Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Den Europæiske Union – politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager – ofres stilling i forbindelse med straffesager – rammeafgørelse 2001/220 – ofrets rolle i forbindelse med sagen

(Rådets rammeafgørelse 2001/220, art. 2, 3 og 8)

2. Den Europæiske Union – politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager – ofres stilling i forbindelse med straffesager – rammeafgørelse 2001/220 – forpligtelse til at fremme mægling – rækkevidde

(Rådets rammeafgørelse 2001/220, art. 10, stk. 1)

Sammendrag

1. Artikel 2, 3 og 8 i rammeafgørelse 2001/220 om ofres stilling i forbindelse med straffesager skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for, at gerningsmænd, som har begået vold inden for familien, idømmes en obligatorisk sanktion i form af et kontaktforbud med en minimumsvarighed, der i en medlemsstats straffelovgivning er foreskrevet som tillægsstraf, selv om ofrene for volden er imod anvendelsen af en sådan sanktion.

Hvad dels angår forpligtelserne i rammeafgørelsens artikel 2, stk. 1, har disse til formål at sikre, at offeret faktisk kan tage del i straffesagen i tilstrækkeligt omfang, hvilket ikke indebærer, at et obligatorisk kontaktforbud ikke kan pålægges i strid med offerets holdning hertil. Dels tillægger den processuelle ret til at blive hørt i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i rammeafgørelsens artikel 3, stk. 1, ikke ofrene nogen ret med hensyn til valget af, hvilken form for straf gerningsmanden bør ifalde, og heller ingen ret med hensyn til straffens udmåling. Den strafferetlige beskyttelse mod vold begået i hjemmet har ikke kun til formål at beskytte offerets interesser, men ligeledes almene samfundsinteresser. Endelig skal beskyttelsen i artikel 8, som navnlig har til formål på passende vis at beskytte offeret mod gerningsmanden under straffesagen, ikke forstås således, at medlemsstaterne ligeledes er forpligtet til at beskytte ofrene mod de indirekte virkninger, som de straffe, der af den nationale ret idømmes gerningsmanden, kan have på et senere tidspunkt.

Desuden er forpligtelsen til at pålægge en foranstaltning i form af et kontaktforbud i henhold til den omhandlede materielle ret ikke omfattet af rammeafgørelsens anvendelsesområde.

(jf. præmis 56, 60, 61, 66, 67, 69 og 70 samt domskonkl. 1)

2. Artikel 10, stk. 1, rammeafgørelse 2001/220 om ofres stilling i forbindelse med straffesager skal fortolkes således, at den tillader medlemsstaterne at udelukke mægling i alle straffesager vedrørende lovovertrædelser begået inden for familien.

Ud over at artikel 34, stk. 2, EU overlader det til de nationale myndigheder at bestemme form og midler for gennemførelse af det mål, som ønskes opnået med rammeafgørelser, begrænser rammeafgørelsens artikel 10, stk. 1, sig i denne forbindelse til at pålægge medlemsstaterne at søge at fremme mægling i straffesager i forbindelse med lovovertrædelser, hvor de anser denne fremgangsmåde for hensigtsmæssig, således at valget af lovovertrædelser, for hvilke der kan anvendes mægling, henhører under medlemsstaternes skøn.

(jf. præmis 72 og 76 samt domskonkl. 2)