EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62007CJ0407

Sammendrag af dom

Sag C-407/07

Stichting Centraal Begeleidingsorgaan voor de Intercollegiale Toetsing

mod

Staatssecretaris van Financiën

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden)

»Sjette momsdirektiv — artikel 13, punkt A, stk. 1, litra f) — fritagelser — betingelser — tjenesteydelser præsteret af selvstændige grupper — tjenester ydet en eller flere medlemmer af gruppen«

Forslag til afgørelse fra generaladvokat E. Sharpston fremsat den 9. oktober 2008   I ‐ 9617

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 11. december 2008   I ‐ 9625

Sammendrag af dom

Fiskale bestemmelser – harmonisering af lovgivningerne – omsætningsafgifter – det fælles merværdiafgiftssystem – fritagelser i henhold til sjette direktiv

[Rådets direktiv 77/388, art. 13, punkt A, stk. 1, litra f)]

Artikel 13, punkt A, stk. 1, litra f), i sjette direktiv 77/388 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter skal fortolkes således, at de tjenesteydelser, som selvstændige grupper leverer til deres medlemmer, er omfattet af den fritagelse, der er fastsat i denne bestemmelse, selv om disse ydelser kun leveres til et enkelt eller nogle af medlemmerne, forudsat at de øvrige betingelser i bestemmelsen er opfyldt.

En begrænsning af denne bestemmelses anvendelsesområde, hvorved tjenesteydelser, som selvstændige grupper leverer til deres medlemmer, udelukkes fra merværdiafgiftsfritagelsen, særligt inden for en kontekst, hvor medlemmernes behov er forskellige, bekræftes ikke af bestemmelsens formål, som er at indføre en momsfritagelse for at undgå, at personer, som tilbyder visse tjenesteydelser, pålægges at betale denne afgift, når de må samarbejde med andre erhvervsdrivende gennem en fælles struktur, der varetager en virksomhed, som er nødvendig for at udføre disse tjenesteydelser.

I øvrigt kan nødvendigheden af at fortolke bestemmelsen strengt ikke indebære, at hvert medlem af en selvstændig gruppe gives ret til at berøve de andre medlemmer af gruppen deres adgang til merværdiafgiftsfritagelsen ved når som helst at beslutte ikke at anvende den ene eller den anden ydelse leveret af den gruppe, som medlemmet dog oprindeligt har valgt at være medlem af. Det fremgår hverken af ordlyden af eller formålet med sjette direktivs artikel 13, punkt A, stk. 1, litra f), at hvert medlem af en selvstændig gruppe skulle have en sådan ret.

(jf. præmis 36, 37 og 41 samt domskonkl.)

Top