Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

Tilnærmelse af lovgivningerne – varemærker – direktiv 89/104 – en eksklusiv licenstagers markedsføring af gasflasker, der er beskyttet som tredimensionelt varemærke – den eksklusive licenstagers konkurrents påfyldning af disse flasker – licenstager, der modsætter sig dette – ikke tilladt i medfør af princippet om konsumption i direktivets artikel 7, stk. 1, ud over undtagelserne i artikel 7, stk. 2

(Rådets direktiv 89/104, art. 5 og art. 7, stk. 1 og 2)

Sammendrag

Artikel 5 og 7 i første direktiv 89/104 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker skal fortolkes således, at de ikke giver indehaveren af en eksklusiv licens til at anvende kompositflasker til gas, der skal genbruges, og hvis form er beskyttet som tredimensionelt varemærke, og hvorpå indehaveren har anbragt sit navn og logo, som er registrerede som ord- og figurmærker, ret til at modsætte sig, at disse flasker – efter at være blevet købt af forbrugerne, som efterfølgende har opbrugt den gas, der oprindeligt var indeholdt deri – af en tredjemand mod betaling ombyttes med kompositflasker, der er påfyldt gas, som ikke hidrører fra denne indehaver, medmindre indehaveren kan påberåbe sig en rimelig grund i henhold til artikel 7, stk. 2, i direktiv 89/104.

Salget af kompositflasken konsumerer de rettigheder, som licenstageren i forhold til retten til det varemærke, der består af kompositflaskens form, og indehaveren af de på flasken påførte varemærker udleder af disse varemærker, og overdrager køberen retten til at råde frit over denne flaske, herunder retten til – når den oprindelige gas er opbrugt – at ombytte den eller få den påfyldt hos en virksomhed efter forbrugerens valg, dvs. ikke kun hos nævnte licenstager eller indehaver, men også hos en af deres konkurrenter. Denne ret for køberen indebærer som logisk følge hans konkurrenters ret til – inden for de grænser, der er fastlagt i artikel 7, stk. 2, i direktiv 89/104 – at påfylde og ombytte tomme flasker.

Hvad angår grænserne, der er opstillet i denne artikel 7, stk. 2, kan indehaveren af et varemærke – på trods af, at de varer, der er forsynet med hans varemærke, er blevet markedsført – såfremt skellig grund berettiger ham dertil, modsætte sig fortsat markedsføring af disse varer, især i tilfælde, hvor disses tilstand er ændret eller forringet, efter at de er markedsført. Anvendelsen af biordet »især« i nævnte artikel 7, stk. 2, viser, at situationen med ændring eller forringelse af beskaffenheden af de varer, der er forsynet med varemærket, kun nævnes som eksempel på, hvad der kan udgøre en skellig grund.

Der foreligger således også en sådan skellig grund, såfremt tredjemands brug af et tegn, der er identisk med eller ligner et varemærke, tilføjer dette varemærkes omdømme alvorlig skade, eller såfremt denne brug er sket på en sådan måde, at der gives et indtryk af, at der består en økonomisk forbindelse mellem varemærkeindehaveren og denne tredjemand, og navnlig at denne tilhører varemærkeindehaverens forhandlerorganisation, eller at der består en særlig forbindelse mellem disse to personer.

Mærkningen af kompositflaskerne og de omstændigheder, hvorunder de ombyttes, må ikke foranledige den almindeligt oplyste, rimeligt opmærksomme og velunderrettede gennemsnitsforbruger til at tro, at der er en forbindelse mellem de omhandlede to virksomheder, eller at den gas, der bruges til påfyldning af disse flasker, hidrører fra indehaveren. Ved vurderingen af, om det skal forkastes, at der foreligger et sådant fejlagtigt indtryk, skal der tages hensyn til denne sektors praksis og navnlig til, om forbrugerne er vant til, at gasflaskerne påfyldes af andre distributører. Det forekommer i øvrigt rimeligt at antage, at en forbruger, der henvender sig direkte til en konkurrent, enten for at få ombyttet sin tomme gasflaske med en påfyldt flaske, eller for at få påfyldt sin egen flaske, let er i stand til at se, at der ikke er nogen forbindelse mellem denne virksomhed og indehaveren.

(jf. præmis 35-37, 40 og 42 samt domskonkl.)