Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62007CJ0252

    Sammendrag af dom

    Sag C-252/07

    Intel Corporation Inc.

    mod

    CPM United Kingdom Ltd

    (anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division))

    »Direktiv 89/104/EØF — varemærker — artikel 4, stk. 4, litra a) — renommerede varemærker — beskyttelse mod brugen af et yngre identisk eller lignende varemærke — brug, der medfører eller ville medføre utilbørlig udnyttelse af det ældre varemærkes særpræg eller renommé, eller som skader eller ville skade dette særpræg eller renommé«

    Forslag til afgørelse fra generaladvokat E. Sharpston fremsat den 26. juni 2008   I ‐ 8827

    Domstolens dom (Første Afdeling) af 27. november 2008   I ‐ 8852

    Sammendrag af dom

    1. Tilnærmelse af lovgivningerne – varemærker – direktiv 89/104 – velrenommeret varemærke – beskyttelsen udvidet til varer eller tjenesteydelser, der ikke er af samme art [direktivets artikel 4, stk. 4, litra a)] – betingelse for udvidet beskyttelse

      [Rådets direktiv 89/104, art. 4, stk. 4, litra a)]

    2. Tilnærmelse af lovgivningerne – varemærker – direktiv 89/104 – velrenommeret varemærke – beskyttelsen udvidet til varer eller tjenesteydelser, der ikke er af samme art [direktivets artikel 4, stk. 4, litra a)] – betingelse for udvidet beskyttelse

      [Rådets direktiv 89/104, art. 4, stk. 4, litra a)]

    3. Tilnærmelse af lovgivningerne – varemærker – direktiv 89/104 – velrenommeret varemærke – beskyttelsen udvidet til varer eller tjenesteydelser, der ikke er af samme art [direktivets artikel 4, stk. 4, litra a)] – betingelse for udvidet beskyttelse

      [Rådets direktiv 89/104, art. 4, stk. 4, litra a)]

    1.  Artikel 4, stk. 4, litra a), i første direktiv 89/104 om varemærker skal fortolkes således, at spørgsmålet om, hvorvidt der er en sammenhæng i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i dom af 23. oktober 2003, Adidas-Salomon og Adidas Benelux (sag C-408/01), mellem det ældre velrenommerede varemærke og det yngre varemærke, skal afgøres efter en helhedsvurdering under hensyntagen til alle de relevante faktorer i det foreliggende tilfælde.

      Den omstændighed, at det yngre varemærke hos en almindeligt oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet gennemsnitsforbruger leder tanken hen på det ældre velrenommerede varemærke, betyder, at der er en sammenhæng i nævnte doms forstand mellem de omtvistede varemærker.

      Den omstændighed:

      at det ældre varemærke er meget velrenommeret i forhold til bestemte typer af varer eller tjenesteydelser

      at disse varer eller tjenesteydelser og de varer eller tjenesteydelser, som det yngre varemærke er registreret for, er af forskellig art eller i det væsentlige af forskellig art, og

      at det ældre varemærke er unikt i forhold til alle varer eller tjenesteydelser,

      medfører ikke nødvendigvis, at der er en sammenhæng i Adidas-Salomon og Adidas Benelux-dommens forstand mellem de omtvistede varemærker.

      (jf. præmis 62-64 og domskonkl. 1-3)

    2.  Artikel 4, stk. 4, litra a), i direktiv 89/104 om varemærker skal fortolkes således, at spørgsmål om, hvorvidt der foreligger en brug af det yngre varemærke, der medfører eller ville medføre utilbørlig udnyttelse af det ældre varemærkes særpræg eller renommé, eller en brug, der skader eller ville skade dette særpræg eller renommé, skal afgøres efter en helhedsvurdering under hensyntagen til alle de relevante faktorer i det foreliggende tilfælde.

      Den omstændighed:

      at det ældre varemærke er meget velrenommeret i forhold til bestemte typer af varer eller tjenesteydelser

      at disse varer eller tjenesteydelser og de varer eller tjenesteydelser, som det yngre varemærke er registreret for, er af forskellig art eller i det væsentlige af forskellig art

      at det ældre varemærke er unikt i forhold til alle varer eller tjenesteydelser, og

      at det yngre varemærke hos en almindeligt oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet gennemsnitsforbruger leder tankerne hen på det ældre varemærke,

      er ikke tilstrækkelig til at godtgøre, at brugen af det yngre varemærke medfører eller ville medføre utilbørlig udnyttelse af det ældre varemærkes særpræg eller renommé, eller at en sådan brug skader eller ville skade dette særpræg eller renommé, som omhandlet i direktivets artikel 4, stk. 4, litra a).

      (jf. præmis 79 og 80 samt domskonkl. 4 og 5)

    3.  Artikel 4, stk. 4, litra a), i første direktiv 89/104 om varemærker skal fortolkes således, at:

      brugen af det yngre varemærke kan skade det ældre velrenommerede varemærkes særpræg, selv om sidstnævnte ikke er unikt

      den første brug af det yngre varemærke kan være tilstrækkelig til at skade det ældre varemærkes særpræg

      beviset for, at brugen af det yngre varemærke skader eller ville skade det ældre varemærkes særpræg, forudsætter, at det er godtgjort, at der er sket en ændring i den økonomiske adfærd hos gennemsnitsforbrugeren af de varer eller tjenesteydelser, som det ældre varemærke er registreret for, der er forårsaget af brugen af det yngre varemærke, eller at der er en alvorlig risiko for, at en sådan ændring vil forekomme i fremtiden.

      (jf. præmis 81 og domskonkl. 6)

    Top