Sag C-172/08

Pontina Ambiente Srl

mod

Regione Lazio

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Commissione tributaria provinciale di Roma)

»Miljø — direktiv 1999/31/EF — artikel 10 — særlig afgift for deponering af fast affald — denne afgift pålagt operatøren af et deponeringsanlæg — driftsomkostningerne ved et deponeringsanlæg — direktiv 2000/35/EF — morarenter«

Forslag til afgørelse fra generaladvokat E. Sharpston fremsat den 17. september 2009   I ‐ 1177

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 25. februar 2010   I ‐ 1196

Sammendrag af dom

1. Miljø – affald – deponering af affald – direktiv 1999/31 – princippet om, at forureneren betaler

   (Rådets direktiv 1999/31, art. 10)

2. Tilnærmelse af lovgivningerne – bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner – direktiv 2000/35 – anvendelsesområde

   [Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/35, art. 1, stk. 2, nr. 1), og art. 3]

1.  Artikel 10 i direktiv 1999/31 om deponering af affald, som ændret ved forordning nr. 1882/2003, skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning, der pålægger operatøren af et deponeringsanlæg en afgift, som kommunen, der har deponeret affaldet, skal godtgøre operatøren, og som pålægger operatøren bøder i tilfælde af forsinket betaling af denne afgift, dog på den betingelse, at denne lovgivning ledsages af foranstaltninger, der skal sikre, at godtgørelsen af afgiften reelt finder sted og inden for en kort frist, og at alle de omkostninger, der er forbundet med inddrivningen — og navnlig omkostninger som følge af forsinket betaling af de beløb, som kommunen i denne forbindelse skal betale operatøren, herunder eventuelle bøder, som operatøren er blevet pålagt som følge af denne forsinkelse — væltes over på den pris, som kommunen skal betale operatøren. Det tilkommer den nationale ret at efterprøve, om disse betingelser er opfyldt.

   At påføre operatøren sådanne udgifter ville nemlig indebære, at operatøren ville blive pålagt omkostningerne ved bortskaffelsen af affald, som denne ikke har produceret, men hvis bortskaffelse operatøren blot sikrer inden for rammerne af dennes virksomhed som tjenesteudbyder.

   (jf. præmis 38 og 41 samt domskonkl. 1)

2.  Artikel 1, artikel 2, nr. 1), og artikel 3 i direktiv 2000/35 om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner skal fortolkes således, at de beløb, som en kommune, der har deponeret affald, skylder operatøren af et deponeringsanlæg, såsom de skyldige beløb til godtgørelse af en afgift, henhører under dette direktivs anvendelsesområde, og at medlemsstaterne således i henhold til direktivets artikel 3 skal sikre, at denne kommune betaler operatøren morarenter af disse beløb i tilfælde af forsinket betaling.

   (jf. præmis 48 og domskonkl. 2)