Sag C-303/07

Søgsmål indledt af

Aberdeen Property Fininvest Alpha Oy

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Korkein hallinto-oikeus)

»Etableringsfrihed — direktiv 90/435/EØF — selskabsskat — udlodning af udbytte — kildebeskatning af udbytte udbetalt til ikke-hjemmehørende selskaber, som ikke er omfattet af nævnte direktiv — skattefritagelse for udbytte udbetalt til hjemmehørende selskaber«

Forslag til afgørelse fra generaladvokat J. Mazák fremsat den 18. december 2008   I ‐ 5148

Domstolens dom (Første Afdeling) af 18. juni 2009   I ‐ 5159

Sammendrag af dom

Fri bevægelighed for personer – etableringsfrihed – skattelovgivning – selskabsskat – beskatning af udbytte

[Art. 43 EF og 48 EF; Rådets direktiv 90/435, art. 2, litra a)]

Artikel 43 EF og 48 EF skal fortolkes således, at de er til hinder for en medlemsstats lovgivning, som fritager udbytte for kildeskat, når udbyttet udbetales af et datterselskab hjemmehørende i denne stat til et aktieselskab, der er hjemmehørende i samme stat, men som undergiver tilsvarende udbytte kildebeskatning, når det udbetales til et moderselskab, som er et investeringsselskab med variabel kapital (SICAV), hjemmehørende i en anden medlemsstat, som har en juridisk form, der ikke kendes i den første stats lovgivning, som ikke er anført på listen over selskaber som omhandlet i artikel 2, litra a), i direktiv 90/435 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, som ændret ved direktiv 2003/123, og som er fritaget for indkomstskat i henhold til den anden medlemsstats lovgivning.

En sådan skattemæssig forskelsbehandling af udbytte mellem moderselskaber, alt efter hvor deres hjemsted befinder sig, udgør nemlig en hindring for etableringsfriheden og er derfor i princippet forbudt i henhold til artikel 43 EF og 48 EF, for så vidt som den gør det mindre attraktivt for selskaber med hjemsted i andre medlemsstater at gøre brug af etableringsfriheden, idet de som følge heraf kan give afkald på et erhverve, oprette eller opretholde et datterselskab i den medlemsstat, hvor der iværksættes en sådan forskelsbehandling.

Med hensyn til foranstaltninger, der er truffet i en medlemsstat med henblik på at forhindre eller formindske kædebeskatning eller økonomisk dobbeltbeskatning af udbytte udloddet af et hjemmehørende selskab, befinder de modtagende hjemmehørende aktionærer sig ganske vist ikke nødvendigvis i en situation, der er sammenlignelig med situationen for de modtagende aktionærer, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat. Fra det øjeblik en medlemsstat ensidigt eller gennem indgåelse af overenskomster ikke blot gør de hjemmehørende aktionærer, men også de ikke-hjemmehørende aktionærer indkomstskattepligtige af det udbytte, de modtager fra et hjemmehørende selskab, nærmer de ikke-hjemmehørende aktionærers situation sig imidlertid de hjemmehørende aktionærers situation. Såfremt en medlemsstat har valgt at beskytte hjemmehørende moderselskaber mod kædebeskatning af udbytte udbetalt af et hjemmehørende datterselskab, bør den følgelig udvide denne foranstaltning til at gælde ikke-hjemmehørende moderselskaber, som befinder sig i en sammenlignelig situation, fordi en tilsvarende beskatning af ikke-hjemmehørende selskaber følger af dens udøvelse af dens beskatningskompetence over disse.

Den omstændighed, at der ikke i national ret findes et selskab med en juridisk form, der er identisk med den form, som et SICAV hjemmehørende i en anden medlemsstat har, kan ikke i sig selv begrunde en forskelshandling, da det forhold, at medlemsstaternes selskabsret ikke fuldt ud er harmoniseret på fællesskabsplan, i så fald ville fratage etableringsfriheden enhver effektiv virkning. Den manglende beskatning af et SICAV’s indtægter i den medlemsstat, hvor det er hjemmehørende, medfører ikke en forskel mellem dette og et hjemmehørende aktieselskab, der begrunder en forskellig behandling for så vidt angår kildebeskatning af udbytte modtaget af disse to typer af selskaber, da medlemsstaten, hvor det udloddende selskab er hjemmehørende, har valgt ikke at anvende sin beskatningskompetence vedrørende sådanne indtægter, når de modtages af hjemmehørende selskaber. Argumentet om, at den manglende beskatning i en medlemsstat af et SICAV’s indtægter bevirker, at der ikke vil ske kædebeskatning på dette plan, men dog på aktionærplan, hvilket den medlemsstat, hvori aktionærerne har deres bopæl eller hjemsted, skal undgå, er desuden heller ikke relevant, eftersom det er den pågældende medlemsstat, der ved at undergive de indtægter, som allerede er beskattet på det udloddende selskabs plan, kildebeskatning, der skaber kædebeskatningen, som denne medlemsstat har valgt at sikre sig imod, for så vidt angår udbytte udbetalt til hjemmehørende selskaber. Under disse betingelser er de forskelle, der findes mellem et udenlandsk SICAV og et aktieselskab efter national ret, ikke tilstrækkelige til at skabe en objektiv sondring med hensyn til fritagelsen for kildebeskatning af modtaget udbytte.

En sådan beskatningsordning kan ikke begrundes i hensynet til forebyggelse af skatteunddragelse, når den ikke specifikt omhandler fiktive arrangementer, der ikke bygger på nogen økonomisk realitet, med henblik på at undgå den normalt skyldige skat af overskud, der optjenes ved virksomhed, der udføres på det nationale område. Hvad angår argumentet om en afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen er det således, at når en medlemsstat har valgt ikke at beskatte selskaber, der modtager udbytte, og som er etableret på dens område, af denne type indkomst, kan den ikke påberåbe sig nødvendigheden af at sikre en afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne med henblik på at begrunde en beskatning af selskaber, der modtager udbytte, og som er etableret i en anden medlemsstat. Den begrænsning af etableringsfriheden, som den nævnte lovgivning udgør, kan heller ikke begrundes i nødvendigheden af at bevare sammenhængen i beskatningsordningen. Fritagelsen for kildebeskatning af udbytte var nemlig ikke undergivet en betingelse om, at udbytte modtaget af et aktieselskab skal genudloddes af dette, og at beskatningen af udbyttet hos aktionærerne i dette selskab skal opveje fritagelsen for kildeskat. Der er ikke nogen direkte sammenhæng mellem fritagelsen for kildebeskatning og beskatningen af udbyttet som indkomst hos aktionærerne i et aktieselskab.

(jf. præmis 41-44, 50 og 51, 54-56, 65-67, 73-76 samt domskonkl.)