Sag C-338/10

Grünwald Logistik Service GmbH (GLS)

mod

Hauptzollamt Hamburg-Stadt

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht Hamburg)

»Dumping — indførelse af antidumpingtold på importen af visse typer tilberedte eller konserverede citrusfrugter med oprindelse i Kina — forordning (EF) nr. 1355/2008 — gyldighed — forordning (EF) nr. 384/96 — artikel 2, stk. 7, litra a) — fastsættelse af den normale værdi — lande uden markedsøkonomi — forpligtelse for Kommissionen til at udvise omhu med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af prisen eller den beregnede værdi i et tredjeland med markedsøkonomi«

Sammendrag af dom

1. Fælles handelspolitik — beskyttelse mod dumping — dumpingmargen — fastsættelse af normalværdien — indførsel fra lande uden markedsøkonomi — valg af referenceland

   [Rådets forordning nr. 384/96, som ændret ved forordning nr. 2117/2005, art. 2, stk. 7, litra a)]

2. Fælles handelspolitik — beskyttelse mod dumping — dumpingmargen — fastsættelse af normalværdien — indførsel fra lande uden markedsøkonomi — henvisning til prisen i et tredjeland med markedsøkonomi

   [Rådets forordning nr. 384/96, som ændret ved forordning nr. 2117/2005, art. 2, stk. 7, litra a)]

3. Fælles handelspolitik — beskyttelse mod dumping — dumpingmargen — fastsættelse af normalværdien — indførsel fra lande uden markedsøkonomi — valg af referenceland

   [Rådets forordning nr. 384/96, som ændret ved forordning nr. 2117/2005, art. 2, stk. 7, litra a), og forordning nr. 1355/2008]

1.  I henhold til artikel 2, stk. 7, litra a), i antidumpinggrundforordning nr. 384/96, som ændret ved forordning nr. 2117/2005, bestemmes, at den normale værdi ved indførsel fra lande uden markedsøkonomi som en undtagelse fra de bestemmelser, som er fastsat i samme artikels stk. 1-6, i princippet fastsættes på grundlag af prisen eller den beregnede værdi i et tredjeland med markedsøkonomi. Efter ordlyden af denne bestemmelses andet afsnit, udvælges et egnet tredjeland med markedsøkonomi på en ikke urimelig måde under skyldig hensyntagen til alle pålidelige oplysninger, der er fremlagt på tidspunktet for udvælgelsen. Det tilkommer EU-institutionerne under hensyntagen til de foreliggende alternativer, at forsøge at finde et tredjeland, hvor priserne for en tilsvarende vare fastsættes under betingelser, der er så sammenlignelige som muligt med dem, der gælder i eksportlandet, under forudsætning af, at det drejer sig om et land med markedsøkonomi.

   EU-institutionernes skøn er underlagt domstolskontrol. Hvad angår valget af referenceland skal det særligt undersøges, om disse institutioner har undladt at tage hensyn til omstændigheder, som er væsentlige for at fastslå, om det valgte land er egnet, og om oplysningerne i sagen er blevet bedømt med den omhu, som kræves, for at normalværdien kan anses for fastsat på en hensigtsmæssig og ikke-urimelig måde.

   (jf. præmis 20-22)

2.  Det fremgår af ordlyden og opbygningen af artikel 2, stk. 7, litra a), i antidumpinggrundforordning nr. 384/96, som ændret ved forordning nr. 2117/2005, at den vigtigste metode til fastsættelse af den normale værdi ved indførsel fra lande uden markedsøkonomi er metoden med prisen eller den beregnede værdi i et tredjeland med markedsøkonomi eller prisen ved salg fra et sådant tredjeland til andre lande, herunder Unionen. I mangel heraf er der fastlagt en subsidiær metode til fastsættelse af den normale værdi, hvorefter denne værdi fastsættes ud fra ethvert andet rimeligt grundlag, herunder den pris, der faktisk er betalt eller skal betales i Unionen for samme vare, om nødvendigt justeret for at indregne en rimelig fortjenstmargen.

   Anvendelsen af disse udtryk i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), viser, at formålet med den prioritet, der gives den primære metode beskrevet i bestemmelsen, er at opnå en rimelig fastsættelse af den normale værdi i eksportlandet ved at vælge et tredjeland, hvor prisen for et tilsvarende produkt fastsættes under betingelser, der er så sammenlignelige som muligt med dem, der gælder i eksportlandet, under forudsætning af, at det drejer sig om et land med markedsøkonomi.

   Det følger heraf, at det skøn, som EU-institutionerne har ved valget af referenceland, ikke berettiger dem til ikke at se bort fra kravet om, at der skal vælges et tredjeland med markedsøkonomi i alle tilfælde, hvor det er muligt. De kan således kun se bort fra anvendelsen af den generelle regel i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), ved fastsættelsen af den normale værdi for varer fra lande, der ikke har markedsøkonomi, og benytte et andet rimeligt grundlag i det tilfælde, hvor denne generelle regel ikke kan anvendes.

   (jf. præmis 24-26)

3.  Artikel 2, stk. 7, litra a), i antidumpinggrundforordning nr. 384/96, som ændret ved forordning nr. 2117/2005, hvorefter der gives prioritet til den primære metode beskrevet i denne bestemmelse, som består i at fastsætte den normale værdi på grundlag af prisen eller den beregnede værdi i et tredjeland med markedsøkonomi, pålægger imidlertid EU-institutionerne med den nødvendige omhu at undersøge de oplysninger, de råder over, herunder særligt statistikker fra Eurostat med henblik på at undersøge, om der kan findes et referenceland i den pågældende artikels forstand. Formålet med denne bestemmelse, som er at forsøge at finde et referenceland, hvor priserne for en tilsvarende vare fastsættes under betingelser, der er så sammenlignelige som muligt med dem, der gælder i eksportlandet, ville blive bragt i fare, hvis begrebet »pålidelige oplysninger, der er fremlagt« blev begrænset til oplysninger fremlagt af klageren i klagen eller til oplysninger fremlagt efterfølgende af de interesserede parter i forbindelse med undersøgelsen.

   Kommissionen er således forpligtet til af egen drift at undersøge samtlige de relevante oplysninger, som den selv kan få adgang til, idet den ikke i en antidumpingundersøgelse skal optræde som en dommer, hvis beføjelser begrænser sig til at træffe afgørelse alene på grundlag af de oplysninger og beviser, som parterne i undersøgelsen har fremlagt. Artikel 6, stk. 3 og 4, i forordning nr. 348/96 giver Kommissionen beføjelse til at anmode medlemsstaterne om oplysninger samt foretage enhver nødvendig efterprøvning og kontrol.

   Når statistikker fra Eurostat, der var tilgængelige under undersøgelsen, gør det muligt at antage, at produkter, der er sammenlignelige med det pågældende produkt, bliver fremstillet i tredjelande med markedsøkonomi i mængder, der ikke er ubetydelige, påhviler det Kommissionen af egen drift at undersøge, om et af disse lande kan udgøre et referenceland som omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a). Kommissionen kan ikke begrænse sig til at sende et enkelt spørgeskema til to virksomheder beliggende i det samme tredjeland og af deres manglende svar udlede, at det ikke er muligt at fastslå den normale værdi på grundlag af de priser, der bliver anvendt i et tredjeland med markedsøkonomi.

   (jf. præmis 30-32 og 34)

Sag C-338/10

Grünwald Logistik Service GmbH (GLS)

mod

Hauptzollamt Hamburg-Stadt

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht Hamburg)

»Dumping — indførelse af antidumpingtold på importen af visse typer tilberedte eller konserverede citrusfrugter med oprindelse i Kina — forordning (EF) nr. 1355/2008 — gyldighed — forordning (EF) nr. 384/96 — artikel 2, stk. 7, litra a) — fastsættelse af den normale værdi — lande uden markedsøkonomi — forpligtelse for Kommissionen til at udvise omhu med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af prisen eller den beregnede værdi i et tredjeland med markedsøkonomi«

Sammendrag af dom

1. Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – dumpingmargen – fastsættelse af normalværdien – indførsel fra lande uden markedsøkonomi – valg af referenceland

   [Rådets forordning nr. 384/96, som ændret ved forordning nr. 2117/2005, art. 2, stk. 7, litra a)]

2. Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – dumpingmargen – fastsættelse af normalværdien – indførsel fra lande uden markedsøkonomi – henvisning til prisen i et tredjeland med markedsøkonomi

   [Rådets forordning nr. 384/96, som ændret ved forordning nr. 2117/2005, art. 2, stk. 7, litra a)]

3. Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – dumpingmargen – fastsættelse af normalværdien – indførsel fra lande uden markedsøkonomi – valg af referenceland

   [Rådets forordning nr. 384/96, som ændret ved forordning nr. 2117/2005, art. 2, stk. 7, litra a), og forordning nr. 1355/2008]

1.  I henhold til artikel 2, stk. 7, litra a), i antidumpinggrundforordning nr. 384/96, som ændret ved forordning nr. 2117/2005, bestemmes, at den normale værdi ved indførsel fra lande uden markedsøkonomi som en undtagelse fra de bestemmelser, som er fastsat i samme artikels stk. 1-6, i princippet fastsættes på grundlag af prisen eller den beregnede værdi i et tredjeland med markedsøkonomi. Efter ordlyden af denne bestemmelses andet afsnit, udvælges et egnet tredjeland med markedsøkonomi på en ikke urimelig måde under skyldig hensyntagen til alle pålidelige oplysninger, der er fremlagt på tidspunktet for udvælgelsen. Det tilkommer EU-institutionerne under hensyntagen til de foreliggende alternativer, at forsøge at finde et tredjeland, hvor priserne for en tilsvarende vare fastsættes under betingelser, der er så sammenlignelige som muligt med dem, der gælder i eksportlandet, under forudsætning af, at det drejer sig om et land med markedsøkonomi.

   EU-institutionernes skøn er underlagt domstolskontrol. Hvad angår valget af referenceland skal det særligt undersøges, om disse institutioner har undladt at tage hensyn til omstændigheder, som er væsentlige for at fastslå, om det valgte land er egnet, og om oplysningerne i sagen er blevet bedømt med den omhu, som kræves, for at normalværdien kan anses for fastsat på en hensigtsmæssig og ikke-urimelig måde.

   (jf. præmis 20-22)

2.  Det fremgår af ordlyden og opbygningen af artikel 2, stk. 7, litra a), i antidumpinggrundforordning nr. 384/96, som ændret ved forordning nr. 2117/2005, at den vigtigste metode til fastsættelse af den normale værdi ved indførsel fra lande uden markedsøkonomi er metoden med prisen eller den beregnede værdi i et tredjeland med markedsøkonomi eller prisen ved salg fra et sådant tredjeland til andre lande, herunder Unionen. I mangel heraf er der fastlagt en subsidiær metode til fastsættelse af den normale værdi, hvorefter denne værdi fastsættes ud fra ethvert andet rimeligt grundlag, herunder den pris, der faktisk er betalt eller skal betales i Unionen for samme vare, om nødvendigt justeret for at indregne en rimelig fortjenstmargen.

   Anvendelsen af disse udtryk i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), viser, at formålet med den prioritet, der gives den primære metode beskrevet i bestemmelsen, er at opnå en rimelig fastsættelse af den normale værdi i eksportlandet ved at vælge et tredjeland, hvor prisen for et tilsvarende produkt fastsættes under betingelser, der er så sammenlignelige som muligt med dem, der gælder i eksportlandet, under forudsætning af, at det drejer sig om et land med markedsøkonomi.

   Det følger heraf, at det skøn, som EU-institutionerne har ved valget af referenceland, ikke berettiger dem til ikke at se bort fra kravet om, at der skal vælges et tredjeland med markedsøkonomi i alle tilfælde, hvor det er muligt. De kan således kun se bort fra anvendelsen af den generelle regel i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), ved fastsættelsen af den normale værdi for varer fra lande, der ikke har markedsøkonomi, og benytte et andet rimeligt grundlag i det tilfælde, hvor denne generelle regel ikke kan anvendes.

   (jf. præmis 24-26)

3.  Artikel 2, stk. 7, litra a), i antidumpinggrundforordning nr. 384/96, som ændret ved forordning nr. 2117/2005, hvorefter der gives prioritet til den primære metode beskrevet i denne bestemmelse, som består i at fastsætte den normale værdi på grundlag af prisen eller den beregnede værdi i et tredjeland med markedsøkonomi, pålægger imidlertid EU-institutionerne med den nødvendige omhu at undersøge de oplysninger, de råder over, herunder særligt statistikker fra Eurostat med henblik på at undersøge, om der kan findes et referenceland i den pågældende artikels forstand. Formålet med denne bestemmelse, som er at forsøge at finde et referenceland, hvor priserne for en tilsvarende vare fastsættes under betingelser, der er så sammenlignelige som muligt med dem, der gælder i eksportlandet, ville blive bragt i fare, hvis begrebet »pålidelige oplysninger, der er fremlagt« blev begrænset til oplysninger fremlagt af klageren i klagen eller til oplysninger fremlagt efterfølgende af de interesserede parter i forbindelse med undersøgelsen.

   Kommissionen er således forpligtet til af egen drift at undersøge samtlige de relevante oplysninger, som den selv kan få adgang til, idet den ikke i en antidumpingundersøgelse skal optræde som en dommer, hvis beføjelser begrænser sig til at træffe afgørelse alene på grundlag af de oplysninger og beviser, som parterne i undersøgelsen har fremlagt. Artikel 6, stk. 3 og 4, i forordning nr. 348/96 giver Kommissionen beføjelse til at anmode medlemsstaterne om oplysninger samt foretage enhver nødvendig efterprøvning og kontrol.

   Når statistikker fra Eurostat, der var tilgængelige under undersøgelsen, gør det muligt at antage, at produkter, der er sammenlignelige med det pågældende produkt, bliver fremstillet i tredjelande med markedsøkonomi i mængder, der ikke er ubetydelige, påhviler det Kommissionen af egen drift at undersøge, om et af disse lande kan udgøre et referenceland som omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a). Kommissionen kan ikke begrænse sig til at sende et enkelt spørgeskema til to virksomheder beliggende i det samme tredjeland og af deres manglende svar udlede, at det ikke er muligt at fastslå den normale værdi på grundlag af de priser, der bliver anvendt i et tredjeland med markedsøkonomi.

   (jf. præmis 30-32 og 34)