksomheds prispolitik kan kvalificeres som prisdiskrimination, dvs. anvendelsen af forskellige priser i forhold til forskellige kunder eller forskellige kategorier af kunder for varer eller tjenesteydelser, for hvilke omkostningerne er de samme, eller omvendt anvendelsen af samme pris i forhold til kunder, for hvilke omkostningerne varierer, kan desuden ikke i sig selv indicere, at der foreligger et ekskluderende misbrug.

   (jf. præmis 20-22, 24, 25 og 30)

2.  En dominerende virksomhed kan begrunde handlinger, der kan falde ind under forbuddet i artikel 82 EF. Navnlig kan en sådan virksomhed i denne forbindelse godtgøre, enten at dens adfærd er objektivt nødvendig, eller at den eliminerende virkning, som følger af en sådan adfærd, kan opvejes, endog overvindes, af effektivitetsfordele, som ligeledes er til gavn for forbrugerne.

   I sidstnævnte henseende påhviler det den dominerende virksomhed at godtgøre, at de sandsynlige effektivitetsgevinster, som den pågældende adfærd kan medføre, opvejer sandsynlige negative virkninger for konkurrencen og forbrugernes interesser på de berørte markeder, at effektivitetsgevinsterne er opnået eller vil kunne opnås som følge af den pågældende adfærd, at denne adfærd er afgørende for at opnå disse gevinster, og at adfærden ikke udelukker den effektive konkurrence ved at fjerne alle eller de fleste eksisterende faktiske eller potentielle konkurrencekilder.

   (jf. præmis 40-42)

3.  Artikel 82 EF skal fortolkes således, at en dominerende virksomheds politik med lave priser, som anvendes i forhold til visse af en konkurrents tidligere, vigtige kunder, ikke kan anses for at udgøre et ekskluderende misbrug alene med den begrundelse, at den pris, som virksomheden anvender over for en af sine kunder, ligger på et niveau lavere end de gennemsnitlige samlede omkostninger, der henføres til den pågældende aktivitet, men over de gennemsnitlige inkrementelle omkostninger i forbindelse hermed, hvilket er defineret som de omkostninger, der skønnes at falde bort på kort eller mellemlang sigt, hvis virksomheden ophørte med den pågældende aktivitet. Med henblik på at vurdere, om der foreligger konkurrencebegrænsende virkninger under sådanne omstændigheder, skal det undersøges, om denne prispolitik uden objektiv begrundelse medfører, at denne konkurrent faktisk eller sandsynligvis elimineres til skade for konkurrencen og følgelig for forbrugernes interesser.

   (jf. præmis 31 og 44 samt domskonkl.)