Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Tilnærmelse af lovgivningerne – varemærker – direktiv 89/104 – ret for indehaveren af et varemærke til at modsætte sig tredjemands brug af et identisk eller lignende tegn for varer af samme art – reklamering i forbindelse med en søge- og annonceringsydelse på internettet – betingelse for indehaverens ret

(Rådets direktiv 89/104, art. 5, stk. 1)

2. Tilnærmelse af lovgivningerne – varemærker – direktiv 89/104 – ret for indehaveren af et varemærke til at modsætte sig tredjemands brug af et identisk eller lignende tegn for varer eller tjenesteydelser af samme art – reklamering i forbindelse med en søge- og annonceringsydelse på internettet – begrænsning af varemærkets virkninger – betingelse

(Rådets direktiv 89/104, art. 5, stk. 1, og art. 6, stk. 1)

3. Tilnærmelse af lovgivningerne – varemærker – direktiv 89/104 – vare, som er markedsført af varemærkeindehaveren eller med hans samtykke inden for Fællesskabet eller inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde – reklamering for videresalg af varen i forbindelse med en søge- og annonceringsydelse på internettet – indsigelse rejst af indehaveren – lovligt i henhold til undtagelserne fra konsumptionsprincippet i direktivets artikel 7, stk. 2 – betingelser

(Rådets direktiv 89/104, art. 7)

Sammendrag

1. Artikel 5, stk. 1, i direktiv 89/104 om varemærker skal fortolkes således, at indehaveren af et varemærke kan forbyde en annoncør at reklamere for varer eller tjenesteydelser, der er af samme art som dem, for hvilke det pågældende varemærke er registreret, ved hjælp af et søgeord, der er identisk med eller ligner det pågældende varemærke, og som annoncøren uden samtykke fra den pågældende indehaver har valgt i forbindelse med en søge- og annonceringsydelse på internettet, såfremt den nævnte reklame ikke eller kun med vanskelighed giver den gennemsnitlige internetbruger mulighed for at gøre sig bekendt med, om de i annoncen omhandlede varer eller tjenesteydelser hidrører fra varemærkeindehaveren eller fra en virksomhed, der er økonomisk forbundet med denne, eller derimod hidrører fra en tredjemand.

Såfremt tredjemands annonce antyder tilstedeværelsen af en økonomisk forbindelse mellem denne tredjemand og varemærkeindehaveren, må det konkluderes, at der foreligger et indgreb i funktionen som oprindelsesangivelse. Såfremt annoncen, selv om den ikke antyder en økonomisk forbindelse, er så uklar i relation til varernes eller tjenesteydelsernes oprindelse, at en internetbruger, der er almindeligt oplyst og rimeligt opmærksom, ikke på grundlag af det salgsfremmende link og den dertil knyttede kommercielle meddelelse kan vide, om annoncøren er en tredjemand i forhold til varemærkeindehaveren, eller om han tværtimod er økonomisk forbundet med varemærkeindehaveren, skal det ligeledes konkluderes, at der foreligger et indgreb i den pågældende funktion ved varemærket.

(jf. præmis 34, 35 og 52-54 samt domskonkl. 1)

2. Artikel 6 i direktiv 89/104 om varemærker skal fortolkes således, at når annoncørers brug som søgeord i forbindelse med en søge- og annonceringsydelse på internettet af tegn, der er identiske med eller ligner varemærker, kan forbydes i henhold til direktivets artikel 5, kan disse annoncører som hovedregel ikke påberåbe sig undtagelsen i denne artikel 1, stk. 6, for ikke at blive ramt af dette forbud. Det påhviler imidlertid den nationale ret på grundlag af sagens konkrete omstændigheder at efterprøve, hvorvidt der faktisk ikke foreligger en brug i henhold til den pågældende artikel 6, stk. 1, som kan anses for at være foretaget i overensstemmelse med redelig markedsføringsskik.

(jf. præmis 72 og domskonkl.2)

3. Artikel 7 i direktiv 89/104 om varemærker, som ændret ved aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde af 2. maj 1992, skal fortolkes således, at indehaveren af et varemærke ikke kan forbyde en annoncør ved hjælp af et tegn, der er identisk med eller ligner det pågældende varemærke, og som annoncøren uden samtykke fra den pågældende indehaver har valgt som søgeord i forbindelse med en søge- og annonceringsydelse på internettet, at reklamere for videresalg af varer, der er fremstillet af denne indehaver og markedsført i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde af indehaveren eller med hans samtykke, medmindre der foreligger en skellig grund i henhold til den pågældende artikels stk. 2, som berettiger den pågældende indehaver til at modsætte sig en sådan reklame, såsom at brugen af det pågældende tegn skaber det indtryk, at der foreligger en økonomisk forbindelse mellem forhandleren og varemærkeindehaveren, eller brugen påfører varemærkets omdømme alvorlig skade.

Den nationale ret, som det tilkommer at bedømme, om der foreligger en sådan skellig grund i den sag, der er indbragt for den:

- kan ikke fastslå, at annoncen skaber det indtryk, at der foreligger en økonomisk forbindelse mellem forhandleren og varemærkeindehaveren, eller alvorligt skader varemærkets omdømme, på grundlag af den blotte omstændighed, at en annoncør bruger en andens varemærke med tilføjelse af ord, som angiver, at de pågældende varer er genstand for videresalg, såsom »anvendt« eller »brugt«

- skal fastslå, at der foreligger skellig grund, såfremt forhandleren uden samtykke fra indehaveren af det varemærke, han gør brug af i reklamen for hans videresalgsvirksomhed, har fjernet angivelsen af dette varemærke på de varer, som den pågældende indehaver har fremstillet og markedsført, og erstattet denne angivelse med en etikette med forhandlerens navn, således at det pågældende varemærke er skjult, og

- skal kende for ret, at det ikke kan forbydes en forhandler, der er specialiseret i salg af brugte varer, som er af en anden persons mærke, at gøre brug af dette varemærke med henblik på reklamering over for offentligheden for sin salgsvirksomhed, som ud over salg af brugte varer under det pågældende varemærke omfatter salg af andre brugte varer, medmindre videresalget af disse øvrige varer, henset til mængden, præsentationen eller den dårlige kvalitet, risikerer alvorligt at forringe det image, som det er lykkedes indehaveren at skabe omkring sit varemærke.

(jf. præmis 93 og domskonkl. 3)