This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62008CJ0173
Sammendrag af dom
Sammendrag af dom
Sag C-173/08
Kloosterboer Services BV
mod
Inspecteur van de Belastingdienst/Douane Rotterdam
(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Gerechtshof te Amsterdam)
»Fælles toldtarif — toldpositioner — kølesystemer til computere bestående af en varmeveksler og en ventilator — tarifering i den kombinerede nomenklatur«
Domstolens dom (Femte Afdeling) af 18. juni 2009 I ‐ 5349
Sammendrag af dom
Fælles toldtarif – toldpositioner – kølesystemer til computere bestående af en varmeveksler og en ventilator
(Rådets forordning nr. 2658/87; Kommissionens forordning nr. 1789/2003)
Forordning nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, som ændret ved forordning nr. 1789/2003, skal fortolkes således, at varer, der består af en varmeveksler og en ventilator, og som udelukkende er bestemt til at blive indbygget i en computer, skal tariferes i underposition 84733090 i den kombinerede nomenklatur, som findes i bilag I til forordningen.
I betragtning af, at disse varer er sammensat af to særskilte elementer, dvs. en varmeveksler og en ventilator, uden at nogen af de to underpositioner, hvorunder disse to elementer kan henføres, er mere specifik end den anden, må reglen i punkt 3 b) i de almindelige tariferingsbestemmelser anvendes med henblik på tariferingen af nævnte varer, og det skal fastslås, hvilket af de materialer, som de består af, der er karaktergivende. Herved er det element, der er karaktergivende for varerne, varmeveksleren og ikke ventilatoren. Eftersom varernes hovedfunktion er at opfange og bortlede varme fra processoren, er det element, der giver mulighed for at opfylde denne funktion, og som er specielt konstrueret hertil, varmeveksleren.
(jf. præmis 29-34, 37 og 38 samt domskonkl.)