Dokument je izvleček s spletišča EUR-Lex.
Dokument 62009CJ0406
Sammendrag af dom
Sammendrag af dom
1. Retligt samarbejde i civile sager – retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område – forordning nr. 44/2001 – anvendelsesområde – borgerlige sager, herunder handelssager – begreb
(Rådets forordning nr. 44/2001, art. 1)
2. Tilnærmelse af lovgivningerne – håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder – direktiv 2004/48 – sagsomkostninger
(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48, art. 14)
1. Begrebet det civil- og handelsretlige område i artikel 1 i forordning nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at forordningen finder anvendelse på anerkendelse og fuldbyrdelse af en afgørelse fra en retsinstans, som omfatter pålæggelse af en bøde, med det formål at sikre efterkommelse af en retsafgørelse på det civil- og handelsretlige område.
Selv om bøden skal betales til en medlemsstat, opkræves på embeds vegne, og den faktiske inddrivelse foretages af offentlige myndigheder, kan disse aspekter imidlertid ikke anses for afgørende i relation til karakteren af fuldbyrdelsesretten. Karakteren af denne ret afhænger nemlig af karakteren af den subjektive ret, hvis tilsidesættelse ligger til grund for fuldbyrdelsen. Eneretten til udnyttelse af en opfindelse, der er beskyttet af et patent, henhører entydigt under det civil- og handelsretlige område som omhandlet i artikel 1 i forordning nr. 44/2001.
(jf. præmis 42 og 44 samt domskonkl. 1)
2. De omkostninger, der er forbundet med en eksekvaturprocedure, der indledes i en medlemsstat, og hvorunder der nedlægges påstand om anerkendelse og fuldbyrdelse af en retsafgørelse, som er truffet i en anden medlemsstat i forbindelse med en sag om håndhævelse af en intellektuel ejendomsrettighed, er omfattet af artikel 14 i direktiv 2004/48 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder.
Denne fortolkning er i overensstemmelse med såvel det generelle formål med direktiv 2004/48 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning med henblik på at sikre et højt, ækvivalent og ensartet beskyttelsesniveau som med det specifikke formål med artikel 14, som er at undgå, at en forurettet part opgiver at anlægge retssag med henblik på håndhævelse af sine intellektuelle ejendomsrettigheder. I overensstemmelse med disse formål må den part, der krænker de intellektuelle ejendomsrettigheder, i almindelighed bære alle de økonomiske konsekvenser af sin adfærd.
(jf. præmis 49 og 50 samt domskonkl. 2)