Sag C-45/07

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

mod

Den Hellenske Republik

»Traktatbrud — artikel 10 EF, 71 EF og 80, stk. 2, EF — sikkerheden til søs — kontrol af skibe og havnefaciliteter — internationale aftaler — Fællesskabets og medlemsstaternes respektive kompetence«

Forslag til afgørelse fra generaladvokat Y. Bot fremsat den 20. november 2008   I ‐ 704

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 12. februar 2009   I ‐ 716

Sammendrag af dom

1. Medlemsstater – forpligtelser – forpligtelse til loyalt samarbejde med fællesskabsinstitutionerne – sikring af skibe og havnefaciliteter

   (Art. 10 EF, 71 EF og 80, stk. 2, EF; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 725/2004)

2. De Europæiske Fællesskaber – institutioner – forpligtelser – forpligtelse til loyalt samarbejde – gensidighed

   (Art. 10 EF, 71 EF og 80, stk. 2, EF)

3. Internationale aftaler – Fællesskabet ikke medlem af en international organisation – område, der henhører under Fællesskabets eksterne kompetence

4. Internationale aftaler – medlemsstaternes aftaler – aftaler, der er indgået før EF-traktaten – artikel 307 EF – anvendelsesområde

   (Art. 307, stk. 1, EF)

1.  I det omfang fælles regler er vedtaget for at gennemføre traktatens mål, kan medlemsstaterne ikke uden for de fælles institutioners rammer påtage sig forpligtelser, der kan berøre disse regler eller ændre deres rækkevidde. Bestemmelserne i forordning nr. 725/2004 om bedre sikring af skibe og havnefaciliteter, der har hjemmel i artikel 80, stk. 2, EF — hvilken bestemmelse i andet afsnit henviser til artikel 71 EF — udgør fælles regler, der er vedtaget for at gennemføre traktatens mål.

   Ved at opfordre Den Internationale Søfartsorganisations (IMO) maritime sikkerhedskomité til at overveje at udarbejde check-lister eller andre hensigtsmæssige redskaber for at bistå de stater, der har undertegnet den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen, ved kontrollen af foreneligheden af skibe og havnefaciliteter med kravene i kapitel XI-2 i bilaget til denne konvention og med den internationale kode for sikring af skibe og havnefaciliteter, forelægger en medlemsstat imidlertid denne komité et forslag, der kan udløse en proces, der kan føre til, at IMO vedtager nye regler. Vedtagelsen af sådanne nye regler ville imidlertid få konsekvenser for forordningen, da fællesskabslovgiver principielt har besluttet at inkorporere disse to internationale instrumenter i fællesskabsretten.

   Under disse omstændigheder tager den medlemsstat, der har igangsat en sådan proces, et initiativ, der er egnet til at berøre forordningens bestemmelser, hvilket udgør en tilsidesættelse af de forpligtelser, der følger af artikel 10 EF, 71 EF og 80, stk. 2, EF.

   (jf. præmis 17, 18 og 21-23)

2.  Kommissionens eventuelle tilsidesættelse af artikel 10 EF kan ikke give en medlemsstat adgang til at tage initiativer, der kan berøre de fælles regler, der er vedtaget for at gennemføre traktatens mål, i strid med de forpligtelser, der påhviler medlemsstaten efter artikel 10 EF, 71 EF og 80, stk. 2, EF. En medlemsstat er nemlig ikke berettiget til ensidigt at træffe udlignings- eller beskyttelsesforanstaltninger for at imødegå en institutions eventuelle overtrædelse af bestemmelserne i fællesskabsretten.

   (jf. præmis 26)

3.  Den blotte omstændighed, at Fællesskabet ikke er medlem af en international organisation, giver på ingen måde en medlemsstat, der optræder individuelt inden for rammerne af sin deltagelse i en international organisation, adgang til at påtage sig forpligtelser, der kan berøre de fælles regler, der er vedtaget for at gennemføre traktatens formål.

   Den omstændighed, at Fællesskabet ikke er medlem af en international organisation, er desuden ikke til hinder for, at det effektivt kan udøve sin eksterne kompetence, f.eks. derved, at medlemsstaterne optræder solidarisk i Fællesskabets interesse.

   (jf. præmis 30 og 31)

4.  Artikel 307, stk. 1, EF finder kun anvendelse, såfremt der foreligger en uoverensstemmelse mellem på den ene side en forpligtelse, der følger af en international konvention, og på den anden side en forpligtelse, der følger af fællesskabsretten.

   (jf. præmis 35)